Læserbrev

Hvornår så du sidst en hjemløs?

12. november 2016

Jeg handler i Fakta på Nørrebrogade. Foran indgangen møder jeg ofte en kvinde. Hun har hue, vanter og mange lag slidte tøj på. Hun siger hej og beder om lidt penge. På et splitsekund bliver jeg ramt af skam, dårlig samvittighed og kejtethed. Jeg leder efter et andet sted at kigge hen og rækker straks ud efter min iPhone.

Jeg husker et radiointerview med en hjemløs mand, der fortalte om sin følelse af mindreværd, når folk på gaden gør alt for at undgå at se ham. Det er langt mere skuffende og sårende, at forbipasserende ikke møder hans blik og smil, end at de ikke forærer ham penge.

Min egen adfærd viser et skræmmende mønster. Jeg kigger ned i jorden, ser intenst på min veninde, leder i indkøbsposen eller skæver til mobilen. Jeg blander penge og medmenneskelig anerkendelse sammen og behandler den hjemløse som en gadesælger, jeg ikke vil købe noget af.

Men det har omkostninger, når vi ikke under den hjemløse den bekræftelse og accept, der ligger i blikket. Antallet af hjemløse i Danmark er fra 2009 til 2015 steget med 23 procent. Lad os gøre op med misforståelsen og se denne gruppe mennesker i øjnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er også meget tydeligt på steder hvor der går flaskesamlere, at 'giverne' af flaskerne i de allerfleste tilfælde ikke SER personen der samler flasker. Som på nettet klikker vi videre til næste opdatering/synsretning, så vi ikke behøver opholde os ved det ubehagelige.

Oplever at det er blevet en generel taktik at se væk:
Cyklister og fodgængere der véd at de bevæger sig på en måde, der fodrer at de omkringfarende trafikanter må vige eller hoppe på bremse, kigger væk. Mange af Barnevognstromlerne, hvis bevægemønster signalere Vig-til-side-jeg-er-forælder, der bevæger sig rundt på fortorvene bruger samme taktik: kigger stift på baby og lyser af koncentration om ikke at vige en tomme for andre fodgængere. Måske er der en korrelation imellem brugen af internettet, hvor alle kan bryde diverse regler uden at blive set af de forulempede - til at tro, at hvis man undlader at se andre mennesker i øjnene, kan man slippe afsted med det meste?