Læsetid 3.1314285714286 min.

Fatal neoliberal indbildskhed

Klassiske neoliberale tænkere anså det for risikabelt at forsøge at konstruere et nyt og bedre samfund ad politisk vej. I dag er den pointe gået i glemmebogen. Nu råder en grænseløs tillid til, at man med lavere skatter, hårdere disciplinering, mere kontrol og økonomiske incitamenter kan opnå, hvad man vil
Klassiske neoliberale tænkere anså det for risikabelt at forsøge at konstruere et nyt og bedre samfund ad politisk vej. I dag er den pointe gået i glemmebogen. Nu råder en grænseløs tillid til, at man med lavere skatter, hårdere disciplinering, mere kontrol og økonomiske incitamenter kan opnå, hvad man vil
iBureauet/Mia Mottelson
29. november 2016
Delt 401 gange

Det kan ikke undre, at disse års neoliberale politik også herhjemme har fremkaldt omfattende folkelige – eller om man vil – populistiske reaktioner.

Ikke alene strider politikken mod generationers moralske fornemmelse, når den placerer de tungeste byrder på de smalleste skuldre. Den har heller ikke indfriet egne målsætninger om vækst og effektivitet.

Økonomien står i stampe, og mange års bekostelige forsøg på at nedbringe antallet af offentligt forsørgede er ikke lykkedes og det uanset, at det bedre og bedre og bedre ’har kunnet betale sig at arbejde’.

Og i den offentlige sektor har alle de ressourcekrævende New Public Management-omvæltninger ikke resulteret i bedre servicevirksomhed.  

Derimod kan det undre, at kritikken af neoliberalismen ikke i højere grad har refereret til den socialliberalisme, der har udgjort en integreret bestanddel af den relativt succesfulde danske samfundsudvikling.

I stedet er der trukket på den sædvanlige opdeling mellem tilhængere og modstandere af markedsfrihed og individualisme. Men forskellene mellem de to liberalismer drejer sig netop hverken om større eller mindre tiltro til markedet som reguleringsmekanisme eller om grader af respekt for enkeltindividet.

De drejer sig i stedet om, hvordan markedsmekanismen kan bringes til at fungere, og hvordan individet som individ kan vinde anerkendelse.

Hyldest til spontan orden

Her er det interessant, at en problematisering af den neoliberale politiks mål og midler kan hente næring hos ideologiens egen hovedteoretiker, F.A. Hayek, fortaleren par excellence for minimalstaten og kendt for sin hyldest til det frie marked. For lovprisningen af markedet hos Hayek er begrundet i en mere generel teori om social orden, som dagens neoliberalister savner blik for.

Hovedpointen er, at sociale ordener opstår spontant, og at de på grund af samfundets kompleksitet aldrig vil kunne konstrueres ved hjælp af politisk styring og planlægning. Derfor kan Hayek også siges at repræsentere en konservatisme med krav om respekt for det, der i praksis har vist sig at fungere, og forsigtighed med drastiske ændringer.

Mens Hayek koncentrerede sin opmærksomhed om markedet som stedet for spontane, ordensskabende sociale processer, er det i en dansk sammenhæng nærliggende at udvide perspektivet til også at omfatte et stærkt og autonomt fungerende civilsamfund og en omfordelende, rammesættende stat.

Stikord kunne være andelsbevægelse og Foreningsdanmark, frie skoler, folkepension, kollektive overenskomster og flexicurity.

Og denne socialliberale model har jo vist sig at fungere med internationale topplaceringer mht. demokratisk deltagelse, fravær af korruption, velstand, erhvervsklima, tillid og lykke – den slags kvaliteter, der har foranlediget den fremtrædende amerikanske politolog, Francis Fukuyama, til at bruge ’Getting to Denmark’ som et svært opnåeligt, men efterstræbelsesværdigt mål for alverdens stater.

I det perspektiv er det ikke risikofrit at bryde den eksisterende model ned og politisk konstruere en ny og bedre. Men den tilbageholdenhed, eftertænksomhed og varsomhed i forhold til politisk styring, som Hayeks socialfilosofi kan begrunde, glimrer ved sit fravær i dagens virkelighed.

Her råder der snarere en grænseløs tillid til, at man med neoliberale redskaber som lavere skatter, hårdere disciplinering, mere kontrol, større enheder og – frem for alt – økonomiske incitamenter kan opnå, hvad man vil.

Retfærdighedsgaranten

Markedets styrke ligger i evnen til at fordøje og bearbejde store mængder information og derved skabe orden i en dynamisk økonomi og et komplekst samfund. Det kan arbejdsmarkedet anskueliggøre.

Fandtes det ikke, måtte det straks opfindes, for hvad er alternativet? En sædvanebestemt fordeling af arbejdskraften – ’skomager bliv ved din læst’? Selvfølgeligt nej i et hurtigt omskifteligt samfund. Eller en autoritativ politisk besluttet fordeling? Næppe heller og det uafhængigt af, hvor demokratisk beslutningerne måtte foregå.

Uanset graden af åbenhed, borgerinddragelse mv. ville mængden af relevante hensyn overbelaste enhver politisk beslutningsproces og resultere i kronisk ineffektivitet.

Og hvad med retfærdigheden, hvis løn- og arbejdsvilkår for hvert enkelt job skulle besluttes politisk? Umuligheden heraf giver sig selv, så derfor er det godt, vi har en liberal ordning, hvor retfærdigheden sikres spontant som resultatet af frivillig kontraktindgåelse.

Men er frivilligheden ikke en illusion? ’Nej’, siger neoliberalismen, vi har ikke andet at holde os til. ’Det kommer an på’, siger socialliberalismen. Graden af retfærdighed hænger sammen med graden af reel frivillighed.

Det vil sige ikke blot negativ frihed i fravær af statslig tvang, men også positiv frihed i kraft af besiddelse af ressourcer. Er man truet på brødet, er det også en indskrænkning af frivilligheden og dermed af retfærdigheden.

Tilsvarende med effektiviteten. Om det f.eks. vil have positive økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser, hvis en arbejdsløs accepterer et jobtilbud i den anden ende af landet, kan ikke afgøres på forhånd.

Det vil afhænge af et mylder af konkrete omstændigheder, der kun kan tages hensyn til, hvis det også er økonomisk muligt eventuelt at sige nej. Men en sådan socialliberal flexicurity-tankegang er der dårligt plads til i dagens dominerende neoliberale univers.

Her savnes erkendelse af, hvordan markedets potentialer som reguleringsmekanisme aldrig aktualiseres pr. automatik. I en moderne usikker og uforudsigelig virkelighed vil der altid være et utal af tilfældigheder på spil, som ingen er herre over. Det nødvendiggør en omfordelende velfærdsstat, hvis der i praksis skal opnås såvel velstand som retfærdighed.

Indbildskhed

Danskernes accept af et højt skattetryk må af neoliberalismen opfattes som noget i retning af falsk bevidsthed, fordi skat principielt er at betragte som tyveri. I den socialliberale optik er det derimod udtryk for god moral og velbegrundet indsigt i samfundets måde at fungere på.

Man skylder faktisk andre og samfundet noget for det, man erhverver sig. Og det gælder ikke kun samfundsskabte (fri)værdier af ejendom, men også det, man får ud af sin arbejdsindsats.

Her indgår en betydelig social komponent, hvad man kan forvisse sig om ved at sammenligne udbytterne af identiske arbejdsindsatser i f.eks. Rumænien og Danmark. En nobelpristager i økonomi, Herbert Simon, har anslået, at den sociale komponent står for i nærheden af 90 procent af indtægterne.

Det betyder dog ikke, at den socialliberale accepterer alt, hvad der foregår i offentligt regi. Og her viser forskellene sig ikke blot over for neoliberalismen, men også over for en socialistisk/socialdemokratisk tradition, der ikke i samme grad frygter at krænke enkeltindividets borgerlige krav på autonomi og integritet.

Se blot politikken over for arbejdsløse, hvor også fagbevægelsen so oder so har affundet sig med, at personer i (neoliberal) aktivering og nyttejob ikke er omfattet af overenskomstfastlagte løn- og arbejdsvilkår og dermed princippet om én for alle for én.

Når aktiveringspolitikken tillige ikke blot begrundes med, hvad der er økonomisk nødvendigt, men også, hvad der er bedst for hin enkelte, afslører det tillige en paternalisme, som ellers har været fremmed for liberal tankegang.

Hayeks sidste bog bar titlen Den fatale indbildskhed og var møntet på socialistiske idealer om det styrede og planlagte samfund. I dag vidner den igangværende nedbrydning af den socialliberale model om, at indbildskheden i dansk politik især er at finde i en dominerende og i væsentlige henseender meget lidt liberal neoliberalisme.

Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Flemming S. Andersen
    Flemming S. Andersen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Ole Henriksen
    Ole Henriksen
  • Brugerbillede for Jens Østergaard Petersen
    Jens Østergaard Petersen
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard
    Hans-Micael Søndergaard
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
Peter Wulff, Toke Andersen, Flemming S. Andersen, Anne Eriksen, Søren Rehhoff, Ole Henriksen, Jens Østergaard Petersen, Jørgen Wassmann, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Anders Graae, Hans-Micael Søndergaard, Olaf Tehrani og Ebbe Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Ja, den liberalistiske selvtilstrækkelige sikkerhed om, at de ved hvad der er bedst for mennesker - nemlig at alle mennesker skal være en del af arbejdsMARKEDET og uden mulighed for at sige fra overfor magtens overgreb - er ikke kun den nykonstruerede regerings misforståelse af frihed og frivillighed, men også Socialdemokratiets fejl.

(Lixtaltjek: 54.08.. )

Toke Andersen, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Flemming Berger, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Allan Frederiksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Frederiksen
Allan Frederiksen

Nede på fabrikken, hvor de faglærte betaler topskat, og kigger lidt forvirrende rundt når man siger "neoliberalisme"... der er ikke en enste, der betragter skatten som "tyveri". Seriøst. Ikke én af dem. De, og jeg, synes at jeg, som ufaglært på ikke-mindsteløn, er rimeligt aflønnet.

Holdningen om at "skat er tyveri" eksisterer ikke på gulvet. Den finder man næsten kun højere oppe i systemet, samt blandt deres tro følgere. Dem der ikke har læst 2025-planens reelle konsekvenser, og tier når man viser dem dataene.

Markedethu-akhbar!

http://markedet-vor.dk/

Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Torben Skov, Niels Nielsen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo rent faktisk også sådan, at det ikke er folks løn, man tager fra dem i skat - det er stadigvæk penge, der er lagt oveni den løn, man ville få, hvis man ikke blev beskattet. Skatten er med andre ord med til at sikre et ordentligt lønniveau.

Flemming S. Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Brunhøj

At være neoliberal er en fast to på aldrig at komme på røven, aldrig få brug for hjælp og glemme at det er vi andre der skaber denne mulighed.

Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Egon Stich, Torben Skov, Ole Henriksen, Flemming Berger og Olav Bach anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white

Markedet er i virkeligheden en social størrelse, som skal plejes og passes for at kunne opfylde de behov som brugerne af markedet har.

Dem som tror de skal skabe sig en formue på markedet, er i virkeligheden med til at ødelægge markedet.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

En regering skal altid, rent logisk, sørge for og beskytte de svage i samfundet og regulere markedets afkast til gavn for samfundet.

En regering til gavn for de stærkeste er overflødig, ulogisk og kun en accelerator for den ulighed der i sidste ende fører til anarki.

Peter Wulff, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Steffen Gliese...................Hvis dit synspunkt skulle have gyldighed, medfører det at de der HAR fået skattelettelser igennem de seneste 15 år - er sat tilsvarende ned i løn. Det er som bekendt ikke sket!

Så NEJ det er IKKE penge der er lagt oveni den løn, man ville få, hvis man ikke blev beskattet. Det høje indkomstskattetryk skyldes andre faktorer, men hænger ganske godt sammen med velfærdsnodellem.
Skat er et lovgivningsanliggende, hvor løn i DK er et overenskomstanliggende.

Aktivering af ledige på vilkår under overenskomstmæssige vilkår (siden 2004) er en skandale, og en skamplet på fagbevægelsen. Spørgsmålet er dog om styrkeforholdet var/er der, til at kæmper imod?

Markedet er (alligevel) ikke GUD - gud ske lov!

God aften der ude

Brugerbillede for Leo Nygaard

Samfundet består af de styrende, de styrede og her imellem de udøvende.
Ren matematik : Jo mere styring, jo flere udøvende og mere uselvstændighed, umyndiggørelse, undertrykkelse, frihed hos de styrede, eller hvad man vil kalde det - med deraf følgende øget pengecirkulation og højere skat.
Så kan vi hver især spekulere over, hvad dette fører med sig af skidt og godt - sammenholdt med om vi befinder os blandt de styrende, de udøvende eller de styrede - eller blandt de styrede udøvende.