Læsetid 4 min.

Du bliver aldrig autentisk af at hamre søm i et bræt

Crossfit er et neonbøjet ikon på tidens virkelighedsforvanskning. Den trendsættende voksengeneration foregøgler en tilbagevenden til en ’ægte’ verden, og det ender med at gå ud over børnene
Crossfit er et neonbøjet ikon på tidens virkelighedsforvanskning. Den trendsættende voksengeneration foregøgler en tilbagevenden til en ’ægte’ verden, og det ender med at gå ud over børnene
Mia Mottelson
22. november 2016

Forleden så jeg et videoklip på Facebook. I hvad der lignede en såkaldt crossfit-garage var tre langskæggede mænd i færd med at hamre store søm i hver sin bjælke.

Det var en fitnesskonkurrence, der sågar blevet overvåget af alvorlige dommere. Iført moderigtig træningspåklædning og neoviking-attitude gik atleterne til sagen med stor ildhu.

Jeg har været til flere festlige lejligheder, hvor det var en del af aftenens underholdning, at man hamrede store søm i en træstub og konkurrerede om, hvem der kunne slå sømmet i med færrest slag. Som regel afgjordes dysten af, hvem der kunne kontrollere sin promille og stadigvæk ramme træstubben.

Man kunne godt fristes til at sammenligne de to aparte optrin, fitnesskonkurrencen og fuldemandskonkurrencen. Men de tilhører to vidt forskellige former for virkelighed.

Mens den festlige dyst er en slags primitiv og fordrukken refleksion over det liv, man lever (for god ordens skyld: Jeg lever ikke selv det liv, men det gjorde de håndværkere, jeg var i festligt lag med), er fitnesssømmekonkurrencen, et helt igennem grotesk optrin.

Det vidner om, at den franske filosof Jean Baudrillards årtier gamle skriverier nærmest overgås af tidens livstils- og samfundstendenser. Det postmoderne menneske (som Baudrillard kalder det) foretrækker en simuleret og forbedret erstatning for verden frem for noget med egentlig relation til en virkelig virkelighed.

Ja, faktisk har det postmoderne menneske fuldstændig mistet virkelighedssansen og dermed evnen til at skelne mellem modeller af verden og egentlig samtid eller virkelig virkelighed.

Det, vi ser i crossfit-garagen, er altså ikke forbeholdt tåber i tights. Crossfit og store dele af den moderne fitnesskultur i det hele taget er et neonbøjet ikon på tidens virkelighedsforvanskning.

Hang til loppemarkeder

Vi tager den lige i to trin.

Hovedpersonerne i nærværende fortælling er især dem, vi kalder for de ’voksne’. Dem, der typisk er 30-50 år gamle og fylder i børneinstitutioner, forlystelsesparker, sportsklubber, osv.

Første trin er denne generations kulturelle arv og samfundsbevidsthed: I årtier, hedder det, har vi levet i en slags massesamfund, som har udhulet vores virkelighedssans. Forbrug, urbanisering, kapitalisme, teknologisk udvikling og ikke mindst medier har skabt en kunstig, usund og ubæredygtig verden.

Alt det er de ’voksne’ særdeles bevidste om. Vi ser det i deres krav om økologi, foragt for sukker, vilde dyrkelse af loppemarkeder, krav om udendørsaktiviteter, fokus på motion, omklamrende beskyttelse af deres børn, fordømmelse af medieforbrug og meget mere.

Man kunne således mene, at denne umiddelbart indsigtsfulde generation stod med en enestående mulighed for at bringe teknologi, forbrug, medier og virkelig virkelighed og kødelig menneskelighed tilbage i balance. Man kunne mene, at deres indsigt udgjorde grundlaget for et vigtigt vendepunkt.

Og det mener de så sandelig også selv! Men det er her, udviklingen tager en drejning, som må efterlade selv Baudrillard måbende. Og det bringer os til trin to i fortællingen.

Man leger blot

Fitnesssømmekonkurrencen postuleres at være »totally functional«, som det blev formuleret i en af kommentarerne til videoen. Men intet kunne være længere fra sandheden.

Fitnesssømmekonkurrencen og mange andre crossfit-udfoldelser rummer kun en indadvendt og fuldstændig tom funktionalitet. En saliggørende idé om, at man foretager sig noget essentielt og meriterende, imens man i virkeligheden blot er grænseløst selvoptaget, selvdyrkende, virkelighedsfortrængende og desperat skaber et kunstigt greb om livet ved at isolere søm og hammer totalt fra virkeligheden og indsætte dem i en gennemført tegneserieverden.

Man gør altså intet ved verden. Man leger blot, at man tager afstand fra og reagerer imod en verden, man har lært, er af lave. Og i mellemtiden har crossfit-kulturen ovenikøbet importeret hele bodybuilding-kulturens æstetik, således at muskelmanien og hele den kropslige forfængelighed retfærdiggøres ved at simulere, at det er ægte og hverdagsrelevant kropslighed.

En kunstig verden

Crossfit-tendensen er billede på, hvordan den trenddominerende voksengeneration foregøgler en tilbagevenden til en autentisk og kødeligt ægte verden.

De fleste af disse voksne har valgt at sætte ind i forhold til deres forældrerolle. Her hober paradokserne sig op.

Voksengenerationen forbyder deres børn at bruge for meget tid på iPad, fordi det er en kunstig verden, imens far – meget mere ægte forstås det – klæder sig ud med sixpence, pibe (der sidder som et akavet fremmedlegeme og vipper mellem tænderne) og jagtudstyr i mangetusindkronersklassen og tager på mandeweekend for at finde sin naturlige identitet.

De ’voksne’ prædiker Ole Lund Kirkegaards og Astrid Lindgreens 40-70 år gamle etnocentriske børnelitteratur som rammesættende universer for børn i en global, digital, multikulturel tidsalder. De hylder Bonderøven i hans djurslandske eksil og varmer sig ved, at alting nok skal gå, så længe man kan snitte sine egne strikkepinde med en norsk tømrerøkse.

Tidens familieliv er ikke noget, man lever; det er noget, man leger. Man klæder sig ud og lader som om, man ændrer verden og er autentiske mennesker.

Og fuldstændigt parallelt med crossfit-sømmekonkurrencens integrering af søm og hammer i en tegneserieboble, flår man rekvisitter ud af romantiserede modverdener og overfører dem til masseverdenen og indhyller sig i hjemmelavet legetøj som i gamle dage, hjemmelavet bagværk og genbrugsguldkorn.

Virkelighed og simulering

Det med at simulere noget har ofte været forbundet med overgange. Teenagere simulerer for eksempel, at de er voksne. Men andre gange er simuleringen blot et manipulerende bedrag. Man kan for eksempel simulere forløsning.

Tidens simulering er som en falsk orgasme. Den er en forceret, overspillet og umiddelbart henførende forløsning, der tilsyneladende giver enorm syntetisk tilfredsstillelse.

I mellemtiden forspildes dog muligheden for en reel, tidsrelevant genopdagelse af forskellen på virkelighed og simulering og en reel tilpasning mellem tidens fordringer og det autentiske menneske.

Og det overlades til de børn, der er spyttet ud af simuleringens orgasme, at finde sig selv i en malstrøm af simuleringer forklædt som virkelighed, når forældregenerationen om et årti eller to slipper grebet.

Anders Hougaard er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Christian  de Thurah
    Christian de Thurah
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for peter hansen
    peter hansen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Christian de Thurah, Viggo Okholm, peter hansen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Er man vred, så er man det bedst til gavns.
Nu om dage hedder det vel ikke man er vred. Det hedder man er i en post glad periode.

Brugerbillede for Jonathan Led Larsen
Jonathan Led Larsen

Hvad menes der mon med 'virkelig virkelighed', som vi altså har svært ved at skelne fra vores modeller af verden? Hvis debattøren læser med, så kunne han måske uddybe? Jeg tænker nemlig ikke, at der er noget særligt nyt i, at vi konstruerer mentale modeller eller værdisæt, som på mange måder forekommer mere virkelige for os end virkeligheden. Det har vel stået på siden selvbevidstheden gryede, og de første magisk-religiøse forestillinger begyndte at udvikles?
Der står også: "Man kunne således mene, at denne umiddelbart indsigtsfulde generation stod med en enestående mulighed for at bringe teknologi, forbrug, medier og virkelig virkelighed og kødelig menneskelighed tilbage i balance."
Men hvornår har den balance egentlig eksisteret? Hvis man skuer tilbage på alle menneskehedens historiske vildfarelser, så er 'balance' måske ikke lige det ord, der falder en ind først...

Brugerbillede for Anders Hougaard
Anders Hougaard

Hej Jonathan. Tak for de rigtig gode spørgsmål og kommentarer. Jeg underviser hele eftermiddagen men skal nok prøve at finde tid til at svare senere i dag. Bedste hilsner Anders

Brugerbillede for anne bach

Jeg forstår vist ikke fortællingen. Jeg går til crossfit en gang om ugen. Det er i en gymnastiksal og er vel bare en moderne gang gymnastik, hvor alternativet måske var at sidde hjemme og se fjernsyn. Det er der ikke meget virkelighedsflugt over så vidt jeg kan se.

Brugerbillede for Erik Karlsen

anne,
du må have medlidenhed med de stakkels mennesker, der helt oprigtigt mener, at alt, der har med fysisk udfoldelse at gøre, er flugt fra virkeligheden. ;-)

Brugerbillede for Helle Degnbol

Tak, det glæder mig - at du vil føje noget til.

Jeg havde svært ved at forstå, hvad "vi" eller "de" evt. anbefales at gøre. Banke søm i hvor? med hvem? hvordan?

Gik derfor ind i tråden her. Glad at Jonathan Led Larsen spørger (nu også Anne Bach).

Men, Anders Hougaard, og dette er min pointe lige nu: Du behøver vel ikke svare i dag ("skal nok prøve at finde tid til at svare senere i dag").

Ro på. Tålmodighed. Er det ikke lidt af kunsten?

Måske jeg skriver lidt mere senere. Venlig hilsen, h.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvis man antager præmissen, at vi er medskabere af det, der sker, så er det en fordel at være så bevidst som muligt.

Man kan også sige, at vi er et af skabelsens redskaber til at erkende 'sig selv'. Learning by doing - så opmærksomt som muligt. Derfor : hvad er visionen.

Brugerbillede for odd bjertnes

Sport ER leg. Problemet er 'det kompetitive element'. Hvor smagfuldt er det lige at den der kommer allersidst skal i den sorte gryde ? Men de får bevæget sig.

Brugerbillede for Anders Hougaard
Anders Hougaard

Godaften!

Lad mig se, om jeg har forstået dine spørgsmål, Jonathan:

Jonathan: Hvad menes der mon med ’virkelig virkelighed’, som vi altså har svært ved at skelne fra vores modeller af verden? Hvis debattøren læser med, så kunne han måske uddybe? Jeg tænker nemlig ikke, at der er noget særligt nyt i, at vi konstruerer mentale modeller eller værdisæt, som på mange måder forekommer mere virkelige for os end virkeligheden. Det har vel stået på siden selvbevidstheden gryede, og de første magisk-religiøse forestillinger begyndte at udvikles?

Svar: Som du sikkert selv er helt klar over, kan en udredelse af begrebet ”virkelighed” hurtigt blive meget lang og meget langhåret. Som artiklen står, appellerer den til en almen forståelse, og jeg har stor tillid til, at vi i langt de fleste tilfælde hurtigt kan blive enige om, hvad der er virkeligt og hvad der er knap så virkeligt. Når jeg skriver ”virkelig virkelighed”, så er det også i forhold til, hvad jeg forventer er alment: at i de fleste tilfælde kan vi opleve ”virkeligheden” som gradbøjet. Det er ikke sådan, at vi skiftevis oplever ting, der fremstår fuldstændig virkelige og dernæst ting, der er helt uvirkelige. I det hele taget findes, der vel ikke noget, der i absolut forstand er uvirkeligt? Selv den vildeste fantasi er jo en fantasi, man ”virkelig” har og som kan have forskellige ”virkelige” effekter eller skabe virkelige ”følelser”. Man kan først blive mere absolut, når man indfører et perspektiv: altså, set fra x eller i forhold til y er z ikke virkelig, kan man sige. Og her er det jeg siger, at set i forhold til hvad det selv udgiver sig for at være, er crossfitsømning og de andre ting ikke virkelige.

Mht til ”modeller” er jeg helt enig i, at de er en del af vores bevidsthed og dermed universelle og ahistoriske. Men ”modeller” (hvad vi så end skal ligge i den term) er jo understøttet vidt forskelligt. Nogle modeller er f.eks. understøttet af abstrakt tænkning, imens andre er rent sanselige. Desuden kan der være kontraster og konflikter mellem modeller, og nogle modeller kan vise sig at være uduelige. Og det er jo her, vi kan begynde at lave virkelighedssondringer. De modeller vi opfatter som virkelige synes at være understøttet af en række kriterier (hvoraf flere eller færre kan spille ind i et givent tilfælde): fravær af tvang, mulighed for kropslig udforskning, stemmer overens med hvad andre opfatter, er tæt på i tid og rum, synes at gælde ud over lokale sammenhænge, må ikke være bundet af skjultge motiver og (læg selv til).

Solkulte og månekulte har muligvis rummet meget virkelige ting på den tid de fandtes og for dem, der praktiserede dem.

Besvarer dette dit spørgsmål?

Jonathan: Der står også: "Man kunne således mene, at denne umiddelbart indsigtsfulde generation stod med en enestående mulighed for at bringe teknologi, forbrug, medier og virkelig virkelighed og kødelig menneskelighed tilbage i balance."
Men hvornår har den balance egentlig eksisteret? Hvis man skuer tilbage på alle menneskehedens historiske vildfarelser, så er ’balance’ måske ikke lige det ord, der falder en ind først...

Svar: Nej, jeg tror ikke der nogensinde der har været en ”balance” i den forstand, at man oplevede sjælefred og stabil harmoni. Jeg tror kun den slags findes i romantiserende film om indianere. Ja, faktisk er pointen i skabelsesberetningen vel netop, at vi allerede i udgangspunktet har mistet den form for balance (med tabet af Edens have) og lige så godt kan glemme den. Men ”balance” findes jo i andre former. Der findes jo også den ”balance” , hvor man hele tiden ”justerer” i forhold til verden. Hvor ”balance” er en form for konstant, konfronterende kamp. Og det er netop den balanceform, som omtalte generation burde være vidende om.

Teksten er ganske vist her lidt ironiserende. ”Enestående mulighed” kan læses som satire ift. den selvopfattelse den kritiser (vil jeg da mene). Men når det så er sagt, har vi jo haft nogle årtier med masser af samfunds-, økonomi-, medie- og teknologikritisk tænkning, som er nået bredt omkring. Og der er vel ikke helt hen i vejret nærmest at tale om en kanon af samfundskritik, som er en del af den almene dannelse, altså en slags alment udbredte kritiske selvfølgeligheder. Og det tror jeg faktisk er enestående historisk. Man kan jo se dette nu almene kritiske metaperspektiv som udsprunget af en lang og produktiv kritisk åre, som er bygget ind i videnskabernes udvikling de sidste over hundrede år. Blandt milepæle i denne udvikling er f.eks. ”Frankfurterskolen” og kritisk teori i almindelighed, som siden er blevet en eksplicit eller implicit del af pensum langt ned i folkeskolen. Vi har jo et hav af kritiske tænkere, hvis idéer for længst er blevet mainstream-perspektiver, lige fra Marx til Bauman. Og det vi generelt kan lære fra denne meget udbredte kritisk tænkning er jo ikke, at der findes et rum med lyserøde skyer, som vi kan nå hen i, men derimod, at ”balance” er et spørgsmål om en konstant dialektik. Men simulatørerne sigter efter de lyserøde skyer.

Jeg håber denne smøre giver mening, selv om den er skrevet efter lang endt arbejdsdag…

Bedste hilsner
Anders

Christian Nymark, Nikolaj Svennevig, Niels Nielsen og Cristina Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Møllgaard
Peter Møllgaard

Mon ikke forfatteren har fået begrebet "funktionel træning" lidt galt i halsen. Det er en træningsmetode, der prøver at indarbejde almindelige bevægelsesmønstre i træningen, og som ofte vælger øvelser, der rammer flere muskelgrupper på en gang (altså modsat isoleringsøvelser, der kendes fra fitnesscentrenes maskiner). Som sådan er det funktionelle ikke et forsøg på at vende tilbage til noget essentielt og ægte hinsides simulacrum.

Eksemplet med sømmet er jo et smukt valg i forfatterens polemisk felttog. Men det meste af tiden til crossfit går jo med at hoppe, løbe og løfte vægte.

Crossfit er sådan set bare cirkeltræning ”på speed”. Næppe meget mere oprindelighedsdyrkende end fodbold, håndbold eller en omgang curling. Men jo, moderne og hipt. Ligesom Baudrillard var engang….

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Den virkelige virkelighed er vel, at forfatteren giver almindelige mennesker fingeren: "Tidens familieliv er ikke noget, man lever; det er noget, man leger. Man klæder sig ud og lader som om, man ændrer verden og er autentiske mennesker."
"... det mener de ... selv! Men det er her, udviklingen tager en drejning, som må efterlade selv Baudrillard måbende. ..."
selvom:
"Det postmoderne menneske (som Baudrillard kalder det) foretrækker en simuleret og forbedret erstatning for verden frem for noget med egentlig relation til en virkelig virkelighed."

Brugerbillede for Anders Hougaard
Anders Hougaard

@Peter: store dele af kulturen omkring crossfit er ekstremt oprindeligheds- og ægthedsdyrkende (eller postulerende). Du har slået op i en ordbog. Jeg har kigget på folk. Jeg kunne også nævne hele vikingedyrkelsen, stenalderkost som tit dyrkes sammen med crossfit, andre former for ”rå” kost, udviklingen af ”naturcrossfit”, dyrkelsen af ”ægte” muskler og ”ægte” styrke og meget, meget mere. Så jo, der er masser af selvfremtilling og branding som lige præcis handler om tilbagevenden til noget mere ægte/oprindeligt/autentisk.

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Møllgaard
Peter Møllgaard

"ægte muskler", "ægte styrke" ... hvor har du det fra? Dig, der har kigget.

Som sagt er det funktionelle i funktionel træning et spørgsmål om øvelsesvalg ... flerledsøvelser og nogle gange øvelser, der ligner dagligdags bevægelsesmønstre. Du bliver så glad for dit søm-eksempel, at du i et hug ryger op på den store klinge og "afslører" det funktionelle som en higen efter autentisk fungeren/funtionalitet.

Og stenalderkost ... det er nogle kostprincipper. Ligesom madpyramiden. Eller anbefalinger af grøntsager. Det er muligvis noget sludder. Men navnet alene gør det altså ikke til en mistænkelig diskurs....

Brugerbillede for Helle Degnbol

Anders Hougaard. Du har ret i, at vi lever i et privilegeret samfund og nok kunne forvalte vores pund bedre. Her har vi så et rædselsscenario.

Du lægger frem, hvad du ser, og du bryder dig ikke om det. Man forstår din skræk eller afsky. Hovedpersonerne her, de er ikke sjove, og de er ikke rare med al deres (jeg citerer så nogenlunde) krav, foragt, vilde dyrkelse, krav igen, fokus, omklamrende beskyttelse, fordømmelse "med meget mere", alt i én sætning. De er dem, der "typisk er 30-50 år gamle og fylder i børneinstitutioner, forlystelsesparker, sportsklubber osv.". Der er, skriver du, tale om noget indadvendt og tomt, grænseløst selvoptaget, selvdyrkende, virkelighedsfortrængende og desperat - og så er det hele endda en LEG.

"Man leger blot" (en overskrift). Og heri finder du humlen eller en humle af en art.

Altså det er ikke bare galt i videoklippet på Facebook, som du indleder med, på Facebook kan man jo godt nok komme ud for lidt af hvert. Du går fra videoklip over oplevede fuldemandsdyster, blandt håndværkere, til alle disse typisk 30-50-årige, der florerer og har børn lige nu, ja, vi må ved artikelens slutning forstå, at iagttagelsen så nogenlunde rammer hele forældregenerationen.

Men hvordan har det sig med denne iagttagelse? Hvordan funker disse typer udenfor de rammer, du nævner? Eller er der ikke noget udenfor? Og hvor har vi andre, der ikke fylder så meget i landskabet? Er deltagelse i det voksensamfund, du ser på, mulig? Øjer du andre samfundsmuligheder, ser du sprækker, udveje, afveje - revolution?

Der er meget i det, du skriver, som jeg genkender, og der er også noget, som jeg gyser lidt ved og hvor jeg smyger mig udenom. Men kommer du ikke ud for andre møder end indenfor de nævnte 'rædselskabinetter'. Finder du ikke andre stier?

Jeg øjer dit indlæg igen. Jeg har opfattet det, som om du ikke kun taler om sport, men nærmest om det hele. Livet. Ja, sådan er det. Og det er jo fint nok at gribe det stort an. Crossfit et neonbøjet ikon. Jeg kan godt følge dig eller se billedet. Men det ser godt nok sort ud, når du sidst i dit indlæg taler om børn, der, om 10-20 år når forældregenerationen slipper grebet, er spyttet ud af det værste af det værste og overladt til at finde sig selv i en virkelighedsforfalskningernes malstrøm.

Hvad anbefaler du? Hvordan var det mon engang? Og hvad skal det hele blive til? Eller hvad k a n det hele blive til - i forhold til din fremskrivning eller vision?

Jeg læste engang Johan Huizinga: Homo ludens, det legende menneske, bogen kom ud i 1938. Midt i en malstrøm. Leg her præsenteret som et mere omfattende begreb end som så, noget frugtbart, en drivkraft. Leg kunne være i alting? Jeg husker ikke bogen godt nok, dens ståsted, konklusion eller åbninger. Var leg i Huizingas fremstilling adskilt fra en virkelighed? De tvende i balance? Er mon virkelighed og leg forbundet i ethvert menneske, gøremål, samfund?

- - -

Du har i mellemtiden svaret Jonathan. Efter en lang arbejdsdag. Verden vil ikke vente !

Brugerbillede for Bastian Barx

Gab. Find dog noget interessant at gå op i. Who cares om der er nogen hipstere, der synes det er pisse smart at have fuldskæg og banke søm i træstubbe.

Desuden er der sgu ikke noget i verden, der er autentisk længere (heller ikke Anders Tougaards eget lille autentiske liv). Alt er "made in China". Alt er en gentagelse af noget der er set før, bare på nye måder.

Selv at beklage sig over de nye generationer, er en gammel og træt og uautentisk gesjæft.

Og hvad var det? Så er det pludselig synd for børnene, fordi der er en generation som i modsætning til deres forældre, bliver ved med at udvikle sig, være lidt festlige og bliver ved med at lege i stedet for at acceptere at det at blive voksen, betyder at man skal synke ned i Anders Tougaards "autentiske" hverdags suppedas som deres forældrers/bedsteforældrers generationer har gjort det.

For det er vel det der er alternativet?

Ja, mange af de ting der er moderne for tiden, lader som om de er "autentiske", og folk ved da udemærket godt at de ikke er autentiske, det er jo derfor det er sjovt. Ofte er det en ny drejning på noget gammelt kendt, men med et selvironisk og kitsch twist.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Således fik en akademiker raset ud over at nogle mænd slår søm i et brædt.
Mere suppe kan der vel ikke koges på det.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Når man er håndværker, er der næsten ikke noget sjovere end at se amatører prøve at slå et søm i. Amatørerne puster sig op og kvajer totalt rundt i noget, man som håndværker kan klare selv efter en stak øl.

Det er en del år siden, at jeg var håndværker, men jeg kan stadig huske morskaben.

Brugerbillede for Jacob Hassing

Er det ikke bare selv iscenesat meningsløshed? Der er en sær optagenhed af at vores (især) fritid kun må være fyldt ud underholdning. Deprimerende.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Hvad med os over 50? Hvordan bærer vi os ad med at gøre noget forkasteligt?

Snorre Rubin, Christian Nymark og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Jeg har ikke læst hele debatten, men jeg har længe tænkt, at jeg måske kunne tjene en skilling og få noget arbejde gjort ved at markedsføre "Farmfit" når jeg skulle have lavet noget brænde eller gravet et stykke her på gården, så denne artikel giver mig mod på tilværelsen ;)

Søren Lindved, Carsten Wienholtz, Svend Erik Sokkelund, Finn Nissen, Steffen Gliese, Mette Poulsen, Buster Lauritsen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Så kunne folk komme herud og arbejde for mig mod en betaling på et parhundrede i timen :)

Brugerbillede for Viggo Okholm

He he, siger manden, der godt kan bruge en skovl, men er næsten teknisk analfabet og stort set aldrig kan ramme et søm rigtigt. Jeg synes egentlig Anders Hougaards artikel skal tages med et smil og lidt selvironi. trends kommer og går efterhånden som vi keder os i det bestående. Engang var der foreninger til alt slags idræt og med fællesskab. Nu har fitnesscentrene sat sig på det individuelle outfit, ondt sagt en form for narcisisme. Efterhånden er det lidt for strømlinet så må man finde på noget "autentisk" og man kan vel sige at slå søm i et bræt er ret så uskyldigt og vel også ret så co2 neutralt. Tilbage i 70erne startede energikrisen og her diskuterede vi, som startede OOA, paradokset om brug af energi, nemlig den at tage ud til fitness men bruge bilen derud. Det sker jo stadig ikke? udstyret skal være i orden og det er der ikke altid plads til på cyklen. Jeg synes faktisk artiklen er lidt rammende.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

At slå søm i er en udmærket præcisionsøvelse men nok ikke een, der kendetegner crossfit.

At hugge brænde er også en kunst. Hovedrengøring er praktisk anvendt crossfit. Så hvad med at få noget fornuftigt fra hånden - som troels antyder, 'farmfit' godt udtryk - mens I træner, men det har I måske folk til?

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Godt set - beskæggede wannabe-imam-hipstere har gået fri længe nok. Når man er
SÅ plat, må man da også forvente at blive taget useriøst og holdt for nar?
Det er jo ikke fordi nogen vil forbyde at folk at være falske, creepy clones.

Bastian:
Der er forskel på autenticitet og innovation. At være oprigtig i det man gør og er, betyder ikke at man foretager sig noget banebrydende nyt.

'Hans jensen':
Hvis det er tænkt som et forsvar for de sløveste menneskeaber nede i metal-zoo'en, så er det helt perfekt. Er det alvorligt ment, så synes jeg du skal holde inde. Find eventuelt noget helt andet at gå op i, da grammatik og sproglig analyse ikke er din stærke side.

Alternativt kan du øve dig noget mere.

Måske man på CBS lærer at tælle hvor mange præpositioner der bruges, for at kunne sige noget kvalificerende om en tekst. Det er stadig noget vrøvl der kommer i konklusionen.

Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi taler vel simpelthen om den moderne udvikling, hvor aktivitet ikke længere handler om at opfylde et formål, men altid har en fremmedgjort dimension, hvilket er det kendetegnende ved kapitalismens funktionsmåde.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Christian Nymark
23. november, 2016 - 14:38
"Godt set - beskæggede wannabe-imam-hipstere har gået fri længe nok. Når man er
SÅ plat, må man da også forvente at blive taget useriøst og holdt for nar?
Det er jo ikke fordi nogen vil forbyde at folk at være falske, creepy clones."
Ja ! - De er helt uskadelige.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Blot en detalje i den store diskussion. Peter Møllgaard skriver om "stenalderkost":
"Men navnet alene gør det altså ikke til en mistænkelig diskurs...". Det ved jeg nu ikke rigtigt, når man betænker, at hovedparten af de ingredienser, der indgår i denne kost, var ukendte for stenalderjægeren. Der er vist også noget med middellevealderen dengang og nu, der kan give anledning til en vis mistænksomhed.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@Christian de Thura
De ingredienser stenalderjægeren ikke havde kendskab til, var korn- og mælkeprodukter, som det fremgår af linket her:
http://www.femina.dk/sundhed/kost-motion/stenalderkost-saadan-goer-du
og jeg savner også både havregryn, brød, sukker, mælk og ost i opskriften; og så har man spist meget mere fisk i jægerstenalderen. Middellevealderen har næppe meget med stenalderkostens sammensætning at gøre, når maden er tilstrækkelig og alsidig.

Brugerbillede for Palle Kjær Laursen
Palle Kjær Laursen

Hvor må man da bare glæde sig over, at man lever i et land, hvor hvem som helst åbenbart kan forfatte en artikel uden anden research end en tilfældig youtube-film og så endda få hele herligheden publiceret i en landsdækkende avis - i øvrigt uden at linke til den pågældende film. Så er der da for alvor højt til loftet.

Måske skulle jeg skrive en artikel om at akademikere er utilregnelige. Ovenstående artikel og kommentartråden må da være rigeligt bevis for min påstand, og så kunne jeg jo passende hive alle med hang til overalls, myggelys og vinterdæk med i faldet.