Læserbrev

Alternativet må også tænke i økonomisk vækst

11. november 2016

Venstrefløjen har traditionelt kæmpet for vækstnedsættende tiltag såsom skatte- og afgiftsstigninger.

Men den nye dreng i klassen – Alternativet – skiller sig alligevel ud med sin meget, meget stærke modstand mod vækstparadigmet.

Partiets leder, Uffe Elbæk, har flere gange udtalt, at Danmark nåede et tilstrækkeligt vækstmæssigt højdepunkt i løbet af 1980’erne.

Allerede i slutningen af 1700-tallet forudså demografen Thomas Malthus hungersnød som følge af en global befolkningstilvækst. Og i 1972 fremsatte tænketanken Club of Rome dommedagsprofetier om, at der var ’grænser for vækst’.

Disse tanker greb venstrefløjen i 1970’erne, ligesom Alternativet altså gribes af dem igen i dag.

Problemet med disse synspunkter var – og er – bare, at de ikke tager højde for, at vækst netop skaber grobunden for, at vi opfinder nye måder at udnytte de eksisterende ressourcer på. Vi løb som bekendt ikke tør for essentielle ressourcer, som vækstskeptikerne forudsagde i 1970’erne.

Tværtimod fortsætter den teknologiske udvikling med at forbedre livskvaliteten for mennesker verden over. Økonomisk vækst står altså ikke i ond modsætning til en god og bedre verden, men er en forudsætning for at skabe en bedre verden – også i forhold til sociale og klimamæssige spørgsmål.

Alternativet burde arbejde for økonomisk vækst, hvis de mener deres klimapolitik alvorligt. For når alt kommer til alt, så koster det penge at være klimavenlig: PSO-afgiften kostede eksempelvis 8 milliarder kroner i 2015.

Denne afgift, pålagt danske virksomheder og forbrugere, finansieres ved at det går godt i økonomien, at der er penge at tjene og dermed skat at betale. Alternativet er nødt til at anerkende, at økonomisk vækst ikke står i modsætning til det samfund, de ønsker sig, men netop udgør dets grundlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer