Det er anstødeligt, at ikkekriminelle sårbare unge anbringes på sikrede institutioner sammen med kriminelle unge.
Informations afdækning af dette misbrug af de sikrede institutioner i »Sårbare unge anbringes sammen med kriminelle« (den 15. oktober) er på sin plads. Et blik blot 10 år tilbage afslører hurtigt, at disse sikrede institutioner efterhånden er blevet til højteknologiske fængsler, der truer de anbragtes retssikkerhed.
Desværre benytter de interviewede fagfolk i artiklen sig af så sjuskede begreber, at det fremstår uklart, hvad det egentlig er for unge, der tales om. Primært benyttes den meget brugte pseudodiagnose ’psykisk sårbar’ afvekslende med massebetegnelsen ’unge med psykiske udfordringer’. Man kunne fristes til at spørge: Findes der unge uden psykiske udfordringer?
Problemet med disse ikkeautoriserede betegnelser bliver åbenbart, når de senere viser sig at være eufemismer for artiklens andre betegnelser ’unge med psykiatriske problematikker’ eller endog ’de reelt psykiatriske patienter’.
Den sideordnede brug af folkelige massebetegnelser med fagpsykiatrisk terminologi er en del af forklaringen på den omfattende psykiatrisering, som vi oplever i disse år. Hvis unge med psykiske udfordringer sidestilles med unge, som skal i psykiatrisk behandling, er det klart, at der er mangel på pladser i ungdomspsykiatrien.
I dette diagnosevirvar er der ingen tryghed. Siden amternes nedlæggelse er behandling og psykiatri blevet stadigt ringere og selvskade mere almindeligt. Det er ikke at sted, man skal spare...
Så dem med flest udfordringer er de regioner og kommuner, der sjusker og sparer på en ordentlig behandling. Det viser sig på mange områder i samfundet i disse "sparetider"? - men her er det dybt skadeligt og på lang sigt en kostbar affære menneskeligt og økonomisk.