Folk

FOLK

4. november 2016

Lågløftere

Nyheder af en anden art end døgnets står jævnligt i Kristeligt Dagblad. Forleden lød en ottespaltet forside: »Forskere løfter låget af Jesu grav for første gang i 500 år.« Sagen er, at Jesu gravkirke i Jerusalem er under en påtrængende fornyelse.

Stridbare

En sultanbeslutning i 1767 overlod kirken til seks kristne trosretninger: græsk-ortodoks, armensk-apostolsk, romersk-katolsk, koptisk, etiopisk og syrisk-ortodoks. De skal være enige om alt bygningsarbejde, men det kniber. Derfor kirkens forfald.

Nødtvungne

Nu har kirkeforfaldet imidlertid fremtvunget en enighed om reparation. I den forbindelse er der givet tilladelse til, at låget på Jesu grav åbnes. Det har åbenbaret en grav endnu dybere. Er der nogen dernede, spørger teologer ængsteligt.

Genopstandne

Hvis der er nogen i Jesu grav, og det viser sig at være Jesus selv, så er alle kristne trosretninger bragt i forlegenhed, antyder Kristeligt Dagblad. De forkynder nemlig, at Jesus er fysisk genopstået, og altså kan han ikke være i sin grav.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu