Læserbrev

Selvmodsigende åbningstale

Debat
8. oktober 2016

I tirsdags holdt Lars Løkke Rasmussen (V) sin tale ved Folketingets åbning.

Han sagde blandet andet: »Jeg tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal have det bedre end os selv.« Derfor indfører regeringen et kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timers regel, så tusindvis af børn kommer til at vokse op i relativ fattigdom.

Han sagde også: »Min mor fik aldrig en uddannelse. Men hun er den klogeste, jeg har kendt. Og hun havde store drømme. Én drøm overskyggede de andre: At hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft.« Derfor planlægger regeringen nedskæringer i SU’en, der betyder, at færre unge fra økonomisk trængte familier kan få en uddannelse.

Og endelig sagde statsministeren: »Det indebærer en fare for, at ambitionerne bliver historisk små. At sætte høje mål har omvendt den risiko, at vi ikke når helt, men kun næsten derop. Men det må aldrig få os til på forhånd at sætte barren så lavt, at vi ikke kan andet end liste os over den.« Derfor skrotter regeringen klimamålsætninger og kystnære vindmøller.

Lars Løkke Rasmussens tale var slem, men politikken er værre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her