Læsetid 3.2228571428571 min.

Neoliberalismens sprog sender os lige lukt i galskaben

Ved kun at tale om økonomisk vækst og BNP kan magthavere snakke sig uden om de besværlige, men vigtige diskussioner af, hvad vi betragter som værdifuldt, og hvad vi betragter som forkasteligt. Det slider på vores dømmekraft og tillid til egne sanser. Til sidst begynder man at frygte, at galskaben er ved at indfinde sig
At Mærsk har bygget sit imperium op på at pumpe mest muligt fossilt brændstof op af undergrunden for bagefter at bruge løs af det på at sejle containere med bl.a. krigsmateriel kloden rundt, er åbenbart ikke så væsentligt, at det fortjener omtale i medierne, skriver dagens kronikør. 

At Mærsk har bygget sit imperium op på at pumpe mest muligt fossilt brændstof op af undergrunden for bagefter at bruge løs af det på at sejle containere med bl.a. krigsmateriel kloden rundt, er åbenbart ikke så væsentligt, at det fortjener omtale i medierne, skriver dagens kronikør. 

Claus Bonnerup
17. november 2016
Delt 5367 gange

Neoliberalismen isolerer os fra hinanden, fornægter vores sociale behov og skaber ensomhed i en sådan grad, at det i mange tilfælde slår over i fortvivlelse, depression og psykisk lidelse. Sådan lød budskabet i George Monbiots skarpe og præcise indlæg »Neoliberalismen producerer ensomhed« i Information den 1. november, 2016.

Men neoliberalismen producerer ikke kun isolation og ensomhed, men også tvivl, forvirring og virkelighedsfornægtelse. Det er, som om selve vores virkelighedsopfattelse, vores evne til at skelne mellem sandt og falsk, er i fare for at blive undermineret og fordrejet af den pengefikserede tankegang, som neoliberalismen systematisk breder ud over den politiske debat, mediernes dagsordener og dagligsproget.

Intet rigtigt eller forkert

Penge, især i form af kapital, besidder en forvirrende dobbelthed. I den kapitalistiske økonomi bliver penge både betalingsmiddel og vare. Både værktøj og værdi.

Det påstås godt nok bestandigt, at pengene og profitten kun er vigtige, fordi de skal bruges til at skabe det gode liv for os alle. Men når det kommer til handling og praksis, munder det altid ud i, at det, som er vigtigst at måle og opnå, er den økonomiske vækst. Resten må vente til bagefter.

Men problemet er, at pengenes værdi ikke er særlig konkret. Det er en abstraktion. Penge er løfter. De er en forventning om fremtidig værdi. De har ingen brugsværdi i sig selv, men kan bruges til at skaffe alle mulige goder. Deres sociale og etiske værdi går op og ned, afhængigt af hvad vi vælger at bruge dem til: omsorg i børnehaver, pleje på hospitaler, naturbeskyttelse, sprøjtemidler, jagerfly, luksusbiler.

Så længe vi begrænser os til kun at se på de nøgne tal for pengene, findes der ikke noget godt eller ondt, intet rigtigt eller forkert, kun objektive tal. I tallene på bundlinjen flyder rigtigt og forkert sammen til en moralsk indifferent størrelse uden kvalitativ værdi. Det ender med, at det er selve størrelsen, der er værdien.

Ved kun at tale om økonomisk vækst og BNP kan magthaverne snakke sig uden om de besværlige, men vigtige diskussioner af, hvad vi betragter som værdifuldt, og hvad vi betragter som overflødigt eller direkte forkasteligt.

Især kan man slippe for den pinlige drøftelse af, hvordan vi kunne skabe et indlysende bedre samfund ved at fordele en lidt større del af de svimlende formuer, som den ene rigeste procent har tilegnet sig.

Økonomiens sprog

I takt med at vi overgiver os til denne økonomificering af verden, svækkes vores opmærksomhed over for, hvad der er virkelig vigtigt og værdifuldt. Vores fokus drejes væk fra social retfærdighed, bæredygtighed, rig natur, meningsfyldt arbejde, stabilitet og tryghed og over i retning af, forrentning, profit, kursgevinster og marginalskat.

Det sker uafbrudt og overalt omkring os i takt med, at økonomificeringen infiltrerer vores medier, vores talemåder, det politiske sprog, pædagogikken, arbejdspladserne. Ja selv naturbeskyttelse og miljøspørgsmål bliver i højere og højere grad fremstillet som måder at profitere af naturen på, som noget, der skal give resultater på bundlinjen. Kan det mon betale sig at redde klimaet fra globalt sammenbrud?

Prøv at lytte til en tilfældig radioavis. Nyhedsredaktører og journalister kan ikke berette om en forbedring i behandlingen af en menneskelig lidelse uden at slutte med at forklare, at det vil betyde økonomiske gevinster for sundhedsvæsenet eller arbejdspladserne.

Man kan ikke fortælle om gifttruslerne mod de vilde bier uden at begrunde bekymringen med, at de forsyner gartnere og frugtavlere med gratis tjenesteydelser for millioner af kroner. Man kan ikke fortælle om fordelene ved at blive klogere i uddannelsessystemet uden at skulle understrege, hvor meget mere man kan tjene som veluddannet.

Bankernes og de store virksomheders regnskaber bliver breaking news. Hvis antallet af sukkersyge i verden stiger, så er det godt for Novo Nordisk, fordi deres aktier stiger. Hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder kritiserer Novo Nordisk for ublu priser, så er det ikke så godt, fordi det får aktiekurserne til at falde.

Hele Danmark får at vide, at det er »utilfredsstillende«, når ejere af Mærsk-aktier kun får forrentet deres investeringer med 5 procent. De havde jo en rimelig forventning om at få mindst ti procent i afkast. At Mærsk har bygget sit imperium op på at pumpe mest muligt fossilt brændstof op af undergrunden for bagefter at bruge løs af det på at sejle containere med bl.a. krigsmateriel kloden rundt er ikke så væsentligt, at det fortjener omtale.

De hyggelige og sjove værter på Radio24syv-programmet Millionærklubben siger det lige ud: Når man skal investere, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad virksomheden producerer, om det er våben, medicin, sprøjtemidler eller vindmøller. Det eneste, der betyder noget, er nøgletallene: egenkapital, omsætning, forrentning, vækst. Det er indskoling i liberalisme og økonomificering forklædt som public service. For vi er jo alle sammen små kapitalister.

Verdensfjerne romantikere

Denne økologisk katastrofale og matematisk fornuftstridige forestilling om evig økonomisk vækst, som tilmed er baseret på afbrænding af fossile energikilder, præsenteres systematisk som samfundsmæssig nødvendighed og sund fornuft af økonomer, politikere og mediernes kommentatorer. Samtidig beskrives alle tilløb til en videnskabeligt velfunderet vision om et stabilt, bæredygtigt samfund som søde, men romantiske og verdensfjerne fantasier.  

Hvis vores børn og unge har hørt ordentlig efter i skolen og har lært deres pensum inden for potensregning, bæredygtighed, drivhuseffekt og den uretfærdige verdensorden, er de glimrende rustet til at forstå, at denne ’økonomiske nødvendighed’ er en illusion, et uansvarligt forsøg på at fortrænge problemerne og skubbe dem over på den næste generation.

Men når forskere og eksperter fra forskellige fagområder den ene gang efter den anden påpeger fejl og mangler i den økonomificerede vækstutopi, reagerer magthaverne rutinemæssigt med at erklære deres ret til at vide og mene noget andet. Eller de giver forskerne mundkurv på. Man fristes til at sige, at liberalisme nu også betyder friheden til at have sin egen sandhed.

Med økonomiske skyklapper dyrker man illusionen om, at man er frigjort fra materiens snærende bånd og naturens begrænsninger. Erfaringen bekræfter tilsyneladende forestillingen om, at med penge kan man alt. Virkeligheden er ikke længere noget, man undersøger, udforsker og indretter sig efter. Det er noget, man planlægger og derefter virkeliggør. I en sådan verden bliver det derfor også meningsløst at spørge, hvad naturen og miljøet kan holde til – eller for den sags skyld: Hvad mennesker kan holde til. Det er jo noget, ’vi’ kan bestemme over og styre.

Og vi andre, som mener at observere – og på vores egen krop mærker – at virkeligheden demonstrerer det modsatte, bliver udnævnt til fantaster og fremskridtets og samfundets fjender.

I dette nysprog bliver begreberne vendt på hovedet: Virkelighed bliver til fantasi, og fantasi til virkelighed. Sandhed bliver til løgn og løgn til sandhed.

Den, der ikke er bevidst om, at der foregår en ideologisk manipulation, er i fare for at miste troen på sin egen dømmekraft, sin sunde fornuft og sine egne sanser. Det kan – ligesom ensomhed – skabe depressioner og åbne for frygten for, at galskaben eller vanviddet er ved at indfinde sig. Det alene kan være nok til, at det sker.

Troels Holm er pensioneret biolog og underviser

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Charlotte  Momberg
    Charlotte Momberg
  • Brugerbillede for Hans Kvisgaard
    Hans Kvisgaard
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Troels Brøgger
    Troels Brøgger
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Mette Eskelund
    Mette Eskelund
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
  • Brugerbillede for Morten P. Nielsen
    Morten P. Nielsen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Jens Frederiksen
    Jens Frederiksen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Leif Koldkjær
    Leif Koldkjær
  • Brugerbillede for Herman Hansen
    Herman Hansen
  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Tom Andreæ
    Tom Andreæ
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Jens  Kofoed
    Jens Kofoed
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Søren Wegner
    Søren Wegner
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
  • Brugerbillede for Mark Thalmay
    Mark Thalmay
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Marie Mollerup
    Marie Mollerup
  • Brugerbillede for Erik Feenstra
    Erik Feenstra
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Ebbe Pedersen
    Ebbe Pedersen
  • Brugerbillede for Søren Veje
    Søren Veje
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Peder Pedersen
    Peder Pedersen
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
peter fonnesbech, Charlotte Momberg, Hans Kvisgaard, Vivi Rindom, Troels Brøgger, Olaf Tehrani, Mette Eskelund, Benno Hansen, Peter Jensen, Jan Weis, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen, Mads Berg, Kim Øverup, Morten P. Nielsen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Anders Graae, Jens Frederiksen, Flemming Berger, Peter Wulff, Leif Koldkjær, Herman Hansen, Britt Kristensen, Tom Andreæ, Palle Yndal-Olsen, Jens Kofoed, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Wegner, Torben K L Jensen, Lars Bo Jensen, Mark Thalmay, Stig Bøg, Olav Bo Hessellund, Jørgen Wassmann, Marie Mollerup, Erik Feenstra, Mikael Velschow-Rasmussen, Ervin Lazar, Ebbe Pedersen, Søren Veje, Ebbe Overbye, Peder Pedersen , Peter Knap, Steffen Gliese, ulla enevoldsen, Torben Skov, odd bjertnes, Niels Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Af alle de psykiske plager Monbiot og Holm påpeger rammer os, på grund af neoliberalismens dominans, er 'magtesløsheden' - som ingen af dem dog nævner direkte - den følelse, der vil få os til, at løse vores problem.

Kim Øverup, Anne Eriksen, Torben Kjeldsen, Flemming Berger, Michael Reves, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Wassmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

hvordan kunne vi skabe et indlysende bedre samfund ved at fordele en lidt større del af de svimlende formuer, som den ene rigeste procent har tilegnet sig?

1) Sig fra i erkendelse af - at den er gal.

2) Saboter den Neoliberale ideologi/dagsorden - nødvendighedens politik

3) Lad falde hvad ikke stå

4) En ny bygning vi rejser - til skærm i vor nød.

5) Vi skaber en bedre verden med fredelige midler, ud fra en ORDENTLIG ideologi. Vi kan godt!

Sammenhold giver styrken - som gør det muligt.
Velkommen til klassekampen, GODT AT DU KOM!

Teodora Hansen, peter fonnesbech, Hans Kvisgaard, Bruger 236403, Flemming Berger, Michael Reves, mikkel schou, Carsten Wienholtz, Britt Kristensen, kjeld jensen, erik winberg, Torben K L Jensen, Thomas Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Jørgen Wassmann, Egon Stich, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andreasen
Peter Andreasen

Tak til Troels Holm for en koncis og ramsaltet beskrivelse af neoliberalismens lammende og forblindende effekter på vores evne til at tænke klart. George Orwell var et pænt stykke forud for sin tid, for så vidt angår den vestlige verdens kultur; nu ser vi tydeligt det ske, som han beskrev, blot i et omfang og med en styrke, som end ikke han havde fantasi til at forestille sig. Hver mand sin sandhed, som Troels Holm skriver.

Hans Kvisgaard, Anne Schøtt, benta victoria gunnlögsson, Annette Chronstedt, Mads Berg, Kim Øverup, Torben Kjeldsen, lars søgaard-jensen, Torben Skov, mikkel schou, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, jørn andersen, kjeld jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Martin Madsen, Steffen Gliese, Bruger 236403, Egon Stich, Anna Lønne Sørensen, John Andreasen og Niels Jacob anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Jacob

Klart og flot skrevet Troels Holm, tak gør din analyse !

Kim Øverup, Olav Bo Hessellund, Torben Skov, Christian Nymark, mikkel schou, Britt Kristensen, Thomas Frisendal, jørn andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Bruger 236403, Erik Feenstra og John Andreasen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Galskab som statsraison, som landet er offer for både grundet indre og ydre påvirkninger, efterlader kun de færreste uberørt og den manglende politiske modkraft er medskyldig …

Teodora Hansen, benta victoria gunnlögsson, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Flemming Berger, Peter Wulff, mikkel schou, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, jørn andersen, Jens Kofoed, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen
Anna Lønne Sørensen

Penge er middel, ikke mål!!
Tænk at vi her i det herrens år 2016 stadig skal finde så mange, der lystigt danser omkring Guldkalve? Har vi virkelig ikke lært noget af vores lange historie og over-forbrugets mange ulykker???
Gad vide hvad neoliberalisterne tænker på, lige inden de skal sove?

Og igen: HVOR ER DR HENNE I DET HER??? Jeg savner I DEN GRAD en sober debat om dette vigtige emne i hele befolkningen og hele Danmark, og den skal selvfølgelig først og fremmest være i Danmarks Radio, for her betaler og lovgiver vi jo for den højest mulige ærlige, sobre, objektive oplysning!

peter fonnesbech, benta victoria gunnlögsson, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Peter Wulff, mikkel schou, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, jørn andersen, Niels Nielsen, Arne Thomsen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Pengestrømmene skal først og fremmest være gennemskuelige. Nationerne tager pengeudstedelsen tilbage fra centralbankerne, og statens penge skal fremover være statsudstedet bitcoins, der indeholde oplysninger om ejerskiftekæden.

peter fonnesbech, Randi Christiansen, Christian Nymark, Torben K L Jensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Grådighed og stupiditet er ikke begrænset til liberalismen - med eller uden "Ny" eller "Neo".

I øvrigt burde vi kalde fænomenet for "ny-feudalisme". Hvad der foregår lige nu har ikke meget med liberalisme at gøre.

Egon Stich, Peter Knap, Randi Christiansen, Torben Skov, Flemming Berger, Michael Reves og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Troels Holm vrøvler, som kun en pensioneret akademiker kan.

Det, der kaldes neoliberalisme, er mest et problem for de, der ikke kan med sig selv, og derfor har brug for klar viden om, hvad samfundet forventer af dem.

"Men neoliberalismen producerer ikke kun isolation og ensomhed, men også tvivl, forvirring og virkelighedsfornægtelse."

Det burde ikke være et problem for normalt begavede mennesker, der står ved sig selv. Det er mest et problem for mennesker med behov for forudsigelighed og bekræftelse af egen værdi.

Det går igen i kravene om, hvad de, der kaldes magthavere, skal snakke om. Det burde ikke være nødvendigt, at såkaldte magthavere bestemmer, hvad den øvrige befolkning snakker om. Det er endda mest økonomer, der snakker om BNP og økonomi, og journalister, der spørger om finansiering.

"Bankernes og de store virksomheders regnskaber bliver breaking news. "

Ja, men de nyheder er kun relevante for de, der interesserer sig for erhvervslivet, fx. fordi de handler med værdipapirer.

"Når man skal investere, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad virksomheden producerer, om det er våben, medicin, sprøjtemidler eller vindmøller."

Det er ligegyldigt for de, der ikke skal investere. Det hører til det, der kaldes neoliberalisme, at mennesker er forskellige og har forskellige interesser. Det tåler mennesker som Troels Holm åbenbart ikke. Der er så forvirrende, når alle mennesker ikke er ens og altid fornuftige. Derfor har mennesker som Troels Holm behov for en totalitær stat, hvor magthavere bestemmer, hvad befolkningen tænker og snakker om. Det ville bare være ønskeligt, om Troels Holm stod ved sine begrænsninger i stedet for skælde ud på alle andre.

Det er trist, Troels Holm er underviser. Det er han næppe kvalificeret til. Han er nok uddannet i en anden tid.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Børge Rahbech Jensen, det er dig, der vrøvler, du gentager nøjagtig den kritik, som Troels Holm fremfører.

Teodora Hansen, Troels Brøgger, Mads Berg, lars søgaard-jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Opfindelsen af "penge" muliggjorde, at man ikke mere behøvede at bytte varer - tuskhandel - for at få noget, som andre lavede .

Man får sin løn i penge og ikke i varer - og så kan man enten vente med at bruge pengene (spare op) , låne dem ud mod vederlag eller bruge dem til det, som man har brug for her og nu o s v.

Værdien af pengene bestemmes af, om man "veksle" dem til de varer, som man har brug for. Der skal altså være en produktion og et udbud af varer m v, som er relevante for forbrugeren og dennes penge.

Danske kroner og EURO'er er eksempler på gode penge, der let omsættes til varer ( mad, biografbilletter, vaskemaskiner, hovedpinepiller , tøj, cykler o s v osv osv osv )
Penge fra Nordkorea og Zimbabwe er eksempler på penge, der ikke er noget værd.

Den"økonomiske nødvendighed" er reelt ikke andet end et udtryk for, at der skal være en tilstrækkelig produktion af varer og tjenesteydelser for at dække menneskenes materielle behov og behov for at have det lidt fornøjeligt(underholdning, kunst , kultur, fodbold, koncerter m v) samt behovene for at få kureret sygdomme, blive plejet som gamle , velfærd , forskning, undervisning osv osv osv.

Hvis man ikke tænker "igennem" og i stedet for at tænke i penge tænker i hvad, der skal produceres for at få det hele til at hænge sammen, så går man hurtigt sur i det hele.

Penge/kapital er bare en smart måde at sammenlige værdier af forskellige varer ,arbejdsydelser , ideer o s v - så hver gang der tales om penge, så prøv at oversætte det til produktion, varer , arbejdsydelser, pensionsplanlægning, velfærdsudvikling o s v

Magthaverne i demokratiske stater er folket , som vælger medlemmerne af parlamentet og regeringen.

Nogle demokratier vælger af og til nogle stupide parlamentsmedlemmer/regeringer,med det kan så rettes ved næste valg - i et demokrati kan folket kun skyde skylden på sig selv, hvis det svipser.
Og hvis et folk på demokratisk vis falder for en gang populisme og fantasteri, så må det selv betale regningen bagefter. At skyde skylden på nogle "ansigtsløse" såkaldte magthavere er bare for sølle.

Brugerbillede for Steffen Gliese

HVIS vi levede i et demokrati, havde du ret, Robert Kroll, men vi lever i et repræsentativt demokrati, og derfor tager du fejl.

Vivi Rindom, Michael Reves og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Robert Kroll, har du prøvet at sætte underbegrebet "arbejdsfri indtægter" ind i din ligning for pengestrømmene.

benta victoria gunnlögsson, Anne Eriksen, Flemming Berger, Michael Reves, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Steffen Gliese (kl 13.27)

Vi er da nødt til at have et repræsentativt demokrati.

Intet menneske kan overkomme at være fuldt orienteret om alle politikområder - arbejdsmiljø, fødevarehygiejne, dyrevelfærd,luftforurening, trafikplanlægning, retspolitik, landsplanlægning, kystzoner, badevandskvaliteter , byggetilladelser, fredninger , sygehusbyggeri, indsats mod kræft og hundrede vis af andre politiske emner.

Så lad os vælge nogle blandt os, som vi har tillid til , og lad dem danne regering og stå for knokleriet med at regere landet på vores vegne - gør de det skidt, vælger vi bare nogle andre ved næste valg..

Gør vi os ikke umage med at vælge de bedste, så er det kun vores egen skyld.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Neoliberalismen fordrejer virkeligheden, ja, utvivlsomt, men hvilken ideologi gør ikke det? Virkelighedsopfattelsen havde det vist heller ikke for godt i DDR. Peter Andreasen skriver om George Orwells kritik af "den vestlige verden", men hvis det er "1984", vi taler om, så er den jo ikke primært en kritik af "den vestlige verden", men af Sovjetunionen (tilsat et stænk af Det Tredje Rige).
Magthavere vil vel altid forsøge at styre borgernes tankevirksomhed i et eller andet omfang gennem opdragelse, propaganda osv. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at fremføre andre tanker end de officielle. Det er ikke nogen garanti for noget som helst, men det er den første forudsætning.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen

"Denne økologisk katastrofale og matematisk fornuftstridige forestilling om evig økonomisk vækst, som tilmed er baseret på afbrænding af fossile energikilder, præsenteres systematisk som samfundsmæssig nødvendighed og sund fornuft af økonomer, politikere og mediernes kommentatorer."

Ja det er ufatteligt at økonomer, politikere og mediernes kommentatorer ikke kan forstå det.
Fortsat eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse er ikke mulig. Allerede nu forbruger vi jordens ressourcer hurtige end de gendannes, vores overforbrug gør at kloden hvert år producerer færre nye ressourcer, det kan ikke fortsætte.

benta victoria gunnlögsson, Mads Berg, lars søgaard-jensen, Bruger 236403, Michael Reves, Christian Nymark, Carsten Wienholtz, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Bill Atkins ( kl 13.42)

Arbejdsfrie indtægter er ikke et kapitalistisk /liberalistisk fænomen.

I tuskhandelens dage (før pengene blev "opfundet") hed det bare "ARBEJDSFRIE VARER" - f eks når "herremanden"/ kirken/ kongen/adelen plyndrede bønderne for korn og kvæg m v - eller aftvang bønderne gratis arbejdsindsats ( hoveri).

Adelen og kongehuset var vel de oprindelige "før-industrielle" specialister i at leve uden at arbejde - du kender vel det morsomme gamle mundheld "arbejde adler, men adel arbejder ikke".

I dagens sammenhæng er arbejdsfrie indtægter ikke andet en en lille sten på vejen , alle penges værdi bygger på, at en eller anden på en eller anden måde har leveret et stykke arbejde for dem - at der så kan være nogen der "grapser" dem undervejs uden at lever noget til gengæld er et skatteteknisk/fordelingsteknisk problem. (Det er vel i øvrigt OK, at invaliedpensioner og en del andre velfærdsydelser er arbejdsfrie for modtager?)

Brugerbillede for Gert Romme

Det med tilliden til politikkernes sunde dømmekraft er forlænge siden helt væk.

Jeg kan i hvert fald huske 2 tilfælde, et sidste år og et for måske 15-20 år siden, hvor en journalist satte sig for at finde ud af, om politikerne kendte betydningen af så vigtige udtryk som "Brutto Nationalprodukt" med mere.

Selv om BNP absolut er et vigtigt nøgletal for økonomien, har dette også sine små fejl, der regner visse omkostninger med. Men det viste sig, at kun ganske få politikere kunne forklare, hvad BNP er, og stort set ingen kunne forklare, hvorfra saldoen kom fra. Og så er der jo ingen grund til at spørge om BNI og BFI.

Og måske er det ret forståeligt, for de politikere, der har den totale indflydelse på hele samfundets økonomiske forhold, har end ikke gidet, at sætte sig ind i disse forhold. Blot som et eneste eksempel af mange, kan det oplyses, at en automekaniker er et partis "finansordfører", og så videre.

Kristian Rikard, Torben Skov, Christian Nymark og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Kloden har det som en motionist med en sund sjæl i et sundt legeme, der angribes af en overdreven aktivitet med måling af kroppens funktioner - og får psykiske mèn og bodybuilder symptomer senere i livet.

Brugerbillede for Bill Atkins

Robet Krioll du skriver: I dagens sammenhæng er arbejdsfrie indtægter ikke andet en en lille sten på vejen Rundt regnet en tredjedel af landets BNP er arbejdsfri indtægter og nogle af disse indtægter er oven i købet skatteunddraget.

Jeg kan konstatere at du intet ved om pengestrømmene i samfundet. Men jeg har ladet mig fortælle at selv cand. polit'er stort set intet lærer om konsekvenserne af pengestrømmene i samfundet, så du er undskyldt ...men du bør kende din egen begrænsning, Robert Kroll, og evy. sætte dig ind i stoffet. Eksv. skriver Preben Wilhjelm om emnet "arbejdsfri indtægter" her ejendomsværdistigninger:

Alene i de sidste 8-10 år før priserne toppede i 2007, var der tale om en gevinst på mellem otte hundrede og et tusind milliarder kr. 1.000.000.000.000 kr.! ..som oven i købet ikke beskattes overhovedet, hvilket er de arbejdsfri indtægters særkende: De er vanskeige at få beskattet.

https://www.information.dk/debat/2010/02/finder-milliarderne

De arbejdsfri indtægter er roden til al ulighed i samfundet. Og penge indeholder mange andre finter til gavn for de der har ...men det kan vi tager senere.

STATSBITCOIN NU!

Torben Skov, Sup Aya Laya, Michael Reves, Christian Nymark, Britt Kristensen og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Neo liberalismens slutspurt sætter snart ind. Har du ikke mulighed for at forsørge dig selv grundet sygdom, handicap, alderdom eller andet, ja så fortjener du da naturligvis at dø. Et empatiløs, robust og sociopatisk samfund.

...Velkommen til det "moderne" Løkkeland.

Egon Stich, Helle Fenger, Helle Brøcker, Bruger 236403, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Bill Atkins (kl 14.45)

Din reference til Preben Wilhjelm er morsom, de nævnte formidable værdistigninger skal justeres for inflation og et samlet salg ville nok kun indbringe en brøkdel

- i øvrigt er den oppustede værdi blot udtryk for , at der er en underforsyning af boliger . Den dag udbuddet bare ligger lidt over efterspørgslen, så falder priserne lodret.

Det kræver blot lidt fornuftig landsplanlægning m h t boligudvikling at gøre kål på de "fantastiske værdier" i boligerne.

Brugerbillede for Michael Friis

Jeg er meget enig i at væksten stopper på et tidspunkt. "Boblen brister" Jeg tror ikke, det bliver så sjovt, at se hvad der sker, når boblen brister.
Vækst er et must, hvis vi forsætter med at leve vores materialiske liv, og hvis vi vil have de bedste sygehuse, den bedste undervisning, den sidste teknoligi, infrastuktur og arbejdspladser til vores befolkning og særligt til vores egen familie.
I 2008 bristede en mindre boble. Se hvad der er sket i middelhavslandene. Negativ vækst. 50% ledighed for unge i Grækenland og hjerneflugt til bedre stillede lande i og udenfor EU. Det fjerner landets glæde og fremtid. Sammen tendenser ser i Spanien, Portugal og Italien.
Traditional har vækst kræver en befolkningstilgang for at sikre billig arbejdskraft. Måske kan robotter gøre en del af det manuelle arbejde fremover, men så kan markedet komme til at mangle mennesker til at købe de producerede varer. Altid sammenhæng.

Mads Berg, erik winberg, Michael Reves, Kim Houmøller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Tak for at fremstille, hvor håbløst markedet er, Michael Friis. Det er jo tydeligt for enhver, at alt er indrettet på at tjene penge, hvorfor man må finde på noget at tjene penge på, fremfor at alt er indrettet på at imødekomme efterrspørgsel og tjene penge i processen. Når vi taler om, at automatiseret produktion kan få et problem med kundemangel, er vi ude i det absurde.

Brugerbillede for Herman Hansen

...Jo højere krav der stilles til mere vækst jo større bliver braget når det stopper. Og med den kurs der politisk er sat ind med en dereguleret finanssektor, privatisering og konkurence til alle bliver blå i hovedet bliver braget rigtig rigtig stor - Det gjorde det ikke tidligere (læs: Før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister med det ene formål at ændre de danske værdier fra velfærdssamfund og fællesskab til privatiseret forsikringssamfund og sig-selv-nok) da det var fællesskabet, som var det bærende ellement i de danske værdier og den danske kultur og samfundet var indrettet så det almindelige menneske blev tilgodeset. Ingen krise af nogen art overhovedet kunne for alvor ramme dette samfund.

Men med det neo liberalistiske globaliserede konkurence samfund efter svindler regeringen "moderne" forståelse kan selv små forandringer et eller andet sted i verden udløse enorme økonomiske og menneskelige dynninger i det danske land.

...Velkommen til det "moderne" Løkkeland - Virkelig godt gået Anders, Claus og Lars. Ha ha ha

Brugerbillede for Leo Nygaard

Arbejdsfri indtægter i finanser og ejendom lader sig nemt bekæmpe - hvis man vil.
Men det vil befolkningen ikke, for de er ikke oplyst herom. Og selv om de blev det, ville de ikke alligevel. Store forandringer må henregnes til mirakler - ikke til realpolitik.
Medicinen er finans- og jordskat.
Når vi så kan hjælpe kloden med at trække vejret med resurseskat, er metoden helt klar - lige til at indføre. Men politikere gør intet uden folkets stemme.

Den politik burde repræsenteres i folketinget.

Lise Lotte Rahbek, Arne Thomsen og Michael Reves anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis

Herman Hansen, dette er ikke noget, der sker i Danmark, det er i hele verden. AFR, LLR, HTS m.fl. hopper med på moden. Vi tror fejlagtigt, at det er noget, der pludseligt sker i DK, men verden hænger sammen. Mere og mere. Da jeg var ung var Danmarkshistorien og Verdenshistorien, begge i mange bind, i mange danske hjem. Interessant læsning, men de fleste danske begivenheder er tilknyttet andre begivenheder i verden.

Brugerbillede for Søren Nørgaard
Søren Nørgaard

En blændende artikel. Tak for den.
Dine observationer angående den økonomiske diskurs altgennemtrængende tilstedevær er spot-on - for mit vedkommende med den effekt, at jeg har udviklet en form for diskursallergi. Det synes så utroligt uintelligent at insistere på en præmis, som synes uden relevans for nogen, en præmis, som du så præcist beskriver som en abstraktion uden indhold. Så naturligvis får det en til at tænke, om alle de, der tilsyneladende insisterer således, vitterlig er uintelligente eller om der er noget andet i spil. Og det tror jeg, der er.
Jeg hører om denne drage med navn "neoliberalisme" og det synes mig, at det er en udbredt opfattelse, at om bare vi kunne dræbe dragen, så ville alt blive godt. Men er det nu også sådan? Jeg mener....heroverfor må jo sættes noget andet - et andet, der nødvendigvis må have en forskellig reference - en anden præmis. Og hvis neoliberalismens præmis og reference er abstraktionen "penge", da kan et reelt alternativ ikke have samme præmis. Man kunne for så vidt spørge: Hvis ”penge” er en abstraktion uden indhold, hvilken mening har det da at tage den alvorligt? Eller det kunne spørges: Hvis penge er en abstraktion, hvad er da ikke en abstraktion – hvad er virkeligt? Det må være det virkelige, vi taler ud fra og om – ikke abstraktionen.
Det sidste spørgsmål må nødvendigvis udgøre en udfordring for det tænksomme menneske. Hvis virkelighed? I konsekvens må i min optik erkendelsen af, at det ikke kun vil være vanskeligt men umuligt at identificere/definere en fælles virkelighed, udgøre afsæt for både forståelsen af den ganske rædselsfulde offentlige virkelighed, artiklen beskriver, og for identifikation af en alternativ præmis for det samtalerum, i hvilket vi kan udvikle og vel til stadighed vil forandre den fælles virkelighed, vi kalder et samfund. For det må nødvendigvis være i samtalerummet, den fælles virkelighed etableres – ikke udenfor – ikke i nogens identifikation af, hvad der er den rette lære – ikke i eller gennem ideologisk determination.
Jeg er ikke alternativist med reference til en række af de output, der er kommet fra Alternativet, men i den udstrækning, de baserer sig på og så vidt jeg kan se er i gang med at udforske, hvad der sker, når man mødes i en indetermineret samtale, så synes de at være et godt bud på, hvordan min diskursallergi kan få ro.

Brugerbillede for Troels Holm

Børge Rahbech Jensen skriver, at der kun burde være problemer "for mennesker med behov for forudsigelighed og bekræftelse af egen værdi."
Det tror jeg, er meget rigtigt. Jeg benægter bestemt ikke, at jeg har et fundamentalt behov for forudsigelighed og tryghed i forhold til fremtidens miljø og klima. Jeg benægter heller ikke, at jeg er glad for at blive bekræftet af de mange positive kommentarer til min kronik. Jeg er overbevist om, at begge dele er grundlæggende psykologiske behov, der deles af de fleste mennesker (uanset begavelse). Men altså ikke af alle. Det store spørgsmål er, om det mindretal, der er ligeglade med fremtiden, skal have lov til at bestemme over den?

Du skriver endvidere:
"Det hører til det, der kaldes neoliberalisme, at mennesker er forskellige og har forskellige interesser. Det tåler mennesker som Troels Holm åbenbart ikke. Der er så forvirrende, når alle mennesker ikke er ens og altid fornuftige. Derfor har mennesker som Troels Holm behov for en totalitær stat".
Jeg beklager, at jeg har formuleret mig så uklart, at du kunne få den opfattelse. Jeg er faktisk fortaler for et mere diverst samfund, hvor vi ikke alle skal ensrettes til at blive små kapitalister og finansspekulanter. Et samfund, hvor det ikke kun er en lille elite, der sidder og træffer de virkelig store og væsentlige beslutninger om vores fremtid. Lad os kalde det et mere demokratisk samfund.

Charlotte Momberg, Finn Broesby-Olsen, Martin Madsen, Mads Berg, Kim Øverup, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Arne Thomsen, lars søgaard-jensen, Torben Kjeldsen, Jens Erik Starup, Flemming Berger og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Socialisten kan ikke lide liberallisten.
Derfor får den liberale skylden for alle dårlige sider af det nuværende samfund, selv om meget skyldes ufriheden for borgerne - indført uden liberalistens sympati af statstilbedende partier med socialistiske, formynderiske tilbøjeligheder.
Sådan bliver det hele vendt på hovedet - også i sproglig forvirring.

Brugerbillede for Herman Hansen

...Værdier som fællesskab og at løfte i folk er det bedste bolværk mod ufred. Og det bliver aldrig en usandhed uanset hvilken vanvittig vej verden end begiver sig hen på.

Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

"Nogle demokratier vælger af og til nogle stupide parlamentsmedlemmer/regeringer,med det kan så rettes ved næste valg - i et demokrati kan folket kun skyde skylden på sig selv, hvis det svipser."

Det er ikke helt sandt - hvis man partimæssigt vælger, gennem penge, magt, medie besiddelse at undertrykke en opblomstrene opposition - så gør man det for at hænge ved de privilegier som man besidder. Og der sker i stor stil her i landet. Så skaber man et skin demokrati, hvor befolkningen ganske rigtigt kan gå til valg, men antallet af heste og kvaliteten af disse som der kan spilles på er fixed matching

Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white

Hvis vi ikke snart får lokal produktion og gør op med de dominerende kapitalinteresser, så ender det hele i en masseproduktion som ikke kan dække de basale behov i befolkningerne.

Mangel på vand og mad samt et smadret klima bliver de problemer som fremtiden kommer til at rumme samt en række magtfulde firmaer som styrer hvad der er tilbage, det kommer til at betyde at den nødvendige evidens for at overleve som art ikke bliver udviklet.

Grunden er den blinde tiltro til religioner og ideologier samt myter som at kapitalismen løser alle verdens problemer stikker dybt i mange menneskers opfattelse af sammenhænge.

Får vi ikke lagt religioner, ideologier og myterne bag os og begynder at udvikle medfølelse og evidens ud fra den eneste realitet der er (naturen) ja, så er løbet kørt.

Finn Broesby-Olsen, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Selv lytter jeg mindre og mindre til nyheder, ser mindre Deadline og lign. programmer. Det er monotont og tit rent ud sagt dumt at høre på.

Kim Øverup, erik winberg, Flemming S. Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Malskær
Kasper Malskær

Robert Kroll (kl. 13:13)
Det du skriver ville have sandhed, hvis de penge der findes i samfundet rent faktisk var bundet til en ressource, som de kunne udveksles med! Men faktum er, at det ikke er sådan det globale monetære system fungerer i dag. Mere end 94 procent af de penge, der findes i samfundet, er skabt af de private banker. Det der i daglig tale kaldes et 'banklån' er i virkeligheden banken der skaber nye penge, og derved ikke banken der låner penge ud, som du for eksempel har sat ind på din konto!

Alene i den mekanisme ligger en betydelig årsag til:
- Gældspiral (for hver krone der er i omløb er der gæld for en krone; derved er penge = gæld)
- Boligbobler (den seneste boligboble i 2007 var, hvis overhovedet, så kun i meget begrænset omfang et resultat af boligmangel)
- Større ulighed (En favorisering af de rigeste igennem bl.a. finanskapitalisme)
- Mindre demokrati (De private banker bestemmer, hvor de nyskabte penge skal bevæge sig hen i samfundet)

Kim Øverup, Torben Skov, erik winberg, Lise Lotte Rahbek, Arne Thomsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Robert Kroll, du har opdaget, at der i økonomi ofte er modsatrettede tendenser, og så vælger du, i ublu vendinger, at overvurdere den tendens, der underbygger dine systemforherligende påstande.

Ejendomsmarkedet er de facto afkoblet fra inflationsudviklingen. Priserne i Hovedstaden stiger voldsomt. Ejendomsudviklere var under krisen med til at skubbe banker ned i afgrunden, med spekulationsejendomme til voldsomt opskruede værdier. Renten er nul, og ejendoms- og aktieværdierne flintrer i vejret på børserne, og det i en grad så rigmændene hellere vil spekulere end skabe arbejdspladser og producere varer. Robert Kroll det er den kortsigtede spekulation og profithjemtagning vi skal til livs. Den skaber ulighed i samfundet, akkumulering af formuerne, og skævvrider realøkonomien.

Retfærdigheden i et økonomisk system, skal vurderes på spekulanternes muligheder for kortsigtet profitfokus, og ikke alene på den langsigtede, men spekulations påvirkede, og dermed usikre udvikling.

Peter Jensen, Torben Skov og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Økonomifeciring eller økonomisnen er bare mest en instrument for af give afløb af noget andet, som ikke har noget at gøre med det politiske system. Hvis en græker er fattig så den instrument virker som "gulerod" men når det en araber er fattig så bliver instrumenten noget der bankes på med. Det samme med ensomhed, når det er en udlending, det er hans skyld, han skal bare gå til en forening. Jeg har lagt mærke til at danskere søger flok dannelse ikke af allergi og ikke altid af fjenskab men det er noget de skal, jeg vil mene at de få det fra børnehaver. og de skal søge flok dannelse. Altså det er underlig kræfter som med i samfundet og trækker til den anden vej uden at folket er bevidst om.

Brugerbillede for emil groth

Neoliberalismen er skyld i ensomhed? Sikke noget hyklerisk, forkvaklet sludder.
Neoliberalismen vil have os til at opgive politik, få følelsen af, at politik er håbløs, men ensomhed, nej.
Det kan man takke sit eget ego for.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Der er flertal for neoliberalismen.

Neoliberalismen har ikke økonomisk dækning for de checks den, som system har udskrevet i vores del af verden, vi taber samlet set i Europa og USA på neoliberalismen og bliver alle fattigere, man kan så diskutere om man kan lide neoliberalismens model, men det kan man tilsyneladende, da det er systemet der vælges, ved hvert eneste valg.

Virkeligheden for neoliberalismen i den globaliserede verden er, at de nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, samtidig med at produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.
Problemet de neoliberale vælgere står med, er derfor globalisering.

Danmark, EU og USA vælger ved deres respektive nationale valg partier der ønsker et stop for globalisering, udfasningen af demokrati og retsstat, med overgangen til en gammel kending Corporate statism og fascisme, jeg tror der er ved at være konsensus om, at kalde det for 'trumpisme' efter Donald Trump.

Danmark, EU og USA har er politiske flertal, der ønsker denne nye såkalte 'trumpisme', som styreform og kan puste liv i neoliberalismen igen ved, at stoppe globalisering.

Trumpisme.
Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det trumpistiske USA og EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, trumpisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk trumpistisk flertalsdiktatur er født, et USA og EU.

Brugerbillede for Arno Victor Nielsen
Arno Victor Nielsen

Det er ufatteligt at voksne mennesker kan skrive artikler om noget som ingen har set og ingen kan definere. De kalder det ”neoliberalisme”. Engang talte mange om ”senkapitalismen”. Det var vist ønsketænkning. Luk din vrede og dine frustrationer ud. Du kan altid give neoliberalismen skylden. Den er det store dyr i Åbenbaringen, og så kan den tilmed tale, den har et sprog. Det er beroligende at få udpeget ondets rod. Artiklen er den mest læste!
Men ingen neoliberalisme uden gammel-liberalisme, hvad så end det er. Hvor gammel er neoliberalismen mon? Vil vi også en dag savne den?

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Neoliberalismen er måske ikke skyld I ensomhed" men discrimination er det og er næsten altid været. det skaber hvis ikke ensomhed, så skaber ligegyldighed. I hvet skal værtfald skal være kapitalistik betingelser for discrimination opleves elller ej, og det er arbejdet, men her vilkårene er "kapitalistik" og dermed neoliberalistik.. Du kan ikke sige sige at ensomhed ikke existerer da frihed ikke existere, hvor alt er economificeret, discussion og frekventation foregår altid om economi. hvis ikke du har kun ensomhed.. Ex. mange mennesker man møder er interesseret for lottery eller tips eller bankospil etc alt har at gøre med penge. alternativet er ensomhed. Men problemet er ikke I grunden ensomhed men frihed, når man selv ikke vælger man skal være ensom og hvornår ikke. Du har ikke frit valg.

Brugerbillede for Arno Victor Nielsen
Arno Victor Nielsen

Det er ufatteligt at voksne mennesker kan skrive artikler om noget som ingen har set og ingen kan definere. De kalder det ”neoliberalisme”. Engang talte mange om ”senkapitalismen”. Det var vist ønsketænkning. Luk din vrede og dine frustrationer ud. Du kan altid give neoliberalismen skylden. Den er det store dyr i Åbenbaringen, og så kan den tilmed tale, den har et sprog. Det er beroligende at få udpeget ondets rod. Artiklen er den mest læste!
Men ingen neoliberalisme uden gammel-liberalisme, hvad så end det er. Hvor gammel er neoliberalismen mon? Vil vi også en dag savne den?

Sider