Kronik

Skæve samfundsøkonomiske modeller vildleder politikerne

Det er uforståeligt, at politikerne finder sig i at skulle udføre deres arbejde på baggrund af systematisk fejlbehæftede økonomiske prognoser fra Finansministeriet. Det gør det vanskeligt at lave reformer, der indfrier de mål, politikerne har med dem
Både den nuværende Venstre-regering og den forrige socialdemokratisk ledede regering har baseret deres økonomiske politik på, at opsvinget ville komme, og at arbejdsløsheden ville forsvinde af sig selv. Det har ikke været tilfældet, men alligevel fortsætter Finansministeriet med at anvende de samme økonomiske modeller. Her præsenterer Bjarne Corydon (S) finanslovsforliget i 2014.

Både den nuværende Venstre-regering og den forrige socialdemokratisk ledede regering har baseret deres økonomiske politik på, at opsvinget ville komme, og at arbejdsløsheden ville forsvinde af sig selv. Det har ikke været tilfældet, men alligevel fortsætter Finansministeriet med at anvende de samme økonomiske modeller. Her præsenterer Bjarne Corydon (S) finanslovsforliget i 2014.

Linda Johansen

19. oktober 2016

Vi har nu nået det tidspunkt på året, hvor Finansministeriet i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget helt rituelt må konstatere, at væksten i BNP i indeværende år slet ikke levede op til den prognose, der i august 2015 blev lagt til grund for finanspolitikken i 2016.

Men hvad gør det, svarer Finansministeriet? For til næste år kommer opsvinget. Og derfor lyder anbefalingen fra Finansministeriet igen i år, at opsvinget kommer, og at der derfor bør føres en tilbageholdende politik, så det ikke løber af sporet!

Sådan har forløbet været hvert år siden 2010. Finansministeriet (og med det vismændene og Nationalbanken) har systematisk taget fejl, uden at det har givet anledning til faglig selvransagelse. Uanset at fejlene i nogle af årene har været pinagtige, idet det forudsagte opsving viste sig i stedet at ende i negativ BNP-vækst og fortsat høj arbejdsløshed.

Kun få i det politiske miljø har reageret på disse elendige prognoser. Hvis jeg havde haft tilknytning til Christiansborg, ville jeg for længst have råbt vagt i gevær; for hvor længe skal skatteyderne være til grin for deres egne penge?

Det ironiske er jo, at uanset disse fejlskøn, så påberåber økonomerne sig netop at arbejde med teorier og modeller, hvori det antages, at menneskers adfærd ikke kendetegnes ved systematiske fejl. Og alligevel begår de selv samme økonomer systematiske fejl år efter år, ved at antage – løsrevet fra virkeligheden – at opsvinget kommer til næste år!

Forkert politisk fokus

Når det faglige miljø ikke magter selvransagelse, må brugerne af denne rådgivning, det vil sige politikerne, træde i karakter; for problemet har langt større konsekvenser end blot næste års finanslov.

Det er nemlig et langt større problem, at de økonomiske langtidsplaner baseres på disse systematisk fejlagtige modeller. Et enkelt års fejlskøn kan forholdsvis hurtigt korrigeres – trods alt. Men når politikken i følge 2020-planen og nu senest 2025-planen bliver fastlagt fem-syv år ud i fremtiden, så mangedobles problemet. Dansk økonomi har lige siden 2007, hvor 2015-planen blev fremlagt, stået i stampe. I hvert fald når der måles på BNP-væksten, som politisk har den højeste prioritet.

Kigges der lidt dybere på tallene, var en forudsætning for hele regnestykket bag arbejdsmarkedsreformerne, at arbejdsløsheden ville forsvinde af sig selv og at dansk økonomi ville mangle arbejdskraft i løbet af blot fem år. Derfor anbefalede økonomerne også den socialdemokratisk ledede regering at give en forøgelse af arbejdsudbuddet høj prioritet i den økonomiske politik.

Læs også: De skæve modeller

I dag må vi konstatere, at arbejdsløsheden ifølge den internationale organisation OECD ligger lige i underkanten af 200.000 personer. De såkaldte arbejdsmarkedsreformer, der blev indledt tilbage i 2006 på baggrund af Velfærdskommissionens ligeså fejlagtige prognoser, har indtil nu kun haft ét indiskutabelt målbart resultat: At uligheden er steget.

I gennem de seneste 10 år er Danmark et af de OECD-lande, der har oplevet den største stigning i uligheden – ganske vist fra et lavt niveau; men nu ligger uligheden i Danmark i den europæiske mellemgruppe – lidt afhængigt af, hvilken kilde og hvilken opgørelsesmetode, der benyttes.

Øget ulighed hæmmer væksten

Den stigende ulighed leder i sig selv til automatiske fejl i prognoserne, fordi modellen ikke tager hensyn til, at ændret fordeling – ikke mindst, hvis ændringen kan henføres til en reduceret velfærdstilbud – har væsentlige konsekvenser for den økonomiske adfærd.

Her taler vi ikke kun om de rene velfærdsmæssige implikationer, at livsvilkårene er blevet væsentligt forringet for samfundsgrupper, der i forvejen har det sværest. Men simpelthen om, at lønmodtagernes økonomiske adfærd har ændret sig, fordi det sociale sikkerhedsnet er blevet svækket, og usikkerheden med hensyn til fremtiden er øget, i takt med at velfærdsstaten er blevet reduceret.

Denne økonomiske effekt er totalt fraværende i Finansministeriets model og indgik ikke i 2020-planen – og gør det heller ikke i den 2025-plan, der skal forhandles i dette efterår med konsekvenser fem-syv år ud i fremtiden.

Oversete velfærdsgevinster

Den anden lige så åbenbare fejl er fraværet af produktivitetsgevinster knyttet til offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed. I modellen betragtes offentlige udgifter udelukkende som en omkostning for skatteyderne, der er ingen produktivitetsgevinster ved en velfungerende offentlig sektor.

Sættes skatten ned, så bliver der flere penge til privat forbrug, hvilket øger BNP-væksten. Liberal Alliance havde svært ved at få armene ned, da deres valgprogram var blevet kørt igennem modellen.

Læs også: Værdien af velfærd undervurderes systematisk i de økonomiske modeller

Hvorfor betragtes offentlige udgifter kun som omkostninger, bliver der nu helt berettiget spurgt? Hvordan ville arbejdsudbuddet se ud, hvis der ingen daginstitutioner var, hvor produktiv ville arbejdskraften være, hvis uddannelse var forbeholdt de samfundsgrupper, der selv kan betale? Hvordan ville folkesundheden være, hvis der ikke var (stort set) lige adgang? Disse forhold kan der ikke ses bort fra, når der ses fem-syv år ud i fremtiden.

Og det er ikke rigtigt, når det hævdes, at der ikke er tal for disse effekter. Der er stakkevis af dokumentation for samspillet mellem borgernes økonomiske adfærd og fordeling af indkomst, sociale ydelser og offentlige velfærdsgoder udarbejdet af blandt andet Socialforskningsinstituttet, KORA og internationale organisationer.

Når det ydermere tages i betragtning, hvor løst et empirisk grundlag Finansministeriet uden at ryste på hånden benytter, når de forventede effekter af skatter og sociale ydelser på arbejdsudbuddet indregnes, er det bare at komme i gang med at regne på de hidtil oversete effekter.

Overset miljøbelastning

For det tredje er ingen miljø- og forureningseffekter indregnet i modellen. BNP-væksten bliver ikke korrigeret for miljøomkostninger. Det vil sige, at modellen er blind for, at øget produktion uundgåeligt øger forureningen, der reducerer velfærden i dag – på nogle områder i al fremtid.

Derudover trækker skader på miljøet en stribe omkostninger efter sig i form af mindsket produktivitet i blandt andet landbrugs- og fiskerierhvervet og øgede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifter, der allerede er begyndt at melde sig – udgiften til bekæmpelse af de multiresistente bakterier bliver høj og vokser, i takt med at de ikke indregnes som en omkostning i modellerne.

Det er helt afgørende for udfaldet af de politiske forhandlinger om vidtrækkende økonomiske reformer, at politikerne (og befolkningen) er vidende om, at de modelberegninger, der benyttes, ikke giver et fuldt og retvisende billede af dansk økonomi. De benyttede modeller giver ikke en troværdig beskrivelse af væsentlige samfunds- og velfærdsøkonomiske sammenhænge, fordi der bl.a. ikke indregnes effekten af øget ulighed, af offentlige nedskæringer og af forureningen.

At modellerne har svigtet, er udviklingen gennem de seneste 10 år et klart bevis for.

Jesper Jespersen er professor ved Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Kjeldgaard
  • Troels Holm
  • June Pedersen
  • Henrik Brøndum
  • Bjarne Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Carsten Wienholtz
  • Morten P. Nielsen
  • Per Klüver
  • Karsten Aaen
  • Flemming Berger
  • Henrik Larsen
  • Erik Nissen
  • Ib Christensen
  • Eva Bertram
  • Ann Thomsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Rasmus Knus
  • Steffen Gliese
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jørn Andersen
  • Niels Erik Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Kurt Nielsen
  • Lars Peter Simonsen
  • Flemming S. Andersen
  • Randi Overgård
  • Jens Falkenberg
  • Aksel Gasbjerg
  • Steen Sohn
  • Anne Eriksen
  • Randi Christiansen
  • Jens Kofoed
  • Lise Lotte Rahbek
  • Slettet Bruger
  • Niels-Simon Larsen
  • Jens Boll
  • Torben K L Jensen
  • Erik Pørtner Jensen
Margit Kjeldgaard, Troels Holm, June Pedersen, Henrik Brøndum, Bjarne Andersen, Olaf Tehrani, Carsten Wienholtz, Morten P. Nielsen, Per Klüver, Karsten Aaen, Flemming Berger, Henrik Larsen, Erik Nissen, Ib Christensen, Eva Bertram, Ann Thomsen, Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Jørn Andersen, Niels Erik Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Kurt Nielsen, Lars Peter Simonsen, Flemming S. Andersen, Randi Overgård, Jens Falkenberg, Aksel Gasbjerg, Steen Sohn, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Slettet Bruger, Niels-Simon Larsen, Jens Boll, Torben K L Jensen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Alle de økonomiske modeller,er i bogstavelig forstand ordblinde,der ikke kan se forskel om udgifter til feks. børnehaver,skoler,hospitalvæsen bliver skrevet ind som udgifter eller skattelettelser til folk der hvis de selv skulle betale sygeforsikringer får det betalt gennem skattelettelser og på udbudsiden frigør alle de tilskud (skattelettelser) der gives til vuggestuer,børnehaver osv. et enormt udbud af arbejdstimer og i sidste ende er forklaringen på den høje erhvervsfrekvens i Danmark.

Per Klüver, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Finansministeriet og Kirkeministeriet kunne jo passende slås sammen ;)

Søren List, Harrie Boonen, Einar Carstensen, Finn Lindberg, Per Klüver, Torben K L Jensen, Eva Bertram, Ole Henriksen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Kurt Nielsen, Flemming S. Andersen, Jens Kofoed og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

En lov skal helst være utydelig, sagde Napoleon. Det samme gælder for økonomiske modeller, ellers kunne politikerne jo blive hængt op på noget - deres gerninger fx.

Charlotte og Hans Glæsel, Einar Carstensen, Finn Lindberg, Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Jørn Andersen, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU betale af på en ubetalt regning og der findes ingen hurtig løsning.

De nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, samtidig med at produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.

Det er en selvskabt usikker fremtid for EU og USA, der afspejler Danmark og EU's manglende handling på handlingskrævende presserende problematikker og fortsatte jagt på kortsigtede økonomiske gevinster, der samtidig skaber stigende ulighed, en skadelig udvikling for flertallet af befolkningen og grobund for populisme, radikalisering og spændinger der kan lede til ekstrem social uro.

Gældsætningsproblematikker skabt for ti år siden, er ikke adresseret, folketinget og EU har ikke løst, en lang række af udløsende faktorer, som manglende lovgivning til opsplitning af kritiske systemiske banker mm.

For finanssektorens vedkommende, mangler også indgriben og regulering af den manglende professionalisme og bonus fest struktur, skadelige produkter og skattely, hvor den regningen, fortsat sendes til de gældsatte, der i stigende tal specielt i den nuværende middelklasse vil blive, teknisk insolvente som det er tilfældet i USA.

Folketinget og EU vil ikke adresserer de vigtige strukturelle problemer, som alle er udløsende faktorer bag finans kollapset i 2007 og står står uløste hen, som tiggende bomber under samfundsøkonomien igen.

Klimaforandringer afledet af verdensomspændende såkalt økonomisk vækst er ikke rentabel.

Spørgsmålet er kan Danmark/EU rumme en gigantisk størrelse, som klimaforandringspolitik udfordringer er, hvor specielt finanskapitalismen modarbejder en bæredygtig udvikling, gennem investeringer i kul, gas og olie?

En afvikling af denne afhængighed, er nøglen og den eneste nøgle, til fremtidig løsninger og økonomis vækst i EU og USA.

Der er udpræget enighed blandt vækstlandene (ikke EU og USA), at hvis de fremstormende økonomier og Afrika der halter bagefter, skal bremse op, for bæredygtig udvikling, så skal de gamle økonomier som EU og USA vise vejen, ved godt eksempel og gå forest, de gamle økonomier, har høstet frugterne, de kortsigtede økonomiske gevinster, men har ikke betalt omkostningerne for velstanden.

PS.
Indien vil i løbet af de kommende tre til fem år, have en befolkning på 1.3 milliard med wireless internet adgang med 5G mulighed, fra 35% af befolkningen 1/2 milliard mennesker med wireless internet adgang, til 90% plus med mobil internet på få år.

Randi Christiansen

Det er virkelig en af tidens største gåder, at disse selektive regnemodeller til stadighed uden at blinke fremføres af blå blok og co, herunder dele af det ideologisk splittede socialdemokrati. Det er faktisk magtmisbrug, der ikke er foreneligt med den demokratiske ånd, som jo må være omsorg for alle borgere, før nogen forfordeles.

Argumentationen, for at den økonomiske magt i stigende grad centreres hos stadig færre, tilbagevises konsistent, men alligevel lykkes det at gennemføre den dermed forbundne poitik.

En klar alternativ vision må fremlægges og om nødvendigt sendes til folkeafstemning.

Så kunne vi måske også i samme hug få gjort op med vores status som krigsførende nation - og få afklaret forholdet til eu - m.v. De positive dynamiske effekter vil være åbenbare. Tiden er inde til at indtage en klar position. Min personlige er helt klart freds-og konfliktmægling og humanitært hjælpearbejde fremfor bevæbnet krig - og europæisk samarbejde på højniveau med gensidigt respektfulde magtrelationer. Det er min overbevisning, at den rationelle løsning, som alle vil kunne enes om, er at finde.

curt jensen, Einar Carstensen, Finn Lindberg, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Anna Sørensen, Ken Sass, Kurt Nielsen, Lars Peter Simonsen, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

der er tilsyneladende ikke tilladt på Christiansborg at tænke selv. Nu har man i en del år gjort det samme, nemlig at skære ned i de offentlige udgifter for at få større vækst. Men det har virket nærmest modsat. Derfor bliver man bare ved med fortsat at gøre det samme, man har vel bare ikke gjort det skrapt nok!
Men er det ikke sådant, at hvis du gør som vi plejer, så får du også det resultat du plejer at få.
Kan sprogforbistringen have en indflydelse?
Forhøjet arbejdsudbud er nødvendigt? Arbejdsudbud?
Skulle der ikke stå flere ledige hænder in stedet for arbejdsudbud? For det er jo hvad arbejdsudbud betyder!
Altså at større ledighed giver højre vækst!
Den fiser ikke ind hos mig som den evige sandhed.
Tvært i mod.

Søren List, Elisabeth Andersen, Charlotte og Hans Glæsel, Einar Carstensen, Finn Lindberg, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Christel Larsen, Kurt Nielsen, Lars Peter Simonsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'At gennemføre politik på grundlag af disse selektive regnemodeller er faktisk magtmisbrug, der ikke er foreneligt med den demokratiske ånd, som jo må være omsorg for alle borgere, før nogen forfordeles.'

Charlotte og Hans Glæsel, curt jensen, Einar Carstensen, Per Klüver, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Werner gass - new speak florerer. Med 'arbejdsudbudet' som eet af de hidtil værste eksempler i nyere tid

Elisabeth Andersen, Charlotte og Hans Glæsel, Einar Carstensen og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvis nu man får et lille sår på pegefingeren??
Man får det gode råd at smøre det med grøn salve.
Såret breder sig til lidt mere af fingeren??
Rådet er at smøre grøn salve på.
Såret breder sig til hele fingeren??
Rådet er stadig, grøn salve.
Såret breder sig til flere fingre??
Mere salve, af den grønne slags.
Hånden og dele af armen er nu dækket af såret??
Måske smøres der ikke nær nok grøn salve ud.
Såret dækker overkroppen og visse funktioner begynder at svigte, men det fortier vi??
Grøn salve er løsningen, så bliver vi alle raske.

Måske skulle man prøve en anden medicin end at give fordele til de der intet mangler og tage rettigheder fra borgerne??

Elisabeth Andersen, Charlotte og Hans Glæsel, curt jensen, Einar Carstensen, Finn Lindberg, Carsten Wienholtz, June Pedersen, Bodil Waldstrøm, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Ken Sass, Kurt Nielsen, Lars Peter Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Enig, og det bliver kun værre af, at pressen er flyttet ind på Christiansborg og mest formidler nyheder derfra. På den måde er Folketinget effektivt isoleret fra det omgivne samfund i et omfang, der minder om filmen "Der Undergang" om Tyskland i 1945.

Finn Lindberg, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Tag endeligt ikke fejl, politikerne og embedsmændene ved udmærket hvad de gør, finansministeriets løgne er bevidst ideologisk betinget, men konsekvenserne for samfundet er på samme niveau, eller større end nedskæringerne i Skat, det er beregnet landsskadelig virksomhed. Venstre er styret af katedraler af løgnehistorier, deres politik er et religiøst korstog imod bunden af samfundet.

Den stigende ulighed har været bestilt arbejde fra Magteliten, Liberal Alliance er ikke eneste parti som hylder minimalstaten, politikerne hænger i Magtelitens snorene og spræller. Ultimativt kan man bedst sammenligne denne Partners in Chrime med finansverdenens udemokratiske magt over folketinget, samt Saxo banks direkte køb af indflydelse gennem det politiske parti LA.

Oprydningen i Skat må nødvendigvis indbefatte ændringer i politikernes destruktive dekreter. På samme måde må oprydningen i Finansministeriet indbefatte ændringer i embedsmændene kontrakter, som må ophøre ved hvert valg. De embedsmænd som modarbejder velfærden og derved sammenholdet i Danmark må fyres.

curt jensen, Einar Carstensen, Finn Lindberg, June Pedersen, Torben K L Jensen, Erik Feenstra, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Ole Henriksen, Ivan Breinholt Leth og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Kære Jesper Jespersen og alle seriøse journalister og medier!! Nu må I og vi altså holde fast!! Økonomiske beregninger bruger først og fremmest tal og mennesker (samt resten af naturen) har aldrig passet ind i snævre målbare tal... ;o) Livet er langt mere kompleks end det.
Naturvidenskaben er blevet en form for religion og hellig tro hos mange journalister og mediefolk, samt 'seriøse politikere'. Livet er langt større end det. Om ikke andet, så kan vi jo lære af historien ;o)
Hvor er Danmarks Radio?? Jeg har brug for at mit samfundsbetalte medie for oplysning nu tager sin opgave på sig. Gerne med et program i den bedste sendetid på DR1 om økonomi og økonomiske modeller!!!
Og Jesper Jespersen og andre professorer må gerne bruge al deres indflydelse til at få et sådant program sat i værk ;o). Mon ikke der også findes en eller anden superdygtig formidler, der kan forklare den slags, så vi alle kan forstå det. ;o)

Karsten Aaen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Bunden er drænet for penge og Skat og andre sociale institutioner er mere end halveret, Danmark er gået fra at være en socialstat til at blive en sociopat stat. Vi har velfærd for de rige over skattebiletten, mens fanden tager de sidste i bunden.

De rige har den største snabel i statskassen, forældrekøb, leasingbiler, virksomhedernes ekstravagante fradrag, de multinationale betaler stadigvæk ikke skat. 300 milliarder ligger der i skattely. 85 milliarder skylder middelklassen og virksomhederne i ubetalte regninger, som skat i øjeblikket ikke er i stand til at inddrage pga at politikerne har sparet Skat i stykker.

Vi skal have et opgør med skattestoppet som giver husejerne 50 milliarder om året i kontanthjælp, dette kun for at de 51 % rigeste kan få flertal i folketinget til velfærdsnedskæringerne.

Regeringens stigende ulighed skaber farlige spændinger i Danmark og bevirker at unge ikke kan betale for en lejet bolig og er helt uden chance for køb af lejlighed eller hus og samtidig udpines den skattebetalte velfærdssamfundsmodels grundsten uddannelse, sygehuse og ældrepleje. Kernevelfærdsområder skal ud af virksomhedernes udliciteringskløer og kommunernes økonomi ud at reformhelvedet.

Brian Jensen, curt jensen, Carsten Wienholtz, June Pedersen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Flemming S. Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Det er uforståeligt, at politikerne finder sig i at skulle udføre deres arbejde på baggrund af systematisk fejlbehæftede økonomiske prognoser fra Finansministeriet.

Fejlbehæftede? ...det er min helt klare opfattelse at prognoser og modeller er "manipulerede".

Martin E. Haastrup, curt jensen, Einar Carstensen, Jens Falkenberg, Carsten Wienholtz, June Pedersen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Christian Lucas, Torben Skov, Flemming S. Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

I begyndelsen af 50erne dannede en Chicago husmor (Dorothy Martin) med tilknytning til Scientology en gruppe, som lyttede til hemmelige meddelelser fra den fiktive planet Clarion. Meddelelserne kom i form af 'automatic writing'. Mrs. Martin skrev meddelelserne og hævdede, at hendes hånd var styret af en guddommelig kraft fra Clarion.

Gruppen troede, at jorden ville blive ramt af en enorm syndflod før daggry d. 21. december 1954. Lige inden syndfloden ramte, ville en flyvende tallerken fra Clarion redde de troende gruppemedlemmer, som allesammen havde sagt deres jobs op, forladt deres familier og solgt alle deres ejendele. Pengene fra salget blev brugt til at forberede deres rejse fra jorden.

Kl. 4 om morgenen d. 21. december sidder gruppen paralyseret og venter i stilhed. Kl. 4.45 begynder Mrs. Martin's hånd at skrive. Teksten sagde, at denne gruppe i løbet af natten havde spredt så meget lys på jorden, at Gud indtil videre havde besluttet at aflyse syndfloden. Trossystemet var – ligesom jorden og menneskeheden – blevet reddet, og gruppen kunne nu blot vente på, at en evt. ny syndflod ville blive meddelt dem fra planeten Clarion.

Væksten kommer næste år! Opsvinget er lige om hjørnet! Det lyder mere og mere som et religiøst ritual. Når nu skarpsindige økonomer som Jesper Jespersen gang på gang kan påpege, at vores tids Clarion også er fiktiv, uden at det tilsyneladende får nogen særlig konsekvens, er det måske på tide at bringe nogle skarpsindige psykologer på banen, hvis vi vil have et svar på, hvorfor politikere og embedsmænd klamrer sig til modeller, som i meget ringe udstrækning inddrager empiri, og som gang på gang fortæller os, at disse modeller ikke har ret meget med virkeligheden at gøre?

curt jensen, Jens Falkenberg, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Næstespørgsmål er så.

Hvis ikke der først og fremmes skal være til de der intet mangler, af samfundskagen og derefter til resten, for at de ikke laver uro, men vi i stedet lavede en anden fordeling.
Var der så brug for vækst, eller var der rigeligt til alle ud af den nuværende produktion.

Med andre ord, så var der nok flæsk nok, hvis ikke nogle få sad på flæsket

curt jensen, Einar Carstensen, Carsten Wienholtz og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er dumt at holde fast i en samfundsmodel, der kræver vækst. Tværtimod er det smarteste, man da kan gøre, at indrette sig på kontinuitet og så blive overrasket, hvis det går lidt bedre, end man havde regnet med.

Brian Jensen, Einar Carstensen, Olaf Tehrani, Carsten Wienholtz, Erik Feenstra og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Et økosystem i balance må være, hvad der tilstræbes. Det burde være indlysende. Hvad vil det sige? Er det gode spørgsmål. Akademia må kunne nærme sig en forklaring.

Lars Bo Jensen

"Naturvidenskaben er blevet en form for religion og hellig tro hos mange journalister og mediefolk, samt ’seriøse politikere’. Livet er langt større end det. Om ikke andet, så kan vi jo lære af historien ;o)"

Jeg håber virkelig ikke at det er de økonomiske modeller du betegner som naturvidenskab Anna Lønne Sørensen.

Elisabeth Andersen, curt jensen, Einar Carstensen, Erik Feenstra, Flemming Berger og Eva Bertram anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Balance? Skabelsen foregår jo i brydningsfelter. Derfor kunne det være en god ide, at klargøre en vision, der kan arbejdes bevidst henimod.

Og hvad er visionen? Komfort? Glæde? Fred? Naturligvis ja, og derfor skal der fokuseres på at bevidstgøre forudsætningerne for, at disse tilstande kan implementeres i økosystemet.

Og derfor er det af betydning at bruge sin menneskeret til at deltage i italesættelsen af visionen for det fælleskab, som man er del af, hvad enten man vil eller ej.

Det er da ikke økonomiske modeller, der mangler. Og - det er ikke bibler med sandheder - det er bare ensidighed, hvor politikerne forledes til at tro at man kan løse alle opgaver ved at jonglere med penge.
Tak for vores økonomifikserede samfund...

"De bløde værdier" forventes at komme af sig selv bare man kaster pengene hen på den rigtige måde?
Virker det ikke, så laver vi om igen.
Det er ikke kun de, der beskæres med forventning om "at tage sig sammen" og finde "arbejde", der bliver ramt af frygt og apati og derfor bruger de penge der er, på en forkert måde.
Medierne beskriver ofte kun negative virkninger af reformer, nu sygeplejerskers stress og sygdom gr. beskæringer, faktisk kan jeg ikke komme tanker om andet, bortset fra at det alligevel er ok at drikke kaffe og spise æg (er det?)
I historien har der ikke været mange reaktioner af glæde og positivitet ud fra besparelser, hastværk, uretfærdighed og misundelse ect.

Torben Morten Lund

Tak til Jesper Jespersen for pleje af disciplinen "Hvor meget ramte de ved siden af". Blandt deltagene i konkurrencen kan foruden de nævnte: Finansministeriet, DØR og Nationalbanken tilføjes Dansk Industri, Arbejdsiverforeningen og såmænd også Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt internationale spådomsinstitutioner i EU, OECD og IMF. Alle varsler vækstens komme, hvis de fælles offentlige indsatser beskæres og skatten reduceres og arbejdsudbuddet øges.
At modellernes indbyggede skævheder: Offentlig virksomheds fraværende værdiskabelse og manglende indregning af de eksterne omkostninger gennem miljønedbrydning er udtryk for politiske valg, som mange søger at sløre.
Et eksempel kunne være SF's kortvarige formand Annette Vilhelmsen annoncering ved tiltrædelse som erhvervs- og økonomiminister nævnte prioritering af et kritisk gennemsyn af de regnemodeller SRSF regeringen benyttede sig, herunder finansminister Corydons regime, blev kaldt til orden mistænkt for at undsige Thorningregeringens økonomiske politik.
Aktuelt oplever vi at tilløb i samme retning mødes af bl.a. ledende socialdemokrater med bemærkninger som f.eks. 'har du meldt dig ud af virkeligheden' eller ' økonomisk ansvarlighed først og fremmest'.
Kampen om modellernes konsekvenser for den økonomien, leve- og arbejdsforhold har rullet frem og tilbage i årtier parallelt med balance mellem den offentlige og private sektor.
Det handler ikke kun om ideologi, men i høj grad om kontante fordele for de mest velaflagte.
Derfor er det sørgeligt at fagøkonomer lader sig trække foran vognen.

Brian Jensen, Randi Christiansen, Einar Carstensen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Man hævede også afgiften på tobak med henblik på at få folk til at stoppe med at ryge.
Hvorefter man indregnede fortjenesten på øget tobaks afgift baseret på at ingen røg mindre.

Hvad jeg kan læse i artiklen her overrasker mig ikke. Det der overrasker mig er at det iokke er gået op for flertallet endnu.
Tag bare budskabet om at der er krise. Afsenderne af budskabet sad alligevel og lavede bugetter, der byggede på forventninger om større fortjeneste end før krisen.

Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg tænker også det er en kæmpe fordel for politikerne og deres troværdighed, at de økonomiske modeller er mere eller mindre uvederhæftige. Især mens der tales så meget om politikerlede. Personligt har jeg dog ikke noget imod politikere. Mange af dem gør et kæmpe arbejde, uden at få ret meget ud af det, hvis vi ser bort fra deres løn.

Peter Sterling

Hvad gør vi ved det? Vi starter forfra ligesom i forrige århundrede, vi organiserer velfærdsgrupper på de sociale medier, velfærden er vores ansvar. Når demokratiet skaber fattigdom er vi nødt til at indføre VelfærdsReformationen; ingen velstand uden velfærd, ikke uden de 40 % af de fattigste, uligheden gør hele Danmark fattigere, bunden skal iltes for at landet kan gro, kontanthjælpen tilbage, ingen under, garanti imod fattigdom, fattigdom er unødvendig i et af verdens rigeste lande.

Lad os tale frit om mordet på det danske velfærdssystem, om medløberne som er de 51 % af de rigeste, om den af politikerne skabte diskriminerende fattigdomsskabelse og den stærkt øgede ulighed. Vi kæmper imod den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magtelite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere samt de overlønnede journalister.

Selv om aktivisme er smertefuld og farlig, er det også det terræn, hvor velfærdskampe skal udkæmpes og vindes, civil ulydighed og civile strejker og civile blokader. Det er sådan velfærdssamfundet blev skabt og dette er sådan fremtiden skabes, velfærden er vores ansvar, velfærdsoprøret er på vej.

Underskriv en social kontrakt, deltag aktivt i velfærdsReformationen, ingen velstand uden velfærd, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund. Oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, det handler om at skabe sociale alliancer, vi ses på de sociale medier.

curt jensen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det blev ikke som vi forventede- det er jeres skyld og i har været for dovne og for grådige med jeres løn. Det bliver kaldt for incitament til at arbejde noget mere for en lavere løn så vores forventninger bliver opfyldt - det kan i altså ikke være bekendt for hvis det viste sig at vi havde ret for en gang skyld,har vi ikke gjort vores arbejde ordentligt.

Peter Sterling

Regeringens udløbsdato er forlængst udløbet, det stinker gevaldigt i folketinget. Vi køber ikke den virkelighedsopfattelse, som regeringens spindoktorer har konstrueret, deres fortielser og manipulationer er afsløret.

Stop virksomheds lobbyisme og forbyd spindoktorer. Politikerne manipulerer, mørkelægger, censurerer, fortier, fordrejer og deres lakajer retsforfølger. Medierne har alt for ofte været for dårlige til at holde magten under opsyn, den demokratiske kontrol har fejlet, grundet de høje journalist lønninger,

123 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom og 50 millioner kan ikke spise hver dag i EU. Der er en manglende evne og vilje til at regulere de globale kapitalbevægelser. En indsats mod den ved lov indførte fattigdom er påkrævet, lad ikke de fattige betale prisen.

Herhjemme sidder skatteministeren på sine hænder og lukker varm luft ud af begge ender. Skat er bevidst kørt i sænk for at de rigeste hidtil skal betale 1000 milliarder mindre i skat. Diverse regeringer har allerede gjort hvad de kunne for en grundlæggende deformering af det danske skattesystem, heraf kommer de ødelæggende velfærdsforringelser, som de fleste i bunden af samfundet mærker.

Oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, de horrible forhold som de fattige, de ældre og kontanthjælpsmodtagerne samt de handikappede udsættes for, har nået et lavpunkt som ikke længere kan accepteres. Det er grusomt at sårbare mennesker fastholdes i en uværdig livssituation og får det tiltagende psykisk dårligt.

curt jensen, June Pedersen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det kaldes Kamikaze politik, for hvis der ikke er vækst, så hænger kagen ikke sammen, og derfor er teoretisk vækst det eneste politikerne kan administrere. I gamle dage, når kagen faldt sammen, så udløste det krig.

Lad os arbejde på en folkeafstemning igennem sociale platforme.
Det er den bedste ide jeg har hørt i rigtig lang tid.
Det er på tide at trække i arbejdstøjet. At lamentere og pege med fingre bringer os ikke videre.
Hvordan kan vi komme i gang?

ole r. I gamle dage, når kagen faldt sammen, så udløste det krig.

Det gør et også nu. Kunsten er at holde krigen der hvor det ikke gør ondt på os og rammer de områder hvor de rige holder til. Det er jo lykkedes indtil videre.

Niels-Simon Larsen

Curt: Hvordan kan vi komme i gang, spørger du. I Alternativet har vi nu samlet en god gruppe i Kbh., der kæmper for indførelse af borgerløn. Partiets politik er ellers bare 'kontanthjælp uden modkrav', men det synes vi er for lidt. Der skal meget mere til.

Vi har vel allerede indført borgerløn, den udbetales bare forskelligt. Nogle får i pose og sæk, andre holdes på et eksistens minimum, mens der stadig holdes liv i dem som ligger midt i mellem. Hvis alle skal have det samme i borgerløn, hvordan skal det så foregå?

Anna Lønne Sørensen

"Naturvidenskaben er blevet en form for religion og hellig tro hos mange journalister og mediefolk, samt ’seriøse politikere’. Livet er langt større end det. Om ikke andet, så kan vi jo lære af historien ;o"

De økonomiske modeller har INTET med naturvidenskab at beskaffe, selv om mange økonomer, i debatten, forsøger at stjæle legitimitet fra naturvidenskaben, samtidig med at de tilsyneladende forbryder sig mod fundamentale regler for naturvidenskabelig modellering.
Grundlæggende kræver brug af naturvidenskabelige modeller, at man har fuldstændig styr på forskellen mellem sammenfald og sammenhæng af data, at der er en tydelig eftervist, robust, sammenhæng i hele det ønskede gyldighedsområde og at det er muligt at eftervise modellens gyldighed.
Hvis en model gang på gang ikke kan forudsige et resultat, vil den blive kasseret indenfor naturvidenskaben. Dette uanset om det er fordi sammenhængen viser sig ikke at være som antaget, eller at forudsætningerne gang på gang ændrer sig undervejs.

Elisabeth Andersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ole: Det er forkert at sige, at vi har borgerløn, som er en basisindkomst til alle. Det vi har er et skuffedarium af en masse forskellige tilskud, som kræver et kolossalt bureaukrati. Arbejder man ud over sin kontanthjælp, bliver man trukket krone for krone. Med ubetinget basisindkomst/borgerløn er det tilladt at tjene ekstra. Man bliver selvfølgelig beskattet af det, man tjener. Det nuværende system er udsat for meget kritik. Borgerlønnen skal passe sådan, at folks niveau ikke forringes. Den virkelige forskel bliver så, at man ikke mere er klient, i hvert fald ikke mere end alle andre. UBI'en kommer også fremtidens forventede robotisering i møde. Vi er på vej til det arbejdsfrie samfund (lønarbejde i traditionel forstand). Vi skal have et helt nyt syn på arbejde og løn.

Pointen er jo, at man skærer så meget på velfærden og det sociale sikkerhedsnet, at ingen næsten tør at klage over arbejdsforhold, løn eller på en måde rage uklar med sin arbejdsgiver af frygt for at miste hele sit levegrundlag.

Finansministeriet og de borgerlige plus S og R fører klassekamp, når de tager fra de rige og giver til de fattige, med fortællingen om, at tager man fra de fattige, arbejder de mere, og tager man fra de rige, arbejder de ikke.

Formålet er, at skabe et prekariat. Det kommer fra økonomernes guru selv, Alan Greenspan.

Charlotte Svensgaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Man skal ikke være blind for at de samfundsøkonomiske modeller er politiske konstruktioner/instrumenter, som er lavet for at sløre intentionerne.

DREAM f.eks. er vel ikke en af statshemmelighederne, så det burde vel være muligt for forskere, som Jesper Jespersen, at forbedre den for at få den til at virke bedre.

Man kunne jo tage de seneste 20 års statistik og køre modellen med forskellige vægte på dynamiske og afledede effekter, for at se om man kan gøre modellen i stand til bedre at forudsige konsekvenserne af tiltag.

Eventuelt må Jesper Jespersen og kolleger gøre det i skjul, for ikke pludseligt at blive informeret om at man overvejer at fjerne bevillingerne til instituttet... Lige som med MRSA-affæren...

Når man så kan vise en model frem med en rimeligt evident korrelation mellem prognose og udfald, vil man kunne komme videre i diskusionerne, Jeg er sikker på at partier, som Alternativet eller andre, er villige til at drive politik på det grundlag og derfor også tvinge de andre i den retning.

Jeg er skuffet over at journalisterne ikke graver dybere end det mikrofonholderi vi ser til dagligt. Man skal virkeligt være interesseret i disse emner for at få et andet billede end det, politikerne vil have frem.

Hvornår kommer klodshans og råber højt nok?