Klumme

BT kan ende med at begå selvmord af angst for døden

På BT og Metroxpress’ fællesredaktion skal man fremover producere to papiraviser og to webaviser. Det er risikabelt, for hvorfor skulle nogen dog betale for en avis, hvis de kan få stoffet gratis?
Berlingskes øverste direktør, Mette Maix (t.v.), har en fortid i Føtex, og i dagligvarebranchen hersker ingen sentimentale følelser, kun bundlinjetænkning. Det får sandsynligvis konsekvenser efter sammenlægningen af BT og Metroxpress.

Berlingskes øverste direktør, Mette Maix (t.v.), har en fortid i Føtex, og i dagligvarebranchen hersker ingen sentimentale følelser, kun bundlinjetænkning. Det får sandsynligvis konsekvenser efter sammenlægningen af BT og Metroxpress.

Jens Dresling

16. november 2016

Fredagens medienyhed om, at tabloidavisen BT og gratisavisen Metroxpress lægges sammen i et fælles selskab med en fælles redaktion, gav begrebet ’strategisk frontafkortning’ aktuel mening.

Det var sådan Værnemagten beskrev sine kæmpenederlag på Østfronten.

Alle mediehuse foretager i øjeblikket strategiske frontafkortninger i håbet om at tiltrække betalende læsere og øge antallet af netlæsere. Det sker ved konsolidering, men ikke mindst med millionbesparelser.

Det handler om penge. Metroxpress blev i januar 2013 købt af den schweiziske mediekoncern Tamedia for 120 millioner kroner. Siden har schweizerne tabt 174,2 millioner kroner ifølge Mediawatch.

Metroxpress’ værdi ligger udelukkende i avisens unge læsere og netbrugere, som alle gamle medier har svært ved at nå.

Vi ved ikke noget om BT’s værdi, men informerede kilder er ikke i tvivl om, at avisen skaber et årligt overskud på omkring 20 millioner kroner, og at BT når 2,3 millioner brugere om måneden – og at potentialet her fortsat er stort.

Med det regnestykke i baghovedet er det ikke vildt gætteri, at Berlingske Media har overtaget kontrollen med Metroxpress for et uendeligt lille beløb. Én enkelt krone er nok ikke et helt tosset bud.

Sammenslutningen vil betyde afskedigelser over en bred kam. Ikke kun blandt journalisterne. Og når man ser på antallet af journalister på BT (79 i oktober 2015 med gennemsnitsløn på 41.874 kroner) og Metroxpress (22 i oktober 2015, gennemsnitsløn 32.518 kroner), skal man ikke være matematiker for at regne ud, hvor fyringen af 25-30 journalister skæpper mest i kassen. De yngste og derfor de billigste overlever længst.

Hovedkonkurrenten Ekstra Bladet har langt flere ældre og dyrere journalister ansat end BT og Metroxpress tilsammen, så her studeres sammenslutningen helt sikkert intenst.

Hvis Berlingske vælger at køre BT og Metroxpress ud til købere og gratister i egne lastbiler og udelukker Ekstra Bladet fra den fælles distribution, vil det medføre så store meromkostninger, at det kan fremrykke tidspunktet for en endelig lukning af Ekstra Bladets papiravis

Men Berlingskes nye træk er heller ikke uden risiko for dem selv, hvor en ny fælles redaktion nu skal levere til to papiraviser og to webaviser.

Det er risikabelt, for når nogenlunde det samme stof foræres væk i en gratisavis, er det svært at forestille sig, at nogen vil betale for det samme stof i en betalingsavis. Det kan ende med at blive selvmord af angst for døden, som det hedder.

Men Berlingskes øverste direktør, Mette Maix, kommer fra Føtex, og i dagligvarebranchen hersker ingen sentimentale følelser, kun bundlinjetænkning. Som deles af Mette Maixs chefer i den belgiske koncern De Persgroep.

Mange kilder i Berlingske Media fortæller om belgiernes tilstedeværelse i Pilestræde. Helt ned i nyhedsredaktionerne. De er kendt som ’kommissærerne’ – og de påvirker direkte en række processer. De handler ikke om holdninger og journalistik, men om digitale aktiviteter, redaktionelle processer og personer, og det har stødt på modstand hos både medarbejdere og chefer.

Belgierne satser tydeligvis på BT’s 2,3 millioner netbrugere, hvorimod morgenavisen Berlingskes langt færre brugere vejer meget lidt. Set med belgiske øjne er BT fremtiden, Berlingske nutid og fortid, hævdes det.

Den tredje titel i koncernen, Weekendavisen giver pænt overskud, men er lysår bagefter på nettet. Nu er BT’s chefredaktion skiftet helt ud og Berlingskes chefredaktion ændret. En tilsvarende belgisk udrensning på Weekendavisen kan ligge lige om hjørnet.

JP/Politikens Hus har ønsket Berlingske held og lykke.

»Det er nødvendigt med færre og stærkere aktører,« siger koncernchef Stig Kirk Ørskov til Journalisten.dk.

I samme uge nedlagde landets største gratisugeavis, Søndagsavisen, sine særlige Jyllands- og Fyns-udgaver og indgik en aftale med JP/Politiken om et samarbejde. Lige om lidt er JP/Politiken endnu stærkere, hvis konkurrencemyndighederne godkender købet af Børsen.

Færre og færre ejer flere og flere dagblade. Konkurrencen føres på uendelige slankninger, som trin for trin svækker den journalistiske kvalitet. Og ugens nyhed understreger endnu engang, at det er på nettet, den endelige kamp på liv og død vil blive afgjort.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu