Klumme

Engang behøvede man ikke at sætte ord på ytringsfriheden

I mere end ti år har vi diskuteret Muhammed og maskinpistoler. Måske fordi vi har skullet vænne os til argumenterne. Både de truende troendes og vores egne
Måske skyldes min fejlslutning dengang til dels også, at jeg ikke opfattede ytringsfrihed som noget, det var nødvendigt at kæmpe for. Ikke i Danmark, skriver Lau Aaen.

Måske skyldes min fejlslutning dengang til dels også, at jeg ikke opfattede ytringsfrihed som noget, det var nødvendigt at kæmpe for. Ikke i Danmark, skriver Lau Aaen.

7. november 2016

Jeg har taget fejl. Det er flere år siden, det gik op for mig. Jeg har tænkt over det mange gange siden, ikke mindst en helt almindelig hverdagsaften tidligere på året. Eller den var ikke så almindelig endda, den aften på hovedbiblioteket i Aalborg, for udenfor stod politi med maskinpistoler, og ved indgangen til foredragssalen var der i aftenens anledning metaldetektorer og scannere og folk i skudsikre veste. Her blev alle visiteret, her blev alle tasker undersøgt, her var endnu flere bevæbnede betjente, flere PET-folk, flere sikkerhedsvagter og flere politivogne klar til at evakuere om nødvendigt, vil jeg tro.

Astronomen Carl Sagan sagde engang, at en af de største åbenbaringer ved udforskningen af verdensrummet er billedet af Jorden, afgrænset, alene og sårbar, bærende med sig hele menneskeheden gennem oceaner af tid og rum. Med den iagttagelse i frisk erindring sad jeg i salen og ventede på Flemming Rose, aftenens foredragsholder og årsagen til det overvældende sikkerhedsopbud en torsdag i 2016, mere end et årti efter publiceringen af de Muhammed-tegninger, der fremkaldte galde og raseri, vold, brand og død i dele af verden og attentatforsøg og terrorplaner herhjemme.

Tegninger! Fra verdensrummet må det virke surrealistisk med den opstandelse blandt klodens menneskelige beboere over tegninger af en afdød profet. Altså medmindre man abonnerer på forestillingen om en profet, der råder over en bevinget hest og evner at kløve månen i to, thi så er ophold i verdensrummet selvfølgelig ingen garanti for sikkerhed.

Da tegningerne i sin tid blev bragt, mente jeg ellers, de burde have ladet være. Man skal ikke provokere disse mennesker med satiretegninger, når det øjensynligt går dem sådan på. Det har jeg hørt mig selv sige.

Måske skyldes min fejlslutning dengang til dels også, at jeg ikke opfattede ytringsfrihed som noget, det var nødvendigt at kæmpe for. Ikke i Danmark. Den var der bare på magisk vis. Selv om jeg altid havde ment, at de samme krav og regler, der gælder for samtalen om alt muligt andet, også må gælde religion – uanset hvilken – må jeg momentvist have glemt det.

Jeg havde ingen problemer med Piss Christ eller latterliggørelse af Scientologys ideer om den intergalaktiske kejser Xenu, og scientologer er ellers i sandhed en minoritet. Der var bare én religion, som på en eller anden måde var undtaget de regler. Hvis følgere, man skulle skærme og værne lidt mere om. Og som oveni er mere villige til at true med vold.

Måske har den her tegning-rejse været så lang, fordi den har været svær at have med at gøre. Vi har skullet synke argumenterne og vænne os til dem. Ikke kun til udsagnene fra fundamentalisterne, de troende og truende, men også til argumenterne for vestlig frisind og ytringsfrihed.

Jeg – og givetvis mange andre – har skullet indse, at vi har et ord for det, når en religions regler og påbud kræves overholdt af alle, også dem, der ikke tror på den. At det er nedladende over for en befolkningsgruppe at mene, at der må laves satire over alle andre end lige netop bemeldte gruppes religiøse forestillinger. Det er det modsatte af ligeværdighed. Det er de lave forventningers fordomme.

Satiren bør rette sig mod magthavere, lyder en indvending. Men religion, religiøse forestillinger og religiøse figurer er om noget udtryk for autoritet og magt. Derfor er det så opmuntrende at høre beretninger fra den muslimske verden, hvor satire har hjulpet nogle med tage den bogstavelige religion ned fra piedestalen og slippe fri af de lænker og den autoritet, de religiøse forestillinger udgør. Bare en lille smule.

»Fortryder du?« spurgte en af tilhørerne Rose den aften. Det gjorde han ikke. Men, sagde han, ingen tegninger er et menneskeliv værd.

Hvor er det i grunden trist, at den slags overvejelser stadig er nødvendige. Men det er de. For ti år siden var ytringsfriheden der bare. I de seneste ti har vi lært den at kende som noget, man skal passe på.

Lau Aaen er cand.scient.adm og forfatter

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Hans Aagaard
  • Touhami Bennour
Robert Ørsted-Jensen, Hans Aagaard og Touhami Bennour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har været igennem samme proces. Rygmarvreaktionen i sin tid var jo til dels fordi det var Morgenfascisten Jyllandspesten der fik idéen, som, hvis man ser objektivt på den, jo egentlig er ret naturlig og såmænd kunne være blevet bragt af både Information og Politiken. Som jeg skriver i mit langdigt "10 år med Mohammed"
Og folk på venstrefløjen de ser sig heller’ fri
For Jyllands-Postens væsen og dens bigotteri.
Og Thøger Seidenfaden og gamle Politiken
Blev meget hurtigt en slags centrum for kritikken.
Det blev besluttet på avisens redaktion
Man tænker lidt det var en rygmarvsreaktion.
Og onde tunger påstod, at de var bare sure
Fordi at Jyllands-Posten var dem der bare turde.
En anden diskussion vi havde set måske
Hvis Politiken selv ha’d fået den idé.
Sten Stenbæk

Robert Ørsted-Jensen, Hans Aagaard og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

I får lige et par linjer mere fra mit digt

For intet er for helligt. Det er en tradition
Og det er ganske sikkert at det vil’ glæde no’en
Hvis på museet også på væggen der blev hejst
En Pis-Mohammed der ved siden af Pis Christ.
Hvis ikke instruktører var alle handlingslammet,
Så laved’ Monty Python en film: Life of Mohammed.
Den dag det sker, og ingen derfor bli’r slå’t ihjel,
Da kan til denne strid vi vinke pænt farvel.
Det bli’r en bedre verden når islamister svarer
Med egne tegninger og ikke scimitarer .
Måske det er på tide med en ’reformation’
En islamitisk Luther der ændre kan på troen
Det kunne være godt om de blev alle kloger’
Og omfortolked’ teksten, muslimske teologer.
Og lærte at se forskel på god kanel og skidt
Og læste mere kritisk Koranen og Hadith .

vh
Sten

Robert Ørsted-Jensen, Hans Aagaard og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Else Møller Nielsen

Til eftertanke
I 2003 kunne man i Coop butikker købe klipklapper med motiver af Jomfru Maria og af Jesus. De blev trukket tilbage efter protester fra især den katolske kirke i Danmark. Coop ønskede ikke at støde nogen!

Britt Kristensen

Det er nu meget rart at vide, at Coop trak klipklapperne tilbage af hensynsfuldhed, og ikke fordi de blev truet på livet.
Måske de bare var bange for at miste kunder.

Ja hvor er vi gode i vores besungne ytringsfrihed og hvor er de dumme de religiøse fantaster, som ikke kan tage forhånelse. Det er sådan jeg oplever og oplevede "eliten" omkring de famøse tegninger. Helt ærligt, hvis vi kigger tilbage, var de tegninger bevidst og ondsindet provokation netop for at se hvor langt vi kunne gå. Jeg er enig i at muslimernes reaktioner var tåbelige set ud fra vores kultur, men de har altså en anden opfattelse af religiøsitet end os og hvis den skal ændres bør man bruge mere respektfulde midler.

Åh hvor er det ærgerligt i kommentarsporet stadig at se sørgelige rester fra 2006. Heldigvis er mange som forfatteren selv kommet et stykke videre.
Ingen ville have rynket et bryn ved religionssatire ved alle andre religioner, men angst og misforstået særhensyn gør at man er villig til at smide alle 70'ernes antireligiøse kamp væk med badevandet. Profeten Muhammed er en autoritet, der er over en mia følgere. Vi kan gladeligt lave satire mod paven og Scientology, Jehovas Vidner og andre som ikke i Danmark fylder noget, men hvis nogen nævner Muhammed, skælver vi.

Og det er jo det er sagen, og lad os bare indrømme det. Vi skal aldrig undlade religionssatire og kritik og udfordre religiøse dogmer, men når vi så gør det så er det fordi vi er bange. Det er langt mere ærligt end at begynde at sammenligne med sandaler eller tale om at man skal tale pænt om religion og magtfulde personer indenfor religion. Det sludder kan gode venstreorienterede ikke sige alvorligt, med mindre de er bange, men så sig dog det i stedet for at bruge undskyldninger

Britt Kristensen, Flemming S. Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Anders Hede: Ok du mener så jeg er/var bange og måske du har ret og hvad så? Hvad har du og jeg ud af at vise vi ikke er bange for at drille og fornærme, for det er vores ret. De som bliver drillet har bare at acceptere det og at gøre gengæld som hævn og vrede er bare dumhed og ve den som tramper på vores flag og brænder den af, hvad F... bilder de sig ind! Nej jeg ønsker ingen krig, drab og ufred for at få lov til at drille og genere en religion, jeg godt nok ikke bryder mig om, men ingen har tvunget mig til at overtage den!

Hør nu lige: Det var ikke tegningerne, som vakte opsigt. Det var motivet bag, som det var udtrykt i den ledsagende tekst.
Det KAN jo faktisk ikke være tegningerne. Dels havde demonstranterne ikke set dem, dels forestillede de ikke alle Muhammed - deriblandt den mest viste af Kurt Westergaard - dels er afbildninger af Muhammed ikke sjældne. Og JP's tese viste sig jo at være forkert: Kaare Bluitgen KUNNE uden problemer udgive sin bog om Muhammeds liv inklusive tegninger, så der havde ikke været nogen grund til at overveje selvcensur.
Nu blev et klodset avis-stunt et indslag i en langt større konflikt mellem vestlige magter og folk i Mellemøsten. Et blandt mange eksempler på, at arabere og muslimer ikke gives samme respekt som andre folkeslag, men tværtimod må finde sig i ydmygelser, der rækker fra hverdags-diskrimination lige til total-ødelæggelse af hele lande efter årelange destabiliseringer. Og her er nøgleordet ikke religion, men geopolitik: magtbalancer og handel med råstoffer, våben og narkotika.
Mange foretrækker at tro, at visse muslimers konflikt med JP er et spørgsmål om religion. Men det er den nemme og overfladiske fortolkning. JP er ufrivilligt blevet et symbol på den 'vestlige' arrogante og forbryderiske opførsel, som i mellemøstlige lande resulterer i død og ødelæggelse (og som vi kom til at deltage i). En skydeskive, som bare er lettere for hævngerrige voldsmænd at ramme end de virkelige bagmænd bag vestmagters statsterrorisme.

Bill Atkins, Vibeke Hansen, Torben Arendal og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Finn, det virker altså som en konstruktion, det du har gang i.
Demonstranterne havde måske ikke set tegningerne, men deres imamer havde fortalt om tegningerne og pisket stemningen op, og så kører toget med stærke følelser og ambassade-afbrændinger. Mange muslimer har et utroligt følelsesladet forhold til Muhammed og eventuelle fornærmelser, og det er ikke ud fra vurderinger af vestlig udenrigspolitik. Og man kan i DK ikke uden problemer udgive bøger med billeder af Muhammed og man kan i det hele taget ikke gøre noget der kritiserer ideologien og religionen islam uden at være bange for at ende som de andre med 24/7 beskyttelse.

Britt Kristensen

Tegningerne i Jyllandsposten var en ikke en provokation men en kamp mod selvcensur. En selvcensur som man på det tidspunkt havde set adskillige eksempler på. F.eks. et teaterstykkke, der blev taget af plakaten i England.
Vi havde fuld ytringsfrihed. Alle kunne sige, skrive og tegne, hvad de ville. Men turde de?? Det tør man i hvert fald ikke mere. 9/11 var et chok. Så fulgte London og Madrid. Aldrig havde vi kendt til en mentalitet som denne. Mennesker, der med glæde ofrede livet for at slå så mange ihjel som muligt. Posthumt blev de hædret og angiveligt belønnet i det hinsidige. Men hvem kunne nu føle sig sikker eller tryg? Måske skjulte der sig en ladning sprængstoffer bag de fyldige klæder, nogle mennesker gemmer sig bag. Den frygt lurer til stadighed, og så kan vi kalde det alt muligt andet, for det er ærlig talt flovt at lade sig intimidere i en sådan grad. Hellere kalde det at vise hensyn til stakkels menneskers religiøse følelser. Selvfølgelig kan man vise pli og tage hensyn. Men når det er velbegrundet frygt, der styrer showet, bliver det en noget anden sag.
Vi kan også med god grund anklage og bebrejde Fogh, Blair og Bush for at Mellemøsten nu er kaos, og at Danmark er involveret i angrebskrige. Føj for Fogh!
Min far var kaptajn i hæren. I de glade 60ere spurgte jeg ham, hvorfor vi i grunden skulle have et militær? Lille fredelige Danmark! Han svarede roligt, at det var for at kunne forsvare os selv. Derfor hed det et forsvar. Jeg er glad for, at han ikke nåede at opleve Foghs eskapader, for min far var et fredeligt og fredselskende menneske.

Flemming S. Andersen, Kim Øllgaard og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Morten Pedersen bruger det korrekte udtryk om islam, nemlig 'ideologi'. Islam er den mest reaktionære og højreorienterede af slagsen, og på mange måder så afskyelig, så man har svært ved at forstå, at den humanistiske del af befolkningen, ikke kan tage klart afstand fra den, og acceptere satire over denne ideologi, ligesom man accepterer satire over reaktionære, højreorienterede bevægelser som nynazisme og fascisme eller den kristne kirke for den sags skyld. Og hvorfor store dele af venstrefløjen ikke kan se, at islam, står for det stik modsatte af det, man selv repræsenterer, forstår jeg ikke.
Det havde været interessant, hvis de autonome havde demonstreret mod Hizb Uth Tahrir, i stedet for at demonstrere mod dem, der demonstrerede mod Hizb Uth Tahrir. Man kunne få det indtryk, at de autonome deler islams voldelige syn på tilværelsen.

Robert Ørsted-Jensen

Øllgaard - all religion er ideologi - det er ikke unikt for islam. I det hele taget er islam ikke unik i andet end at der fortiden foregår en ideologisk kamp over dets stebndøde kadaver.

Robert Ørsted-Jensen

Øllgaard - all religion er ideologi - islam er ikke unik i andet end adet forhold at der for tiden foregår en ideologisk kamp over dets stendøde kadaver. Der er tale om en form for reformationskamp hvor modsattrettede kræfter inden for islams kæmper for at finde en brugbar ny formel eller fastholde en form for fundamentalisme.

Men lad være med at påstå at islam er mere ideologi end de andre religioner og endog politiske opfattelser såsom kommunisme og liberalisme. Der er alle ideologier, og de har alle og søger alle politisk indflydelse. Spørgsmålet er kun hvordan vi andre forholde os til dette.

Her er det vigtgt at forstå - tror jeg - at det er det tiltagende antal af kulturmuslimer der lever under indtryk af vores kulturdominans der har været og stadig er den udløsende faktor i de reformationsforsøg som har medført terrorismen og de igangværende borgerkrige mellem muslimer i den muslimske verden.

Vores opgave er at stå fast på de landvindinger vi har opnået i Europa i kampen mod en lige så stor - ja på mange måder langt farlige trussel - de kristne kirker.

Vi må ikke sælge ud af vores demokrati og ytringsfrihed, ligesom vi ikke må acceptere deres krav om forfølgelse af blasfemi. Vi må ikke under nogen omstændigheder være imødekommende over for deres krav om censur eller deres krav om særstatus og særrettigheder på områder der handler om politik eller give efter for deres og andre religiøses nonsens om at man ikke må anfægte eller kritisere deres opfattelser.

Men vær lige opmærksom på at den romerske kirke var det første forsøg ud i retning af totaliatarisme og at nazismens jødehad havde sin oprindelse i denne og de andre kristne ideologiers jødehad. Vær også opmærksom på det forhold at hele den stalinistisk-komminstiske trosretning var et kæmpe forsøg på at kopiere den katolske kirke blandet med elemeter af den russisk ortodokse tro - med henblik på at skabe en form for sekulær religion - der helt som romerkirken stræbte mod totalitarisme med accept og forgudelse af et diktatorisk lederskab.

Britt Kristensen

Kim Øllegaard. Jeg fatter det heller ikke, og det er svært at være så venstreorienteret, som jeg altid har været, samtidigt med at jeg er "persona non grata" i venstreorienterede kredse, når jeg lufter min afsky for islam og min sorg over, at den religion har spredt sig i Europa med voldsomme og voldelige konsekvenser. Tilhængere af islam er ikke stakkels minoriteter, der skal beskyttes og forsvares for enhver pris. Kender man lidt til islam og tilhængere, ved man, at de anser sig som eneste udvalgte, og at de "vantro" (ikke-muslimer) skal dø, konvertere eller leve som dhimmier: undermennesker.
Jeg er klar over, at der er muslimer, der lever deres tro som ikke-kirkelige døbte. Dog overholder de fleste reglerne om ikke at drikke alkohol, kun gifte sig med trosfæller og holde sig fra at spise svinekød. Jeg kender personligt nogle af slagsen og har et venskabeligt forhold til dem. Desværre bliver den unge generation mere og mere radikaliseret. Det udgør en enorm fare her i landet og i resten af den vestlige verden.

Britt Kristensen

Robert Ørsted-Jensen. Jeg deler ikke dit syn på den kristne kirke. I middelalderen ja! Men ikke længere. Den har ingen politisk magt og må finde sig i "hån, spot og latterliggørelse", alskens kritik osv. Jeg ser ingen truende og livs-farlige elementer her. Protester osv ja! Men ingen trusler eller terror.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg gordtt ikke fon pointe Britt. Hvordan tror du kirken endte med nødtvunget at acceptere sekulært styre ? I århundreder levede vi under katolsk despoti

Britt Kristensen

Du har fuldstændigt ret Robert. Det gjorde vi i århundreder. Men ikke længere. Magt korrumperer, men kirken har ikke længere magt, så vi behøver ikke bruge tid på at bekæmpe magtmisbrug fra den side. Derimod er der en anden såkaldt religion, der bruger terror, mord og trusler, hvis ikke vi retter ind og bøjer os under dens regler samt respekterer det, som i den religion er helligt. Dens hellige profet brugte de samme midler, så her er sandelig præcedens og eksempel til efterfølgelse.
Jeg kan godt lide ham Jesus. Og læser man, hvad han sagde og gjorde, står det klart, at middelalderens kirkelige magtmennesker slet ikke var kristne. De var slet og ret magtmennesker. Den type som Jesus fordømte og udskammede.

Robert Ørsted-Jensen

Jo men nedkæmpelsen af religionens indflydelse har kostet millionervig atter millioner af menneskeliv i Europa. På mange måder endte religionens tagboks despoti først i 1960erne. De problemer vi for tiden har med islam er for intet at regne med de omkostninger i menneskeliv nedkæmpelsen af kristendommens politiske indflydelse har kostet os. Det er værd at huske.

Robert Ørsted-Jensen

Alene frigørelsen fra romerkirkens åg kostede i datiden noget med 8-10 millioner menneskeliv i krige og forfølgelser - 0mregnet til det 20 århundredes folketal skal du gange det tal med 3. Så har vi kætterforfølgelse og forfølgelser af religiøse mindretal som fortsatte helt op i nyere tid flere steder. Spanien er et godt eksempel. Når religion er stærk i USA skyldes langt hen religiøse mindretals flugt fra Europa. Hvad med Nordirland? Religion er og har alle dage været gift for politisk frihed. Det er værd at huske på når vi taler om islamismen.

Britt Kristensen

Ja, ja Robert. Men nu er det i hvert fald islamisme, der forsøger at bestemme og sætte dagsorden for, hvad vi må og ikke må. Og her er det patetisk, at netop venstrefløjen fungerer som dens beskytter og forsvarer. Fra den side bliver man beskyldt for og kaldt det mest utrolige, hvis man siger sin oprigtige mening, når den ikke stemmer overens med det vedtagne og politisk venstreorienteret korrekte. Man kan endda risikere at blive slået i hartkorn med DF. Som regel er det nok til at lukke munden på de fleste.
Jeg havde en kommunistisk historielærer. Han kaldte den slags adfærd "humanliderlighed": "åh de stakkels minoriteter, de skal kun hjælpes, forsvares og beskyttes for enhver pris."

Robert Ørsted-Jensen

Mindretal skal bestemt beskyttes - men det indbefatter ikke beskyttelse af deres religiøse følelser - og da slet ikke hvis disse anvendes som spydspids for politisk virksomhed. Der er uden forbindelse ingen forskel på Jehovas vidner, scientology og islam.

Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Der er faktisk meget stor forskel på behandlingen af de tre religioner.

De første to bliver slet ikke behandlet med den følagtighed, forsigtighed og omhu som islam.

Ingen er bange for et Jehovas vidne, der følger sin overbevisning og har udkommanderet sit barn til at uddele noget skrammel ingen vil have.
Den føler alle sig fri til at kritisere, også uden kendskab overhovedet.
Meneh

Britt Kristensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Netop min pointe Flemming. Ingen på venstrefløjen ku drømme om at mene at man ikke må gøre tykt nar af de øvrige hvis de så meget som stikker hovedet bare lidt frem. Er de ikke også "mindretal"? Spørg dem om de ikke føler sig forfulgt ikke mindst med hån og latterliggørelse?

Robert Ørsted-Jensen

Paradoksalt dokumentere de evindelige generaliseringer af "muslimer" at store dele af venstrefløjen også anser folk af islamisk kulturbaggrund som et fremmedelement snarere end som de danskere mange af dem rent faktisk er

Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Det ene udelukker ikke det andet, jo.

Alle har krav på en individuel bedømmelse af deres omgivelser og ikke en overfladisk rubricering, men det er en nemhedsreaktion vi er mange der forbryder sig på.
Nogle enkelte gange, nogle altid.

Robert Ørsted-Jensen

Hm min erfaring fra ni mange år i et andet land og et som er nået langt i retning af reel multikultur. Lad mig lige definere det sidste. Det er ikke noget med at leve i enklaver og gettorr afsondret fra det øvrige samfund. Det er at bære sin kultur ind i kærnen af det samfund man lever i og derigennem bidrage til at udvikle en fælles kultur. Ingen kultur er statisk alle kulturer er en process. Now - generaliseringer eksistere i all samfund d men tendensen til at generalisere og opfatte sin egen kultur som værende en statisk uforanderlig obelisk lignende størrelse er mærkbart mindre her sammenlignet med Europa. Og Danmark. I visse sammenhængen er det rent faktisk mere end bare uacceptabelt at generalisere eller bare beskrive folk det er statsborgere som fremmede eller ikke danske på den måde man gør i Danmark. Jeg tror det signalere en meget dyb forskel.

Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Du har da helt ret i at diskussionen om danskhed, i forbindelse med flygtninge indvandrere er noget fuldtonet vås, fordi det kun er et forsøg på at omgå de juridiske kendsgerninger, og skabe kunstige skel der hvor de ikke bør være.
Når man har et dansk statsborgerskab så er man dansk, uanset hvilken gud man tilbeder, eller hvilken føde man indtager eller hvilken hat man har på hovedet.
Slut færdig.
Ikke mere skind på det ben.

Det rager ikke staten hvad borgerne sysler med i boligen, medmindre det er ulovligt.

Men det er ikke det samme som at der ikke findes danske særpræg, eller danskhed/nationalfølelse o.s.v., men det er der ikke og kan der ikke være et mål for.

Robert Ørsted-Jensen

Ok ja - jeg var nu mere efter den der tale om ytringsfrihed og demokrati som en særlig dansk værdi - det er sgu absurd.

Robert Ørsted-Jensen

Jo det var det indtryk Syreren Odai Al Zoubi havede fra de hint danskere oå hans vej konstant bombaderede ham med
han skrev

"Danskere er stolte af deres værdier. Respekt for forskelle, ytringsfrihed og ligestilling. Som herboende syrer får jeg konstant at vide, at jeg er nødt til at acceptere dem. Det virker lidt pudsigt, når jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at kæmpe for dem i Syrien"

https://www.information.dk/comment/1173937#comment-1173937

Robert Ørsted-Jensen

Jeg skal ikke sige om han tager fejl - men jeg har set folk her på trådende føre sig frem med tilsvarende ting - så det ska sgu nok have en vis sandhedsværdi