Folk

FOLK

23. november 2016

B.J. Collet

Hvor er de konservative ministeremner til den kommende trekløverregerings mulige fremtidige hærgeprojekter? Måske fortidige skikkelser som denne godsejer, 75 år i dag, og med erfaring, f.eks. i mishandling af fortidsminder såsom nedpløjning af gravhøje på egne jorder.

Bob Dylan

En anden 75-årig, songwriteridolet her, har ærgerligt nok ikke plads i kalenderen 10. december til at smutte forbi Stockholm og modtage en litteraturpris, men nu siger han, at han måske næste år kan holde takketale, når han alligevel har et koncertengagement dér.

Bernie Sanders

En tredje 75-årig, Bernie Sanders, Amerikas reelle oppositionsleder i dag, udstikker nu en ny vej for Demokraterne. ’Vi skal væk fra identitetspolitik. Det er ikke godt nok at sige: ’Jeg er kvinde – stem på mig’’, udtaler The Bern. Hvad siger feministsegmentet?

Mchangama

Hvem er det levende frie ords vigtigste vogter i dagens Danmark? Hvem er med andre ord Grundtvigs sande arvtager? Det er naturligvis ytringsfrihedsfundamentalisten her, der i dag helt passende hædres med prisen Den Gyldne Grundtvig, som Odder Højskole uddeler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu