Interview

’Feminisme handler ikke om drengene mod pigerne’

Hvis ikke manden kaster sig ind i ligestillingskampen, slipper vi aldrig af med forestillingen om, at ’rigtige’ mænd er magtfulde, selvtilstrækkelige og fyldt med selvtillid, siger forpersonen for den nystiftede NGO DareGender
»Vi opnår først ligestilling, når alle vil kæmpe for det. Og hvis mænd ikke vil deltage i den her kønskamp, går udviklingen altså rigtig langsomt. DareGender ønsker at engagere og involvere mænd,« siger Lasse Bundgård, formand for ngo’en DareGender, som arbejder med ligestilling

»Vi opnår først ligestilling, når alle vil kæmpe for det. Og hvis mænd ikke vil deltage i den her kønskamp, går udviklingen altså rigtig langsomt. DareGender ønsker at engagere og involvere mænd,« siger Lasse Bundgård, formand for ngo’en DareGender, som arbejder med ligestilling

Sille Veilmark

4. november 2016

De seneste årtiers ligestillingsdebatter har haft kvinden i hovedrollen.

Har hun brug for kvoter for at komme til tops i bestyrelser? Hvorfor er hendes løn lavere end mandens? Skal hun lade være med at lade sig fotografere uden tøj på, hvis hun ikke vil udsættes for hævnporno?

Manden har haft birollen. Som ham, der praler med at tage kvinderne mellem benene i omklædningsrummet; som ham, der tager for lidt barsel – eller bare som en udenforstående, der ikke føler, at debatten handler om ham.

Frigørelsesprojektet har primært handlet om kvinden og er især blevet udkæmpet af kvinder.

Men nu er det tid til også at frigøre manden og til, at de tavse tilskuere deltager i kampen, lyder det fra forpersonen for den nystiftede ngo DareGender, Lasse Bundgård.

»Vores udgangspunkt er, at der er et problem i ligestillingsdebatten. Det handler ikke om, at de, som er der nu, ikke gør et godt stykke arbejde. Problemet er, at der er rigtig mange mennesker, der ikke deltager. Og jeg synes ikke, at vi kan ikke tillade os selv den luksus at lade andre tage kampen og blot afvente resultatet. Det er bare ikke godt nok.«

»Vil man som mand kunne tage barsel, uden at ens kolleger kigger skævt til en, skal man kæmpe for det. Hvis man synes, at sexisme er noget møg, som ikke burde finde sted, skal man stoppe folk, der udøver det – også selv om det er ens kolleger eller ens venner. Det er det perspektiv, som vi i DareGender kommer med, for vi adresserer netop det problem, at mange ikke mener, at ligestillingskampen vedrører dem.«

Hvad så med de mænd, der virkelig ikke synes, at ligestillingskampen vedrører dem – eller som er ligeglade med barsel eller ligefrem trives fint med sexisme?

»Det er jo så vores opgave at få folk til at indse, hvorfor ligestillingskampen skal vedrøre dem. Og når det nu oftest er mænd, som ikke deltager i den her ligestillingskamp, er vi jo nødt til at understrege nogle af de ting, som mænd kunne gøre bedre. Noget af det problematiske ved, hvordan maskulinitet ser ud i dag.«

Hvad kunne det problematiske ved den maskulinitet f.eks. være?

»Der er intet galt med at være mand, men der er mange strukturer, der hæmmer en ordentlig udvikling og udfoldelse af ens maskulinitet. Problemet opstår, når bestemte egenskaber eller tendenser gøres kønnede.«

»Et ret godt eksempel var, da Berlingske bragte en liste over kvindelige og mandlige egenskaber. Her kan vi læse, at mænd er dominerende, agerer som ledere, de er selvsikre, magtfulde, selvtilstrækkelige og fyldt med selvtillid. Så ikke alene er man som mand åbenbart magtfuld og dominerende, men man er også selvtilstrækkelig. I det ligger der, at man ikke spørger nogen om hjælp, fordi man jo har nok i sig selv. Så har du som mand brug for omsorg eller trøst f.eks., kan det hurtigt blive problematisk, fordi du får at vide, at du er fyldt med selvtillid og hamrende magtfuld, og så der er ikke noget at gøre.«

»Det er et stort problem, for statistikken peger på, at det maskulinitetsideal kan have grumme konsekvenser: Tre ud af fire selvmord er begået af mænd. Otte ud af 10 hjemløse er mænd. 95 procent af fængselsindsatte er mænd. Ligesom mænd har tendens til at skjule psykisk sygdom og generelt ikke gå til lægen. Og partnervold begås primært af mænd.«

Sille Veilmark

Skadelig maskulinitet

Men hvad har det med maskulinitetsidealet at gøre?

»Hvis vi kigger på det maskulinitetsideal, er der jo ikke rum overhovedet for følelser hos mænd, og det er skadeligt og problematisk.«

»Norsk forskning, baseret på interview med udøvere af vold, viser, at det er afmagt, der fører til mænds voldsomme handlinger. Vold kan ses som en skadelig måde at kompensere for utilstrækkelighed på, og netop den utilstrækkelighed kan sagtens stamme fra et maskulinitetsideal, der kræver absolut dominans og ikke giver mulighed for at udtrykke følelser. Det er problematisk, hvis folk accepterer det maskulinitetsideal, for så accepterer man også manden som en følelsesmæssigt aflukket person, som er til for at dominere. Det er vigtigt at understrege, at de her ting ikke undskylder vold – vold er udøverens ansvar. Men det her negative maskulinitetsideal kan måske forklare de voldelige handlinger.«

Er det også skadeligt andre steder?

»Det kan også fungere negativt på arbejdsmarkedet. For hvis du som mand skal fastholde, hvad Berlingske kalder dine ’naturlige lederegenskaber’ og din dominans på arbejdsmarkedet, hvordan kan du så også tage barsel? Mænd tager ikke særlig meget barsel, og det kan være, fordi de mærker et psykisk pres fra såvel sig selv som andre, der gør, at de fravælger det.«

»Og i vores samfund diskuteres det, at mandlige pædagoger ikke må skifte ble på børnene – det er jo, fordi man tillægger maskulinitet en eller anden sær hyperseksualitet, som om de ikke ville kunne skifte et barn, uden der var noget seksuelt i det. Og det er igen en fordom om maskulinitet, som er enormt skadelig – både for de mænd, som bliver udsat for det, og for børnene. De oplever heller ikke mænd i omsorgsgivende situationer, hvis vi bliver ved med at fjerne mænd fra den type erhverv.«

Men hvordan får vi så mænd til at tage barsel, passe børn og vise følelser?

»Vi kunne begynde med at se på, hvilke kønsidealer vi giver videre til vores børn. Hvis vi efterlever og videregiver de kønsidealer om dominans og voldsomhed som mand, fratager vi også vores børn en masse handlemuligheder. F.eks. så jeg for nylig et billede på internettet af to magasiner til børn ved siden af hinanden – et magasin, der hed Boys’ Life, og et magasin, der hed Girls’ Life.«

»Boys’ Life handler kun om karriere, ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’, og der er et bombefly, en brandmandshjelm, et politiskilt, værktøj, penge, sager fra et laboratorium osv. på forsiden. Og på magasinet lige ved siden af kan pigerne læse om det første kys, om det at være smuk allerede fra morgenstunden, og hvilket tøj de skal gå i. Altså, det er da nogle fucked up ting at lære vores børn. Det er nogle idealer, som præsenterer drenge for, at de skal være karrieremindede og opnå noget, mens pigerne lærer om det at være begærsobjekt for andre.«

Men det er jo sådan noget, feminismen altid har haft fokus på – hvorfor er det, at det er anderledes, når I gør det specifikt med mændenes støtte som udgangspunkt?

»Fordi ligestilling først opnås, når alle vil kæmpe for det. Og hvis mænd ikke vil deltage i den her kønskamp, går udviklingen altså rigtig langsomt. Vi kan ikke gøre noget, hvis det kun er nogle få, der kæmper. Så derfor er det nødvendigt at fokusere på mændene. Vi bakker fuldstændig op om de mange dygtige mennesker, der allerede gør et stort stykke arbejde som f.eks. Emma Holten og Khaterah Parwani. Det, DareGender ønsker, er blot specifikt at engagere og involvere mænd.«

Ligestilling er for alle

Ser du selv eksempler på de her stereotype manderoller og deres skadelige virkninger i din egen dagligdag?

»Personligt har jeg et meget privilegeret udgangspunkt i hele ligestillingsdebatten. Jeg er aldrig blevet udsat for hævnporno eller nægtet specifikke job eller muligheder på grund af mit køn.«

»Men jeg har mærket andre mænds vold på min egen krop flere gange, og jeg har mærket mobning, fordi jeg ikke efterlevede de krav, der blev stillet til en 'rigtig dreng', da jeg var yngre. Jeg var meget følsom og ikke særlig interesseret i konkurrencesport, og det placerede mig ret langt nede på den maskuline rangstige, hvis man kan sige det sådan. Der er en tendens til, at folk agerer kønspoliti og straks skal banke en på plads, hvis ikke man lever op til de standarder for maskulinitet, de har.«

Hvorfor tror du, at I kan få mændene til at engagere sig i ligestilling nu, hvis de ikke har gjort det før?

»Det er, fordi vi tager en tilgang til den her debat, som er anderledes end den, der ellers er i den feministiske debat i Danmark. Vi henvender os til folk i øjenhøjde. Vi behøver ikke tale om heteronormativitet og multiplicitet inden for køn. Men vi vil rigtig gerne åbne folks øjne for, at ligestilling måske også er noget for dem ved at sætte nogle af de ting, der måske er lidt ubehageligt genkendelige, på spidsen. F.eks. sådan noget som den her overdrevne selvsikkerhed, eller at det faktisk ikke er okay, når du sidder med gutterne på baren, at sige, ’Jeg så Frozen i går, og det er en virkelig god film.«

Hvordan bliver det modtaget blandt andre mænd, at du er feminist?

»Jeg har tit diskussioner med mine venner om, at de er feminister, selv om de nægter at kalde sig det. Jeg synes, det er sjovt, hvordan mænd ikke kan forene sig med feminisme, men hvis jeg spørger ’Går du ikke ind for ligestilling’, svarer de ’Jo, selvfølgelig gør jeg det’, og hvis jeg så spørger ’Er du feminist?’, svarer de ’Nej, det er jeg ikke. ’ Og det er på grund af ordet og dets konnotationer. Så jeg prøver at overbevise folk om, at det ikke er begrebet feminisme, der er noget galt med – det må være begrebet maskulinitet, der på en eller anden måde har sat sig selv som modpol til feminisme. Det prøver jeg at tale folk fra. Feminisme handler ikke om drengene mod pigerne.«

Hvorfor tror du, det vil lykkes jer at engagere mændene i ligestillingskampen, når de ikke har været det indtil nu?

»Jeg tror aldrig ligestillingsdebatten før har henvendt sig til mænd med den hensigt at engagere dem. Der er ikke blevet talt nok om de fordele, som alle kan få – ikke kun kvinderne ­­– ved et fuldstændig ligestillet samfund. Det er det, vi gør nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Ib Christensen
  • ulla enevoldsen
  • Anne Eriksen
  • Peter Wulff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Hanne Ribens, Ib Christensen, ulla enevoldsen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man siger feminisme må man også sige maskulinisme - og hvis ret skal være lige, om man så kan skrive/sige, må vi drive kvinderne samme vej som mændene. Af hjord er du kommet, til svin og sexist skal du blive.

Menneskehedens største problem
Det er vel efterhånden feset ind hos de fleste som årtusindets sandhed, at det mændene, der er bærerne af en ’skadelig maskulinitet’ – QED – det begynder efterhånden at kede en hel del af os … ;-)

Hans Aagaard, Frederik Petersen, Morten Pedersen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Der er mange rigtige ting i det Lasse Bundgård siger, men også et par problemer.

For det første bliver kønsroller (også) skabt af det modsatte køns forventninger. Mange kvinder er selvsikkerhedsfetichister. Det er grundvilkår i heteroseksuelle mænds liv som mænd ikke selv kan lave om på.

For det andet falder Lasse Bundgård selv i fælden. Han vil have at mænd skal gøre noget, gøre mere. Arbejde hårdere for at løse problemerne. For når man har et problem, så skal man ringe efter en mand, ikke sandt? Hul i taget, nazisterne invadere, olien skal op af Nordsøen. Gør noget! Kun en stoisk arbejdshest kan honorere denne strøm af krav.

Henrik Munk Molke Rediin, Martin Nielsen, Niels Duus Nielsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Ligestilling, ensretning, generallisering.....feminisme.
Resultat : Selvmord, hjemløs, i fængsel, skjule sygdom, nul læge, partnervold...........
Feministen Lasse Bundgaard vender det hele på hovedet i sit forsøg på at fortælle vi andre, hvordan vi skal leve vores liv.
Jeg er træt af disse brugsanvisningsfabrikanter, der har set lyset og blevet blændet.
Ultrafeministerne har sejret af helvede til. Resultatet står i ovennævnte statistikker.

Søren Kristensen

Damerne først. Ville det ikke give lidt (ikke meget) mere mening hvis der stod pigerne mod drengene i overskriften?

Lennart Kampmann

Grunden til at mange glimrer ved deres fravær i debatten er at de har svært ved at udholde al den dårskab der præsenteres.

Med venlig hilsen
Lennart

Interessant så aggressiv og nedladende en tone I bruger til at kommentere artiklen. Lasse plæderer sådan set bare for en mere rummelig forståelse af maskulinitet og hvad det vil sige at være mand. Og at mænd aktivt siger fra overfor sexisme. Begge dele synes jeg i den grad, der er brug for.

Niels Duus Nielsen, Marie Jensen, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Ulla Søgaard anbefalede denne kommentar

Den værste sexisme findes vist i reklamebranchen og i denne branches produkter.

Reklamebranchen "lever" altovervejende stadig i en verden med præcist definerede manderoller og kvinderoller.

Det er eksempelvis næsten udelukkende ) kvinder, der er optræder i reklamer relaterede til rengøringsmidler, vasketøj, pletfjerning, nye køkkener , hverdagsmad o s v.

(Jeg fravælger ofte visse varer, fordi reklamerne for dem simpelthen er for "stupide" ).

Det er jo de definerede roller, der overføres lige fra fødslen - fra familie, institutioner og medier/ reklame. Jeg tror stadig på min tese om at det er i opgangstider, at der er størst overskud til ligestilling.

Hvis uheldet er ude og vi har nogle negative erfaringer med det andet køn f.eks skilsmisse, så kan alt bruges som "beviser" - fuldstændig uoverstigelige biologiske forskelle, angreb på fagfæller af det modsatte køn - dårlig inflydelse på børn, hvis der ingen mænd er ect...

Se den amerikanske valgkamp suk!

Til Ole Tornbjerg

Hvad nu, hvis vores forestilling om en ny rummelig maskulinitet består i IKKE at gøre det som du, og andre, synes der er brug for, bare fordi I siger at vi skal?

Morten Pedersen

Hvorfor primært akademikere har så vanvittigt travlt med køns-korstoget forstår jeg ikke. For mig at se er den øgede sociale rigiditet og stigende ulighed et langt større problem. Jeg kan sagtens anerkende, at nogle synes det med kønnet er topprioritet, men den missionerende tone - og manglende evne til anerkende navnet "feminisme" som totalt mislykket som ligestillingsbegreb - er uudholdelig. Respekt for hinanden og hinandens forskelligheder burde være i højsædet og i fokus som det centrale. Det synes jeg ikke dominerer artiklen, der virker svagt fordømmende overfor dem, der ikke synes det er en rigtig eller vigtig måde at agere i verden på, det der med at være superbevidst om ikke at gøre forskel på køn.

Hej Mads Jakobsen
Jeg kan ikke se, at jeg har skrevet nogen steder, at du skal gøre noget bestemt som mand?
Jeg skriver netop, at der er brug for en bredere og mere rummelig forståelse af maskulinitet. Du er mere end velkommen til at udfolde din maskulinitet på præcis den måde, du finder rigtig. Så længe du behandler andre - mænd og kvinder - med respekt.

ulrik mortensen

Hvem opdrager mænd?
En typisk drengs opvækst (0-18 år): I vuggestuer og børnehaver er næsten alle pædagoger og omsorgspersoner kvinder, og i folkeskolen er en stor overvægt af kvindelige lærer. I en typisk dansk familie sidder kvinderne massivt på børneopdragelsen. Ca. 80 procent af alle valg i en dansk familie bliver taget af en kvinde (iflg. en ph.d afhandling af Mette Mechlenborg - 'hjem og parcelhus' - google).

Til sidst, Brad Pitt i et badekar - kloge ord ;-) https://www.youtube.com/watch?v=xcnUP41DC9o

Frederik Petersen

Feminismen burde så lade være med at dele os op i mænd mod kvinder. Hvis der er noget i vejen med samfundet, så er det ifølge feministerne alene mænds skyld. Hvis feministerne lærer mænd også er offer for sexisme og kvinder ikke er bedre mennesker end mænd, så ville planetetn være et bedre sted at bo.

Spørgsmålet er vel om et samfund kan klare sig uden såkaldt skadelig maskulinitet eller for den sags skyld skadelig feminitet.
Som det ser ud i dette og den sidste halvdel af sidste århundrede, er det sådan at kollektiver, der antager den feministiske ideologi stille og roligt forsvinder, idet der i den levevis ikke er plads til at få børn.
Feminisme ligner altså en religiøs endetidsbevægelse - en kollektiv selvmordspagt.
Lidt som Jim Jones 'Peoples Church', der fik forældre til at give deres børn og dernæst sig selv gift, så endetidsfortællingen kunne gå i opfyldelse.
Feminister vil bare dø - længere er den ikke.

Ole Tornbjerg. Det ligger vel i hele problematikken, at mænd skal føle sig hæmmet af - og frigøre sig fra - det herskende følelsesbaseret maskulinitetsbegreb?

For mit eget vedkommende er det helt andre politiske og socialt betingede begrænsninger, der har mit fokus.

Intet køn er bedre end det andet - det er individuelt - sjovt nok!
At bestemme hjemme er også besværligt - det kan være grunden - og kvinder har jo mest forstand på børn, ik?

Nogle steder er græsplæner og vinduer mandearbejde lol - par på indkøb - det er tydeligt hvem der er nr. 1 - lad folk selv bestemme om de vil gå i ens trøjer...
Selve benævnelsen feminisme bærer en del af skylden - det ville være nemmere uden - kan nogen tænke sig et samfund uden generaliseringerne :)

Henrik Munk Molke Rediin, Flemming S. Andersen, Søren S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Ole Tornbjerg skrev: "Du er mere end velkommen til at udfolde din maskulinitet på præcis den måde, du finder rigtig. Så længe du behandler andre - mænd og kvinder - med respekt."

Nå, jamen tak så.

Uheldigvis er feminismens definition på "mangle på respekt" meget, meget bred. Der er skjorter man ikke må have på. Der er vittigheder man ikke sige til sine venner, ikke engang når man er alene. Der er måder man ikke må sidde på. Er der folk man ikke må stemme på? Må man stemme på Trump? Jeg er i tvivl. Eller... må man være uenig med feminismen? Jeg tvivler. At vægte ytringsfriheden højere end folks følelser, det er i hvert fald mangel på respekt, så de store konflikter må ikke køres af ved diskussion, men i stedet... ja...

Jeg tror jeg vil definere min maskulinitet som: "ligeglad med feminismens målstolper af tåge." Er det ok med dig?

Henrik Munk Molke Rediin og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Aah de dejlige feminister og deres "nye" samfundsorden. Der er intet problem i dagens Danmark der ikke kan klares med en velopmålt overdosis feminisme. Når Putin annekterer baltikum og "befrier" Bornholm igen har feministerne ganske sikkert også en fin løsning på det.

Niels Duus Nielsen

Er en del af problemet ikke, at "feminisme" er et misvisende navn til fænomenet? I gamle dage handlede det om at give kvinderne rettigheder på lige fod med mændene, mens det i vore dage handler om både mænd og kvinders rettigheder. I virkeligheden burde bevægelsen/ideologien/forskningsmetoden nok hedde "humanisme", men det er der jo allerede noget, der hedder.

Fra Den store Danske:

"I dag er feminismen og dermed kvindekampen splittet imellem en række modsætninger. Blandt andet er der en konflikt om moderskabet, men også om i hvor høj grad kvinder skal privilegeres for at blive ligestillet med mænd."

Især konflikten om moderskabet er i mine øjne interessant, da den står i vejen for yderligere fremskridt. Jeg husker en lille mand på otte år, der nægtede at støvsuge. Efter et par forsøg på at overtale ham opgav moderen og fik hans lillesøster til at støvsuge i stedet. Jeg påtalte senere moderens manglende konsekvens i ligestillingsprojektet, men fik besked på at blande mig uden om, hvordan hun opdragede sine børn (jeg var blot papfar i forholdet). I dag er han en ung mand, der stadig ikke gider støvsuge, hvis han kan blive fri. Ligesom sin papfar, der også fik lang snor med hensyn til rengøringen, da han var barn. Vi to mænd har så det tilfælles, at vore kvinder kan blive enige om at blive sure på os, helt uden at indse, at de selv opdragede os til at opføre os som vi gør.

Feminisme går (på trods af det misvisende navn) begge veje - mænd skal aflevere traditionelle privilegier til kvinderne, og kvinderne skal afgive traditionelle privilegier til mændene. Så længe kvinderne ikke vil dele fx deres ejendomsret over børnene, gider mændene ikke afgive deres privilegier.

Henrik Munk Molke Rediin, ulrik mortensen, Anne Eriksen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar

Nu skal jeg ud og ordne noget rust på min bil. Min kone ordner vasketøj og drikker sladre kaffe med en veninde............................

Morten Pedersen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen og Søren S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

"...eller at det faktisk ikke er okay, når du sidder med gutterne på baren, at sige, ’Jeg så Frozen i går, og det er en virkelig god film."

Jeg synes, at det er grænseoverskridende, at denne 'feminist' vil gøre sig dommer over, hvilke film andre mennesker må synes om. Faktisk får jeg myrekryb over folk, der kan finde på, at udtale sig sådan.

Henrik Munk Molke Rediin, Morten Pedersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Ups, Niels Nielsen
Jeg var lidt for hurtig til at sætte anbefal til dit indlæg. Lige meget, hvor stor "Den store Danske" så er. Mænd og kvinder er lige, men der er altid "opdragelse og ejendomsret" at skændes om.
Selvom det er rester af vor egen indoktrinering og liv.
Det er lidt for hurtigt at påstå, at så er det kvindens egen skyld, at knægten ikke vil støvsuge. Også det med ejendomsretten over børnene. I mange, mange år var det kvindens gebet at opdrage, have ansvar for afkommet - mens manden arbejdede osv. Denne historie spøger stadig og mange mænd var/ er stadig ikke parate til at tage ansvaret.
Dvs. ,

Ups, Niels Nielsen
Jeg var lidt for hurtig til at sætte anbefal til dit indlæg. Lige meget, hvor stor "Den store Danske" så er. Mænd og kvinder er lige, men der er altid "opdragelse og ejendomsret" at skændes om.
Selvom det er rester af vor egen indoktrinering og liv.
Det er lidt for hurtigt at påstå, at så er det kvindens egen skyld, at knægten ikke vil støvsuge. Også det med ejendomsretten over børnene. I mange, mange år var det kvindens gebet at opdrage, have ansvar for afkommet - mens manden arbejdede osv. Denne historie spøger stadig og mange mænd var/ er stadig ikke parate til at tage ansvaret.
Dvs. ,

Niels Duus Nielsen

Anne Eriksen: "Denne historie spøger stadig og mange mænd var/ er stadig ikke parate til at tage ansvaret."

Sådan oplever du det åbenbart. Jeg oplever det modsatte: Mange kvinder er ikke parate til at afgive ansvaret for børnene til deres mænd.

Så det er påstand mod påstand - oplevet virkelighed mod oplevet virkelighed. Perception is reality, siges det. Hvem af os har ret? Hvordan afgør vi hvem af os, der har ret? Og hvordan kommer vi videre her fra? Ved at grave os ned i hver sin skyttegrav og råbe: "Det var hende/ham, der begyndte"?

Husk, feminisme handler ikke om drengene mod pigerne.

Feminisme handler ene og alene om at kæmpe for kvinders interesser og privilegier. Betegnelsen er således ikke spor misvisende, derimod er det stærkt misvisende at hævde, at feminisme har noget som helst at gøre med ligestilling.

Jeg tvivler på at man kan finde et eneste eksempel på, at en erklæret feminist har støttet noget synspunkt, som entydigt ville medføre en styrkelse af mænds ligestilling, på et område hvor det klart ville koste kvinderne noget, i forhold til privilegier eller lign., uden en kompensation, der er større end hvad man afgiver. Hvis feminister argumenterer for mænds ligestilling, er det således altid begrundet i en overordnet dagsorden for styrkelsen af kvindernes position. Når feminister f.eks. taler om at styrke mænds ret til at være sammen med deres børn, er det ønsket om at styrke kvindernes karrieremuligheder, der er det egentlige motiv.

Derfor afsløres feminismen ofte i åbenlys dobbeltmoral. Dette ses f.eks. tydeligt, når kvindelig underrepræsentation, i forbindelse med uddannelse og karriere, af feminister ofte foreslås afhjulpet med kvoter eller andre foranstaltninger, mens feministerne er totalt afvisende overfor de samme metoder, ved mandlig underrepræsentation.

Henrik Munk Molke Rediin og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen,
I min optik, så stiller du det op som en form for bebrejdelse via dine eksempler. Derfor reagerede jeg - og jeg kan se, at flere stiller op til en skyttegravskrig ( Peter Jensen f.eks )

Det er ikke meningen, at man skal have millimeterdemokrati og slå hinanden i hovedet...

Vi har stadig et mandsdomineret samfund som hovedregel, men det er en misforståelse at tro at der er én sandhed. Det kommer hele tiden an på, hvor vi selv befinder os - om alder - opdragelse osv.
Derfor skal love etableres med omtanke og hensyn.

Niels Duus Nielsen

Peter Jensen, du tager fejl, feminisme handler ikke længere kun om kvinders rettigheder. Feminisme er en humanvidenskabelig forskningsgren, som anskuer virkeligheden ud fra et kønsperspektiv.

"Den postmoderne feminisme påpeger, at tidligere feminismer ved at insistere på kategorierne «mænd» og «kvinder», i virkeligheden bidrager til at fastholde de fastlåste positioner for de to køn, som feminismen jo ønsker at opløse."

http://www.leksikon.org/art.php?n=769

At mange feminister og antifeminister m/k så ikke har fulgt med i udviklingen af feminismebegrebet, og derfor udkæmper forlængst overståede kampe, har du dog helt ret i.

Vi er alle forskellige - som enkeltpersoner og som par. Det er vores ret.
Feminismen, som startede så godt med krav om lige ret for 100 år siden, kammede på et tidspunkt over, og blev sekterisk og dominerende. I et enestående tunnelsyn ville den presse det "rigtige" ned over alt det individuelle.
Jeg bliver aggressiv, når jeg hører KVINFOS forkvinde udfolde sig med mange millioner skattepenge i ryggen. Ikke alene danskere går det ud over, men den missionerende aktivitet udøves over hele verden. Som i krige dernede - lad dem kæmpe deres kampe selv.
Missionærer har spredt deres sandhed og gode moral ud over andre i hundreder af år - og de bliver ved.

At vi er forskellige, er vist nok ikke noget vi selv har valgt, sådan er naturen bare indrettet, det skarn - og så kommer det som noget nyt, at vi stadig må kalde dem 'piger' ... ;-)

Grethe Preisler

DareGender:
Selskablig forening for 'neofeminister' af begge køn med usikker kønsidentitet. Slå foreningens navn op på google, hvis De vil vide mere om, hvem de er, og hvad de unge mennesker 'kæmper' for og med og mod i dagligdagen.

Janni Iben Stevn Hansen:
'Neofeministisk' højtuddannet 'dagplejemor' for børn af egen avl. Har tidligere deltaget i 'kønsrolledebatter' i nærværende dagblad uden brug af s i enden af mellemnavnet Stevn. Slå skribentens navn (uden s i Stevns) op i 'avisarkivet', hvis De vil vide mere om, hvem ophavskvinden til ovenstående interview med DareGender-formanden er, og hvad hun 'kæmper' for og med og mod i dagligdagen som hjemmegående fuldtidsmor til tre med tilskud fra det offentlige (brug luppen).

Niels Duus Nielsen

Anne Eriksen, du har måske ret i, at jeg stiller det op som bebrejdelser. Men det er bl. a. fordi jeg hele mit liv er blevet bebrejdet af kvinder, at jeg opfører mig som en mand. Og det er svært ikke at give svar på tiltale, når jeg nu er en mand, der ikke altid gør, som min far sagde, men stadig et langt stykke hen ad vejen gør, som han gjorde.

Og sætningen "...mange mænd var/ er stadig ikke parate til at tage ansvaret..." synes jeg faktisk berettiger en indvending, for her er der ikke engang tale om en bebrejdelse fra din side, men om en blot konstatering af, hvordan verden ser ud fra en kvindes synspunkt. Bemærk, jeg bebrejder dig ikke, at du føler verden hænger sådan sammen, jeg kritiserer dit udsagn, fordi det efter min mening står i vejen for en yderligere ligestilling af kønnene ved at standse samtalen, før den overhovedet er begyndt.

Alligevel har kvinderne i mit liv formået at gøre mig til et nogenlunde omgængeligt menneske, selv om jeg i deres øjne langt fra er perfekt.

Men når jeg nu læser et interview med en mand, der i fuld alvor mener, at den eneste måde kvindesagen fremmes yderligere er ved at engagere mændene i kampen, føler jeg, at jeg bliver nødt til at ytre mig (hvor umandigt det end er med alt dette føleri). Og jeg føler, at manden i interviewet har ret.

Hvis kvinderne fortsætter med at betragte kvindesagen som et frigørelsesprojekt alene for kvinder, hvor mændene blot skal afgive privilegier uden at mukke, får de kam til deres hår, af flere forskellige årsager. Jeg vil blot nævne et par stykker:

Der er forskel på mænd og kvinder, fysisk er vi bygget forskelligt, og denne kropslige forskel kan meget vel tænkes at give anledning til forskelle i bevidsthed. Mange af disse mentale forskelle er konstruerede via opdragelse og sociale forventninger, men nogle af dem er funktioner af kemiske og fysiske reaktioner, der er mere eller mindre unikke for hvert køn. At forsøge at gøre hormonelle imperativer til et spørgsmål om viljestyrke er blot at gøre en mandlig dyd ud af det umulige. I stedet bør mænd og kvinder komplettere hinandens forskelligheder ved at samarbejde.

Moderskabet er - som navnet siger - et særligt kvindeligt privilegium. Hvis kvinderne virkelig var seriøse med kravet om ligeberettigelse, ville de vel ikke stritte så stærkt imod, når det gælder børnene? Problemet er her, at mænd også elsker deres børn, men fordi de er mænd, bliver deres kærlighed automatisk betragtet som farlig (læs: potentielle pædofili). Hvorfor alt for mange børn dømmes til en opvækst uden en mandlig rollemodel, fordi kvinderne læner sig op ad de almindelige sociale forventninger og derfor kan påregne at få forældremyndigheden, hvis situationen skulle blive tilspidset.

Kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp. Kom nu ind i kampen piger, i stedet for at betragte jeres klassefæller som modstandere. Sagt af en enlig far, der har haft det privilegium at have udført alle en moders pligter, uden at ungen tog særlig skade af det, så vidt jeg kan se.

PS: Jeg kunne dog heller ikke få min søn til at støvsuge, så jeg valgte den nemme løsning og ansatte en rengøringsdame. Gad vide om rengøring er hormonelt bestemt?

Anne - "mandsdomineret samfund" - generallisering !
Split samfundet op i atomer og du vil se kvinde/kone/mor-dominering.
"Dominering" kan forveksles med at tage ansvar - til gavn for den anden og begge.
Jeg har ikke meget tilovers for "intetkøn" :-)

Niels Nielsen, tak for det der - måske. Det jeg siger er, både og - og - det er man nødt til i og med at vi alle med vore erfaringer, indlæring (mere eller mere bevidst) og liv - skæbne - kun kan være en del af en bevægelse, der forhåbentlig bliver nemmere efterhånden som årene går.
Mænd skal acceptere at give efter for rimelige krav som f.eks løn og ansættelse - verden er fuld af habitter og slips i den højere mødedeltagelse.
Lade være med at blive panikslagne, når et fagområde pludselig har et flertal af kvinder - ses ikke ved rengøring og hjemmepleje?
Lade det være en frihed til den enkelte m/ k at svippe lidt over i den mandlige fysiske verden og omvendt. Så vi alle kan være det, vi er så at sige og gerne vil være.

Problemet med børn og moderskab er indviklet allerede inden vi kommer til kønnet. Du bemærker selv din søns opdragelse og vi har været der :) - de "gamle roller" var kvinde og mand - jægeren, skafferen og den fysisk stærke. Det har så flyttet sig. Men - selvom vi var fuldstændig lige, så vil der stadig være følelser i klemme ved skilsmisse ect. Og derfor er reaktionerne meget stærke, selvom man ellers er tolerant.
Det viser sig som en øget kritik af det andet køn...

Det skal altså ikke bebrejdes - men arbejdes på en dialog - hvilket så igen har været og er et problem.
Du ved kvinder er så skrappe i munden ikke?

PS: Hvis ikke sønnen ville støvsuge, så kunne du vel gøre det?

Leo, du kom lige i mellem - du mener altså ikke at samfundet er mandsdomineret?
Nej, intet køn lyder kedeligt - men ville give nogle fordele, hvis man lod som om - en gang i mellem!

Henrik Munk Molke Rediin

At kalde feminisme for ligestilling er det rene vrøvl og en lodret løgn. Feministerne har i mange år arbejdet hårdt på at erobre definitionsretten for en lang række begreber i kønsdebatten, stærkt inspireret af populistisk dogmatik a la Orwells 1984.
Resultatet ser vi, når en tilsyneladende intelligent ung mand som Lasse Bundgård i den grad æder løgnen råt.

Går man ind for ligestilling er man egalitarist eller humanist. Nutidige feminster går ind for at manden som vi kender ham skal udrydes og en ny laves af ribbenet fra en kvinde. Der går ikke en uge uden vi hører en eller anden feministisk kendis udtrykke sig i den retning med udtalelser som "mænd skal udrydes", "jeg hader alle mænd" osv.
Som mand kan jeg ikke på nogen måde tilslutte mig en forening der kræver af mig, at jeg tilslutter mig den slags facistoide holdninger.

Er i øvrigt helt enig i kommentaren på siden reelligestilling.

Niels Duus Nielsen

Ja, kvinder har skarpe tunger.

Er problemet ikke, at alle de åbenlyse privilegier, som der ikke findes argumenter for at opretholde, efterhånden er afskaffet? Det gav ingen mening fx at manden skulle styre kvindens økonomi, så det gik vi bort fra uden at kræve noget til gengæld. Nu er det så de mere skjulte privilegier, der er til forhandling, nemlig dem, som ikke blot handler om at give kvinder samme ret som mændene, men også om at give mænd samme ret som kvinderne.

PS: Jeg har aldrig brudt mig om at støvsuge. Og da jeg i de år tjente kassen, så jeg ingen grund til at spilde min fritid på noget, jeg ikke havde lyst til. Win-win-win: Jeg blev fri, sønnike blev fri, og rengøringsdamen (en kvinde!) tjente lidt sorte penge. Alle var glade.

PPS: Dog krævede rengøringsdamen, at der var ryddet ordentligt op, når hun kom med støvsugeren, hvilket udløste en del konflikter. Jeg, en voksen mand, fik skældud af en kvinde med skarp tunge, som hverken var min kone eller min kæreste, fordi mine normer for ryddelighed var anderledes end hendes. Mens sønnike, det kære væsen, fik et smil, da han jo ikke kunne gøre for, at hans far var sådan et rodehoved. Så det er derfor rengøringsdamens skyld, at han i dag er et rodehoved, der stadig ikke gider støvsuge - til stor irritation for hans kæreste ;-).

Sider