Kronik

Mette Frederiksen, du skal da ikke have ondt af mig, fordi jeg er arbejdsløs

Socialdemokraterne har mægtig travlt med at have ondt af os arbejdsløse. Det må være skrækkeligt at være uden for fællesskabet, mener de. Men kære Mette, vi er mange, der har det udmærket her ude på kanten. For vi har forstået, at et fællesskab ikke kun er noget værd, hvis man bliver betalt for at være med i det
Mette Frederiksen har stirret sig blind på ’arbejdsmarkedets lyksaligheder’, skriver dagens kronikør. Personligt har han aldrig haft det bedre, til trods for at han er på integrationsydelse.

 

Mette Frederiksen har stirret sig blind på ’arbejdsmarkedets lyksaligheder’, skriver dagens kronikør. Personligt har han aldrig haft det bedre, til trods for at han er på integrationsydelse.

 

Hougaard Niels

26. november 2016

Mange taler om sociale tragedier, om de fattiges tabte værdighed og behov for at blive reddet.

Den slags udtalelser kan optræde som velment medlidenhed eller smålig udskamning.

S-forkvinden Mette Frederiksen mener, at »det må være utroligt fortvivlende at være i systemet i 30 år«.

Og hun taler ikke om sin tid i Socialdemokratiet, men om en person, der har lidt under velfærdssystemet.

Jeg har nu aldrig haft det bedre end nu, hvor jeg er på integrationsydelse. Godt nok bliver der ikke råd til jul i år, og næste gang min søn har fødselsdag, kan hans gave ikke blive noget, der koster penge.

Til gengæld oplever jeg mange andre glæder.

Den anden dag var jeg i Næstehjælpernes cafe på Onkel Dannys Plads i København. Her mødte jeg et dejligt menneske, der gjorde min dag bedre.

Hun er – som jeg – en af de danske statsborgere, der er blevet sat på integrationsydelse.

På grund af sygdom og smerter er hun også langt værre stillet end jeg – og burde for længst være tilkendt en førtidspension – men det fik bl.a. Mette Frederiksen gjort nærmest umuligt i sin tid som beskæftigelsesminister.

Min nye ven ærgrer sig ikke, men smiler og fortæller mig, at hun glæder sig over i det mindste at have fået ret til familiesammenføring.

Hun morer sig også over, hvordan en lille detalje kan ændre et liv fuldstændig. Flyet, hun fløj hjem med efter næsten et års rejse i Asien, blev forsinket, og det gjorde, at hun akkurat var væk fra Danmark lidt mere end et år – og derfor er endt på integrationsydelse.

På trods af hendes ulykkelige omstændigheder vælger hun komediens blik på livet og verden. En tragedie er nemlig ikke det samme som at være udsat for ulykke. Vi kan alle sammen dumme os, komme ud for uheld – og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er ikke en tragedie.

Den ægte tragedie

Udgangspunktet for en tragedie er, at dens tragiske hovedperson(er) har et blindt punkt. At de fornægter en sandhed, en del af virkeligheden – og derfor med åbne øjne kan vade lige ind i katastrofen uden at opdage den.

I den absurde tragedie bliver hovedpersonen ved med at gentage de samme handlinger, med samme blindhed, og samme katastrofale udfald. Den fornemmelse får jeg, når jeg iagttager politikerne, der bliver ved at lave reformer af velfærdssystemet.

I dag har vi et velfærdssystem, der er en sammenblanding af social indsats og arbejdsmarkedsindsats og samtidig er et regelteknisk mareridt, der kun garanterer jurister arbejde, og som ubevidst er indrettet til at producere tragedier. Hvem har ansvaret for det?

Socialdemokratiets tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fortæller: »Jeg kan jo med egne øjne se, hvad det gør at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor nogen regner med dig. Vi har sådan set skabt store sociale problemer, når så mange ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet.«

Hun taler om den grundlæggende menneskelige oplevelse af at være inkluderet i et fællesskab, hvor nogen regner med dig – har tillid til dig. Det giver mening med og tryghed i tilværelsen. Men det forekommer mig, at Mette Frederiksen – og nok mange andre end sosserne – har stirret sig blind på ’arbejdsmarkedets lyksaligheder’.

De ser fejlagtigt arbejdsmarkedet som det eneste sted og den eneste vej til en meningsfuld tilværelse. Det er kun, når nogen vil betale dig penge for at være en del af fællesskabet, at lykken er gjort.

Det virker som om, det blinde punkt er, at tillid og menneskelig værdi gøres op i penge. At man overser, at tillid ikke kan købes for penge. Derimod kan den ødelægges ved krav, kontrol og mistillid – som det sker i fuldt omfang i det nuværende system.

Ingen borger har tillid til systemet særlig længe. Det er ikke en tragedie at være fattig, det er til gengæld en tragedie at stå med gode intentioner og se et liv knust af meningsløse regler – en tragedie for samfundet og dets magthavere.

Vi kunne også forlænge Mette Frederiksens logik. Hvis vi godtager, at tillid og meningsfylde opstår ved, at du betales for at være en del af fællesskabet, må konsekvensen være, at vi skal betale alle for at være en del af fællesskabet – altså borgerløn til alle uanset deres værdi på arbejdsmarkedet. Ikke pligten til arbejde, ikke retten til arbejde – men friheden til at arbejde.

Og ja, det kræver mod at vise den tillid til vores medborgere. Men uden det mod og den tillid vil vi for evigt være fanget i frygten og kontrollens tragedie.

Mon magthaverne skammer sig?

I dag ser Socialdemokratiet og staten udbetalingen af ydelser som et magtmiddel, hvor arbejdsløse, raske og syge, underkastes og undertrykkes af et vanvittigt regelsystem – og Mette Frederiksen forekommer fuldstændig blind for, hvad det gør ved mennesker.

Hun og andre politikere har en blind tiltro til, at det hele kan fikses, hvis de bedst egnede ministre blot får skruet på de rigtige regelknapper. Javel, hr. minister, vi tager en tur mere i manegen.

Måske har politikerne aldrig selv prøvet at være udsat for den slags regeltyranni, måske er de privilegieblinde – eller måske har de selv underkastet sig lignende magtmekanismer for at komme til tops og fornægter skammen ved det; og gør sig blinde over for den skam, de og systemet påfører andre.

Måske undertrykkelsen udspringer af magthaverens egen skam?

Vil ikke påduttes skammen

Jeg mærker som mange andre fattige og arbejdsløse, at man forsøger at pådutte os skammen – og at flere og flere af os nægter at modtage den. Den er ikke vores. Vi vil hverken have skammen eller tragedien.

Vi vil – uanset løn eller ydelse, uanset sygdom eller raskhed – have komediens lys og liv. Vi har erkendt, at vi alle er ’de måske egnede’ – og ikke konkurrencestatens ’bedst egnede’. Enhver borger kan til enhver tid snuble i en bananskræl eller gå ned med stress – så vil vi leve videre i komediens fællesskab.

Det får vi kun, hvis vi viser hinanden tillid, nærvær og glæde – ikke ved kontrol, afstandtagen og frygt. Derfor har vi brug for kontanthjælp uden modkrav eller for borgerløn. Vi har brug for at vise, at alle mennesker er værdifulde for vores fællesskab uanset deres fejl og mangler. Det kan et system ikke ordne for os. Det kan kun mennesker og vores vigtigste ressource: tillid til hinanden.

I min fattigdom og med politikernes blindhed kunne livet være surt. I stedet takker jeg for en dejlig dag i komediens lys på Onkel Dannys Plads sammen med Kim, Carsten, Ulla, Ahlam, Birgitte, Josefine, Solveig, Helena og mange andre.

Jeg takker især dig, hvis navn jeg ikke husker, som havde en humor på et guddommeligt niveau. Dig, der havde smerter i hele kroppen og var sat på integrationsydelse, men alligevel havde smil, latter og komediens åbne blik på det hele. Tak til dig.

Troels Chr. Jakobsen er medlem af Alternativet og aktiv hos Næstehjælperne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • June Beltoft
  • Niels Duus Nielsen
  • June Pedersen
  • Ole Steensen
  • Elisabeth Andersen
  • Anne Schøtt
  • Colin Bradley
  • Carsten Wienholtz
  • Flemming Berger
  • Niels-Simon Larsen
  • David Zennaro
  • Esben Lykke
  • Peter Wulff
  • Finn Lindberg
  • Ervin Lazar
  • Søren Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Margit Tang
  • Alan Strandbygaard
  • Jeppe Petersen
  • Per Jongberg
  • Kurt Nielsen
  • Slettet Bruger
  • Steffen Gliese
  • Heidi Larsen
  • ingemaje lange
  • Herdis Weins
  • Ebbe Overbye
  • Søren Kristensen
  • Hans Larsen
  • Tue Romanow
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Jensen
John Hansen, June Beltoft, Niels Duus Nielsen, June Pedersen, Ole Steensen, Elisabeth Andersen, Anne Schøtt, Colin Bradley, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, David Zennaro, Esben Lykke, Peter Wulff, Finn Lindberg, Ervin Lazar, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Margit Tang, Alan Strandbygaard, Jeppe Petersen, Per Jongberg, Kurt Nielsen, Slettet Bruger, Steffen Gliese, Heidi Larsen, ingemaje lange, Herdis Weins, Ebbe Overbye, Søren Kristensen, Hans Larsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jep.

Kirsten Juvik, John Hansen, June Beltoft, Britt Kristensen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Søren Andersen, Torben Jensen, Alan Strandbygaard, Per Jongberg, Kurt Nielsen, Peter Andreas Ebbesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg tror i det hele taget ikke ret mange politikere - eller mennesker i det hele taget - aner hvad du taler om. Men det er godt skrevet.

June Beltoft, June Pedersen, Per Klüver, Elisabeth Andersen, Tina Sommer, Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Egon Stich, Finn Lindberg, Ervin Lazar, Søren Andersen, Torben Jensen, hanne plaschke og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
John Christensen

Fællesskab er så livsbekræftende, at det kan overskygge selv de ledeste smerter. Sjovt nok!

Spørgsmålet er, om ikke det er på tide at skifte paradigme: Yde efter evne og nyde efter indsats - ud med - Yde efter evne og nyde efter behov.
Taget i betragtning af, at vi har et toptunet moderne overflodsamfund, hvor der skabes så rigelige ressourcer at alle kan få dækket snart sagt ethvert behov.

God dag der ude

Liliane Murray, Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Ervin Lazar, Peter Andreas Ebbesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sloganet ret og pligt stammer fra dengang det for Socialdemokratiet handlede om klassekamp, hvor en overklasse havde alle rettighederne og ingen pligter, mens arbejderklassen havde alle pligterne, men ingen rettigheder.

Mette Frederiksen tog slagordene ret og pligt, som altså i sin oprindelse var en kamp for lønmodtagerrettigheder og vendte dem på hovedet. Hun brugte dem til frarøve kontanthjælpsmodtagerne lønmodtagerrettigheder i det som hun med en eufemisme kaldte ”nyttejob”. Andre ville kalde det slaveri. Med andre ord brugte hun slagordene i den borgerlige kontekst, hvor de altid er blevet brugt til slå lønmodtagerne i hovedet. Man skal yde for at kunne nyde.

Har Socialdemokratiet virkelig ikke andet at byde på nu om dage, end en borgerlig hattedame som leder?

John Hansen, June Beltoft, Carsten Bjerre, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, June Pedersen, Per Klüver, Elisabeth Andersen, Tina Sommer, Carsten Wienholtz, Slettet Bruger, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Herdis Weins, Helene Kristensen, Morten P. Nielsen, Leif Høybye, Anne Schøtt, Egon Stich, Peter Wulff, Finn Lindberg, Ervin Lazar, Jens Erik Starup, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Per Jongberg, Kurt Nielsen, Peter Andreas Ebbesen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Christian Mondrup, Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lønarbejde er fremmedgørende, jo mere livsgrundlag og udførelse af samfundets opgaver i al deres mangfolkdighed kan adskilles, jo bedre og mere autentisk, frit og ligeværdigt.

John Hansen, Ole Frank, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne har altså ikke en borgerlig hattedame som leder; derimod har hun de bare en traditionel arbejderleder, der ser arbejdet som det eneste saliggørend element i tilværelsen, altså lønarbejdet!

Lederen af Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, indskriver sig dermed i en meget land tradition hos socialdemokratiske ledere; en tradition der gå helt tilbage til 1970, og muligvis endnu længere:

Socialdemokraternes vision for fremtidens arbejdere i 1970 var at skabe et moderne gummi-menneske, der kunne formes efter erhvervslivets behov:

"Derfor gælder det om skabe et moderne gummimenneske, der indrettet til de stadige krav om forandring fra den økonomiske vækst, og som finder sig i det hele. Dette menneske vil pyskisk være mest velegnet for industrien (kapitalen)." Side 249, Thomas Højrup, Det Glemte Folk, SBI, 3. udgave 2013)

Og det er netop lige det som Mette Frederiksen antyder her, eller mener her, med sine udtalelser om arbejdsmarkedet; folk skal være i beskæftigelse i et lønarbejde - til gavn for kapitalismen! Næsten uanset hvad! Fordi Socialdemokratiet stadig regner med at alle sociale problemer kan løses bare man sørger for at folk får et lønarbejde....og dermed bliver tilpasset til det (moderne) erhvervslivs krav mm.

Kirsten Juvik, John Hansen, June Beltoft, Carsten Bjerre, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Elisabeth Andersen, Slettet Bruger, Britt Kristensen, Leif Høybye, Anne Schøtt, Hans Larsen, Bruger 196134, Lise Lotte Rahbek, Finn Lindberg, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Overfor dette burde stå det ægte tilbud, at man altid som borger i samfundet vil kunne gøre krav på et 30-timers job i en offentlig institution.

Per Klüver, Karsten Aaen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvor arbejde før var et middel til social inklusion er arbejde i dag målet. Men nu er det sådan at arbejde ikke er lig social inklusion.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og så hører der en anden lille detalje med til historien. Mange af disse politikere der taler med nedladende retorik om ledige, har aldrig selv været ude på arbejdsnarkedet, de er typisk gået tidligt ind i politik og for mange af dem er det den eneste form for besklftigelse, de har gennem hele livet, de er jo også på overførsels indkomst!

June Beltoft, Janus Agerbo, June Pedersen, Per Klüver, Elisabeth Andersen, Tina Sommer, Colin Bradley, Britt Kristensen, Heidi Larsen, David Zennaro, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Henning Kjær, Egon Stich og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Og så er de arbejdsledige en stor del af året med en høj indtægt! Folketinget sommer ferie er væsentligt længere end folkeskole lærernes, som politikerne havde lidt ondt af, de er yderst priviligerede mennesker, der udtaler sig om at straf skaber motivation!

John Hansen, Janus Agerbo, June Pedersen, Elisabeth Andersen, Tina Sommer, Britt Kristensen, David Zennaro, Randi Christiansen og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar

Der blev lavet en undersøgelse, på et tidspunkt, jeg kan ikke huske om det var denne avis der stod for den, den viste, at de politikere der hvade været ude på arbejdsnarkedet, før de blev politikere kunne tælles på en hånd!

Britt Kristensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og ikke nok med det, har en politiker været i folketinget eet år, tror jeg, er de og deres børn økonomisk sikret resten af livet. Det er virkelig virkelig under lavmålet i en stat, der gerne ses som demokratisk og oplyst. Dette skel imellem forvalterne af fællesejet og fællesejerne forvrænger de grundlæggende principper for en retsstat. I det gamle ægypten repræsenterede farao det højeste princip, hvilket lykkedes så godt, at det er den ældste og længst fungerende højkultur, vi kender.

De, som stiller sig i spidsen for fællesskabet, er forbilleder, og hvis de forfordeler sig selv i stedet for at solidarisere sig med de svageste i den flok, som de har påtaget sig lederskabet for, så degenererer samfundets strukturer - som det ses.

Nutidens ledere er ligesom den italienske kaptajn, der først sørgede for selv at komme tørskoet i land, da han grundstødte sit skib. De er inkompetente og menneskeligt underkvalificerede, dumme og eller korrupte - hvis de skal dømmes med samme alen, som de anvender på deres undersåtter : at man skal dømmes på sine resultater.

John Hansen, Niels Duus Nielsen, Ulla Holger, Egon Stich, Christian Nymark, Britt Kristensen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"If we can really understand the problem, the answer will come out of it, because the answer is not separate from the problem." - Jiddu Krishnamurti quotes from BrainyQuote.com.

Søren Kristensen

Socialdemokratiet har altid været skive for en hel masse håb og som regel alt for meget. Under alle omstændigheder er det ikke Mette Frederiksens skyld, for hun har været meget påpasselig med stort set ikke at love nogen noget som helst. Og det skal såmænd nok komme hende til gode, før eller siden.

"S-forkvinden Mette Frederiksen mener, at »det må være utroligt fortvivlende at være i systemet i 30 år«.
Og hun taler ikke om sin tid i Socialdemokratiet, men om en person, der har lidt under velfærdssystemet."

;)

Skøn artikel. Sikkert et skarpt blik og stoisk insisteren på at holde fast i det der betyder noget i livet, til trods for pengegrisenes konstant hån og fatiggørelsen af alle der ikke vil dele deres elendige smålig verdenssyn. Denne artikel udstikker en værdighed der er til at misunde, og som så godt som ikke findes på Christiansborg. Troels Chr. Jakobsen får min stemme som årets dansker.

John Hansen, Palle Skov, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Anne Schøtt, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Peter: Fordi de ikke er storforbrugere ligesom flertallet. De bidrager ikke til den hellige vækst.

Randi Christiansen

Og de betvivler konkurrencestatens legitimitet, hvilket udfordrer magthavernes legitimitet og dermed systemet. Så hvis man af forskellige grunde støtter opretholdelsen af dette (samfundsundergravende) system, ser man systemets kritikere som en trussel.

John Hansen, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar