Klumme

Den hvide mand vil være skyldig

Fortællingen om Danmarks fortid som slavehandelsnation og kolonimagt er en entydig fortælling om hvid skyld. Den er på grænsen til historieforfalskning, men den er voldsomt populær
Fortællingen om Danmarks fortid som slavehandelsnation og kolonimagt er en entydig fortælling om hvid skyld. Den er på grænsen til historieforfalskning, men den er voldsomt populær

AP

11. november 2016

For nylig modtog Danmark en skulptur fra De Vestindiske øer, der skal minde os om vores fortid som slavenation.

Der blev reageret med uforbeholden glæde, og siden har man lagt mange kræfter i at finde den mest prominente placering, så den kan skabe mest mulig »viden om den sorte plet i danmarkshistorien«, som Københavns kulturborgmester udtrykte det.

Statuen skriver sig ind i en efterhånden langvarig bearbejdning af vores historiske rolle i den transatlantiske slavehandel.

Skøn- og faglitterære udgivelser om emnet står i kø på bogmarkedet, kendte ’brune’ danskere drager til Vestafrika og Vestindien med DR for at »fortælle de historier, der aldrig blev fortalt«, arkiver med fotografier af de danske slaver på Jomfruøerne er ved at blive digitaliseret for at dokumentere det »kolonialistiske blik«, som fotografierne afspejler, og sidste år udkom filmen Guldkysten om de danske slavehandlere i det nuværende Ghana.

Alt sammen akkompagneret af historikeres og forfatteres krav om, at Danmark siger »undskyld«. Forfatteren Mich Vraa til den historiske roman Haabet kræver endda, at Dronningen skal give en sådan undskyldning i sin nytårstale.

Debatten om dette kapitel i danmarkshistorien er imidlertid så ensidig, at det skæmmer dokumentationen. Historien presses ned i en postkolonial narrativ skabelon med hvide i skurkerollen og Afrika som det voldtagne kontinent.

Der er tilsyneladende et behov for skyld – ja, det giver ligefrem prestige at ’afdække’ fortidig og nutidig racisme. Er den ikke synlig med det blotte øje, kaldes den for ’skjult”.

Som da instruktøren bag Guldkysten blev anklaget for »ubevidst racisme« af to universitetslektorer, da han skildrede filmens danske hovedperson som en, der led moralske kvaler og modsatte sig sine landsmænds barbari på slaveforterne.

Instruktøren havde tilsyneladende gjort sig skyldig i en »hvid frelserfortælling« under ubevidst indflydelse af en »hegemonisk diskurs« om den hvide mand som Afrikas frelser.

Faktum er dog, som Nationalmuseets antologi Danskernes Huse på Guldkysten bekræfter, at Danmark var det første land, der forbød handel med slaver i 1792. De danske slaveforter endte endda som bastioner i kampen mod slavehandelen.

Det var i tiden lige efter Den Franske Revolution, hvor humanismens idealer begyndte at sprede sig i Europa og affødte en erkendelse af, at der er grænser for, hvad man kan udsætte andre mennesker for. Det synes afrikanerne var pjat og hævnede sig på danskerne ved at plyndre og brænde deres forter og plantager.

For handlen med slaver var indbringende for de lokale, og havde været det længe før europæerne kom. Ashante-imperiet i Ghana er ligefrem grundlagt på denne handel. Man tog mennesker fra andre stammer til fange og solgte dem, ligesom skatteopkrævning fra slaveforterne skæppede i kassen.

Dem, der ikke direkte tilfangetog eller solgte deres landsmænd, hjalp beredvilligt til som mellemmænd eller med at bygge den infrastruktur, der faciliterede transporten af slaver. I øvrigt var Danmark aldrig en kolonimagt, men en handelspartner uden selvstændig jurisdiktion eller territoriale beføjelser.

Danske journalister og meningsdannere bruger imidlertid betegnelsen ’kolonimagt’ uden at blinke. For koloni passer ind i den postkoloniale fortælling, hvor skyldforholdet er sort/hvidt. Afrikanerne synes ikke at have det store behov for at korrigere den. På det tidligere fort Cape Castle på Ghanas kyst er der i murværket indgraveret teksten: »til minde om fortidens forbrydelser«. Så kan de hovedsageligt hvide besøgende selv gætte, hvem der stod bag.

Men vi kender svaret – og befinder os godt med det. For historien om vores skyld sælger bøger, giver anerkendelse, booster akademiske karrierer, giver likes på Twitter, gode karakterer til eksamen og retten til at shame. Den systematiske fortielse af de sortes medansvar og de akademiske krumspring for at placere hele skylden hos os selv er derfor ikke et udtryk for selvhad, men det modsatte. Det giver magt.

Retfærdigvis også en magt, de sorte har fået del i. Når det gælder en lille nation som Danmark, kan man imidlertid ikke undgå at få den mistanke, at der er tale om racisme i anden potens i form af en besnærende forestilling om, at vi engang var herrefolk med et totalt herredømme over en anden race. Hvem vil ikke gerne have været kolonimagt?

Ulla Holm er sociolog. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ernst Enevoldsen
  • Bent Bonne
Ernst Enevoldsen og Bent Bonne anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg har det svært med Ulla Holm. For et par år siden, fik debattørerne kørt hende ud, men nu er hun her igen, og nu skal vi ikke føle skyld længere over vores forbrydelser.
Med Trump's sejr vil det stramme til, og så kan den indre svinehund rigtigt vise sig i nye gevanter.

David Zennaro, Robert Ørsted-Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Marie Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Når Alternativet, som hjemlige eksperter i populisme, giver deres bedømmelse af andre populister, så er det med at høre efter.

Det sjove ved Ulla Holms artikler er, at hun altid lyder som om hun angler efter præcis ddet samme som hun beskylder andre for at begære: opmærksomhed. "Se mig, jeg tør være politisk ukorrekt, er jeg ikke modig og dygtig". Hvis hun virkelig var interesseret i at debattere fortiden kunne hun jo behandle emnet på en seriøs måde, men hun er bare ude i sit sædvanlige ærinde: at nedgøre andre for at fremhæve sig selv.

Robert Ørsted-Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Jeg syntes at det er en interessant artikel der måske mere end noget andet (om det så er skribentens mening) --- -påpeger at historien er mindre simpel end som så. Jeg syntes det er en fare ved mange af de debatter der foregår netop i disse dage, at den enten er sort eller hvid. Den kan faktisk godt være begge dele og som vi alle ved så er der adskillige sandheder- min, din og så sandheden.

Så man kan vel sige at vi sagtens kunne have været en del af en forfærdelig handel med slaver og have et forfærdeligt menneskesyn, samtidig med at også afrikanere kunne være skyldige i det samme.

Dog må man jo også her stille spørgsmål ved om magt fordelingen ikke i denne her sammenhæng spiller en kæmpestor rolle? Og her kan vi spørge os selv; hvor magtfuld var Danmark? Var vi en kolonimagt fordi vi havde kolonier? Eller var vi måske magtfulde fordi vi var del af en uhellig handels koalition med Briterne og Hollænderne?
Det er en del af Danmarks historie som vi konsekvent er gledet let henover og det er godt at vi nu tager fat på den. Men vi skal heller ikke forsimple historien simpelthen fordi vi er bange for at intet mindre end en fuld skyldpåtagelse vil kunne bevise at vi ikke er racister idag.

Vivi Rindom, Christel Larsen, Robert Kroll, Bastian Barx, Jakob Bonde og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

At nogle afrkanske høvdinge så mulighed for at tjene på slavehandlen gør vel ikke vores ansvar mindre ved at deltage, endog meget aktivt med forter og skibe, i den selvsamme handel til gavn for indtjeningen fra de vestindiske øer

Poul Genefke-Thye, David Zennaro, Nille Torsen, Finn Dalgård, Brian Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Ivan Breinholt Leth og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon Larsen

>"og nu skal vi ikke føle skyld længere over vores forbrydelser."

Jeg troede at begræbet arvesynd var et overstået kapitel?

Niels-Simon Larsen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Danmark ejede jo de Vestindiske Øer, der var egeret af en danks guvernør, så det må vel siges at gøre Danmark til en forhenværende kolonimagt. ligesom vi jo også styrede Grønland som kolonimagt. Så glemmer Ulla Holm også at fortælle, at selvom slavehandlen officielt blev forbudt i 1792, reelt fortsatte det vist frem til 1803, så fortsatte man jo med at bruge slaver på De Vestindiske Øer, frem til 1848. De frigivne slaver blev istedet underlagt et arbejdsreglemnent, der stadig bandt dem til de danske plantagejere. Så sent som i 1878 var der et oprør mod den ordning, som bl.a. blev nedkæmpet, ved at danske plantagejere oprettede et korps, der åbenbart mere eller mindre tilfældigt skød, hvad der kunne ligne oprørske abejdere ned. Information har haft en artikel om det:

https://www.information.dk/moti/2016/09/danmarks-stoerste-arbejderopstan...

Poul Genefke-Thye, David Zennaro, Bastian Barx, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Dalgård, Brian Jensen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Er argumentet så, at hvis afrikanere selv bedrev slavehandel før europæernes ankomst, så er europæisk kolonialisme og slavehandel ikke nogen særlig alvorlig forbrydelse, og vi kan frikende vores forfædre? Ligesom hvis jeg helt umotiveret knalder en voldsmand en på låget, så er min forbrydelse ikke så alvorlig, eftersom han selv er voldsmand? Hvis vi viderefører tanken om, at en forbrydelse kan refærdiggøre eller formilde en anden, kan vi ende med noget, som tager sig lidt rodet ud: Eftersom jøderne har haft slaver i århundreder (regler for slaveri er nedfældet i Talmud et par hundrede år efter Kristus), kan tyskerne blot ignorere holocaust. Og eftersom der var danskere, som samarbejdede med nazisterne under besættelsen, er danskerne på en måde medskyldige i dette nazistiske overgreb.

Antropologen David Graeber, hævder i sin bog “Debt – The First 5,000 Years”, at den eneste slavehandel, som fandt sted i Afrika før europæernes ankomst var handel med krigsfanger. Den slags handel med mennesker var som bekendt også almindelig i Europa og i Asien længe før den transatlantiske handel med slaver. Mht. Ashanti imperiet blev det grundlagt i 1701, efter at Ashanti folket havde tiltvunget sig adgang til kystområdet omkring Ghana. Imperiet var grundlagt på handel med portugiserne – herunder handel med slaver. Portugiserne ankom til Vestafrika i 1471.

Balladen om, hvem der startede slavehandlen i Afrika er en pseudodiskussion, hvis formål er uklar. Nulevende danskere har intet medansvar for dansk transatlantisk slavehandel, og al snak om officielle undskyldninger er noget pjat, som intet formål tjener. Det svarer til, at Angela Merkel skulle undskylde for den nazistiske besættelse af andre europæiske lande. Hvilket formål ville det tjene?

Fra en afrikansk synsvinkel er respekt for sandheden vigtigere end symbolske undskyldninger. Det er tidligere præsident i Ghana, John Kufuor, er enig i. Og sandheden er, at europæere (og arabere) har begået forbrydelser i Afrika, som ikke opnår samme grad af opmærksomhed som f.eks. holocaust og Gulag. Europæiske forbrydelser mod menneskeheden begået i Europa, synes at vække langt større opmærksomhed og gru end forbrydelser begået af europæere i det, vi i dag kalder den tredje verden, og vi er langt mere tilbøjelige til at dæmonisere tyskere end englændere, portugisere, spaniere, etc. Derfor er skøn- og faglitterære udgivelser samt film om denne del af europæisk historie vigtige, uanset at Ulla Holm ikke bryder sig om dem.

David Zennaro, Olaf Tehrani, Bastian Barx, Bjarne Bisgaard Jensen, Marie Jensen, Niels Duus Nielsen, Sascha Olinsson, Karsten Aaen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er nærmest positivt overrasket over at slavehandelen stoppede så tidligt som 1848 - hænger måske sammen med Grundloven?. Anyways. Tiden var en anden dengang, og vi gjorde bare som så mange andre nationer. Burde der have været flere oprørere/helte? Måske. Men igen, sket er sket og det vigtigste er at det ikke sker igen - og det er der heldigvis ikke tegn på. Selvfølgelig behøver ingen nulevende føle skyld over noget som er sket for så længe siden, men lidt reflektion på nationens og egne vegne er altid godt.

Martin Kristensen

Afrikanernes aktive deltagelse fratager ikke Danmark for nogen skyld - men sætter naturligvis nulevende plattenslageres narrativ om undskyldninger etc. i relief.

Jeg siger her Danmark fordi nationen MULIGVIS kan siges at have en skyld der kan overføres historisk, mens danskerne som mennesker alle er født fra ca. 1920 og frem og derfor ikke kan have skyld i denne forbindelse.

Derudover har Ivan Leth ret i at forbrydelser begået i Afrika og andetsted (eks. Kina) for megen mindre opmærksomhed. Dette skyldes måske til dels at vi bedre kan identificere os med ofrene her, men også at ting tæt på dækkes mere samt at det hele er så veldokumenteret og med nutidigt (relativt set) materiale til rådighed.

Ivan Breinholt Leth

Ib Ling. Vi kan godt forklare, hvorfor overgreb på mennesker begået i Europa får mere opmærksomhed end det samme i Afrika. Men hvis vi mere eller mindre bevidst overser eller begynder at nedtone alvoren i overgreb begået mod mennesker i den såkaldte tredje verden, siger vi indirekte, at et europæisk liv er mere værd end f.eks. et afrikansk. Hvis man begynder på en bagatellisering af den transatlantiske slavehandel, med den begrundelse at de selv medvirkede, er man ude på det spor. Det er det, som jeg til enhver tid vil afvise.

David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

@Niels-Simon Du kan bruge argumenter, men vælger at appellere til at ligesindede er med på dine floskler.

Ivan Breinholt Leth

Ib Ling. Vi kan godt forklare, hvorfor overgreb på mennesker begået i Europa får mere opmærksomhed end det samme i Afrika. Men hvis vi mere eller mindre bevidst overser eller begynder at nedtone alvoren i overgreb begået mod mennesker i den såkaldte tredje verden, siger vi indirekte, at et europæisk liv er mere værd end f.eks. et afrikansk. Hvis man begynder på en bagatellisering af den transatlantiske slavehandel, med den begrundelse at de selv medvirkede, er man ude på det spor. Det er det, som jeg til enhver tid vil afvise.

Sascha Olinsson

"det vigtigste er at det ikke sker igen".
For at det ikke skal komme til at ske igen skal vi lære af vores fortid. Som det også bliver bemærket så syntes vores forbrydelser mod Afrika meget mindre vigtige end forbrydelser mod/i Europa.

Derudover skal slaveri også diskuteres i andre termer end ondskab. Slaveri er en økonomisk model som mange stormagters fundament blev skabt på. Vi har lært siger vi...men når kinesere arbejder under så ulidelide forhold at virksomheden (Apple) er nødt til at spænde et selvmordsnet rundt om deres fabrikker- og vi stadig køber deres produkter- hvad for en økonomisk model har vi så bygget vores nuværende rigdom på?

Nille Torsen, Niels Duus Nielsen, Søren Rehhoff og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Skyld spiller en stor rolle inden kristne kultur. Det er derfor, vi martres af vores ugerninger. Pavestolen har giver en undskyldning for inkvisitionen. En gratis omgang, men det er Vestindien ikke for os. De kan lægge sag an mod os, og hvorfor skulle de ikke gøre det? Fordi det er synd for os?

Er Danmark en nation? Har vi danskere et fællesskab, som rækker ud over nutiden, både tilbage og frem? Har vi en nationalfølelse, som kan påvirkes af både vores egne og vores forfædres handlinger?

Eller er vi individer, som ikke har ansvar for andet end vores egen helt personlige gøren og laden? Hvis dette sidste er tilfældet, er det selvfølgelig absurd at tale om, at du og jeg har skyld for overgreb mod andre befolkninger, hverken i 00'erne eller i 1700-tallet.

Det er temmelig tåbeligt at foregive, at en fælles, national undskyldning for forbrydelser mod menneskeheden er det samme som at erkende personligt ansvar og skyld for dem. Det mener jo hverken den, som giver undskyldningen, eller de, som modtager den.

Når Tyrkiet i dag ikke vil give armenerne en undskyldning for massakren på dem, rejser det tvivlen, om tyrkerne - eller den tyrkiske regering - ikke mener, at forbrydelsen fandt sted, eller om de ikke mener, den var en forbrydelse, eller om de er enige i, at det var en forfærdelig forbrydelse, men bare ikke synes om undskyldninger. Det er et mudret billede, som belaster folkenes forståelse af hinanden og sig selv.

For os, som var ved vores forstands fulde brug i 00'erne, kan det være en interessant og pinefuld diskussion, om vi hver især gjorde tilstrækkeligt for at undgå, at vores land gik i krig mod Irak. Men uanset at jeg måske selv kunne sige mig fri for skyld, ville jeg have det ret godt med, at Dronningen på nationens vegne undskyldte for både fortidig slavehandel og nutidige krigsforbrydelser.

Bastian Barx, Olaf Tehrani og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

Fin artikel med en bidragende refleksion. Enhver der kender til og anerkender de tanker om historiens uudgrundelighed, som Michel Foucault har fremført, vil vide, at enhver tid alene kan forstås i egen præmis. Vi - i 2016 - har ikke adgang til at begribe datidens mindset og vi har derfor heller ingen adkomst til at dømme derom. Vi kan alene forholde os til samtiden og må gøre det med inklusion af de, som i samtiden har en virkelighedsopfattelse, der er forskellig fra vores egen. Hvad Foucault prøver at lære os er dette, at enhver nutidig fortælling, som eksempelvis Guldkysten, må og vil være en datidsfortælling i forfatters og instruktørs nutidsperspektiv. Og det er, hvad jeg forstår Ulla holm forsøger at gøre: At iagttage og anføre en nutidig psykologisk/ideologisk trang til at fremstille datiden i "frelst" perspektiv og at der med henblik på at få dette narrativ stærkt begås vold mod historiske data. Ganske banalt faktisk! Og så er der en del i dette forum, der hopper i med begge ben - DET ER NÆRMEST PINSOMT AT IAGTTAGE!

Hvor mange føler behov for at sige undskyld for de danske vikingers plyndringer og besættelser ?

Fomentlig lige så lidt som englænderne føler behov for at undskylde Lord Nelsons angreb på København.

Eller svenskerne føler behov for at sige undskyld for deres Gustav d 2's langvarige militære engagement i 30 års-krigen.

Arvesynd er et stykke gammel overtro og fædrenes synder nedarves ikke på børnene - man sætter ikke et menneske i fængsel eller pålægger den pågældende en særlig bod fordi f eks oldefar var en forbryder ?

Fint at dokumentere ALLE facetter i vigtige historiske forhold, men det har altså taget overhånd med at kræve undskyldninger - jeg føler mig ikke skyldig fordi f eks vikingerne brændte nogle byer af her og der og i øvrigt var nogle værre krigsforbrydere.

De fleste normale mennesker har vel også indset, at det er totalt formørket at bebrejde dagens tyskere hvad der skete i Hitler-tiden.

( Dagens tyskere - med deres "grimme forfædre" - er vel i øvrigt mere flygtninge-venlige end dagens danskere ? )

Ulla Holm er en god debattør - somme tider er man rygende uenig med hende , somme tider er man irriteret over at hun rammer et ømt punkt, og somme tider er man egentlig ret enig med hende .

Personligt kan jeg bedst lide indlæg, der rammer et ømt punkt eller irriterer eller eller som får adrenalinet til at koge - at læse noget , der bekræfter ens egne meninger er for kedsommeligt i det lange løb. (Og somme tider ændrer man måske en mening eller to under en debat? -det kaldes personlig udvikling.)

Bastian Barx, Herdis Weins, Ivan Breinholt Leth og Christel Larsen anbefalede denne kommentar

@ Søren Nørgaard

"Enhver der kender til og anerkender de tanker om historiens uudgrundelighed, som Michel Foucault har fremført, vil vide, at enhver tid alene kan forstås i egen præmis. Vi - i 2016 - har ikke adgang til at begribe datidens mindset

Jeg ved ikke om man kan snakke så entydigt om "datidens mindset". Der er som regel altid konkurrende ideer til det "mindset" eller narrativ, der dominerer en epoke, ellers ville slaveriet jo heller ikke være blevet afskaffet og dem, der blev gjort til slaver sympatiserede temmelig sikkert ikke med det "mindset". Bl.a. var der slaveoprør engang i 1720erne på De Vestindiske øer.

Poul Genefke-Thye og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Finn Dalgård
Udmærket forsøg på at få os til at føle os ansvarlige for handlinger begået af danskere for et par hundrede år siden. Men kollektiv skyld er metafysik for mig. Jeg har intet ansvar for forlængst afdøde menneskers handlinger, ligesom jeg absolut intet ansvar har for Danmarks deltagelse i Irak krigen, eller f.eks. visse personers karikaturtegninger, og det had som tegningerne vakte. Jeg deler ikke ansvaret for at Danmark er blevet en krigsførende nation med hverken Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke eller Kristian Jensen. Det kunne heller aldrig falde mig ind, at gøre alle amerikanere ansvarlige for f.eks. Vietnamkrigen. Det ville jo absurd nok så også indebære de amerikanere, som gik i fængsel for militærnægtelse som protest mod krigen, plus de mange som gik på gaderne og demonstrerede. Du må henvende dig til de mennesker som tror på national og kollektiv skyld. De findes f.eks. i den kristne lejr, hvor en eller anden fortidig person døde på korset for vores allesammens 'skyld'. (Dog ikke for min skyld, vil jeg gerne understrege.)
Jeg synes ikke, at hverken Margrethe eller Erdogan skal undskylde for noget, som de ikke har medvirket til. Men en officiel anerkendelse af sandheden om, hvad der har fundet sted, ville være passende. Noget i retning af Desmond Tutu's Truth and Reconciliation Commission. Jeg er ikke vildt imponeret af Tutu's kommission, men i det mindste kaldte han den ikke for en undskyldningskommission. Det ville have været for åbenlyst patetisk og provokerende og det ville formentlig have vakt protester fra ofrenes efterladte. Især i lyset af, at de personer som var indkaldt af kommissionen faktisk i mange tilfælde var direkte ansvarlige for ugerningerne.

Ivan Breinholt Leth

Finn Dalgård. Måske ville det være passende med en sproglig refleksion. Undskyldning betyder ifølge etymologisk ordbog “at erklære eller blive erklæret fri for skyld, fejl”.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=undskyldning
En undskyldning forudsætter altså, at man har erkendt “personligt ansvar og skyld”, som du skriver, at den undskyldende i dette særlige tilfælde ikke har. Men man kan altså logisk nok ikke undskylde for en handling, som man ikke har del i. Derfor kan et begreb om kollektiv og national skyld ikke være andet end metafysik.

Det er den dummeste artikel, jeg længe har læst i Information. At 'retfærdiggøre' den danske - helt igennem grusomme - slavehandel med, at der var lokale magthavere, der havde udøvet lignende overgreb forinden og siden fortsatte som mellemmænd, er håbløs ansvarsforflygtigelse.
Men grundlæggende ægger artiklen jo til en interessant eksistentiel, filosofisk, sociologisk diskussion af begrebet skyld, som netop dårligt kan foregå udenfor en historisk kristen-kulturel kontekst der også handler om 'arvesynd'. Her er de sort-hvide kommentarer ganske uinteressante. Det giver ganske enkelt ikke mening på den ene side kun at tale om individets 'isolerede' ansvar og dermed ikke-ansvar for 'nationens' eller 'fællesskabets' handlinger - hverken i dag eller for 250 år siden. På den anden side er vi som individer ikke evigt skyldige for hinandens handlinger. Hvor mange (millioner) medskyldige havde Hitler? Eller hvor mange af os ('danskere') er medskyldige i invasionen af Irak (uden at de to eksempler i øvrigt kan eller skal sammenlignes)? Hvem kan trække det præcise skel mellem individ og fællesskab? Den politiske korrekthed er kvalmende, men det er dens rendyrkede (ultra-liberale) alternativ bestemt også. Eneste vej er den 'gyldne' i midten. Hvis vi tror på blot den mindste form for et fællesskab, findes ingen vej udenom et vist medansvar (over)for dette fællesskab. Ellers falder alt - verden - fra hinanden. Ansvar og frihed står i øvrigt i et proportionelt forhold. At frasige sig ansvar er at frasige sig frihed. Det mest naive i vores tid er vel ønsket om at ville udskrive os af den kristen-kulturelle kontekst, vi er skåret af. Ikke at forstå dette indlæg som et forsvar for nogen kristendom, men at vi er historisk betingede. At påtage os et ansvar på fællesskabets eller nationens vegne klæder os. Kald det bodsgang eller hvad som helst, men verden er efter min mening fortabt uden dette ansvar - uden skylden!

Robert Ørsted-Jensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Robert Kroll
“Man sætter ikke et menneske i fængsel eller pålægger den pågældende en særlig bod fordi f eks oldefar var en forbryder?” Men et begreb om en slags kollektiv familieskyld i juridisk forstand har faktisk været forsøgt i moderne dansk politik, da Dansk Folkeparti for nogle år siden fremsatte et forslag om, at forældre skulle kunne retsforfølges for deres ikke myndige børns lovovertrædelser. Forslaget var naturligvis rettet mod indvandrerfamilier. Hvordan DF fik det drejet i en indvandrerpolitisk retning, kan jeg ikke huske.

Ivan Breinholt Leth

Birger Hagen
I mine øjne falder verden fra hinanden, hvis de som protesterer siger fra og siger sandheden er lige så skyldige, som de der er ligeglade, de der forholder sig passive, og de som aktivt støtter og medvirker til de forskellige overgreb. Et metafysisk begreb om kollektiv skyld gør handling og protest imod magtmisbrug, brud på menneskerettigheder osv. meningsløs. Vi er nødt til at forsøge at skille bukkene fra fårene, hvis politisk handling overhovedet skal have mening. Et retsopgør efter en periode med grove brud på menneskerettigheder etc., indebærer altid et forsøg på at skille bukkene fra fårene. (Det gælder også Desmond Tutu's Truth and Reconciliation Commission, hvor der var skyldige, som ikke blev retsforfulgt.) Alt andet ville være meningsløst.

Ivan Breinholt Leth
Min pointe var en anden: at angribe en grundlæggende tendens til at ansvarsforflygtigelse. Vesten bærer ansvar - skyld - ift en grådighed, der fortsat indebærer overgreb på den 'tredje' verden. At beklage eller sige undskyld på hele fællesskabets vegne sender et signal om, at vi ikke ønsker, tingene skal fortsætte på den måde. For i princippet er slavehandelen jo stadig lige reel. Den foregår blot via handelsembargoer og gennem konventioner (idet vesten selv håndhæver, hvornår og hvorvidt disse konventioner skal overholdes eller ej). Jeg hylder, de modige, der siger fra (især når det koster noget at gøre det!), men det er efter min mening altid et sundhedstegn, når vi (samtidig med at feje for egen dør) også tør kigge indad.
Men én pointe kan naturligvis ikke stå alene. Mit indlæg udelukker på ingen måde, at vi forsøger at skille fårene fra bukkene. Så derfor er jeg bestemt enig med dig.

Robert Ørsted-Jensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Ulla - det er da rigtigt at tendensen til at kamme over er der - men hocvedprobvlemet er sgu stadig at vi taler om et i det store hele upåagtet sort afsnit i dansk historie. Du mener at vi skal glæde os over at man forbød slaveri på et tidspunkt. Vel -ville det ikke have været uendeligt meget bed om det slet ikke have været nødvendigt? Og hvor lang tid havde vi det slaveri inden vi forbød det. Desuden holdt vi stadig fast i slaveriet i Vestinden længe efter at det blev forbudt af Englænderne og da det ophævedes i 1848 var man vildt forarget i København - da man ikke var blevet sprugt først - generalconsulen måtte hjem og stå skoleret. At du fortrække at vi vedblivende hylder ophævelsen af noget der var og forblive skampletten snarere end afslutte selvfedmen med lidt realitetsfordybelse i det simple faktum at vi var involveret i slavehandel i næsten 200 år - undskyld mig - men hva med balancen på din side?

Poul Genefke-Thye

" Den systematiske fortielse af de sortes medansvar ......"
At både sorte afrikanere og arabiske slavehandlere var væsentlige aktører i slavehandlen er da almindeligt kendt af de fleste, og anerkendt af historikere. At påstå noget andet tyder på en meget selektiv tilgang til historien - eller måske bare uvidenhed?

Som flere her på bloggen har bemærket, så var Danmark en kolonimagt, omend en af de mindre. Når det gælder handel med og transport af slaver, havde Danmark nok en større rolle.
Også det danske forbud mod slavehandel i 1792 må, som flere har påpeget, tages med et stort gran salt.
Forbuddet i 1792 skulle først træde i kraft en halv snes år senere, og i den mellemliggende periode intensiveredes de transatlantiske transporter, for at sikre et rigeligt antal slaver. Det var altså alene denne del, der blev forbudt. Selve handelen med slaver fortsatte på de Vestindiske Øer (og resten af Nordamerika), og stoppede for Danmarks vedkommende først for alvor i 1848 med ophævelsen af slaveriet. Denne ophævelse kan dog betragtes som rent formel, da forholdene for de tidligere slaver ikke forbedredes eller reelt ændredes før flere årtier senere.

Danmark havde også, som man havde det i England, en regel om, at en slave, der kom til Danmark, var fri i det øjeblik han/hun betrådte dansk jord. Det var dog en regel som man i Danmark tog ganske let.

Robert Ørsted-Jensen og Søren Rehhoff anbefalede denne kommentar

En bemærkning mere:

Livegenskabet ( der ramte bønderne ) i diverse europæiske stater var vel i realiteten også en form for slaveri - og det blev vist senest afskaffet i Rusland.

Så vi har altså også i Danmerk haft "slaver" - de blev bare kaldt " livegne" .