Folk

FOLK

22. november 2016

Robert Mugabe

’Diktatorisk, manipulerende og egocentrisk’ må man ikke kalde Zimbabwes gerontokrat, 92, selv ikke hvis man tilhører hans inderkreds. I dag begynder en retssag mod fem fremtrædende krigsveteraner fra Zimbabwes uafhængighedskrig, der vovede at konstatere det åbenlyse.

Nicolas Sarkozy

Den diminutive ekspræsident forsøgte sig ved det borgerlige Frankrigs primærvalg som nyslået nationalpopulist med barskere udfald mod udlændinge end selv Marine Le Pens. Strategien blev ikke præmieret: Han røg ud i første runde og er færdig i fransk politik.

Angela Merkel

Tysklands Bundesmutti er derimod ikke færdig, står det til vælgerne. Hun tager gerne en fjerde periode. Som en søjle af moderlig germansk stabilitet og ro i en verden, hvor alt, hvad der var fast og solidt, er ved at nærme sig et smeltepunkt.

Barron Trump

Donald Trumps yngste søn på ti kommer ikke til at flytte med ind i Det Hvide Hus i første omgang, forlyder det. Det er på mange måder en skam, for han kunne muligvis have bidraget til at højne modenheden i beslutningsgangen der.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu