Kronik

Mange unge indvandrere ønsker slet ikke at være danske

Mange anden- og tredjegenerationsindvandrere tager i stigende grad afstand fra både deres forældres og de etniske danskeres kultur. De er i gang med at oprette deres eget parallelsamfund i Danmark og bliver muslimske i en grad, der falder forældrene for brystet
Mange anden- og tredjegenerationsindvandrere tager i stigende grad afstand fra både deres forældres og de etniske danskeres kultur. De er i gang med at oprette deres eget parallelsamfund i Danmark og bliver muslimske i en grad, der falder forældrene for brystet

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

15. oktober 2016

I den offentlige integrationsdebat peger fingeren altid på forældrene og deres kulturelle baggrund, når anden- og tredjegenerationsindvandrere viser sig at være dårligt integrerede i det danske samfund.

Det må være forældrene, der har givet børnene ideer, der er uforenelige med livet i det moderne Danmark, lyder det gang på gang.

De færreste er klar over, at der helt ude i indvandrerhjemmene foregår en generationskamp.

Børnene støtter mindre op om demokratiske værdier, er mere religiøse end forældrene og i det hele taget skeptiske over for disses livsstil.

Resultatet er, at førstegenerationsindvandrere på mange områder er bedre integreret end deres efterkommere. Det går dårligere med integrationen.

Jeg ser det gang på gang i min kurdiske omgangskreds: De unge søger til islamiske bevægelser, tager afstand fra forældrenes og oprindelseslandets kultur, ligesom de rynker på næsen ad den danske. Resultatet er, at de opretter en form for isoleret samfund.

Forældrene er frustrerede og oplever, at integrationen af de nye generationer er gået skævt. De føler, at de mister deres børn til religiøse bevægelser, som de på ingen måde kan identificere sig med. 

Vil ikke stemme

Et af de steder, hvor uviljen mod demokratiet træder tydeligt frem blandt de unge, er i forbindelse med valghandlinger.

Ved det tyrkiske valg i juni 2015 kunne herboende kurdere for første gang stemme via den tyrkiske ambassade på Østerbro.

Kurdiske foreninger gjorde en stor kollektiv indsats for at få folk til stemmeurnerne, men det var udfordrende at motivere en del af anden- og især tredjegenerationskurdere til at deltage.

Særligt unge mænd mellem 18-30 år var uvillige til at gøre brug af deres stemmeret.

Nu kunne man tro, at uvilligheden hænger sammen med, at de oplever sig selv som velintegrerede i det danske samfund og prioriterer at bruge deres demokratiske rettigheder i det danske samfund. Men det viste sig, at de heller ikke stemmer ved valg i Danmark.

Tror ikke på demokrati som styreform

Deres begrundelse var, at de ikke tror på demokrati, da islam ikke accepterer demokrati som styreform. For denne gruppe unge mænd ville det kun være meningsfuldt at stemme – i Tyrkiet eller Danmark – hvis landet blev styret efter islamistiske principper.

Den holdning har været årsag til interne konflikter i mange familier, hvor forældrene ikke kunne overtale deres børn til at stemme.

Det er svært for den ældre generation at forstå deres børn, når de tager afstand fra de demokratiske værdier, som forældrene værdsætter ved det danske samfund, og som de drømmer om, at det tyrkiske samfund en dag vil være baseret på.

Flere forældre siger direkte, at de oplever deres børn som hjernevaskede.

Selv betragter de islam som en tro, der ikke burde have indflydelse på emner som valgdeltagelse, ligestilling, økonomi, valg af uddannelse og arbejde.

Forældrene bebrejder religiøse bevægelser for deres børns sporskifte og mener, at de danske myndigheder ikke gør nok for at forhindre, at ekstremister får indflydelse på deres børn.

Patriarkalske kønsroller

Forskellene mellem forældregenerationen og deres børn træder også tydeligt frem i synet på ligestilling mellem kvinder og mænd.

Det ses f.eks. i de yngre generationers måde at holde bryllupper på. Kurdiske bryllupper i Danmark afholdes normalt med en stor ceremoni, hvor der inviteres mellem 500-1.000 mennesker.

Ceremonien tager seks til otte timer, hvor der serveres mad og drikke, blandt andet alkohol. Til brylluppet er kvinder og mænd sammen, og de kan vælge at sidde sammen eller hver for sig. De danser altid sammen og går frit rundt mellem hinanden.

Men i løbet af de sidste 10-12 år er der opstået nye former for bryllupper. Nu vil de unge holde bryllupper efter islamiske normer, som foreskriver, at man separerer kvinder og mænd.

Kønnene må ikke se hinanden eller være sammen under ceremonien, derfor adskiller man dem med et gardin eller en skillevæg, eller afholder brylluppet i to forskellige lokaler i nærheden af hinanden – et for mænd og et for kvinder.

Til islamiske bryllupper spiller man typisk ikke musik, men synger islamiske salmer, og end ikke brudeparret sidder sammen under ceremonien.

Imod forældrenes ønske

Forældrene ønsker sjældent at afholde islamiske bryllupper. For dem er det umoderne og et brud på ligestilling mellem mænd og kvinder.

De synes heller ikke, at den slags bryllupper er festlige, fordi der ikke er musik, og fordi mænd og kvinder ikke må hygge sig sammen.

Det er svært for forældrene, at tilpasse sig de nye normer, som er anderledes end de eksisterende.

Hvordan skal man underholde gæsterne? spørger de sig selv og frygter, at folk vil fravælge at komme til brylluppet eller vil forlade det tidligt.

Samtidig er de bange for at blive stemplet af deres netværk som uintegrerede og gammeldags, hvis de følger de unges ønsker.

Det er med andre ord ikke forældrene, der tvinger deres datter til at afholde et bryllup, hvor hun skal adskilles fra sin kommende mand under ceremonien og kun kan feste i begrænset omfang.

Det er ikke faren og moren, der udøver deres forældreautoritet – tværtimod er brylluppet resultatet af datterens eget bevidste valg.

Islamiske ungdomsforeninger

De ekstremistiske islamiske værdier, der i disse år vinder indpas hos de yngre generationer i indvandrermiljøet, bæres ofte frem af populære islamiske ungdomsbevægelser. Blandt folk fra Tyrkiet er det især Furkan-bevægelsen, der dominerer.

Alene i Københavns omegn har den hundredvis af tilhængere. Bevægelsens leder, Alparslan Kuytul, er ikke meget for ligestilling mellem kønnene. F.eks. mener han, at den bedste løsning på arbejdsløshedsproblemet er, at kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet.

Men på trods af antidemokratiske og kvindediskriminerende værdier har bevægelsen mange unge kvindelige tilhængere.

Det er paradoksalt, at unge, veluddannede kvinder, der er født og opvokset i Danmark, lader sig positionere som det svage køn og accepterer at blive underlagt mænd.

De fravælger den danske livsstil, der ligestiller kvinder og mænd og dermed kunne give dem flere muligheder.

Aldrig danskere

Den islamiske kulturs tiltrækningskraft skyldes bl.a., at en del unge med kurdisk baggrund har svært ved at definere sig som danskere, men heller ikke føler sig kurdiske.

De betragter deres forældre som identitetsløse, idet de mener, at forældrene, der oprindeligt er kurdere og kommer fra Tyrkiet og nu har boet i Danmark i mange år, har skabt sig en form for diffus og fleksibel identitet, der skifter med den kontekst, de agerer i.

De unge misbilliger, at deres forældre har en identitet, som er blandet og uklar.

Den samme anke gælder forældrenes religiøsitet, hvor det er svært for de unge at se, om deres forældre er muslimer eller ej.

De unge forstår det sådan, at deres forældre ikke står stærkt imod etniske danskere eller i det danske samfund, fordi de er bange for at gøre sig synlige og kæmpe for deres egne rettigheder.

Derfor definerer de unge etniske minoriteter sig meget klart og tydeligt: Først og fremmest er de muslimer, herefter er de kurdere, danskere er de aldrig.

Det er svært for forældrene at gennemskue, hvorfor deres børn har brug for en særlig positionering i det danske samfund.

Forældrene har det typisk godt med at være i Danmark blandt etniske danskere, og de er nervøse for, om deres børn vil ødelægge det gode forhold mellem etniske minoriteter og mellem minoriteter og etniske danskere.

De billiger heller ikke, at deres børn tager afstand fra forældrenes etniske identitet og først og fremmest betragter sig selv som muslimer. I deres øjne kommer børnene til at ende med at have værdier, der gør ’muslim’ til en identitet, der står i modsætning til danskhed.

Kamp på alle fronter

De unge er kort sagt i kamp med både det danske samfunds værdier og med forældrenes kultur og deres sekulariserede samfund. For dem er integration ikke noget at stræbe efter, og de sætter uden videre lighedstegn mellem integration og assimilation.

Integration var kun et plusord for den første generation. De fleste af de gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, føler sig i dag som en del af landet og identificerer sig som en gruppe, der blot har lidt andre normer og værdier end de etniske danskere.

De unge oplever derimod at have en helt anden livsstil end den danske.

Radikaliserede og højreorienterede danskere som Nye Borgerlige gør det nemmere for unge at tage afstand fra det danske samfund. De forstærker deres ønske om at opretholde deres eget samfund.

De islamiske værdier og den islamiske identitet giver de unge mulighed for at skabe sig et nyt samfund, hvori de positionerer sig skarpt og oplever at kunne sætte sig op imod majoritetens mentalitet – hvilket både omfatter det danske samfund og forældrenes indvandrersamfund.

Det vil ikke have nogen effekt, hvis fremmedfjendtlige partier forsøger at fremme den danske kultur gennem lovgivning om frikadeller i børnehaver og tørklæder i det offentlige rum.

Den slags love gælder alligevel ikke der, hvor unge indvandrere har skabt deres eget samfund i det danske. Og debatten om danskhed preller også af. Den slags må danskerne diskutere med sig selv.

De unge anden- og tredjegenerationsindvandrere er ikke interesseret i at blive danskere. De har allerede valgt en anden vej.

Mustafa Kemal Topal er cand.mag. og medstifter af Kurdisk Forum, et tværpolitisk forum, som består af danske og kurdiske politikere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
  • Viggo Okholm
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Torben Arendal
  • Olaf Tehrani
  • Niels Erik Nielsen
  • Mihail Larsen
  • Lars Riber
  • Peter Møllgaard
  • Britta Hansen
  • Flemming S. Andersen
  • Jørgen M. Mollerup
  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
Niels P Sønderskov, Viggo Okholm, Robert Ørsted-Jensen, Torben Arendal, Olaf Tehrani, Niels Erik Nielsen, Mihail Larsen, Lars Riber , Peter Møllgaard, Britta Hansen, Flemming S. Andersen, Jørgen M. Mollerup, Erik Karlsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming S. Andersen

Erik Hansen

I mine øjne er der ikke den store kulturelle forskel i kvindesyn, mandsroller eller tendensen til stammeorganisation på katolikker fra det sydlige Sicilien eller nogle nærliggende muslimer.

Katolikker er jo som alle andre folk, ikke en ensartet masse, men mennesker der er bosat så forskellige steder som Tyskland, Afrika, Sydamerika o.s.v.

Jeg anderkender ikke forsøg på at gøre vore problemer med at integrere tilflyttere til en religionsfejde eller vendetta. Det er for middelalderligt efter min smag og jeg tror ikke den tangent er hverken sand eller løsningen på noget.
Hvis jeg gik ind for det, så ville jeg jo også selv være en kristen ekstremist??

Flemming S. Andersen,

når man læser dine kommentarer igennem, herunder især den seneste, falder det tydeligt i øjnene, at du nok ikke har kaperet ret meget af problematikken med den mislykkede integration, som er et fælleseuropæisk fænomen og mest går ud over de underbegunstigede borgere, de nuværende sociale spændinger i samfundet og især ikke kender forskel på religionerne, hvoraf nogen trods alt er blevet tæmmet gennem tiden af Oplysningens spanskrør, måden de praktiseres på eller kan anerkende og især tillade andres meninger, som du ikke ser ud til helt at have forstået i disse spalter, og som burde opfattes som helt legitime i det demokratiske samfund med frihedsrettigheder, vi er nogle, der sætter rimeligt højt, fordi vi har været med til at bygge det op – og mener at kunne registrere dette etablerede daglige ta-selv-bord og gnaven løs i statsskibets spanter af kræfter med salamitaktik, som ikke alle bunder i reelle hensigter …

Bortset fra det kan man konstatere, at meningerne på denne platform for fri meningsudveksling på samme tid er blevet mere ensrettet, der er ikke den helt store forskellighed i meningerne, det var der, når man tænker små ti år tilbage, tidsånden og den seneste samfundsudvikling står desværre på konfrontation, og i det lys er det så nødvendigt at skelne som aldrig før, men det mener du åbenbart ikke, for der er ingen forskelle, postulerer du – gid det var så vel …

Som du måske har registreret, så er der nogen der tager sig af at reparere på alle disse undladelsessynder, som desværre er begået gennem de seneste 20-30 år – og løsningerne er sjældent for kønne og understreger bare alvoren, for løsningerne vil også ramme andre end de, der primært er tænkt på …

Alle religioner skal placeres i en position ( forenings status) hvor de står til ansvar overfor retsstaten, ligesom den lokale skakforening og de politisk ideologiske foreninger.

Enhver forening er nødt til at have værdier som ikke kommer i konflikt med retsstaten.

Modarbejder man retsstaten kan man risikere at foreningen mister sin økonomiske støtte eller i værste fald bliver forbudt.

Britta Hansen, Hans Aagaard, Bastian Barx, Kim Houmøller og Tue Holgersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Jannik Lindkvist

"Man må sige at integration bliver sværere og sværere jo længere den gæstende kultur er fra den danske/europæiske."

Det er så vist ikke helt rigtigt.
Mig bekendt har indvandrere fra Østen ikke givet grund til større problemer i tilpasningen til Danmark, selvom man så også må sige de ikke har været i så store tal som muslimer.
Men alligevel.

@flemming: måske har personer med afsæt i Asiatisk (defineret som øst for Ganghes og Stan-landene) /Buddhatisk kultur mere til fælles med os end vi render rundt og tror. Det har kun været til glæde for Danmark da f.eks de vietnamesiske bådflygtninge.
Så svaret på dit spørgsmål er at det nogle gange ikke er distancen men mindsettet der er vigtigst. I øvrigt lægger disse mennesker heller ikke 'hellige bøger' foran os og tvinger os til at indrette voes dagligdag efter den. SIdstnævnte er at sammenligne med en okkupation.

Søren Ferling, Hans Aagaard, Britt Kristensen og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

En kinæsisk studirende I københavn, siger ikke noget forskelligt fra andre indvandre, (det har jeg selv læst) at danskere er søde men ikke sympatisk, og venter med at blive lykkelig når hun kommer tilbage i kina. til sidst siger hun "kina om nogle år vil få mere midler end danske. Man siger en hel masse om asiater som forskellige fra mellemøsten, det kan godt være rigtig, men som udlændig er der ikke forskel. Aristoteles sagde "mennesket er socialdyr eller væsen" og dette gælder alle.

Touhami Bennour

Jannick Landkvist
Du er hel galt af sted. Tyskland har besat Athen fra sydeuropa til Leningrad I Nord og tchekiet il Alalamein. det folklarer intet når du ikke tage den magt Tyskland havde dengang. Og hvad har de 35000? ubevæbnet muslimer. Der måtte USA indgriben og Sovietunionen røde hær til at bekempe Tyskland. Det du siger kan ikke bruges til manipulation. Folk er ikke så dum.

@Touhami - jeg nævner bare et tænkt eksempel.
Jeg er mest af alt interesseret i at skabe et sekulært samfund hvor religion ikke spiller en rolle - kun på den måde kan vi komme fundamentalisme til livs.

Mikkel Nielsen

Efter at have læst nok materiale samt have erfaring med nævnte gruppe, er det for mig en temmelig ensidig og unuanceret konklusion, der desværre tendensere til at være en ensidig kategorisering. Det er rigtig at disse fællesskaber, religiøse grupperinger kan få nogle unge på en vej, men det er et falsum at det skulle være en generations ting eller at det skulle ensidig være grupperne der forårsager det i sammenhænge med forældrenes kultur.

Den forklare heller ikke hvorfor så mange unge føler sig tiltrukket af en mere radikal islamisme, eller nuancere eller præcisere det på en særlig overbevisende facon. Dem der har lavet feltarbejde og tidligere beskæftigede sig med netop denne problemstilling, ved at det artiklen beskriver ganske enkelt ikke holder vand.

Fællesnævner for mange af disse vrede unge mænd er at de føler sig underkendt af det omkringliggende samfund og de dertilhørende kulturer. Fællesnævner for mange unge med anden etnisk oprindelse er, at de føler at deres "slags" bliver mødt af krav som de etniske danskere ikke skal opfylde, de føler og opfatter at der bliver skabt et separat system der holder dem ude fra inkluderende fælleskaber. Med andre ord oplever de forskelsbehandling, de beskriver også selv, hvilket er bakket op af en del litteratur at de bliver beskrevet, kategoriseret og stigmatiseret ud fra meget snæver fastfrosne negative og ensidige definitioner. En stor del af de unge jeg har mødt har selv beskrevet hvorlede de føler sig set negativt på, stigmatiseret når de forlader omårder hvori de normal færdes.

Hvad mange her i danmark ikke forstår, er at når man igennem medierne i årtier beskriver, når politikere eller den generelle befolkning ensidig kategorisere og stigmatisere hele samfundsgrupper, så har det konsekvenser i form af en skabelse af modborgere og i længden i skabelsen af kulturer der er i voldsom modsætningsforhold til de kulturer som vi normal anerkender som værende "vestlige".

Disse unge ender med at grundlægge eller blive tiltrukket af grupperinger og kulturer der værdimæssigt står i et modsætningsforhold i forhold til de omkringliggende kulturer i henhold til bl.a. værdier, normer mm. fordi de aldrig er blevet mødt på en fyldestgørende, accepterende og anerkendende facon. Disse unge ender ofte med at efterleve vores fordomme og hermed altså påtage sig samfundet stigmatisering.

Det er for mig tydeligt at selv læserne af Information begår de selvsamme fejl, det nytter intet at udtrykke sig som herinde gør omkring denne udvikling, sådanne ytringer bidrager blot yderliger til den skadende og kategoriserende fortælling der allerede er herskende. Det har med andre ord en selvforstærkende effekt der kun føjer endnu mere skade til.

Jørgen Rink, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Britta Hansen.
Du kan bruge Syrien som et eksempel.
Der var tale om et sekulært diktatur som brutalt påtvang befolkningen sunni majoriteten en orden som de ikke ønskede.
Lederen Assad er i øvrigt Alawit en befolkningsgruppe som sunnier betragter som ateister, apostater, djævletilbedere etc.
Det er også diskutabelt om Assad perioden kan betragtes som ligeværdig og fredelig sameksistens med de myrderier af sunnier der skulle til for at få dem til at makke ret under den for alawitter, kristene etc gode periode som du nævner.

Flemming S. Andersen

"Søg og du skal finde"

Det bekræfter kun min antagelse at dine holdninger er baseret på varm luft og ønsketænkning, jeg håber du kan få ret, men sandsynligheden er lille...

Søren A. Jensen

Kunne man, Topal, foreslå disse unge at drage hjem til landet, deres forældre eller bedsteforældre kommer fra? De ville givet få et bedre liv der.

Hans Aagaard, Britt Kristensen og Amanda Faulk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Et kort øjeblik troede jeg det handlede det om, hvorfor især danskere med kurdiske rødder vendte ryggen til den verdslige stat med borgeligt demokrati og liberale frihedsrettigheder. På det punkt er artiklen meget lærerig. Anden/tredje generation finder mere styrke i noget andet end det vesteuropæiske demokrati. Et oprør mod forældre og det nuværende samfund. Det har altså IKKE noget at gøre med at det er åh så synd for mig, men at jeg finder det langt lettere at identificere mig med noget andet, noget jeg har til fælles med unge som jeg. Et oprør måske, men en identifikation som DK som indvandrerland må vænne sig til. Irere i USA er/var langt mere irske end irerne i Irland, og det vil formentlig vare flere generationer inden forskellene er væk og helt forsvinde vil de vel aldrig. Identifikation med at være dansk er derfor under pres og det udløser altså at pæredanske ligeledes vil identificere sig som , nåh ja danske, noget vores bedsteforældre næppe tænkte så meget på, medmindre de kom fra Sønderjylland. I Irland er der også ved at vokse en stærk irskhed op fordi landet pludselige fra at være et udvandrerland nu er blevet et land med masser af polakker, russere og andet godtfolk. Alle har tilsyneladende behov for et eller andet nationalt/ religiøst tilhørsforhold når man føler sig presset af "de andre". Det kan få ubehagelige følger, hvis ikke det demokratiske system er i stand til at takle de uheldige tendenser som også kan følge med. Et må imidlertid være nagelfast: Der skal ikke rokkes ved de demokratiske frihedsrettigheder og lighed for loven. De unge munkemarxister fra 70'erne har nu kone nr. tre, hus i Gentofte og sommerbolig i Provence. Gud ved om det ikke går de stræbsomme puritanere blandt kurderne ligeså.

Peter Andersen

Hvis man gider at sætte sig lidt ind i islam, kan man finde info på islamstudie.dk.
Siden er på dansk og skrevet af troende muslimer.
Hvorimod islaminfo.dk er skrevet af danske kristne. Forskellen er markant.
Vi vælger selv, hvad vi lytter til, men det bliver mest til fordomme, for kommentarerne
handler sjældent om personlige oplevelser.
For min del (ateist), har nogle af de sødeste mennesker jeg har mødt i dk
netop været troende muslimer.

Søren Ferling

@ Britta

""Inden krigen brød ud i foråret 2011, var Syrien kendt som et land, hvor kristne målt med en mellemøstlig målestok kunne leve en fredelig tilværelse. Op mod 10 procent af landets godt 20 millioner store befolkning var inden konflikten kristne.""

Ja, fordi der lå et fascistisk jernlåg over samfundet - som i Jugoslavien.

Touhami Bennour

Søren Ferling
Mens du venter på Britta, jeg har nogle bemærkninger til din kommentar, Yugoslavien stat og Tito var ateister hvorimod Assad (far og søn) er personlig muslimer men staten Syrien er seculaire. Assad er dictator sóm Saddam. Secularismen var tilstede I både I Irak og i Syrien og begge leder hører til det samme parti Bath partiet, Dette parti er grundlagt af en kristen Syrer han hedder "michel aflak" og døde i Irak. araber har siden den første verden krig har experimenteret med forskellige politikker, bland dem var Arabismen grundlagt af Aflak. Hvorfor det ; fordi de kristne de er araber men ikke muslimer, så de passe demI; det er harmoni gennem arabisk. Problemet det går imod Kurdernes ønske, de foretrækker enighed undet Islam, fordi de er ikke araber men muslimer. Det er tragedien vi lever stadig nu. Hvid du søger "Michel aflak" i Google du vil måske få forklaret mange ting også det med diktaturet, De kriste var ikke undertrykt fordi de er kristne men sytemet er diktatorisk for alle, så kom oprøret I 2011.

Britta Hansen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Mustafa Topal: Mange tak for en velfunderet kronik som peger paa faktuelle problemer.

Jeg havde en diskussion om burkinaen med to unge muslimske kvinder, begge modern upper-class kvinder, den ene bosat i Egypten den anden i Danmark.

Mens min danske kvindelige muslimske ven var vildt forarget over forbuddet mod burkinaen havde min egyptiske kvindelige muslimske ven en helt anden holdning: hun advarede om at burkinaen var en trussel mod hendes livsstil som muslimsk kvinde som tillod at hun var aktiv muslim men ikke bar hijab og ikke var underlagt islamisternes restriktioner.

Islamisternes indtog i Mellem Oesten og derefter Vesten er en utilsigtet konsekvens af Vestens olieafhaengighed.

Efter faldet af det Osmaniske Kalifat efter WWI blev Mellem Oesten delt op mellem Frankrig og England. Nye lande blev skabt som Iraq som blev et selvstaendigt land I 1932 (Iraqs graenser blev hovedsageligt draget af en engelsk kvinde ved navn Gertrude Bell).

De post-kolonitids Mellem Oestlige lande var ikke islamiske, de var socialistiske endog med kommunistisk tendenser Droemmen om at skabe et politisk-socialistisk faellesomraade (Panarabisme) brast hovedsageligt efter 1967 nederlaget til Israel. (I 1958 blev Egypten og Syrien sammenlagt som eet land med faelles regering og parlament)

Islamismen har roeedder tilbage til det 17ende aarhundredes Muhammad ibn Abd al-Wahab (Wahabism) en fundementalistisk fortolkning af Islam som slog roedder I Gulf landene. Da Gulf landene pludselig blev hovedrige grundet olieindtaegterne spredte Islamismen sig som et alternativ til de mislykkede socialistiske, sekulare muslimske styrer.

I 2013 gik millioner af egyptere paa gaden for at vaelte den islamiske Mursi regering fordi egyptere trods alt hellere vil leve under et sekulaert noget mislykket regime end islamismen.

Sören Tolsgaard

”Mens min danske kvindelige muslimske ven var vildt forarget over forbuddet mod burkinaen havde min egyptiske kvindelige muslimske ven en helt anden holdning: hun advarede om at burkinaen var en trussel mod hendes livsstil som muslimsk kvinde som tillod at hun var aktiv muslim men ikke bar hijab og ikke var underlagt islamisternes restriktioner.”

Jvf. aktuel kontrovers ifm. verdensmesterskabet i skak for kvinder, som er planlagt til at foregå i 2017 i Iran, hvis islamistiske regering kræver, at de kvindelige deltagere skal bære hijab, og det internationale skakforbund FIDE har accepteret kravet, hvilket har udløst omfattende modstand, og flere spillere har allerede meldt fra.

Kontroversen vil antagelig fortsætte, idet kravet er uacceptabelt for mange kvinder, der ser det som en islamistisk-fundamentalistisk undertrykkelse af kvindekønnet. Om demokratiske lande ligefrem som modtræk skal overveje at forbyde de mest ekstreme påklædningsformer, er diskutabelt, men det synes absolut forståeligt, at ægyptiske og iranske kvinder, som har denne undertrykkelse tæt inde på livet, argumenterer derhen.

Fundamentalister gennemtvinger disse krav som led i en social undertrykkelse af kvindekønnet fra en tidlig alder, og en stiltiende accept af disse kvinders tilsyneladende kulturelle ”frihed” fortrænger den skjulte dagsorden, som i virkeligheden ligger bag.

https://nervana1.org/2016/10/16/iran-chess-and-the-psychological-bullyin...

Sören Tolsgaard

Jeg fulgte debatten om verdensmesterskabet i skak i Iran for kvinder som du hentydede til. Selvom fornyelsen indenfor Islam bør komme indefra så kan en boycot af vestlige kvinder af et verdensmesterskab vaere et vigtigt skohorn som kan flytte nogle grænser.

(Jeg kan ikke stærk nok anbefale bogen - som jeg ikke tror er oversat til dansk: Professor Azar Nafisi's bog: “Reading Lolita in Tehran” om tiden omkring den islamiske revolution og flertallets af iraneres forsøg paa at leve et vestligt liv.)

Interessant nok er der et sammenfald mellem yderliggaaende islamiske grupper som ISIS og de fleste skribenter og kommentatorer I avisen "Den Sorte Gryde" (også kaldet Jyllands Posten) :at de eneste 'rigtige' muslimer er de der hugger arme og ben af folk og stener utro kvinder. Både Den Sorte Gryde og ISIS er enige om at de 90 % af muslimer der ikke kunne drømme om at gøre noget sådant ikke er 'rigtige' muslimer.

Tilbage står det som er et faktuelt problem – hvorfor er der så mange vestlige muslimer som søger en idenditet i den fundementalistiske version af Islam som Mustafa Topal skriver om I sin kronik.

Touhami Bennour

ligemeget man kan begrunde ideology skift I den arabiske verden fra islamismen til arabismem og igen til Islamismen, så er det en realitet at vesten( I begyndelsen Europa har spillet den rolle: som rivalen til arabere, og det var det siden "korstogene" altså før amerika blev kendt.Den situation ligner den man har oplevet mellem USRR og Vesten I den kolde krig, som man ved det er ikke afsluttet, Den kolde krig fortsætte Den vest europeiske rivalitet mod den arabiske verden, især I Algerkrig periode, hvor frankrig sammen med Israel og England har invaderet Egypten, som var førende I Arabism under Nasse peride, Efter murens fald kom USA på vognen "Rivalismen" med Irak krig og Situation I Syrien, som nu har fået drejning der minder om den kolde krig, Vesten, med Amerika eller uden har altid været rivalen til den arabisk verden, Om det var "Panarabismen eller Islamismen", krigen fortsætter. Jeg vil mene den fjendlighed startede allerede ved den Islamiske expansion især I Spagnien og det førsøg der skete I Frankrig I Poitiers, hvor fransmænd mener det var Charles Martel, der har stopped arabere fremrykningen I Europa, Det er også rigtig at det var mange forsøg fra arabere s siden at trænge ind I Europa fra starten, I Konstantinople. som blev erobret senere under Othmanernes kalifatet I 16 århudert. Altså fjendligheden har der altid været mellem Islam og Vesten, det kaldes bare forskelligt. Men vi err 2016 nu , skal vi altså fortsætte I den samme ligne ? det synes jeg ikke.

Jeg tror ikke, man skal lægge for meget vægt på det muslimske her. Jeg er også vokset op mellem to kulturer, og præpositionen er velvalgt, for jeg følte mig aldrig helt hjemme. Og jeg kender til mange andre dansk-italienske børn, som har det lige som mig.
I det danske samfund er vi ikke ret synlige, fordi vi oftest bare går alt for meget op i et eller andet fodboldhold fra Italien, men det dækker over et hul i ens identitet, som er umuligt at fylde. Da jeg var ung, følte jeg mig som dansker i Italien og som italiener her i Danmark. I mange år forsøgte jeg at finde en løsning, men det blev først godt, da jeg opgav problemet, anskaffede mig en identitet som europæer og gik videre med mit liv.
Det er klart, at man har helt andre personlige problemer end ens forældre, fordi man kommer fra en helt anden position, men man er også vokset op i en anden tid. Så derfor kan det være svært at se, hvad man kan bruge forældrenes erfaringer til. Det er vel universelt for alle unge, som vokser op i et samfund i forandring.
Efter min mening bør samfundet sætte større værdi på, at man kan have erfaringer, som er anderledes end flertallets. Og ikke mindst ville det være dejligt, hvis folk holdt op med at fokusere på herkomst. Jeg er også træt af at høre, at jeg vel nok taler godt dansk. Og jeg er også træt af at blive spurgt til min herkomst, når folk ikke ønsker at følge op på det, men bare bruger det til at placere mig i en bås.
Sjovt nok går de fleste ud fra, at mine forældre er skilt, selv om de nåede at holde guldbryllup sammen, inden min mor døde.

Britta Hansen, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar

Alting er ikke Danmark og danskernes skyld, selv om man nogen gange skulle tro det. Kunne vi have gjorte mere for integrationen sidden 70'erne end vi har gjort? Selvfølgelig. Men i den sidste ende, er det indvandrere og flygtninges eget ansvar at integrere sig.
Danskerne har ikke som udgangspunkt haft en racistisk og xenofobisk kultur. De fleste udlændinge har altid fint kunnet gøre lykken i Danmark, hvis blot man er villig til at lære kulturen og sproget at kende. Faktisk er der få lande i verden, der er så gavmilde overfor sine nye medborgere, som Danmark er. I hvilke andre lande får man ellers bolig og penge til at leve for, imens man får gratis sprogkursus, indtil man har lært sproget?
Det er klart, at det er svært at vokse op splittet imellem 2 meget forskellige kulturer. Det er det for alle. Det ville det også være for en danskerne, født og opvokset i Saudi Arabien. Det er klart at det er svært at finde ud af hvem man er, og hvor man hører til i det store billede. Unge danske teenagere går også igennem faser hvor man søger en identitet, men de har ingen konflikt angående hvor deres oprindelse er, der først skal løses, så de definerer typisk sig selv igennem interesser, det kan være sport, musik, politik, graffiti osv. eller at finde en subkultur at tilhøre.
For unge anden generations indvandrere, tilbyder konservativ islam hele pakken. Den giver dem en identitet og understreger hvor de "kommer fra" - Den udfylder altså flere roller for et ungt rodløst menneske, født i et fremmedland.
Når det lige er konservativ islam de vælger at basere deres identitet på, så handler det selvfølgelig også om, at den har været på vej frem i hele verden de sidste 20 år, men især i mellemøsten hvor den overtog socialismen plads, som de undertryktes foretrukne ideologi. Er man født som fremmed overfor det land man bor i, og er man en del af et mindretal der hvor man lever, så er det også meget nærliggende, at føle sig som "en af de undertrykt/udstødte". Og netop her finder
unge rodløse muslimer, at deres opfattelse af deres egen rolle i samfundet, passer som hånd i handske, med det syn som konservativ islam har på det dekante demokratiske Europa.

Religion har altid været noget der tilbyder en stærk identitet til dem der søger en, og sådan er det også her. Det er hverken danskernes, eller det danske samfunds skyld. Min personlige holdninger er, at hvis de ikke kan lide lugten i bageriet, så......

Touhami Bennour

Bastian Barsk
Du tager alt personligt. Hvis man kritiserede Hitler eller stalins politik bliver du vred og er i stand at give ordre, du glemmer der er parlement der skriver loven i alle lande eller næsten og heldigvis.
"jegkan godt lide lugt ibageren,"men jeg kan også kritiser politik. Hvordan hænger det sammen med integration hvis man ikke blander sig i politik. måske din smag går til fodbold men ikke nødvendigvis hos mig.

Touhami Bennour

Ben Bach. 05.09
Jeg har to bemærkninger til din kommentar. 1) Wahhabismen er ikke Islamism. IS og alkaida er banlyst I Saudi arabien. Det er bare love om morale og moral adfærd.2) Det arabisk folk interessere sig nu for demokratiet, også I Saudi Arabien,. Den tidligere Konge Abdullah brugte 125 milliarder dollars for at berolige folk dernede. Pan Arabism og Islamism er passé nu . Selvfølge er der altid små grouper her og der, men flertallet tænker kun om hvordan gå over til demokratiet.

Sider