Kommentar

Det amerikanske valg kan blive verdenshistoriens største it-skandale

Mange af de stemmemaskiner, der benyttes under det amerikanske valg, er nemme at hacke. Men det er svært at bevise, at svindel har fundet sted. Den cocktail kan koste valget sin legitimitet
Debat
8. november 2016

En spørgeundersøgelse viste for nylig, at 56 procent af de amerikanske vælgere er bekymrede for, at hackerangreb får indflydelse på det forestående præsidentvalg.

58 procent tror, at det er sandsynligt, at stemmemaskinerne bliver hacket, og hele 15 millioner vælgere overvejer decideret at undlade at stemme på grund af dårlig it-sikkerhed.

De seneste ugers disputs mellem de to præsidentkandidater giver indtryk af, at der bæres brænde til det bål, som truer med at fortære en af grundpillerne i det amerikanske demokrati, nemlig den brede folkelige tillid til at stemmerne bliver afgivet og optalt uden svindel og fifleri.

Donald Trump har meddelt, at han ikke nødvendigvis vil acceptere valgresultatet, og at han forventer svindel på valgstederne.

Læs også: USA’s brug af gamle valgmaskiner gør demokratiet sårbart

På sin kampagneside opfordrer han sågar sine støtter til at melde sig som valgobservatører med bønnen: »Help Me Stop Crooked Hillary From Rigging This Election!«

Også Hillary Clinton bærer ved til forestillingen om, at ikke alt går rigtigt til. I den anden tv-debat mellem de to præsidentkandidater pustede hun nyt liv til historierne om den russervenlige Trump ved at udtale: »I landets historie har vi aldrig været i en situation, hvor en fjende, en fremmed magt, arbejder så hårdt for at påvirke valgresultatet.«

Dermed henviste hun til en officiel pressemeddelelse, hvor de amerikanske myndigheder beskylder den russiske regering for at forsøge at manipulere den amerikanske valgproces via cyberangreb.

Minus 16.022 stemmer

Et centralt punkt i mistroen til den amerikanske valgproces er teknologien, som bl.a. bliver brugt til stemmeafgivning og stemmeoptælling.

Mange vil huske præsidentvalget i 2000, hvor Al Gore og George W. Bush var hovedpersonerne i en uhyggelig tæt valgkamp.

Valget endte som bekendt med, at Bush kunne indtage Det Ovale Kontor, men den dag i dag er der ingen, der reelt ved, hvem der vandt valget.

Det tætte valg blotlagde en upålidelig valgproces, hvor systemfejl samt uforsætlige og forsætlige menneskelige fejl havde indflydelse på udfaldet af valget.

Et af de helt slemme eksempler blev afsløret i Volusia i Florida, hvor det lykkedes Al Gore at indkassere minus 16.022 stemmer. En del af problemet opstod på grund af fejlbehæftede stemmemaskiner.

Ikke desto mindre bruger 15 stater stadig samme slags stemmemaskiner, som Volusia County benyttede sig af i år 2000.

I fem stater – Louisiana, Georgia, South Carolina, Delaware og New Jersey – kan vælgerne stadig afgive deres stemme på computere, som ikke printer kvitteringer ud, hvilket betyder, at de blindt må sætte deres lid til, at stemmemaskinen fungerer efter hensigten.

Det er et problem, fordi de selv samme vælgerne ved at google ’Hvordan hacker man en stemmemaskine’ vil kunne konstatere, at denne type maskine kan hackes og manipuleres både hurtigt og let.

Svær bevisbyrde

Det er imidlertid først, når (og hvis) et angreb bliver opdaget, at de virkelige problemer begynder. Det kræver nemlig it-eksperter for at verificere, at computerne fungerer efter hensigten i de fem stater, og disse eksperter er på en svær opgave, når de skal overbevise en domstol om, at der er sket en fejl.

Og hvis det endelig lykkes it-eksperterne at gøre dét, vil det være noget nær umuligt for dem at bevise, hvad der er gået galt, og hvad der skal gøres for at rette op på et angreb eller en utilsigtet fejl, fordi papirkvitteringen mangler.

I USA er det op til hver enkelt stat at beslutte, hvilken teknologi der må bruges til at understøtte valgprocessen.

Og selv om det kun er fem stater, som bruger de pågældende stemmemaskiner, kan vi se på valget i 2000, at der kun skal få dårlige eksempler til, før den generelle tillid til valgprocessen er sat over styr.

Valgmyndighederne kommer til at lide smerteligt under manglen på bevismateriale, hvis enten Hillary, Trump eller vælgerne nægter at acceptere valgresultatet på grund af cyberangreb eller utilsigtede fejl.

Dermed udgør de teknologier, som skulle have gjort valgprocessen billigere, mere effektiv og appellerende over for vælgerne, nu en reel trussel mod tilliden til valgprocessen og i sidste ende legitimiteten af valgets vinder.

Carsten Schürmann er lektor ved IT-Universitetet

Jari Kickbusch er forskningskommunikatør ved IT-Universitetet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen, det er da rystende læsning, når man ved at mange store banker og elitære erhvervsselskaber i USA har støttet Trump og brugt ham som reklamesøjle. Hvor langt er der til at fifle ( købe ) sig til "ekspertbistand" og justeringer hos leverandører af IT-isenkram ved valgurnerne.

Vi ser overalt i verden elitens forsøg på at kortslutte det demokratiske system. Det må vi de fleste jo bare forhindre.

Et demokrati er i klemme
hvis stemmerne ikke kan stemme.
En maskine kan hackes -
og hvem skal mon takkes
af den som derved nyder fremme?

Thomas Petersen

skulle det være en nyhed?
http://blackboxvoting.org

Thomas Petersen

Og hvis det ikke havde været for disse uverificerbare stemmemaskijer havde der måske ikke været en præsident Trump til januar.
https://drive.google.com/file/d/0B6mLpCEIGEYGYl9RZWFRcmpsZk0/view?pref=2...

Men en Sanders!

thorkild adelvard

Det er en gammel nyhed at de elektroniske valgmaskiner er noget klamp. i 2000 (al gore versus bush) var der problemer med valgmaskinene. Man kunne downloade programmeringen til den acces database som valgmaskinen var bygget på. Der var overhovedet ingen sikkerhed ved optællingen af stemmer, kun nogle simple totaler, som enhver der kunne starte maskinen også ville kunne gå ind og ændre ,lot blot ved at indtaste det det ønskede antal stemmer. Ingen logning af nogetsomhelst. Derfor har der aldrig kunnet dokumenteres at der var pillet ved afstemningsresultatet.