Virksomheder vil gerne flytte til Danmark
Vi har i mange år hørt liberale politikere sætte lighedstegn mellem et lands evne til at tiltrække virksomheder og et lavt skattetryk. Senest Anders Samuelsen (LA), som vil sænke topskatten af samme grund.
Men når virksomhederne skal vælge et land at etablere sig i, kigger de aldrig kun på skattetrykket. Landets miljøprofil, uddannelsesinvesteringer og adgangen til veluddannet arbejdskraft er mindst lige så vigtigt.
Disse tre aspekter er formentlig også en del af grunden til, at Forbes Magazine sidste år kårede Danmark til det bedste land at drive virksomhed i. Og at Google nu bygger et datacenter i Odense.
Derfor skal vi ikke give efter for den liberale skattemyte. Lad os hellere investere i grøn teknologi og uddannelse.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »