Kommentar

Tiderne skifter

Bob Dylan satte ord på fuldstændig absurde tider, der kaldte på et oprør. Blot blev det alt for lille, for begrænset og løb ud i sandet i forskellige retninger.
Bob Dylan 1979

Bob Dylan 1979

Polaris/Polfoto

26. oktober 2016

Så fik Bob Dylan Nobelprisen i litteratur. Jeg benyttede lejligheden til at genhøre en række af hans tidlige sange og gense Scorsese-dokumentaren No Direction Home.

Stærke sager, hvor havde han dog meget på hjerte, en utroligt skarp pen, hvor var han enormt alsidig. Hvordan evnede den ganske unge mand at bevare sig selv fuldstændig midt i virak og medieflip? »The circus is in town«.

Jeg blev igen berørt af hans evne til at sætte poetiske ord på en meget uoverskuelig og mærkelig tid – selvfølgelig skulle han have Nobelprisen.

Men hvad fik unge overalt i Vesten til at sige fra og sætte helt nye dagsordener?

Små mænd i store jakker

Vi, som var børn i 1950’erne, voksede op i en ret rolig og tryg tid. Men da vi blev lidt større, opdagede vi, at Vesten havde bragt verden ud i to altødelæggende verdenskrige og et totalt økonomisk sammenbrud på de sidste blot 50 år – og at der lige nu var gang i en fuldstændig afsindig nuklear oprustning, som truede med at ende i en Tredje Verdenskrig, der ville ødelægge alt (og i dag ved vi jo, at det i nogle få situationer var meget tæt på).

Samtidig oplevede vi nogle autoriteter, der foregav, at alt var fint, at vi bare skulle opføre os ordentligt og rette ind, så skulle det nok gå alt sammen.

Læs også: Dylan i litteraturen

Hallo! Det var jo fuldstændig absurd og vanvittigt, selvfølgelig var det nødvendigt med et oprør. Blot blev det alt for lille, for begrænset og løb ud i sandet i forskellige retninger, nogle som stalinistiske venstrefløjstosserier, andre som vinde og skæve misbrugere.

Men havde det da slet ingen effekt? Jo, det havde en enorm effekt. Hvis unge, der i dag går i folkeskole og gymnasium, kunne opleve, hvordan det foregik dengang, ville de tro, det var løgn.

Der var mange gode lærere og gode viljer og også mange gode autoriteter – men der var også mange dårlige; autoriteter i store jakkesæt bag store skriveborde, indeholdende ganske små og ubetydelige mennesker.

Rystede man jakkerne lidt, var der ikke noget i dem. Du glade verden, hvor var der brug for forandring, og den kom der heldigvis også en del af.

Tak for sangene

I dag ved vi så fra økonomen Thomas Piketty, at den eneste periode i verdenshistorien, hvor der kom lidt demokrati i ejendomsretten og økonomien, så der kunne opstå en middelklasse af målbar størrelse, netop var i årene fra 1914 til midt i 1960’erne.

Fordi store mængder af privat kapital blev lånt til staterne, som brugte dem til at føre krig for, og fordi inflationen – et helt nyt fænomen i økonomien efter 1914 – eliminerede staternes gæld, samtidig med at pengene blev udbetalt til almindelige mennesker, mændene som soldater og kvinderne som arbejdere på fabrikkerne, der skulle producere våben og ammunition.

Læs også: Med guitaren som skrivemaskine

Endelig blev finanssektoren stramt reguleret efter krakket i 1929, dels fordi det var nødvendigt, men også fordi vi i Vesten var skræmt fra vid og sans ved tanken om, at Sovjetunionen måske ville blive en succes.

Derfor opstod middelklassen og en vis demokratisering af ejendomsretten for første gang i verdenshistorien. »You don’t need a weather man to know which way the wind blows«.

Siden 1960’erne har politikere, især i Vesten, i USA og England så igen afreguleret finanssektoren, så den i 2008 kunne gennemføre det største røveri i verdenshistorien ved at spille hasard med almindelige menneskers job, boliger, ejendom, helbred og liv.

Kære onkel Bob, tak for sangene, der satte ord på det uforståelige og blev vigtige kulisser og bagtæpper for min ungdom. Hvem sætter ord på i dag?

»Don’t follow leaders, watch the parking meters«.

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Lerche Nielsen
  • John S. Hansen
  • Margit Tang
  • Ejvind Larsen
Jørgen Lerche Nielsen, John S. Hansen, Margit Tang og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Desværre et det svært at få øje på nogen der "kan sætte ord på" i dag. Vel at mærke nogen som har tilstrækkelig rækkevidde.
Tror nu at oprøret kommer af sig selv denne gang, det er vist et spørgsmål om tid!

Søren Rehhoff

Jeg har aldrig kunnet forstå teksten til "Hey Mr.Tambourine Man", for hvordan kan man spille en sang på en tambourin, den kan ikke spille melodier. Nogen gange er Bobby altså bare for dyb for mig.