Folk

FOLK

17. november 2016

Karsten Ree I

I går udkom første udgave af det nye sladderblad Tæt På. Det er millionæren Karsten Ree, der står bag bladet, der layoutmæssigt ligger tæt op af både Her&Nu og Se og Hør, men kun koster det halve. Første forside er bla. med prins Henrik og Susse Wold.

Karsten Ree II

Det er et presset ugebladsmarked, som nu får en ny aktør, der endda udelukkende satser på print. Men det bekymrer ikke: »Jeg har vurderet, at der er en mulighed for at lave en god forretning, og det skulle have chancen,« siger Karsten Ree til TV 2.

Karsten Ree III

Karsten Ree har blandt andet sammen sin kæreste Janni Christensen selv været en del i sladderbladene, og han forsikrer til TV 2, at Tæt På ikke går over grænsen: »Jeg vil ikke lægge navn og ansigt til, at vi er ubehagelige eller for nærgående,« siger han.

Niels Pinborg

Se og Hør chefredaktør Niels Pinborg er ikke bange for konkurrence. »Jeg vil ikke bruge ordet discount, for så bliver nogle nok kede af det. Men det er jo et lavprisprodukt,« siger han til Finans og forsikrer, at Se og Hør ikke ændrer redaktionel linje. Pyha.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu