Kommentar

Fra udviklingsstøtte til erhvervsstøtte

Ikke alene har Venstre-regeringen gjort Danmark til den største modtager af udviklingshjælp. Den har også planer om at omlægge udviklingsstøtte til erhvervsstøtte
8. oktober 2016

Danmark bruger godt 14 milliarder kroner på udviklingsbistand. Beløbet er faldet væsentligt, siden den nuværende Venstre-regering kom til i juni 2015.

Udviklingsbistand dækker over mindst tre slags udgifter.

For det første er der de udgifter, som bruges til at modtage flygtninge i Danmark. En stor del af disse penge tages fra udviklingsbistanden, selv om der er tale om indenrigspolitiske udgifter. Faktisk er Danmark lige nu det enkeltland, der modtager den største andel af vores samlede udviklingsbistand. Den nuværende regering har øget denne del af udviklingsbistanden

For det andet er der de udgifter, som går til hjælpen i nærområderne. Meningen er, at vi bl.a. støtter flygtningelejrene i Jordan og Libanon, hvor flygtningene kommer til fra krigene i Syrien og Irak. Det er naturligvis for at forhindre, at flygtningene fortsætter til Europa.

FN anslår, at flygtningene får ca. halvdelen af, hvad de behøver for at overleve. Det betyder, at de naturligvis fortsat søger mod Europa, fordi forholdene for flygtningefamilierne stadig er uudholdelige.

Endelig er det udgifterne til den langsigtede og mere strategiske hjælp til verdens fattigste og til de skrøbelige stater. Formålet med de penge er at forebygge konflikter, kriser, sygdomme, sult og at opbygge bæredygtige stater, der kan klare sig selv.

Hjælpen bruges til at opbygge skoler og sundhedssystemer og til at udvikle demokratiske stater med civilsamfundsorganisationer, der kan bidrage til kamp mod korruption og diktaturer – kort sagt opbygning af demokratier. Den opgave kan man ikke løse på et eller fem år. Det tager tid.

Denne hjælp begrænses foruroligende under Lars Løkke Rasmussens regering. Det er der ikke mange, som kan se konsekvenserne af på kort sigt, men på langt sigt vil de voldsomme besparelser alt andet lige betyde et øget antal flygtninge.

Penge skal gå til erhvervsstøtte

Bag disse synlige ændringer prøver udenrigsminister Kristian Jensen at ændre retningen i udviklingsbistanden.

Han ønsker at begrænse de organisationer, der bygger civilsamfundsorganisationer op i Den Tredje Verden og i stedet bruge pengene på erhvervsstøtte. Ud fra en tanke om, at det vil gavne verdens fattigste, hvis især dansk erhvervsliv øger aktiviteten i deres lande.

Man kan naturligvis ikke helt afvise, at økonomisk vækst kan hjælpe verdens fattigste, men det er sjældent. Der er kun få erhvervsvirksomheder, som bidrager til opbygning af demokrati, investerer i sundhed eller skoler. For slet ikke at tale om at ændre den store ulighed. Deres fokus er som regel at finde lande med billige råstoffer, billig energi og billig arbejdskraft.

Hvis de så oveni kan få skattefrihed og billig infrastruktur, er målet nået. Intet af det vil automatisk hjælpe de fattigste i Den Tredje Verden. Ændringerne sker især i den nye udviklingsstrategi, som ministeren i øjeblikket søger at finde et flertal for blandt Folketingets partier.

Centralisering

Oveni disse ændringer vil Kristian Jensen centralisere den politiske beslutningsproces, så færre fra det danske udviklingsmiljø er med til at bestemme, hvem der skal løse de mange opgaver i Den Tredje Verden.

På den måde kommer han og hans embedsmænd i vid udstrækning til at bestemme, om det er Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp eller Care, der skal havde del i udviklingsbistanden. Det kommer let til at handle om, hvem ministeren kan lide.

Hvis man tæller ændringerne sammen – og vel at mærke, hvis det lykkes for regeringen og udenrigsministeren at gennemføre strategi- og lovændringerne – vil vi se de hidtil største ændringer af dansk udviklingsbistand.

Ændringer, der må chokere de mange, der gennem årene har keret sig om en visionær, demokratisk og fremadrettet udviklingsbistand, som i årtier har skabt respekt ude i verden.

Oveni ser det ud til, at ministeren er så stædig, at han også vil bryde med den konsensuspolitik i Folketinget, der har været bærende for udviklingsbistanden de seneste 50-60 år. Det bliver ikke kønt.

Christian Juhl er udviklingsordfører for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu