Kronik

Politikerne kan godt stole på Finansministeriets regnedrenge

Når Finansministeriet gentagne gange har overvurderet væksten, skyldes det primært forhold uden for finanspolitisk rækkevidde. Beskæftigelsen vokser pænt, og ministeriets beregninger har hjulpet politikerne til at sikre højere beskæftigelse  
Trods finanskrise og eurokrise er beskæftigelsen nu højere end forudset i 2015-planen, som er fra 2007, skriver Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet. Han oplyser, at antallet af ledige (inklusive aktiverede) er det laveste i 40 år, bortset fra de to år 2007-2008, hvor det danske arbejdsmarked var overophedet.

Trods finanskrise og eurokrise er beskæftigelsen nu højere end forudset i 2015-planen, som er fra 2007, skriver Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet. Han oplyser, at antallet af ledige (inklusive aktiverede) er det laveste i 40 år, bortset fra de to år 2007-2008, hvor det danske arbejdsmarked var overophedet.

Nicolai Tobias

14. november 2016

Politikerne lader sig vildlede af systematisk fejlbehæftede prognoser og modeller fra Finansministeriet, skriver professor Jesper Jespersen i kronikken 19. oktober.

Jespersen har navnlig tre kritikpunkter, som kalder på et fagligt svar: at prognoserne for BNP-væksten er elendige, at de økonomiske langtidsplaner baseres på systematisk fejlagtige modeller, og at der ikke medregnes produktivitetsgevinster af offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed.

Det er korrekt, at BNP-væksten gentagne gange har skuffet siden 2010. Det skyldes i første omgang den græske eller europæiske statsgældskrise, som tog luften ud af europæisk økonomi og ledte til det, økonomer kalder et double-dip – altså en dobbelt recession, fordi den globale finanskrise i 2008-2009 blev efterfulgt af gældskrisen i Europa i 2011-2013.

Jeg vil lade læserne selv vurdere, om det var elendigt prognosemageri, når Finansministeriet ikke forudså statsgældskrisen i en række EU-lande. Og blot sige tre ting:

For det første, at det ligger i sådanne krisers natur, at de kommer pludseligt. I samme øjeblik investorer begynder at ane problemernes omfang, kan krisen udvikle sig med høj fart, fordi folk flygter fra de pågældende investeringer.

For det andet tager vores forudsætninger om andre landes økonomi udgangspunkt i prognoserne fra OECD, EU og IMF. Og hverken disse, andre landes regeringer eller private prognosemagere havde set statsgældskrisen på forhånd.

For det tredje skyldes denne fejl ikke modellerne for dansk økonomi, hverken ADAM-modellen eller andre.

Jobvækst

Hvordan er det så gået med prognosernes forudsigelseskraft, siden eurokrisen er klinget af? Ja, BNP-væksten har været svagere end skønnet.

I august 2013 skønnede vi en BNP-vækst i 2014 på 1,6 procent, men den blev 1,2. Et år senere skønnede vi en BNP-vækst i 2015 på 2 procent, men den blev 1.

Til gengæld gik det hurtigere fremad på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen voksede kraftigere i 2014-2015 med cirka 1 procent om året, og ledigheden faldt mere end ventet. I dag er ledigheden lav.

I forhold til finanspolitikken er det først og fremmest udviklingen på arbejdsmarkedet, der er vigtig. Når BNP-væksten har været lavere, samtidig med at der er skabt flere job, afspejler det lav produktivitetsvækst samt faldende olieproduktion i Nordsøen – forhold, man ikke løser ved ekspansiv finanspolitik.

Det er ikke kun Finansministeriet, men også vismændene, Nationalbanken, OECD og IMF m.fl., der anbefaler en tilbageholdende linje i finanspolitikken, nu hvor ledigheden er lav og pengepolitikken yderst lempelig. Målet er at bidrage til at gøre beskæftigelsesfremgangen holdbar ved at forebygge ubalancer.

Høj beskæftigelse

Så er der de økonomiske langtidsplaner. Jesper Jespersen siger, at dansk økonomi har stået i stampe siden 2007, da 2015-planen blev fremlagt. At en forudsætning bag arbejdsmarkedsreformerne har været, at arbejdsløsheden ville forsvinde af sig selv, og at dansk økonomi ville mangle arbejdskraft i løbet af blot fem år. Derfor anbefalede økonomerne en forøgelse af arbejdsudbuddet.

Her er realiteten, at den stærke fremgang, vi har set i beskæftigelsen de senere år, ikke havde kunnet lade sig gøre på en holdbar måde, hvis ikke det havde været for de reformer, skiftende regeringer har gennemført for at øge arbejdsudbuddet.

Antallet af ledige (inklusive aktiverede) er nu det laveste i 40 år, bortset fra de to år 2007-2008, hvor det danske arbejdsmarked var overophedet.

Virksomhederne melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft – cirka svarende til 2005, kort før overophedningen. Trods finanskrisen og eurokrisen er beskæftigelsen nu højere end forudset i 2015-planen fra 2007.

Uden reformerne ville der ved det nuværende beskæftigelsesniveau være udbredte flaskehalse og stigende pres på arbejdsmarkedet.

Erfaringerne viser, at reformerne øger beskæftigelsen og reducerer ledigheden som forudsat. Vi følger dem tæt. F.eks. forbliver de første årgange, der har fået en højere efterlønsalder, i beskæftigelse helt i det ventede omfang.

Derudover er reformerne – ikke mindst på tilbagetrækningsområdet – helt centrale for, at der fortsat vil være råd til sundhed, ældrepleje og uddannelse osv., når der bliver flere ældre medborgere. Vi lever længere og bevarer heldigvis i gennemsnit et godt helbred og arbejdsevne højere op i alderen.

Produktivitetsgevinster

Endelig er der Jesper Jespersens sidste kritikpunkt: at Finansministeriet ikke tager højde for produktivitetsgevinster ved offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed.

Lad mig først slå fast, at offentlige udgifter jo som udgangspunkt tjener mange andre værdige formål end at fremme arbejdsudbud og produktivitet – f.eks. at fremme sundhed, miljø, tryghed og meget andet.

Herudover vil jeg fremhæve tre forhold:

For det første har Finansministeriet ikke noget princip om ikke at medregne adfærdsvirkninger af offentlige udgifter. Hvis der er tilstrækkeligt empirisk grundlag på konkrete udgiftsområder, er det helt i tråd med regneprincipperne at indregne effekter.

Det primære eksempel er uddannelse. I Finansministeriets beregninger indgår både arbejdsudbudsvirkninger og øget produktivitet af udgifter forbundet med en højere uddannelsestilbøjelighed. Endda med større selvfinansieringsgrad end for mange skattelettelser. Det har været tilfældet siden 2006.

For det andet er Finansministeriet grundlæggende enig i, at dele af udgifterne til f.eks. børnepasning, uddannelse og sundhed kan have positive virkninger på arbejdsudbud eller produktivitet.

Men der er langt fra denne generelle konstatering til at kunne skønne virkningerne af, om udgiftsrammen vokser med f.eks. 0,5, 0,6 eller 0,8 procent om året. Bl.a. fordi der kan være modsatrettede virkninger.

Når offentlige ydelser stilles gratis eller billigt til rådighed for den enkelte, kan der nemlig også være mindre tilskyndelse til at arbejde og tjene ekstra penge. Ville man f.eks. gøre mere for at øge sin indkomst, hvis man selv skulle betale for sundhedsydelser eller for sine børns uddannelse? Dette blot for at sige, at effekterne er ganske komplicerede, og at fortegnet ikke givet på forhånd.

For det tredje: Selv hvis man havde empirisk baserede skøn for enkeltområder, hvad enten de var positive eller negative, ville det stadig være vanskeligt at skønne virkningerne af de samlede udgiftsændringer. Der vil bl.a. være forskel, alt efter hvilke udgifter der berøres, og forskel på, hvordan pengene bruges på tværs af kommuner eller andre offentlige enheder.

Alt i alt er Finansministeriets beregninger til for at give politikerne det bedst mulige grundlag for at træffe politiske beslutninger. Vi arbejder løbende på at forbedre metoder. Og vi medtager gerne produktivitetsgevinster, i det omfang vi har grundlag for at kunne sige noget sikkert om dem.

Mads Kieler er afdelingschef i Finansministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Lindberg
Finn Lindberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt i det mindste Mads Kieler forstår sin egen store betydning.

Thomas Poulsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Arne Lund, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Det kunne være interessant, hvis Finansministeriet lavede nogle beregninger over samfundsomkostningerne ved at udhule indkomstindkomsterne og løn og arbejdsforhold for de lavere lønnede. Fx. hvor meget vil udgifterne til sundhed stige ved dårligere ernæring og boligforhold osv....... Eller hvad med omkostninger til domstolene og fængselsvæsnet osv.......

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Arne Lund, Egon Stich og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Og vi medtager gerne produktivitetsgevinster, i det omfang vi har grundlag for at kunne sige noget sikkert om dem."

Hvor sikkert?

Randi Christiansen

Udgifterne til sundhed? Medregnes belastning pga miljøforurening, støj, møg, stress mv? Medregnes menneskelig dumhed, når for tidligt fødte gives alkohol-og parabenforgiftning? Osv osv

Og hvis modellerne er så gode, hvorfor forringes levevilkårene så for stadig flere, mens de forbedres for stadig færre? Det er nok fordelingsnøglen, den er gal med. Men den har måske ikke noget med regnemodeller at gøre? A hva ...

Husk, at mens græsset gro, dør horsemor ... og trumpismen rejser sig af asken, som vi alle får lige i nakken.

Ingen der så det komme? Så har man nok levet i gatede communities. Alene i disse spalter er der i årtier og i stigende grad blevet talt med meget store bogstaver om netop konsekvenserne af den førte økonomike politik.

Så selv om kieler synes, at hans regnemodeller er skidegode, så understøtter de altså et dysfunktionelt system.

Niels Duus Nielsen, Finn Lindberg, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Lund og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og nå ja, nævnes må også den seneste molbohistorie - indkøb af fly, hvor reservedelene i ovenikøbet nær fremtid udgår af produktion ! Hvad mon det kommer til at betyde for nationalbudgettet? Kan du regne den ud kieler? Jeg kan regne ud, at med mindre der sker et seriøst politikskifte, så bliver også den regning tørret af på de underpriviligerede.

Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Jeg vil lade læserne selv vurdere, om det var elendigt prognosemageri, når Finansministeriet ikke forudså statsgældskrisen i en række EU-lande."

Ja udtrykt på den måde, har man jo allerede demonstreret sit bias. Staterne pådrog sig store gældsposter for at redde private banker og bøde på følgerne af deres kasinoøkonomi. Men for finansministeriefolk skal det jo udtrykkes, så det peger i retning af at afmontere velfærdsstatsgoder

Finn Lindberg, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De dage hvor Danmark var ved at gå statsbankerot.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men i dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark er DKK 400 mia.

Link:
http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Empiri?
Det er på tide det erkendes, hvor farlige finansministeriets regnedreng og Folketingets i deres samarbejde, i den virkelige verden, er for befolkningen.

Finansministeriets regnedrenge er stadigvæk de farligste for den økonomiske danske nationale sikkerhed og det handler stadigvæk om systemiske finansinstitution, hvor Folketinget i samarbejde med Finansministeriets regnedrenge intet har lært siden 2008.

Fugle influenza type H5N8 er fundet i Danmark i år, er ikke normalt farlig for mennesker, men folketinget insistere på ansvarlighed.

Smittede besætninger med fugle influenza type H5N8 slås ned, men Danmark har en antibiotikaresistente og livsfarlig svine-MRSA CC398 bakterie, der koster tre milliarder for sundhedsvæsenet i år og beløbet stiger til næste år, i takt flere smittede svin og mennesker smittes og dødstallet af dansker stiger.

Danske højteknologiske svinefabrikker, har i kølvandet udviklet uspiselige svin, der ikke egnet til menneskeføde, inficeret med den antibiotikaresistente og livsfarlig MRSA CC398 bakterie, men bankerne og Finansministeriets regnedrenge insister på uansvarlighed, på trods af kendt vellykket norsk strategi og igen er Finansministeriets regnedrenge ved, at oppuste en dansk økonomisk boble.

Svine-MRSA CC398, behandling gør nu brug af de absolut sidste antibiotika, der er tilbage, men alle bakterie mutere, så vi er snart der, hvor vi ingen behandling har imod almindelig infektioner og man kan dø af almindelig mellemørebetændelse eller bihulebetændelse.

Det er derfor, at svin inficeret med den antibiotikaresistente og livsfarlig MRSA CC398 bakterie, fra de kendte 137 livsfarlige svinefabrikker, skal slås ned nu og hele avlstoppen skal slås ned, hvis ikke den er fri for MRSA smitte, som de med stor succes gør det i Norge.

Fra link:
"Alle førende epidemiologer opfordrer både voksne og børn til at holde sig væk fra disse virksomheder."
Her findes de MRSA-svin, der kan true din sundhed:
Link: http://www.ir-d.dk/her-findes-de-mrsa-svin-der-kan-true-din-sundhed/

Fra link:
"Vellykket strategi mot MRSA hos norske svin.
"Norge er alene om å velge en «search and destroy»-strategi overfor svinebesetninger hvor antibiotikaresistente bakterier blir påvist."
See more at: http://www.vetinst.no/nyheter/vellykket-strategi-mot-mrsa-hos-norske-svi...

PS.
Personligt kan jeg ikke få billedet af børnene til svinebonden, væk fra min indre nethinde.

De er udstøtte af af lokalsamfundet, ikke fordi de muligvis er smittet med en livsfarlig bakterie, nej fordi de næsten helt sikker, er smittet med en livsfarlig bakterie.

Hvornår siver det ind i hoved på Folketingets medlemmer, hvor det leder til folketinget skrider til handling på det handlingskrævende problem?

Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kieler er en dårlig advokat for egn og ministeriets neo-liberale politik. Hvor har Kieler hovedet henne, når han kan påstå, "at det ligger i sådanne krisers natur, at de kommer pludseligt. I samme øjeblik investorer begynder at ane problemernes omfang, kan krisen udvikle sig med høj fart, fordi folk flygter fra de pågældende investeringer".
Én af kapitalismens forudsigelige hændelser, er de evigt tilbagevendende kriser, der optræder i cykler med 7-8 års intervaller. Bobler som de hedder i newspeak. Kan han ikke den alm. økonomiske historie, da bør han have skolepengene igen? Hvordan kan folk med så ringe viden om økonomi sidde som afd.chef i Finansministeriet?

Kieler bør også have et minus i skudsmålsbogen fordi han ikke kender andre kilder, end de, der bekræfter ham i det han allerede ved, og ikke orienterer sig langt bredere indenfor sit fag. Når han kun bruger OECD, IMF, EU og lign., så nærmer det sig indavl. Endelig ikke noget, der kan forstyrre, eller vise nye sider af den økonomiske tænkning, fx de økonomer, der forudså kriserne både sidst i 90'erne og igen i 2008.
At Kieler ikke mener at "modellerne for dansk økonomi, hverken ADAM-modellen eller andre", har skylden for at ministeriet og regeringen ikke forudså kriserne, er intet argument. Er det, der bedste han kan komme op med?

Når jeg læser et indlæg som Kielers så tænker jeg på salig Svend Aukens ord om, at alle ulykkerne begyndte, da regnedrengene og -piger blev sluppet løs i dansk politik.

Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Finn Lindberg, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen, Tue Romanow, Jens Falkenberg, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Ole Henriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er økonomien der skal tilpasses politiken, ikke politiken der skal tilpasses økonomien.

En farlig misforståelse.

Egon Stich, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Tue Romanow, Jens Falkenberg, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Jeg vil lade læserne selv vurdere, om det var elendigt prognosemageri, når Finansministeriet ikke forudså statsgældskrisen i en række EU-lande. Og blot sige tre ting."

Der mangler da et fjerde punkt: Modellerne er baseret på en teori om, at kriser reelt ikke findes. Markederne tenderer jo altid mod fuld balance, eftersom ethvert udbud skaber sin egen efterspørgsel. Det ligger jo bag denne påstand: "Den stærke fremgang, vi har set i beskæftigelsen de senere år, havde ikke kunnet lade sig gøre på en holdbar måde, hvis ikke det havde været for de reformer, skiftende regeringer har gennemført for at øge arbejdsudbuddet." Jeg ser ikke, at der er noget som helst empirisk belæg for, at det netop er det øgede arbejdsudbud (og dermed et pres på lønningerne), som har fået beskæftigelsen til at stige. Hvad der er absolut sikkert, er, at der ikke investeres og skabes arbejdspladser, hvis der ikke er udsigt til, at der kan skabes en profit. Arbejdskraftens pris er blot en faktor. I teorien kan arbejdskraftens pris falde til 0 kr, uden at det medfører investeringer.

Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Erfaringerne viser, at reformerne øger beskæftigelsen og reducerer ledigheden som forudsat. Vi følger dem tæt. F.eks. forbliver de første årgange, der har fået en højere efterlønsalder, i beskæftigelse helt i det ventede omfang." Når krisen kradser henvises der altid til udefra kommende faktorer, som den danske regering ikke er herre over, og når det så går den anden vej igen, er det udelukkende pga. regeringens reformer. Og tænk sig at de der har fået en højere efterlønsalder helt som forudsat bliver på arbejdsmarkedet, når de har så mange andre valgmuligheder. F.eks. at sige deres arbejde op og leve for en overførselsindkomst, som bliver beskåret, hver gang der er finanslovsforhandlinger, eller leve af deres egen pensionsopsparing 6-7-8 tusinde kr om måneden for de flestes vedkommende.

Egon Stich, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Antallet af ledige (inklusive aktiverede) er nu det laveste i 40 år, bortset fra de to år 2007-2008, hvor det danske arbejdsmarked var overophedet.
Virksomhederne melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft – cirka svarende til 2005, kort før overophedningen. Trods finanskrisen og eurokrisen er beskæftigelsen nu højere end forudset i 2015-planen fra 2007.

Bag denne udtalelse RÅBER den enorme forskel på levet, oplevet virkelighed og en beregnet virkelighed i et regneprogram.
Det kan da godt være at regnemaskinenhar registreret at nogle virksomheder efterspørger special-viden. Men prøv at forklare hvad tallene betyder til de mennesker, som bliver ramt af kontanthjælpsloft og 225timersregler og nedskæringer af revalideringsmuligheder eller muligheden for at se meningen med, at de bliver hængt ud som årsagen til finansjonglørernes og skatteluskernes milliongevinster?!

Regneark - rend mig i roven !

Egon Stich, Arne Lund, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen, Tue Romanow, Jens Falkenberg og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Lige præcis, Ivan Breinholt Leth: det er efterspørgsel, der skaber udbud.

Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Når offentlige ydelser stilles gratis eller billigt til rådighed for den enkelte, kan der nemlig også være mindre tilskyndelse til at arbejde og tjene ekstra penge.”

Gratis offentlige ydelser eksisterer ikke. Hvis man ønsker at forstå den langsigtede effekt af øget arbejdsudbud (faldende løn) kombineret med færre velfærdsydelser, er USA det bedste eksempel i den vestlige verden. Siden 70erne er de amerikanske lønninger steget med et gennemsnit på under 0,5 % for ca. 60% af de amerikanske lønarbejdere. Dvs. direkte fald i købekraften for mange af dem, eftersom inflationen for det meste har ligget over 0,5 % i denne 50-årige periode. Samtidig er overførselsindkomsterne faldet. Disse amerikansk lønarbejdere, hvor af en del må regnes til den lavere middelkalsse, har svaret igen i denne periode ved først at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. Da det ikke var tilstrækkeligt forsøgte man at øge antallet af arbejdstimer ved f.eks. at påtage sig mere overarbejde eller ved at arbejde i en fast food restaurant i week enden. Amerikanerne arbejder langt flere timer om ugen end f.eks. tyskerne, men den tyske produktivitet er højere end den amerikanske.

Da det heller virkede at arbejde mere, stod den amerikanske finanssektor parat med kreditter, der jo som bekendt skabte et internationalt kaos i den finansielle sektor. Dette er den korte forklaring på, at det amerikanske forbrug har kunnet stige i en periode med faldende eller stagnerende løn og færre offentlige velfærdsydelser. En uddybning kan man bl.a. få i Robert Reich's dokumentarfilm “Inequality for All”. (Filmen kan ses på Netflix og YouTube, Robert Reich er tidligere arbejdsminister under Bill Clinton.)

Så der ér empirisk belæg for, at faldende 'gratis' offentlige ydelser kan tilskynde folk til “at arbejde og tjene ekstra penge”. Den pris man har måttet betale i USA for kombinationen af øget arbejdsudbud (lavere løn) og færre offentlige ydelser har været en finanskrise (hvor resten af verden har måttet bære deres del af omkostningerne), voldsom social udstødelse, 104 millioner mennesker, som lever under USA's officielle fattigdomsgrænse, racebaserede optøjer og et dybt splittet samfund, hvor et frustreret prekariat og en deklasseret middelklasse nu har fået deres stærke mand i form af en højrepopulistisk crackpot-præsident, som har lige så mange smarte pseudoløsninger på USA's problemer, som det politiske establishment som protesten er rettet imod.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at følge denne model i Danmark, hvis der er politiske vilje til det, og det er det, som det drejer sig om. Det er derfor ikke bare et spørgsmål om, hvem der har ret - Mads Kieler eller Jesper Jespersen – som Michael Pedersen åbenbart tror. Sagens kerne er at blotlægge, at også finansministeriets økonomiske modeller – deres inputs såvel som deres outputs – er baseret på politisk ideologi og politiske valg, og ikke på en eller anden postuleret objektiv økonomisk nødvendighed.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Sagens kerne er at blotlægge, at også finansministeriets økonomiske modeller – deres inputs såvel som deres outputs – er baseret på politisk ideologi og politiske valg, og ikke på en eller anden postuleret objektiv økonomisk nødvendighed." (IBL)

Det kan næppe udtrykkes mere præcist.

Egon Stich, Flemming S. Andersen, Randi Christiansen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvordan kan øget arbejdsudbud, dvs flere om færre job, skabe øget efterspørgsel? Kieler? Its over my head .... men nu begrænser mine regnefærdigheder sig også til almindelig købmandsregning

Egon Stich, Arne Lund, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvordan er vi nået til at embedsmænd politiserer både i udøvelsen af deres metier og offentligt.

Det troede jeg egentlig ikke var deres opgave??

Tue Romanow, lars søgaard-jensen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

HVORFOR skal folk arbejde mere? Det er fuldkommen imod vores samfundsorden, der stiler imod mindre arbejde, fordi produktiviteten øges i kraft af den teknologiske udvikling.
Problemet er den måde, produktivitet og velstand i samfundet måles på, hvor man i ramme alvor mener, at det kun er leveret arbejdstid, der har værdi. Men i virkeligheden stiger velstanden ved øget produktion ved mindre arbejdsindsats.

Egon Stich, lars søgaard-jensen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Iøvrigt: hvad betyder denne lave ledighed? Hvor mange fuldtidsjob er der tale om? Reelt kan der jo være tale om job på ganske få timer, hvor folk så måske ovenikøbet ikke kan få suppleret op.
Det er blevet noget rod på det arbejdsmarked og i det socialsystem, og det må simpelthen forenkles, og man må holde op med at have faste ideer på forhånd om, hvad målet med et forløb skal være.

Anders Reinholdt

Flemming S. Andersen
Embedsapparatet ligger i naturlig forlængelse af regeringen jf. magtens tredeling. I nutidig praksis er dette forhold glimrende belyst i Jesper Tynells Mørkelygten. Det er et demokratisk problem - særligt hvis der i befolkningen eksisterer en generel opfattelse af at embedsapparatet er nøgternt og upartisk.

Egon Stich, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Anders Reinholdt

Jeg er bevidst naiv og tror altid det bedste om mine medmennesker og at de altid gør deres job, som de skal.
Derfor spurgte jeg som jeg gjorde.
For hvis embedsmænd ikke længere er nøgterne og upartiske, hvad er de så??
Og hvis parti er det de har taget.

Husk at din bankrådgiver, kun vil dig det bedste.

For nogle år siden var Christen Sørensen ude med en kritik af vismænd og Nationalbanken, og han kunne tage finansministeriet med. All Finans/økonomieksperter kan ikke forudsige noget som helst med rimelig/anvendelig sikkerhed. Ikke engang den store finanskrise i 2007-2006, opdagede de, før vi druknede.
Finanskrisen var stærkt forudsigelig. Huspriser kan ikke i længden stige meget mere end indkomsterne. Det må ende galt, når lånene skal betales tilbage, og forbruget falder. Desværre troede bankerne at priserne kunne vokse ind i himlen og de understøttede det med lån.

Siden 1992 har det danske samfund været gennemideologiseret i neoliberalistisk retning. Derfor er alting så fuldkommen kunstigt og unaturligt efterhånden - stik imod dansk mentalitet.