Læsetid 4 min.

Deling af nøgenbilleder er anerkendelsesøkonomi på steroider

Nøgenbilleder er blevet en værdifuld vare på det digitale marked med både sælgere og købere. Men i informationstidsalderen skulle det nødig blive sådan, at vi opnår social anerkendelse på bekostning af andre
Nøgenbilleder er blevet en værdifuld vare på det digitale marked med både sælgere og købere. Men i informationstidsalderen skulle det nødig blive sådan, at vi opnår social anerkendelse på bekostning af andre
Janus Engel
22. november 2016

Seksuel udskamning kan betragtes som et marked med en række aktører, aktiver og midler: et offer, for hvem udskamning er en ren udgift, en gerningsmand (sælger), hvis udbytte er anerkendelse og social status (til tider penge) og et publikum (købere), som får en eller anden form for tilfredsstillelse, hvad enten denne er seksuel, social eller noget helt tredje.

Handlerne på markedet er velinformerede i den forstand, at de ved, at varerne er noget værd, og at der er en efterspørgsel på dem – kunderne ved tilsvarende, hvad de vil have.

Det er denne markedsstruktur, som animerer til, at seksuel udskamning bliver et produkt, som udbydes, og som eksisterer under bestemte markedsvilkår.

Det er værd at bemærke, at de, der færdes på de større, organiserede delingssider, som regel er anonyme. Men under anonymitetens slør er der profiler med dæknavne, som høster anerkendelse i stor stil.

Som i enhver anden subkultur er det netop den interne anerkendelse, der har størst betydning, mens den eksterne anerkendelse (den fra dele af ens omgivelser og resten af samfundet) bliver mindre vigtig, hvis overhovedet.

Efterspørgsel overstiger udbud

Markedsdynamikken består i en udbud/efterspørgselsøkonomi, som bygger på et samspil mellem udbuddet af og efterspørgslen på en vare. Samspillet resulterer i fastsættelsen af en vares pris.

Den vare, der udbydes, er typisk kompromitterende billeder af piger og kvinder. Oftest er billederne oprindeligt udvekslet i en en til en-relation mellem to mennesker og ikke tiltænkt at skulle florere uden for denne relation. Derfor burde udbuddet være temmelig sparsomt for det publikum, der ikke er en del af de en til en-relationer, hvor billederne i første omgang udveksles.

Alligevel udbydes mange billeder i en en til mange-relation. Det skaber to slags udbud: et legitimt mellem to mennesker og et ulovligt mellem flere. Efterspørgslen overstiger så at sige den legitime udveksling og skaber samtidig incitament til, at det ulovlige udbud øges. Når et billede ender i en en til mange-relation bliver det til en vare, der kan forhandles om, sættes en ’pris’ på, sælges og aftages.

Læs også: Det er blevet helt normalt at dele nøgenbilleder af sig selv

Med i markedsstrukturen hører også en art bytte- eller skylderelation, hvor køberen skylder sælgeren et billede, hvis vedkommende tidligere har skaffet et billede med stor værdi. Denne kontinuerte efterspørgsel, hvor køber og sælger skylder hinanden værdifulde produkter, er med til at sikre og opretholde markedets likviditet.

Da Emma Holten som et modsvar på den seksuelle udskamning, hun blev udsat for i 2011, frivilligt delte nøgenbilleder af sig selv, oversvømmede hun så at sige markedet med det efterspurgte produkt, hvorefter værdien faldt. Når markedet punkteres, er det ikke længere likvidt. 

Flertalsmisforståelser      

En af de grundlæggende mekanismer i en anerkendelsesøkonomi er, at skellet mellem rationelt og irrationelt drevne handlinger sløres. Og i forsøget på at tilegne sig anerkendelse er den enkelte parat til at gå på kompromis med sin egen vurdering i anerkendelsens tjeneste.

Set i det perspektiv overstiger og udvisker jagten på anerkendelse en rationel forståelse og erkendelse af, at seksuel udskamning er en udgift for offeret, at det er unødigt sårende og ødelæggende.

Det kan naturligvis være rationelt at orientere sig ud fra, hvad der giver størst social anerkendelse og tilfredsstillelse, men det irrationelle består i, at vi gør noget, fordi vi tror, alle andre mener, at det er det rigtige at gøre – en flertalsmisforståelse.

Den såkaldte pluralistiske ignorance trives i bedste velgående i den digitale verden, hvor mange gør, som de gør, fordi de tror, at alle de andre ’synes godt om’ – uden at man nødvendigvis selv synes godt om det.

Læs også: Er etisk kodeks utidig indblanding i unges privatliv?

Mangt og meget holdes i live på nettet, fordi vi individuelt spekulerer i, hvad vi tror, at andre tror, er det rigtige; det cool; det, der kan høstes mest social kapital på. Og det selv om vi egentlig ikke rigtig bryder os om det selv – og i hvert fald ikke selv har lyst til at blive mobbet, udskammet eller på anden måde blive lagt for had. Kollektivt kan vi komme til at skrive under på en norm, som vi privat ikke bryder os om.

Det er anerkendelsesøkonomi på steroider, der kan give anledning til et marked for seksuel udskamning. Det ligger i menneskets DNA, at det gerne vil anerkendes af andre – det er en del af det at være et socialt dyr.

I informationstidsalderen – midt i den fjerde industrielle revolution med information i overflod, der også gerne skulle tjene et oplysnings- og dannelsesformål – skulle resultatet heraf nødig blive, at vi opnår den sociale anerkendelse på bekostning af andre. Det ville være et tilbageskridt, ikke et fremskridt.

Kathrine Elmose Jørgensen og Vincent F. Hendricks er fra Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Mon ikke enden bliver, at nøgenbilleder til sidst bliver så almindelige, at de er uden nogen form for værdi ???

Dagens beklædning (eller mangel på samme) på badestrandene ville have medført bortvisning og arrestation for 100 år siden
( - det er vist et godt eksempel på hvordan holdninger og adfærdsnormer ændrer sig med tiden, og det er vel positivt at frigøre sig fra irrationelle kultur- og religionsbetingede adfærdsnormer??)

Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
Svend Erik Sokkelund

Dagens beklædning på de populære strande overholder en meget strikt kodeks, hvis du sammenligner med den nok hidtil mest frigjorte periode i 1970'erne. Der er ikke mange topløse kvinder på danske badestrande i dag.
Selv om nøgenbadning principielt nu er tilladt, så længe man ikke opfører sig uanstændigt.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Sex er overrated spalte op og spalte ned.... en tredjedel af Danmarks befolkning er singler og 80% af par forholdene har sex 12 gange om året eller mindre (det ved jeg så ikke)...men hvergang nogen udtaler eller skriver ordet sex så bliver folk småmaniske.... måske har vi talt det for meget op.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

.... personligt syntes jeg, at kærlighed måske skulle tales lidt mere op, det trænger mere til at komme lidt på forsiden.