Kronik

Derfor stemte fornuftige amerikanere på en ufornuftig mand

Trump mangler måske nok politiske løsninger, men han har alt, når det kommer til symbolik. Positivt fortolket er hans vision at genskabe fremgang, retfærdighed og klasseløshed. At han så oven i købet bygger tårne og har været tæt på konkurs, fuldender billedet af en mand, der kan løfte opgaven
Donald Trumps slogan ’Make Amerika Great Again’ er skrevet på en rød kasket, der ligesom cowboybukserne signalerer klasseløshed. Kasketten kan bruges af erhvervsmanden fra New York og oliearbejderen i Texas.

Donald Trumps slogan ’Make Amerika Great Again’ er skrevet på en rød kasket, der ligesom cowboybukserne signalerer klasseløshed. Kasketten kan bruges af erhvervsmanden fra New York og oliearbejderen i Texas.

Matt York

28. november 2016

De amerikanske vælgere har næppe tænkt dybt over Trumps konkrete politiske tiltag, inden de stemte ham ind i Det Hvide Hus for tre uger siden. Det betyder ikke, at han ikke har en politik eller får en politik. Det betyder bare, at man nok ikke skal lægge alt for stor vægt på det politiske indhold, når man skal forklare vælgertilslutningen.

Trumps valgkamp blev ført og vundet på slogans. Løsningen ’Make America great again’ var nærmest indholdsløs. Men den var ikke tilfældig. Den fulgte af den tilhørende diagnose om, at den amerikanske drøm er død. Det var til gengæld en diagnose med indhold. Den amerikanske drøm indeholder nogle helt basale forestillinger om, hvordan USA og andre moderne samfund er indrettet.

Mod dårligere tider

Det første element er forestillingen om, at det moderne samfund er på vej fremad mod bedre tider. De fattige masser, der sejlede ind i New Yorks havn, håbede på en bedre materiel levestandard. Det samme gør latinamerikanere, der krydser grænsen mellem Mexico og USA. Og det samme drev østeuropæere, der indførte markedsøkonomi efter murens fald. Amerikanske supermarkeder med varer i oversize er et nutidigt potent symbol på denne mulighed for overflod selv til masserne.

Forestillingen om fremgang er central for at forstå accepten af urimelige arbejdsforhold, økonomisk ulighed og fattigdom.

I en klassisk artikel fra 1973 kalder Hochschild og Hirshman denne mekanisme for tunneleffekten. Analogien lød sådan her: Sidder man fast i en trafikkø i en tunnel bliver man i første omgang glædeligt overrasket over, at biler i de tilstødende baner begynder at køre fremad. For så er der i det mindste tegn på fremgang, også selv om den ikke umiddelbart berører én selv.

Den effekt brugte de til at forklare, hvorfor befolkninger i Latinamerika accepterede stigende økonomisk ulighed i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Accepten var bygget på en tro på, at det snart bliver deres eller i det mindste deres børns tur til at få det bedre.

Det, Trump mangler, når det kommer til konkrete politiske løsninger, har han i symbolik

Et vigtigt bagtæppe for Trumps sejr er, at amerikanerne er begyndt at tvivle på forestillingen om fremgang. I dag mener gennemsnitsamerikaneren, at han er placeret det samme sted eller lidt lavere i samfundet end den familie, han voksede op i. På det samme mål er kineserne i dag det folkeslag, der er mest overbevist om, at det er rykket fremad.

Højhusene på Manhattan er fyldt med symbolik om, at det amerikanske samfund var på vej fremad og opad. Guldalderen var byggeboomet i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor den lille stålarbejder i samarbejde med kloge ingeniører og entreprenante erhvervsfolk kunne bygge hurtigere og højere end nogen anden nation.

I dag er det Kina og andre asiatiske nationer, der kan bygge hurtigere og højere. Derfor er der god symbolsk logik i, at det er en entreprenør fra New York, der skal make America great again. En mand, der har holdt symbolikken om tårnbyggeri i live.

Feje tricks

Det andet element i den amerikanske drøm er forestillingen om, at der er procedureretfærdighed i samfundet. Frihedsgudinden er først og fremmest et retfærdighedssymbol. Det er forestillingen om, at demokrati og retsvæsen skal afløse kongerigers vilkårlige magtudøvelse. Staten skal behandle alle ens, og individet skal sikres imod overgreb.

Det er også forestillingen om, at frie markeder skal afløse regulerede markeder, hvor specielle grupper får privilegeret adgang. Det smukke ved frie markeder er, at alle (i princippet) behandles ens.

Det er et klassisk argument fra den svenske politolog Bo Rothsteins arbejde, at mennesker godt kan acceptere ulighed og nederlag, hvis bare procedurerne opleves som retfærdige. Hvis dommeren i fodboldkampen var retfærdig, bider man nederlaget i sig. Hvis dommere derimod favoriserede det ene hold, begynder protesterne.

Et andet vigtig bagtæppe for Trumps sejr er derfor, at amerikanerne er begyndt at tvivle på fortællingen om, at de lever i et samfund med procedure-retfærdighed. De oplever, at stat og marked er smeltet sammen i en korrupt elite i Washington, hvor spidserne gensidigt favoriserer hinanden.

Til at underbygge den fortælling kunne Demokraterne dårligt have fundet et bedre symbol end Hillary Clinton. Over for hende stod en mand med absolut nul Washington-erfaring. Det giver endda god symbolsk logik, at man vælger en kandidat, der har prøvet at blive slået af markedet.

At Trump i begyndelse af 1990’erne var konkurs – eller tæt på i det mindste – udfordrer fortællingen om det store forretningsgeni. Men vigtigtigere var det måske, at det understøtter fortællingen om en mand, der i livet har måtte kæmpe med de frie og retfærdige markedskræfter.

Middelklassen visner

Det tredje element i den amerikanske drøm er forestillingen om at bo i et klasseløst samfund. Den amerikanske sociolog Seymor Martin Lipsets klassiske forklaring på fraværet af socialistiske partier i USA var, at amerikanerne allerede mente, at de levede i det klasseløse samfund, som socialismen tilbød.

Bilen, huset og hunden i de amerikanske forstadskvarterer var således ikke nye klassemarkører. Det var derimod det positive symbol på, at man levede i et klasseløst samfund. I middelklassen var der plads til alle.

Et tredje vigtigt bagtæppe for Trumps sejr er derfor, at amerikanerne er begyndt at tvivle på, at de bor i et middelklassesamfund. Adspurgt i 2009 var det kun omkring 26 procent, der mente, at de boede i et middelklassesamfund.

Hovedparten mente derimod, at de levede i et samfund, hvor flertallet befandt sig »på bunden«. Vel og mærke en bund af sorte og latinoer, hvor specielt førstnævnte udviste alle tegn på afvigende adfærd – i det mindste i medieportrætterne. Adspurgt om, hvor stor en andel sorte udgør af befolkningen, er svaret fra amerikanere omkring 30 procent. Det rigtige svar er omkring 13 procent.

Trump bekymring for den hvide middelklasse er således ikke kun historien om at mobilisere en småracistisk majoritetsgruppe.

Det er i ligeså høj grad historien om at genskabe vilkårene for det klasseløse samfund. Make Amerika Great Again er skrevet på en rød kasket, der ligesom cowboybukserne signalerer klasseløshed. Kasketten kan bruges af erhvervsmanden fra New York og oliearbejderen i Texas.

Det, Trump mangler, når det kommer til konkrete politiske løsninger, har han i symbolik. Positivt fortolket er hans vision at genskabe fremgang, retfærdighed og klasseløshed.

Jeg tror, at det er én af forklaringerne på, at helt almindelige og fornuftige amerikanere har stemte på en ganske usædvanlig og ufornuftig mand.

Christian Albrekt Larsen er professor ved Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Rasmus Knus
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Olaf Tehrani
Steffen Gliese, Robert Ørsted-Jensen, Rasmus Knus, David Zennaro, Espen Bøgh og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin H. Jørgensen Olszewski

Det virker ærligt talt svært at finde en bedre forklaring end, at et folk, der synes rigtig godt om drama, blev forført af en karismatisk person, som set så mange gange før, f.eks. i 30'ernes Tyskland. At få amerikanerne til at fremstå "fornuftige" efter det valg kræver en del...

"De amerikanske vælgere har næppe tænkt dybt over Trumps konkrete politiske tiltag" det hænger nok sammen med at almen Amerikaner ikke fatter global politik./Geopolitik. altså for dem er verdens centrum Usa.

Det er vel nok én af de bedre forklaringer på Trump vandt præsidentposten i Amerika, i stedet for den evige analysehærs fortællinger om Trumps uvidenhed og upolitiske optræden.

Den er ret ligegyldig i den amerikanske selvforståelse og optik om deres lands storhed som den amerikanske mand og kvindes nationalisme, hvor især de amerikanske retoriske ikoner af ord om selvforståelsen har stor gennemslagskraft.

Vi både kender dem og har hørt dem så mange gange før bl.a. Reagan "Make Amerika great Again" eller en anden velkendt politisk valgkamps retorik "take Amerika back" - det er lige så hjertet banker i brystet på enhver god patriotisk amerikaner, sådan som en amerikaner skal være og er, for at føle sig rigtig amerikansk og national stolt.

Randi Christiansen

Trumps sejr henviser entydigt til fraværet af en fælles vision. Til at konkurrencestaten pt har vundet over den økologisk ansvarlige samarbejdsstat.

Hårde fremtidsodds, men sålænge der er liv, er der håb.

Vibeke Rasmussen

Ja, der er helt sikkert både mange og mangeartede forklaringer på, hvorfor amerikanske vælgere stemte på Donald Trump. For de vælgere, der er portrætteret i denne artikel, Trump’s Promises Will Be Hard to Keep, but Coal Country Has Faith, synes der fx, ud over den religiøse tro, også at være tale om tro på samme uhåndgribelige drøm, som Barack Obama for 8 år siden med held 'solgte' sig selv på: Hope and Change.

Nogle af udsagnene fra artiklen:

"But over time, in a paradox of the Bible Belt, this deeply religious father of three put his faith in a trash-talking, thrice-married Manhattan real estate mogul as a savior for coal country — and America. “God has used unjust people to do his will,” Mr. Copley said, explaining his vote."

"But in this land of staggering beauty and economic pain, Trump backers said over and over again that while coal might never be what it once was, the businessman they helped send to the White House could indeed put them back to work — if not in mining, then in some other industry."

“I don’t think he can ever fulfill all the promises he made even in four or eight years,” Danny Maynard, 59, said after a Bible study at the Chattaroy Missionary Baptist Church. Mr. Maynard lost his job at a coal company last year. “But I think we’re headed in the right direction,” he said. “He wants to make America great again.”

“We’re a forgotten people,” Ms. Taylor said, explaining why it did not take much for Mr. Trump to win coal country’s trust. “He mentions West Virginia, he mentions the coal workers, and that was pretty much all he had to do to seal this deal.”

"Dusty Smith, 36, […] said she had voted for Mr. Trump because he seemed “very humble” on “The Tonight Show Starring Jimmy Fallon.”"

"De oplever, at stat og marked er smeltet sammen i en korrupt elite i Washington, hvor spidserne gensidigt favoriserer hinanden."

Sådan er det i hele den vestlige verden incl. Danmark. Det er klassekamp, og overklassen ser ud til at have vundet!

Jacob Jensen, Egon Stich, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Rolf clausen nævn et eneste valg i USA de sidste 100 som har handlet om udenrigspolitik.
Det er kun resten af verden der tror på den vinkel. I USA handler valget om USA's præsident og hvad han kan gøre for landet. Lidt som i Danmark også når vi går til valg.

I går brugte jeg tid på en på én gang deprimerende og opløftende diskussion på baggrund af et blogindlæg, hvor skribenten går i rette med det, der så nedladende kaldes fly over states - altså de stater uden kystlinje, hvor troen siges at stå stærkt, men godt nok i en afsporet version, som det vil være svært for en europæisk kristen at identificere sig med, selv en katolik.
Indlæggene kom fra begge sider, og de var til tider karske; men de var også forklarende i en grad, der endelig sætter egentlig politisk substans og etisk livsforståelse på spil. Så måske kan der komme noget godt ud af det, hvis debatten varer ved.

Randi Christiansen

En praktisk gris der leverer resultater? Nu er det jo ikke lige meget hvilke, og hans annoncerede agenda på jobskabelsesområdet er jo helt ude i hampen - eller gid det var så vel. For at vinde vælgere har han fyldt dem med løgne om, at uddøde industrier kan genoplives, og i stedet for at være fremsynet og nytænkende træder han vande i visnede verdener. Med sine forestillinger, om hvordan amerika tager bedst vare på egne interesser, viser han, at han ikke har det nødvendige hverken forretningssmæssige eller politiske overblik og derfor vil være afhængig af rådgivere, hvis råd vi kan frygte.

Med hensyn til udenrigspolitiske strategier kan hans tilnærmelser til putin virke besnærende, og vi må da virkelig håbe, at der også bor et oprigtigt fredselskende menneske inden i ham, men hans manglende overblik på det forretningsmæssige område lover ikke så godt for hans evne til at navigere socialt intelligent i komplekse internationale sammenhænge.

Hvor der ikke er visdom, bliver udfordringerne vanskeligere. Jeg håber på menneskelighed og realisme i trump, når virkeligheden rammer. I sin jagt på vælgere er han godt nok kravlet op et højt træ, men nu hvor valget er hjemme, kan han jo være ligeglad med dem. Han satser nok ikke på genvalg med mindre hans strategi mod forventning afstedkommer en bærebølge af succes.

Er det virkeligt stødende at mene at det amerikanske samfund er så fyldt med nationalisme både i skoler, kirker, tv m.m. at det minder om hjernevask....????
Jeg har boet i USA (ganske vist i 70'erne men det har ikke ændret sig meget i store dele af USA) og det amerikanske samfund er fyldt med nationalisme....