Kommentar

Jeg kastede mig ind i tørklædedebatten og blev truet på livet

Tørklædedebatten føres primært af mænd. De to fløje har ikke meget til overs for hinanden, men de er alligevel forbløffende ens. Deres retorik er direkte voldelig, og de er helt ligeglade med de tørklædeklædte kvinders synspunkter
Tørklædedebatten føres primært af mænd. De to fløje har ikke meget til overs for hinanden, men de er alligevel forbløffende ens. Deres retorik er direkte voldelig, og de er helt ligeglade med de tørklædeklædte kvinders synspunkter

M. SPENCER GREEN

Debat
17. november 2016

For et par uger siden udgav jeg en kærlighedssang med en musikvideo til. I videoen fører jeg seerne ind i et nyforelsket pars liv, med alt hvad det indeholder. Lige fra hverdagssysler til de mest intime scener i soveværelset. Til slut, hvor kvinden skal til at forlade parrets hjem, tager hun det muslimske tørklæde på, inden hun træder ud i offentligheden.

Min intention med videoen er at give et indblik i en verden, vi mange gange kun hører om, men aldrig rigtig får mulighed for at komme ind bag kulisserne i.

I debatten bliver kvinderne, der bærer tørklæde, ofte reduceret til det stof, de har på hovedet. Det, der er inde i hovedet, bliver ignoreret. Jeg oplever, at vi tit fratager dem deres personlighed og selvstændige tanke, når vi gang på gang pådutter dem holdninger og til tider identitet alene med udgangspunkt i tørklædet. Det er som om, vi ikke rigtig tror, de kan tale for sig selv, og når de endelig kommer til orde, har vi stadig svært ved at tage deres ord for gode varer.

Min mor bar ikke tørklæde, men tørklædeklædte kvinder har været en vigtig del af mit liv, så jeg har haft problematikken tættere inde på livet end mange af de ikkemuslimske danskere, der ikke tøver med at udtale sig skråsikkert i debatten. De tørklædeklædte kvinder, jeg har kendt, har haft lige så mangfoldige personligheder, som dem jeg kender uden tørklæde. Det stereotype portræt af dem som undertrykte og slaver, der adlyder mandens mindste vink, lyder mærkværdigt i mine ører. Med min video ville jeg gerne udfordre det billede. Mit mål har været give udenforstående et andet syn på disse kvinder; at menneskeliggøre dem og vise, at de føler og elsker, præcis ligesom alle os andre.

Trusler på livet

Efter videoen udkom, har jeg modtaget en masse positive reaktioner, især fra tørklædekvinderne selv. Men negative kommentarer har der også været en del af. Specielt på tråden under videoen og i min indbakke på Facebook. Det interessante er, at de hovedsageligt kommet fra mænd.

Gad vide, hvorfor de føler, at de skal være kvindernes advokater – især på en tråd, hvor mange kvinder viser deres støtte til budskabet. Jeg er helt åben for kritik, og man må gerne være uenig i mit budskab. Men det her rækker meget længere end simpelt mundhuggeri: Nogle af debattørerne går så langt som til at true mig på livet.

Jeg formoder, at mange af de højlydte røster ikke har et problem med at se Rihanna, Beyoncé, Drake eller The Weeknds videoer på Youtube, selv om de er langt mere seksuelt eksplicitte end min. Hvad er det lige præcis ved min video, de går amok over? Er det fordi de selv har svært ved at se tørklædeklæde kvinder som andet end tørklædet? At de reducerer dem til det stykke stof, de har på hovedet, og ikke vil se alle de menneskelige træk, de også besidder? Begår de dermed ikke den samme fejl, som det islamofobiske segment, der på samme måde reducerer kvinderne til deres tørklæde?

Måske handler det om et forsøg på at forsvare det, de kalder islamiske dyder og renhed. Hvis det gør, er det da pudsigt, at de højtrøstede kritikere ikke har et problem med pistoler på deres profilbilleder og ser mere op til Scarface end til Profeten Mohammed? At deres profiler indikerer, at de kan flere raptekster om vold, skud og drab udenad, end de kan recitere vers fra Koranen. Hvor kommer den såkaldte religiøsitet lige pludselig fra? Og hvorfor er det lige kvindernes dyd og ikke deres egen renhed, de går op i? Deres intimiderende facon og forsøg på at lukke munden på mig med trusler, er en falliterklæring.

Anklaget for propaganda

En anden gruppe, der også lider af tunnelsyn, er den, der med det samme forsøger at dreje debatten hen på småpiger, der bliver tvunget til at tage tørklæde på. De ser videoen som et udtryk for, at jeg skulle mene, at kvinder kun kan være ærbare, så længe de har tørklæde på. De opfatter min video som en del af et islamistisk propagandamaskine. Det kunne ikke være længere fra sandheden.

Budskabet med videoen er netop, at kvinder uanset social, kulturel eller religiøs baggrund, minoritet eller majoritet, skal have mulighed for at vælge frit, hvordan de ønsker at gå klædt. At en kvinde har lige stor værdi med eller uden tørklæde. At vi har kvindens personlighed og intellekt som primært fokus. At kvindens frihed afhænger af, hvordan hun selv ønsker at definere den, og ikke af, hvordan andre ønsker at definere den for hende.

Er der en ting, der står fuldstændigt klart for mig efter denne video, så er det, at tørklædedebatten føres af to yderpoler, der ikke har ret meget til overs for hinanden, men som alligevel er forbløffende ens.

Mazen Ismail er stifter af Taltetanker.dk, forfatter, musiker og foredragsholder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mazen Ismail, det er din kampvilje og selvstændighed, der er vigtigst at opretholde. Godt gået. God kamp. Desværre er linket til din video i udu.

Viggo Okholm, Flemming Berger og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Så prøv at google 'taltetanker.dk' eller skriv forfatterens navn i feltet til højre for luppen i øverste venstre hjørne på denne side, og gå videre derfra, hvis du har lyst til at se vidunderbarnet Mazen I's reklamevideoer for sig selv og den lille geshæft, han driver og gerne vil prøve at leve af i mangel af bedres havelse, kære søde og rare Bill Atkins ....... ;o)

Grethe Preisler

Rettelse: øverste højre hjørne zelfølgelig - det er mig, der har det handicap at være 'venstresnoet' fra 'naturens hånd'.

En uniform bliver først og fremmest en uniform. Det kan være meget svært at se den individuelle menneske i uniformen.

Religioner / trossamfund /sekter o l hævder alle, at have "patent" på at tilbede den eneste rigtige gud - og at de andres guder er falske.

Det er typisk, at man i religiøse kredse gør meget ud af at hjernevaske/programmere de troendes børn til at blive gode , driftssikre tilhængere efterhånden som de vokser op - det skal helst føles "frivilligt" når en troende bekender sig til diverse ritualer, beklædninger, etiske og moralske normer , adfærdsmønstre o s v.- og hvis de troende kan formås til at se lidt ned på anderledes troende, så er det helt fint.

Det er lidt ligesom når vi ikke går halvnøgne/topløse i byen - vï er bare kulturelt programmerede til, at sådan noget gør man ikke - og vi føler det er helt frivillingt , når vi klæder os på som vi nu engang gør - og vi tænker ikke over, at vi blot følger et fra barnsben indpodet mønster, og at "frivilligheden" altså er så som så.

Tørklædet, burkaen , sikhens turban, den jødiske kalot, nonnedragten o m a er alle udtryk for nogle vedholdende religiøst relaterede adfærdsmønstre funderet på en drønstærk mental programmering/hjernevask.

Folk må vel groft sagt gøre som de vil , så længe det ikke skader andre eller begrænser andres frihedsrettigheder - og særprægede beklædninger er vel ret uskadelige ????? (Problemet kommer først, når vi overskrider grænsen til fanatisme og intolerance. )

Tror du det er morsomt at blive udstillet som ateist fordi man ikke bærer tørklæde, eller har religiøst skæg. Stigmatisering kan udøves på mange måder, og begge veje, og det religiøse tørklæde har om noget ændret på forståelsen af begrebet frihed i de europæiske samfund. Jeg har også svært ved at forstå tankegangen, at man føler sig fri når man gemmer sig selv og sine børn af vejen. Frihed til at definere sig selv, som du skriver. Det er absurd, men det giver mening, hvis hensigten er at provokere sine omgivelser.

Flemming Berger

Som en opfølgning af Robert Kroll vil jeg gøre opmærksom på,at før i tiden tog mænd som en selvfølge hat på,når de gik på gaden og i min barndom havde kvinder et tørklæde på udendørs - men ganske vist knap så 'chikt' som på artiklens billede.
Lad os da lade folk klæde sig,som de vil; hvor er halvfjerdsernes kamp for retten til at bestemme over sig selv blevet af; for de af os,der husker halvtredsernes stivhed var den kamp en nødvendighed og sejren en befrielse.

Viggo Okholm, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Det eneste forbløffende er at du bliver forbløffet over at mænd blander sig.
Mænd har siden Arilds tid gjort sig stor umage med at blande sig i hvad kvinder er, hvad de kan og ikke kan, hvad og hvordan de tænker (forudsat at de kan tænke overhovedet), hvordan de er skruet sammen angående sexualitet (forudsat de at de kan have en) og hvordan de skal klæde sig.
Og det er egentligt ret imponerende at mænd kan regne det ud siden de aldrig har været eller bliver kvinder.

Charlotte Svensgaard

Og ps. siden du selv er en mand undre det mig endnu mere at du undres over at andre mænd vil lege advokat for kvinder?