Kommentar

Stormløbet mod Mosul er vor tids største fejltagelse

Mosul-offensiven bliver et blodbad. Hvis Islamisk Stat bliver smidt ud, vil nye og endnu mere radikale grupper tage over. Krigen mod terror avler terror
27. oktober 2016

For nylig vågnede jeg op til stormløbet på Mosul. Overalt i mit nyhedsfeed var videoer med bombeødelæggelser og drab.

Jeg fik flashback til den dag i 2003, hvor Bagdad blev angrebet af USA og dets allierede. Begrundelserne var de samme dengang: terrorbekæmpelse, krigen mod terror.

Smukke Bagdad styrtede i grus. Det var begyndelsen til et nyt Irak. Begyndelsen på en borgerkrig, der siden har splittet befolkningen mere end nogensinde.

Millioner af irakere er siden blevet ofre for USA, hinanden og krigen mod terror. Konflikten mellem shia- og sunnimuslimer er taget til, bomber og drab på civile er blevet dagligdag. Efterhånden dukkede al-Qaeda og andre jihadister op, og til sidst fik vi Islamisk Stat.

Islamisk Stat førte sig frem som sunnimuslimernes frelsere, og da sunnierne var pressede og blev overset eller direkte terroriseret af regeringen i Bagdad, knyttede mange deres håb til dem. Det lykkedes gruppen at besætte en tredjedel af Irak og myrde løs på alle, der tilhører andre etniske grupper eller religioner end deres egen.

Vi er blevet vidne til en katastrofe med tusindvis af dræbte og millioner på flugt. Mange er druknet på vej mod Europa. Endnu flere er fanget i misserable flygtningelejre i nærområderne.

På den baggrund kunne man tro, at jeg, der oprindeligt er fra irakisk Kurdistan, ville glæde mig over stormen på IS-højborgen Mosul. Men den fylder mig med frygt for en endnu mere omfattende borgerkrig. En borgerkrig, der i voldsomhed langt vil overgå det, der sker i Aleppo.

Bevæbnet til tænderne

Kampen mod Islamisk Stat i Irak begyndte med, at man bevæbnede forskellige religiøse og etniske grupper. I dag er Hashdalshabi, som er en shiamuslimsk milits, peshmergaerne som er kurdiske, Hashd alwatani som er sunnimuslimske militante, kristne grupper, tyrkere og mange flere bevæbnet til tænderne. Og de er klar til at slås.

Mange af de eksperter, der får taletid i de irakiske medier, forventer, at krigen i Mosul vil tage mere end seks uger, fordi Islamisk Stat er svær at få ram på, når dens soldater gemmer sig blandt civile. Det bliver seks grimme uger.

Læs også: Vil Islamisk Stat forsvare Mosul til sidste blodsdråbe eller blive til en undergrundsbevægelse igen?

Islamisk Stat har for vane at bruge mindreårige i deres krig og bombardere de områder, som de opgiver. Der vil være uafbrudte luftangreb, kanonangreb fra jorden, selvmordsbomber, hjemmelavede bomber, vejsidebomber og miner osv.

Hvor mange skal ende som ofre? Hvor mange tons bomber skal kastes over civilebefolkningen? Mange. Alene efter de første seks timer af Mosul-offensiven var Islamisk Stat ifølge Pentagon blevet bombarderet 70 gange.

I øjeblikket er befolkningen fanget i byen. Rygtet vil vide, at det koster 10.000 dollar at blive smuglet ud af byen. Og hvis man overlever, ender man i flygtningelejrene blandt alle de andre håbløse. Dem, der ikke har råd til en menneskesmugler, er forvist til håbløsheden i en by under angreb. Overlever de det, kan de se frem til et liv i ruiner og endnu mere krig. Mosul-offensiven kan ende som den værste katastrofe i nyere historie.

Alles kamp mod alle

Det er muligt, at Islamisk Stat bliver fjernet fra Mosul. Men det betyder ikke, at krigen slutter. Tværtimod kan det let ende med, at alle de bevæbnede militser vil fortsætte kampene, og de bliver voldsomme, for alle hader hinanden, og alle har sponsorer uden for krigsområdet, og de er mere end villige til at fortsætte leverancen af våben. Og ingen har til sinds at blande sig udenom.

Den irakiske regering forsøger at holde de tyrkiske tropper ude af landet, men Tyrkiet er ligeglad og deltager alligevel. Rusland, USA og en række af Mellemøstens stormagter fortsætter gerne deres direkte eller indirekte deltagelse – blodbadet bliver permanent.

Læs også: Irakiske soldater håner peshmerga: ’De kan kun slå prutter’

Det her er ikke en krig mod terror. Det er en blanding af borgerkrig og krig mellem stormagter om indflydelse i området.

Had avler had. Hævn avler hævn. Resultatet kan blive, at endnu farligere grupper end Islamisk Stat ser dagens lys. Man standser ikke terrorister med indsatser, som den vi ser i Mosul lige nu.

Det, der skal til, er en kamp, som den vi så for to år siden i Kobane i Syrien. Her var indsatsen mod Islamisk Stat drevet af lokalbefolkningen. Den folkelige modstand i lokalområdet er afgørende – og den virker kun, hvis folk er villige til at stå sammen uden at skele til religion eller etnisk ophav.

Lawja Jawad Mohammadi kom til Danmark i 2002 som flygtning fra irakisk Kurdistan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Jakob Trägårdh
  • Niels Duus Nielsen
  • Benjamin Bach
Torben Skov, Jakob Trägårdh, Niels Duus Nielsen og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Enig: Hvis man ikke kan sælge en fred, som alle væsentlige parter er med på, så fortsætter krigen. Og krig synes at sælge godt.

Det tragiske er, at dem, som har aktier i krigen ikke nødvendigvis har samme interesser, som dem krigen går ud over - sådan plejer det jo at være med krige.

Hvordan skal man "sælge" en fred til en bybefolkning, der er så splittet som i Mosul?
Kan Kobane sammenlignes med Mosul? Mit indtryk er, at i Kobane, er der primært en kurdisk befolkning, og ikke de mange sekter og befolkningsgrupper. Så derfor holder sammenligningen ikke, eller?
Og hvis det er tilfældet, hvad skal der så ske med IS i Mosul? At lade dem forblive i byen, for at forhindre en situation, der - måske . vil være værre - er det et alternativ?
Mohammamadi rejser vist flere spørgsmål, end hun besvarer.

Jørgen M. Mollerup

Mohammadis relevante betragtninger kan ikke uden videre fejes af bordet, fordi der ikke følger en løsning med.
Når IS er nedkæmpet, er freden ikke vundet. Man må opgive tanken om, at Irak er een stat og give såvel sunnimuslimer som kurdere selvstyre. IS, og det der ligner, vil finde grobund så længe Bagdad brutalt undertrykker sunnimuslimeren.
Tyrkiets interesse i at deltage i konflkten er primært at knuse kurderne og sekundært at støtte deres trosfæller, sunnimuslimerne. Måske har de også imperiale ambitioner.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

En eller anden, jeg husker ikke hvem, har sagt at konflikten i Irak er som et tredimensionalt skakspil med 9 deltagere. Er der nogen der kan hjælpe mig med kilden her? Betragtningen er yderst relevant. Vi famler som i blinde. Det gælder ikke mindst vores regering.

Jesper Oersted

Krig er forfærdelig, ja, men hvad er alternativet? Jeg er ret overbevist om at IS ikke overgiver sig frivilligt. IS er et terrorregime uden sidestykke siden Cambodjas røde kmere, så uanset hvor forfærdelig krig er, så kommer man ikke uden om den. Hvad der så sker bagefter er så en anden sag. Her ligger der et ansvar på den irakiske regering at inddrage sunnierne så de ikke får lyst til at lave oprør.

Det er jo fuldstændig 30 års krigen om igen. I virkeligheden burde U.S.A og Europa blande sig helt uden om det der foregår i Syrien og Irak, selv om det så nok ville tage et par hundrede år og millioner af døde, før der blev fred der nede. Til gengæld så ville vi herhjemme slippe, for sure debat indlæg fra arabiske flygtning, der som udgangspunkt altid synes, at alt dårligt i verden må være det onde vestens skyld, og aldrig deres egen.

Fin artikel ellers og forfatteren har da helt sikkert ret i det han siger. Sandheden er bare, at der ikke er meget vi i vesten kan gøre ved, at den muslimske verden udviklingsmæssigt befinder sig i middelalderen. Med enevældige konger, sekterisk religiøst vanvid, etniske udrensninger og hvad der ellers hører sig til.

Lars Riber , Jakob Bonde, Erik Jensen, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Hans Holmegaard anbefalede denne kommentar

Det er som om vores dovne NATO-venner ser på Aleppo og tænker "det kan vi da gøre meget bedre". Uden dog rigtig at forklare hvordan. Og så laver man en koalition med kurdere og tyrkere... why not.

Men lad os endelig forsætte med at være 100% distraherede af, hvor slemme russerne er, mens vores allierede helte gør dem kunsten efter 600 km østpå.

Forventeligt :(

IS har ifølge FN’s menneskerettighedskontor bortført titusinder fra området i og omkring Iraks Mosul for at bruge dem som menneskelige skjolde, skriver Reuter.

Så kan NATO jo spørge Rusland til råds... altså dem man lige fordømte i Folketinget i går :( Det hele sucks :(

Curt Sørensen

I artiklen “Every Syrian fighter is waging an existential battle that can only end in victory or death” omtaler Patrick Cockburn skak-metaforent, som en anden kommentator har brugt:

- The complexity of it all was well described by one commentator as being like three dimensional chess played by nine players and with no rules.

http://www.independent.co.uk/voices/omran-daqneesh-aleppo-syria-war-al-a...

John Christensen

FN generalforsamlingen (er vel over Sikkerhedsrådet?) burde sikre at nationer som Irak og Syrien selv afgør deres skæbne i fremtiden. Et første skridt kan være at tvinge militser ud af konflikten - som ikke har en legitim ret til at kæmpe i landene efter krigens regler.
Få de blå hjelme frem og stå vagt ifølge charteret

Hvem har overhovedet indbudt Tyrkiet, kan man vel tillade sig at spørge om?
Eller Danmarks rolle/opgaver/mål?

Der er brug for en fredsstrategi, ellers er krigen nyttesløs!

God aften der ude

NB
Vor tid........Ja Bill, forfatteren (Lawja Jawad Mohammadi), hun fik netop "Flasback" til invasionen i 2003, da angrebet på Mosul startede ;-)

John Christensen,

Sikkerhedsrådet ligger langt over generalforsamlingen. Blandt andet kan sikkerhedsrådet vedtage bindende resolutioner efter FN pagtens artikel 7 og give udvalgte nationer ret til at gennemtvinge dem med militære midler. I generalforsamlingen har hvert land en stemme uanset størrelse eller politisk system og har udviklet sig til en snakkeklub, som ingen længere tager alvorligt. Fx var Gadaffi på en tidspunkt formand for FNs komité for menneskerettigheder. FNs generalforsamling forsømmer ingen nok så lille anledning til at fordømme Israel i de stærkeste vendinger, men ser helt bort fra fx folkemordet i Sudan.

"Smukke Bagdad styrtede i grus. Det var begyndelsen til et nyt Irak. Begyndelsen på en borgerkrig, der siden har splittet befolkningen mere end nogensinde." skriver forfatteren bl a.

Man skal blot erindre, at det smukke Bagdad og det skønne Damaskus byggede på effektive diktaturer , der undertrykte afvigere og kritikere.

Fulgte man diktatorens bud, havde man det OK, men for dem, der tænkte anderledes, blev tilværelsen et "surt show" .

Men man kunne have ønsket sig en mere "fredsommelig overgang" ved afviklingen af diktaturerne, end den aktuelle - men de lokale politiske/religiøse og folkelige kræfters uforsonelighed har altså også et ansvar (hovedansvar?) for ulykkerne .

Der er også latente spændinger i andre ( p t "stabile" ) mellemøstlige stater, som vel inden for overskuelig fremtid kan give anledning til lige så store menneskelige omkostninger (+ at olieleverancerne til Europa , Japan, Kina m fl vil gå i stå i en periode)

De franske , amerikanske , russiske og kinesiske revolutioner gik jo i øvrigt heller ikke "stille af".

Robert Kroll, overser du ikke fuldstændig Vestens og de reaktionære islamiske staters indblanding i det du kalder revolutioner?

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det havde været bekvemt, om vesten fra starten havde blande sig helt uden om forfølgelserne, myrderierne og folkedrabene i den fremmed egn af verden. Der er klart udkæmpet krige, der aldrig skulle have været udkæmpet. Vesten har på tåbelige grundlag skubbet til magtbalancen og derved sluppet lokale militante grupperinger ud i åben kamp. Vi har mistet overblikket og kontrollen. De mere - eller mindre gode intentioner, har ingen udsigt til at bringe fred, hverken her eller der. Den middelalderlige kultur vi har mødt, overtager ikke uden videre vores normer og værdier…

Alle disse fejl, og flere til, ér begået i denne konflikt. Ja, det havde som sagt, være bekvemt om vi havde vendt det blinde øje til forfølgelserne og myrderierne. Alt havde så måske åndet fred og idyl på vores banehalvdel.

Når alt dette er sagt, forstået og beklaget, så er vi jo nødt til at se på virkeligheden som den tager sig ud i nutid. Tiden lader sig ikke spole tilbage.

Hvis vi accepterer vores ståsted i dag - og derfor ikke væver rundt i forsøget på at handle i fortiden, så må vi nok se i øjnene, at der ikke findes en snuptagsløsning. Den fortsatte indsats må bygge på vores værdier og holdninger. For mit vedkommende ville det være et utilgiveligt svigt, at trække den vestlige opbakning nu, for at overlade lokalbefolkningen helt og holdent til islamisternes nåde. Jeg ser derfor ingen anden anstændig løsning, end at fortsætte indtil de besatte områder er befriet for barbarerne. At vende det blinde øje til nu, er slet ikke en mulighed, iflg. mine værdier.

Ubdskyld, jeg havde ikke rigtig nærlæst - overlade lokalbefolkningen helt og holdent til islamisternes nåde. ...skriver du.

Er det ikke det Vesten gør dernede. Sikrer de islamiske dikatorer? Hvor er det Vesten har fremmet sekulariseringen og demokratiet med sin militære indgriben? Hvor?