Læserbrev

Værd at lytte til debattørers erfaringer

Debat
22. oktober 2016

Jonathan Løw kritiserer i kommentaren »Selvbestaltede orakler gør os alle dummere« (18. oktober) debatkulturen i Danmark og i særdeleshed tre prominente debattører: erhvervsmanden Asger Aamund, præsten Sørine Godtfredsen og psykiateren Henrik Day Poulsen. Jeg er ikke enig med Jonathan Løw.

Fælles for de tre debattører er deres lange uddannelser, og at de har masser af erfaring.

Asger Aamund tillader sig for eksempel at have en mening om kontanthjælp efter at have lavet et stort arbejde med en populær TV 2-serie om samme emne. I programmet kom han i kontakt med forskellige kontanthjælpsmodtagere, og han kom derfor også helt ind til kernen af et emne, som ofte bliver debatteret i medierne.

De tre debattører har i generelt haft en stor kontaktflade med forskellige grupper i deres arbejde med henholdsvis erhverv, tro og sygdom. Det er svært at forstå, hvordan det kan give anledning til det nedsættende udtryk »selvbestaltede orakler«.

De har beriget mange – ikke med deres uvidenhed, men med deres erfaringsviden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asger Aamund, præsten Sørine Godtfredsen og psykiateren Henrik Day Poulsen har meninger og holdninger til meget mere end det de har fagligt kvalificerede erfaringer med, så at påstå at de selvbestaltede orakler ligefrem beriger os med deres erfaringer er helt i hegnet.

Christian Nymark

Hvorfor bliver dette overhovedet udgivet? Det er jo ikke engang skrevet færdigt; indledning, brødtekst og afslutning?

Er det familien Andersen-konspirationen (bestående af Hans-Jørn og nu Holder?), som kører i fuldt tempo for at underminere alle de gode kræfter i og omkring avisen?