Kronik

De begrænsede muligheders land

Hvis USA skal kunne rumme sine mange forskellige racer, etniciteter og religioner, er der brug for en stærk national fortælling. Den amerikanske drøm har hidtil klaret den opgave, men den netop afsluttede valgkamp har vist, at stadig flere oplever, at den kun er en drøm. Det slider på sammenhængskraften
’Den amerikanske drøm er ikke blot en floskel. For millioner af amerikanere i næsten to et halvt århundrede har den været den daglige motivation,’ skriver dagens kronikør.

’Den amerikanske drøm er ikke blot en floskel. For millioner af amerikanere i næsten to et halvt århundrede har den været den daglige motivation,’ skriver dagens kronikør.

Evan Vucci

Debat
9. november 2016

Mens skiltene med ’Make America Great Again’ og ’Stronger Together I’m With Her’ pilles ned efter det amerikanske valg, er der et udsagn, som er sværere at ryste af sig.

Både Donald Trump og Hillary Clintons udfordrer på venstrefløjen, Bernie Sanders, har gentagne gange i løbet af valgkampen påpeget, at den amerikanske drøm er under pres. Ved et vælgermøde i New York i foråret annoncerede Donald Trump ligefrem, at den er død.

Og Trump og Sanders er langt fra ene om den opfattelse. En måling fra Gallup i juli viser, at kun 52 procent af amerikanerne er ekstremt stolte over at være amerikanere – det er det laveste tal, siden Gallup begyndte deres årlige måling i 2001.

Målinger fra Pew Research Center viser, at kun halvdelen af amerikanere under 30 år tror på den amerikanske drøm. Amerikanernes stærke nationale narrativ og samlingspunkt synes svækket.

Tyveri

Den amerikanske drøm er den ultimative tro på meritokratiet – et samfund, hvor det er individets evner, der bestemmer vedkommendes plads. Et samfund, hvor alle kan arbejde sig til tops, uanset social klasse.

I amerikanernes øjne har det adskilt dem fra Europa, den gamle verden, hvor statskirker, monarker og aristokrati afholdt almindelige mennesker fra at udleve deres potentiale.

Den amerikanske uafhængighedserklæring slog fast, at life, liberty and the pursuit of happiness var universelle menneskerettigheder, som var blevet den almindelige befolkning på det europæiske kontinent nægtet. I USA skulle det være anderledes.

Det helt centrale aspekt i den amerikanske drøm er troen på individets mulighed for at ændre verden. Hvis det politiske system er korrupt, kan det væltes ved en revolution. Hvis man er fattig, kan man arbejde sig op ad den sociale rangstige.

Læs også: ’Jeg ved en ting: Alle har en chance i Amerika’

En stor del af vreden i denne valgkamp skyldes, at den amerikanske drøm ikke blot er under angreb – den er blevet stjålet.

Unge vælgere, der støttede Bernie Sanders i primærvalgene, føler sig snydt af Wall Street, af den kapitalisme, der ødelagde den amerikanske økonomi under recessionen og lod den almindelige amerikaner betale prisen.

Unge, der støtter Trump er mere tilbøjelige til at føle sig snydt af kineserne og mexicanerne, som de mener stjæler deres arbejdspladser, eller af de etniske minoriteter og feminister, der udfordrer den hvide, maskuline dominans af det amerikanske samfund.

Disciplinerende

Den amerikanske drøm er ikke blot en floskel. For millioner af amerikanere i næsten to et halvt århundrede har den været den daglige motivation. Den har i høj grad haft et disciplinerende og pædagogisk formål – den har lært amerikanerne at søge efter det perfekte, det ekstraordinære.

Det er denne ambition og passion, der har gjort USA til verdens førende nation inden for militær, økonomi, videnskab og forskning. At være gennemsnitlig er simpelthen ikke godt nok.

De færreste amerikanere bliver millionærer, opfinder den nyeste gadget eller bliver præsident. De fleste er per definition gennemsnitlige, men troen på noget bedre ligger dybt i den amerikanske selvforståelse. Især håbet om, at ens børn kravler endnu længere op ad den social rangstige end en selv, er centralt for amerikanerne. Det er det, der får folk til at stræbe.

Den amerikanske drøm har selvfølgelig aldrig været perfekt, men tidligere har dens idealistiske undertoner gjort det svært at kritisere dens negative konsekvenser. Mange millioner immigranter kom til USA for at forfølge drømmen, og historiebøgerne beskriver typisk dem, der fandt lykke og rigdom på den anden side af Atlanten.

Først i de seneste årtier er man både offentligt og i forskningen for alvor begyndt at anerkende de mindre romantiske sider af den amerikanske drøm. Vi hører sjældent om de immigranter, der efter flere år i USA med fattigdom og sult valgte at tage turen tilbage til Europa.

Endnu sjældnere har vi været villige til at erkende de ofre, andre har måttet lide i jagten på rigdom. Ja, nogle immigranter fandt overvældende rigdom i USA, men på bekostning af indianerne, som blev frataget deres land, deres frihed og deres liv.

Flere fik lov at drømme

Narrativet om den amerikanske drøm har udviklet sig over tid. Politisk lighed, sociale ambitioner og økonomisk gevinst har drevet narrativet siden USA’s grundlæggelse, men gruppen, der omfattes af fortællingen, er løbende blevet udvidet.

I 1960’erne og 1970’erne så vi et af historiens største opgør med den amerikanske drøm. Sociale revolutioner ledet af den sorte borgerrettighedsbevægelsen og den amerikanske kvindebevægelse gik på barrikaderne for at kæmpe for deres muligheder.

De seneste 50 år har vi set store fremskrift for netop disse grupper, hvilket understreges af Obamas hudfarve og Hillarys køn – i 1960’ernes USA havde det været umuligt for dem begge at drive det så vidt.

Efterhånden som drømmen er blevet mere inkluderende, er den også blevet mere kompliceret, og dele af de reaktionære (og ofte sexistiske og racistiske) vælgergrupper føler, at deres amerikanske drøm er blevet stjålet af sorte og feminister.

Den nye udvidede amerikanske drøm betyder, at definitionen af amerikansk identitet er blevet mere nuanceret, men også problemfyldt.

USA har altid været et multikulturelt samfund, men netop i disse år synes linjerne at være trukket særligt hårdt op. Må man sige »Glædelig Jul« til hinanden, når kristendommen ikke er statsreligion, eller skal man også anerkende andre religioners højtider? Skal engelsk være det officielle sprog, eller skal man tage hensyn til den voksende del af befolkningen, der har spansk som modersmål?

For den hvide (og ofte mandlige) del af befolkningen, der nu skal dele mulighederne med mindretallene kan inklusionen virke som et angreb på dens identitet.

I det tyvende århundrede måtte den amerikanske drøm tilpasses den nye virkelighed med industriel masseproduktion og big business. Den amerikanske stat blev i højere grad garant for en vis levestandard, og for at amerikanere kunne udleve den amerikanske drøm, hvis de ønskede det. Men stigende fattigdom, især i storbyernes ghettoer, har ændret opfattelsen af det amerikanske system som ufejlbarligt.

Svækket sammenhængskraft

Selv om den amerikanske drøm er blevet mere inkluderende og på papiret mere stabil, fordi amerikanerne nu har staten i ryggen, ser hverdagen anno 2016 ikke nødvendigvis bedre ud for den almene amerikaner.

Den amerikanske drøm er fortsat uden for rækkevidde for millioner af sorte amerikanere, som stadig er dårligere stillet end deres hvide medborgere. Donald Trump opfordrede sågar de traditionelt demokratiske sorte vælgere til at skifte parti med spørgsmålet: »Hvad har I at tabe?«

Læs også: Den perfekte drøm krakelerer

For fattige hvide er drømmen ødelagt af globalisering og arbejdspladser, der flytter til udlandet. Skuffelsen over tabet af den amerikanske drøm har kastet de amerikanske vælgere i armene på populister og demagoger.

For USA som samfund er tabet af drømmen alvorligt. Amerikanerne er en blanding af mange forskellige racer, etniciteter, religioner og kulturer, og netop derfor er der brug for en national identitet, der bygger på noget mere.

Troen på USA som mulighedernes land har været denne forenede faktor. Men i takt med, at der er blevet færre muligheder for at realisere den, er sammenhængskraften i det amerikanske samfund blevet svækket. Det bliver en af de største udfordringer for landets 45. præsident.

Anne Mørk er adjunkt ph.d. ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her