Klumme

I venteværelset med Lars Løkke

Møder man Løkke i 2025, har han stensikkert 2025-planen i inderlommen. For der er meget at være stolt af. Som han selv ville sige det: »Det har været det hele værd. Vi har afleveret et Danmark til næste generation, der er stærkere end det, vi selv overtog«
Møder man Løkke i 2025, har han stensikkert 2025-planen i inderlommen. For der er meget at være stolt af. Som han selv ville sige det: »Det har været det hele værd. Vi har afleveret et Danmark til næste generation, der er stærkere end det, vi selv overtog«

Nanna Navntoft

10. oktober 2016

Lige nu sidder vi bare og småsnakker i venteværelset, Lars Løkke og jeg. Det er egentlig meget hyggeligt, omstændighederne taget i betragtning.

Det er år 2025, vi har begge just fået konstateret svine-MRSA, og nu har vi så siddet på et par stole med mintgrønt betræk og sundet os et stykke tid.

»Det har været det værd,« siger Lars efter en tænkepause. Meget fattet og meget afklaret.

»Det har været det hele værd. Vi skal aflevere et Danmark til næste generation, der er stærkere end det, vi selv overtog,« forklarer han og nævner vigtigheden af at have en konkurrencedygtig landbrugsproduktion, og at Danmark nu i en årrække ikke bare har fastholdt, men udbygget sin førerposition i OECD-opgørelsen over slagtesvin pr. indbygger. Det er en årlig opgørelse, ikke mindst den danske regering har opfordret organisationen til at lave.

»Den fremtid, vi ønsker, kommer ikke af sig selv. Vi skaber den sammen.«

Almindeligt at have MRSA

Det handler om at skabe vækst. Om at vækste. Det er grundlaget for vores velstand. Det samme som i går er ikke godt nok i dag. Hvis du ikke er under udvikling, er du under afvikling, fortæller Lars. Det sagde hans mor altid. Vi må aldrig vende ryggen til fremskridt og arbejdspladser.

»At sige nej til fremgang og udvikling. Her står jeg af,« siger Lars.

Og så er det faktisk slet ikke så unormalt at have, det her multiresistente MRSA, tværtom er det efterhånden ret almindeligt.

Med den vide udbredelse er det også blevet langt mere socialt acceptabelt at have end tidligere. MRSA-udfordrede føler sig ikke isolerede på samme måde mere. Det er på mange måder en rigtig god udvikling.

Der er koldt i venteværelset. Vi får os en kop kaffe. Varmepriserne er steget efter privatiseringerne, men det er en lille pris at betale. For i et land som Danmark er det helt afgørende at kunne tiltrække udenlandsk kapital. Og ledelserne købte i øvrigt selv aktier i de her foretagender. De havde selv en hånd på kogepladen. Det er lige efter bogen.

Vi må ikke stå stille

Jeg hælder lidt mælk i begge kopper.

»Mindre mindre,« siger Lars. Jeg giver ham et skvæt mere, mens jeg tænker på, at det da også på sin vis er fascinerende, at den her multiresistente bakterie sandsynligvis oprindelig har været en menneskebakterie, som er gået over i svin, har udviklet antibiotikaresistens og nu er tilbage hos mennesker igen. Naturen udvikler sig hele tiden. Vi udvikler os alle sammen. Vi må aldrig stå stille midtstrøms.

Lars tager sin lommeudgave af Helhedsplanen, 2025-planen, frem fra inderlommen. Han har den altid på sig. Det er de pejlemærker, vi satte dengang. Folk siger forresten både tyvefemogtyve og totusindeogfemogtyve om nærværende år. Der er ikke rigtig opnået konsensus.

»Forpligtelsen over for næste generation,« siger Lars, mens han holder planen op foran sig og forklarer om det at flytte midler fra den frie forskning over til en langt mere fokuseret forskning. En forskning, hvor vi i langt højere grad ved, hvad vi får.

Det handler om fremtiden. Vi kan give stafetten videre, men den proces, vi alle er en del af, er ikke omme, før Solen brænder ud. Vi er gensidigt forpligtede på hinanden, på tværs af generationer.

Færre er overkvalificerede

»Kan du huske, hvor store problemer vi havde med overuddannelse?« spørger Lars.

Jeg kan kun svagt huske det.

»Det fik vi virkelig gjort noget ved. Det fik vi sat en stopper for,«, siger han og fortæller, at før de ansvarlige reformer læste flere langt mere end nødvendigt. Det var et kæmpe problem. Det var ikke robust. Man risikerede, at alt for mange ville ende med at være overkvalificerede.

»Vi må aldrig uddanne til arbejdsløshed.«

For arbejdsløshed er et enormt socialt problem, både for den enkelte og for samfundet. Det er en hjertesag. Selvfølgelig er det ikke nemt at være på kontanthjælp for en enlig mor med to børn, men det er derfor, vi med kontanthjælpsloftet har givet de her mennesker en fremstrakt hånd.

En hånd, vi skal være villige til at strække yderligere frem, om nødvendigt.

Lau Aaen er scient.adm.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Niels-Simon Larsen
  • Kim Øverup
  • Olaf Tehrani
  • Kurt Nielsen
  • Grethe Preisler
Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen, Kim Øverup, Olaf Tehrani, Kurt Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Nedskæringerne i bunden af samfundet har skabt et land som kun de rigeste bakker op om. Man kan ikke tvinge vækst frem uden opbakning fra folket, men de fyldes med væmmelse. Vi oplever er et voldeligt angreb på underklassen, alt vil de tage fra lavindkomstlagene, de unge, kulturen, miljøet og den offentlige sektor, de kaster sig over se syge og de svage. Kampen for velfærden kan nu kun foregå på gaderne, blokader mod handelsstandene, demonstrationer i gågaderne og civil ulydighed på arbejdspladserne.

Sygeplejerskerne knokler nu 140% og stressen ødelægger helbredet. Beskæftigelsesministeren har indført tilstande som langsom æder energi, humør, menneskelige ressourcer og optimisme. Det kan ikke betale sig at arbejde, for pengene havner beviseligt oppe i toppen af samfundet, enorme skattelettelser gives til millionærerne, der er kun en løsning - lad være med at arbejde. Civil ulydighed er begreber, der trænger til at blive trukket frem i lyset.

Man pisker arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere til at tage jobs som ikke er der da mere end halvdelen af erhvervslivets penge går til aktieopkøb i udlandet i stedet for til jobskabelse. Se eller læs Noam Chomsky's "Requiem for the American Dream".

Det skal kunne betale sig at arbejde, men erhvervslivet er for fede, derfor gider de ikke arbejde, derfor skaber de ikke jobs, vi skal have indført Minimalstaten for erhvervslivet og fjerne de ekstravagante fradrag, leasingbiler og firmadomiciler på statens regning, hundrede tusinde mennesker arbejder gratis i erhvervslivet på statens regning, spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for erhvervslivet, men hvad erhvervslivet kan gøre for samfundet!

Statens penge skal gå til opgaver som hospitaler, veje o.l. samt til de nødstedte borgere, ikke til kalkunfede skattely svindlende erhvervsfolk som gambler på aktiemarkedet som f.eks. landbruget gjorde op til boblen sprang i 2008. Desuden skal vi have adskilt erhvervslivet og staten, de mange skandaler som ruller hen over landbruget i øjeblikket beviser et interesse sammenfald på randen af korruption, i mangel af bedre betegnelse.

Væksten er også lav pga omfordelingen fra fattig til rig, hvor et tre cifret milliardbeløb er fjernet fra bunden af samfundet, et stort antal forbrugere har ikke mere mulighed for at trække læsset, og derfor er produktionen faldet. Regeringen er sovset ind i erhvervslivet, derfor må SF, Alternativet og Enhedslisten underskrive en social kontrakt, en garanti mod flere nedskæringer i bunden, hvilket naturligvis ikke forhindrer at de sociale velfærdsforringelser rulles tilbage. Der skal skabes tryghed for borgerne i bunden, alle andre skal nok klare sig, 25-40 milliarder til boligejerne er køb af stemmer dvs krimminelt.

Flemming S. Andersen, Charlotte Svensgaard, Anne Eriksen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Lau Aaen stoppede formentlig sin fortælling, da Løkke blev kaldt ind. Så nu sidder Lau alene tilbage på sin mintgrønne stol, sandsynligvis i en regionsklinik, for det er ikke til at opdrive en uddannet læge, der ønsker privatpraksis. Hvorfor skulle de ønske det, når de kan få det dobbelte ud af, at have praksis på et af de mange nordsjællandske privathospitaler? Og netop sådan en læge, sidder Løkke hos. Det tager ikke lang tid, for indlæggelsespapirerne til det smukt beliggende kysthospital ligger klar til underskrift. Det er bare at køre dertil, så står der et værelse klart med oplysning om restaurationen og fitnesscentrets åbningstider. Aaen er heldig idag, for regionsklinikken har fået en kandidatstuderende med speciale i MRSA.
Han kan godt se Løkkes pointe. Der er ingen grund til at lære mennesker mere, end de har brug for, og der er jo grænser for, hvor mange "rige", der kan være i et samfund. Det går nok ikke, at vi alle har det lige godt, for så tager man jo livslysten fra kapitalisterne, og de hører jo til blandt de 10 procent, der ejer værdierne og får hele kloden til at dreje, når de flytter kapitalen rundt hele tiden for at skabe mere værdi. Det der med, at værdierne kun er papirpenge, bekymrer ingen, man kan vel ikke forestille sig, at hele Verden forlanger deres gæld indfriet på een gang.
Det ærger alligevel Lau, for han er en klog mand. Tænk i 2016 var det trods alt kun 20 procent, der gik ud af skolen uden læse og regnefærdigheder. Nu er det 50 procent, for hvad skal de bruge det til som kontanthjælpsmodtagere. Ikke engang en sprogprofessor kan gennemskue bistandsloven. Det er Løkke naturligvis glad for, fordi folk kan jo ikke klage over noget, de ikke kan præcisere. Helhedsplaner er vejen frem, tænker Løkke på vej ud til ministerbilen, der nu er en luksusbus med rygerum og kontorpersonale. Helhedsplaner er tilstrækkeligt uigennemskuelige til at folk forstår dem. Det eneste man skal holde sig fra er, at fremme folks evner til at tænke kreativt, for nytænkning og innovation er gift for en rigid helhedsplan, der vil falde sammen, hvis bare en forudsætning skrider. Godt vi har Lau Aaen til at være ham, der fortæller, at kejseren jo ikke har noget tøj på.

Flemming S. Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vibeke: Sjovt, som du digter videre. Ang. det med det uoverskuelige tænker jeg på, om man overhovedet kan lave folkeafstemninger mere, så folk forstår, hvad de stemmer ja til, når de stemmer nej, og nej til, når de stemmer ja.