Kommentar

Populisterne kæmper ikke folkets sag

Når Trump-vælgere, DF-vælgere og Brexit-vælgere defineres som folket og deres holdninger som folkelige – hvad så med alle os andre? Er vi ikke en del af folket? Er mine holdninger mindre demokratiske end Tulles?
UKIP-leder Nigel Farage var den stærkeste fortaler for Brexit – Storbritanniens udtræden af EU – men kæmpede han folkets sag?

UKIP-leder Nigel Farage var den stærkeste fortaler for Brexit – Storbritanniens udtræden af EU – men kæmpede han folkets sag?

AP Photo

26. november 2016

Nu hvor støvet har lagt sig efter det amerikanske præsidentvalg, står det klart, at populisterne ikke bare vandt valget, men også dets eftermæle.

Ligesom vi så det efter Brexit, efter DF’s fremgang ved sidste Folketingsvalg, og som vi vil se det til foråret, hvis Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg.

En særlig fortolkning af den populistiske bølge i Vesten har nemlig bredt sig blandt politikere, meningsdannere og medier på tværs af det politiske spektrum: Populisternes succes er folkets protest! Folket har fået nok af elitens teknokratiske moraliseren og globaliseringstrang. Så kan eliten lære at lytte!

Læs også: Interview med Habermas: ’Vi har brug for at løse gåden’

Som tilhænger af en generøs flygtningepolitik, mere EU og internationale konventioner sidder jeg måbende, og ikke mindst frustreret, tilbage.

Hvordan kan så mange kloge og velmenende mennesker tage denne kliché om et folkeligt oprør mod eliten seriøst? Den populistiske selviscenesættelse klinger nok smukt og demokratisk, men er dybt manipulerende – og faktisk decideret udemokratisk.

Ligefrem udemokratisk? Ja, for når Trump-vælgere, DF-vælgere og Brexit-vælgere defineres som ’folket’, og deres holdninger er ’folkelige’ – hvad så med alle os andre? Er vi ikke en del af ’folket’? Sidst jeg tjekkede, var jeg i hvert fald endnu dansk statsborger. Men er mine holdninger så ’ufolkelige’? Er de mindre demokratiske end Tulles?

Folket findes kun i flertal

Det er netop problemet med populisterne: DF og alle de andre bør selvfølgelig kritisere den siddende elite og dens politik.

Men deres kritik er farlig, fordi de hævder, at de alene repræsenterer folkets vilje, og diskvalificerer al politisk modstand fra mig og eliten som ufolkelig.

Som demokratiteoretikeren Jürgen Habermas så rammende formulerer det: »Folket findes kun i flertal.«

Med det mener han, at man skal passe på med at tale om ’et folk’ i et demokrati, fordi det undergraver selve den demokratiske grundtanke: at alle holdninger har lige eksistensberettigelse.

Læs også: Virker populisme kun på højrefløjen?

Når holdninger stemples som henholdsvis ’folkelige’ og ’elitære’, giver man populisterne mere demokratisk legitimitet end andre – for hvem vil være ’ufolkelig’ i et demokrati?

Det kan godt være, prædikatet ’elitær’ ikke begrænser min ytringsfrihed: Jeg kan stadig ytre min holdning om EU og flygtningeforpligtelser. Men hvis alle går med på legen, gør det mine ord mindre værd end Marie Krarups.

Folket er en illusion

Men er det ikke berettiget at kalde eliten ’ufolkelig’, hvis den vitterligt mangler opbakning i befolkningen? Jo, det er bare slet ikke tilfældet.

Se blot på det amerikanske præsidentvalg. Her udgjorde det oprørske ’folk’ (Trumps vælgere) altså ikke mere end en fjerdedel af den amerikanske befolkning. Der var oven i købet to millioner flere With Her, hvilket gør den ’elitære’ Hillary til den præsidentkandidat i USA’s historie, der har fået flest stemmer – næst efter hendes partner in crime, Barack Obama. Tilmed er Obama-elitens approval ratings skyhøje.

Eliten mangler bestemt ikke folkelig opbakning. Det samme er i øvrigt tilfældet herhjemme. At kalde populisternes vælgere og holdninger ’folkelige’ er derfor i bedste fald en manipulerende overdrivelse og i værste fald en lodret løgn.

Et andet, mere moralsk, forsvar går på, at populisterne tager de svages parti og sætter fokus på det ’tavse flertal’ af jævne borgere, der føler sig overset af politikerne. Er det ikke en fair sag? Måske. Men det er håbløst at karakterisere populisternes vælgere som svage.

Læs også: Trump leverer den populisme, demokratiet har manglet så længe

I modsætning til mainstream-mediernes analyser har de ikke nogen entydig social profil. Og skulle man endelig hive nogle fællestræk ud af det nylige præsidentvalgs exitpolls, havde Trumps vælgere generelt højere indkomst end Clintons. Desuden var de hvide og mænd. Hvis de udgør ’folket’, så har jeg ærlig talt ikke meget til overs for ’folket’. Det er ikke en vred underklasse undertrykt af en teknokratisk elite. Det er, om noget, en bagstræberisk social overklasse, der klamrer sig til sine privilegier.

Derfor må vi gøre op med det populistiske spin én gang for alle. Først og fremmest ved at vi andre ikke lader os slå ud af de populistiske prædikater ’folk’ og ’elite’, men minder populisterne (og os selv) om, at ingen borgere eller holdninger er mere ’folkelige’ eller ’demokratiske’ end andre.

Og vigtigst af alt må vores politikere holde fast i, at folket kun findes i flertal og stoppe med at please den minoritet, der udgør populisternes vælgere, på bekostning af flertallet.

Christoffer Hentzer Dausgaard blev student i sommer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans-Micael Søndergaard
  • Olaf Tehrani
  • Benno Hansen
  • Henriette Schwarz
  • Marie Jensen
  • Espen Bøgh
  • HC Grau Nielsen
  • Hans Larsen
Hans-Micael Søndergaard, Olaf Tehrani, Benno Hansen, Henriette Schwarz, Marie Jensen, Espen Bøgh, HC Grau Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg finder den omfattende brug af ordet "Populisterne" kvalmende.
Ynkeligt og nedladende forsøg på at nedvurderer vælgeres demokratiske ret til at stemme ud fra holdninger og virkelige erfaringer.
Fra Animal Farm: "Alle dyr er lige, men nogle mere lige end andre"

Jakob Bonde, Torben Skov og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Christoffer Hentzer Dausgaard

Toke og Egon:
For god ordens skyld benytter jeg mig af en definition af 'populisme' (Jan-Werner Müller), der definerer populister som politikere/partier der hævder at være de eneste repræsentanter for 'folket' eller 'det sande folk', hvorfor al politisk opposition afvises som illegitim, 'elitær' eller amoralsk. Man kan sagtens vælge at bruge en anden definition (Toke, det lyder som om du mener at populister er politikere der lytter til bestemte vælgergrupper? Efter min mening en definition, der er lidt for bred til rigtig at være brugbar i en analytisk sammenhæng) - hvilket i og for sig er en interessant diskussion isoleret set. Jeg synes bare denne definition er særlig brugbar fordi den klargør, at selve kritikken af eliten (f.eks. EU, globaliseringsvenlige partier etc.) er ganske legitim (hvilket den jo bør være i et demokrati!) - hvorfor jeg er helt uforstående over for dit mærkelige udfald, Egon - men at den først bliver problematisk og 'populistisk' når man hævder at repræsentere det 'sande folk' og kalder politisk opposition (der jo er lige så legitim) for 'elitær'. Det er en demokratisk uskik.

Sune Olsen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar

Christoffer Hentzer Dausgaard

Jeg tror du skal gå lidt mere forsigtigt til værks med såvel Habermas som Jan-Werner Müller, for den gamle læresætning gælder stadig; "man skal ikke tro på alt hvad der står i avisen"!

Den amerikanske valgmetode er i følge amerikanerne selv "verdens bedste system"(??), og de vil næppe ændre på det i guds eget land, og så kan vi sgu mene om det hvad vi vil, men det flytter intet - overhovedet intet!

I dagens politiske optik er "et folk"(i Danmark f.eks.) der hvor der kan samles 90 mandater om noget i folketinget, så hvad Habermas mener syntes ret ligegyldigt og teoretisk, hvilket kan være så rigtigt som noget, - men uden værdi i politisk henseende og spil.

Ved folketingsvalg eller andre folkevalg hvor et flertal - 51 % mod 49 % - for eller imod noget er vinder, så er det et flertal og hvem der så er populister er totalt ligegyldigt, men taberen kan ikke med god ret beskylde vinderen for populisme eller omvendt hvor udfaldet havde være modsat.

De 49 % kan så tale om flertals diktatur lige så meget de vil, men det ændre ikke noget, for nu har vi engang valgt den valgmetode som den rigtige, og de 51 % er så "folket"!

Heroverfor står taberen og skal forklare sit nederlag, men også fralægge sig skylden for nederlaget, og her skal der bruges undskyldninger eller beskyldninger.

Det sidste er det vi ser for tiden i stride strømme, men det ændrer ikke resultatet.

Der kan skråles op om populisme, forførte af demagoger, Putins nyttige idioter, tage patent på at være folket,og alskens andre skældsord og mulige fortolkninger, men det ændrer ikke på utilfredsheden eller virkeligheden - taberens fortvivlede råb og skælden ud gør ham alligevel ikke til vinder.

"Populismen" eller hvad vi nu skal eller vil kalde måden retorikken benytter sig af fra en gruppes side, har intet fast opholdssted(hjem), - den findes derimod overalt i samfundet, også når du køber en gryde eller en tandbørste, sælgerens anprisninger er jo populisme i mange tilfælde.

Når eliten i medierne bruger disse undskyldninger / beskyldninger før et valg, nogle gange endda "vedlagt" trusler om eftervirkningerne - "ved det forkerte valg", så er det vel i grunden også populisme.

En populisme der dybest set handler om at styre valgets udfald efter de meninger de har om hvad der er rigtigt udenom folkets rettighed til selvstændig stillingtagen, og det er et udtryk for elitens behov for at styre efter eget motiv og ønsker i eget perspektiv og ikke i nogen andres perspektiv.

Må jeg her minde om dengang vi stemte om tilslutning til EUROen, som vi stemte imod trods alle elitens trusler om helvedes porte ville åbne sig hvis ikke vi stemte for EUROen, så gik livet alligevel videre efter vi havde stemt NEJ.

For ikke så længe siden læste jeg nogle økonomer havde regnet på netop dette emne, og var kommet til resultatet, at det havde været til fordel for Danmark af stemme NEJ til EUROen!?

Af andre store populistiske fejltagelser kan nævnes "operahuset i Sidney" af Jørn Utzon, som en populistisk australsk politiker slog sig op på, ved at hævde der ikke var penge til, selv om det var løgn blev byggeriet ikke færdiggjort trods det, at det nationale lotteri havde flere mia. i overskud til færdiggørelsen efter Utzons tegninger. - Det bliver det så nu!

En helt anden slags politisk populist var Joseph McCarthy, med de forfærdelige og rædselsfulde forfølgelser af amerikanske borgere, og hvor hædersmanden Ronald Reagan i det skjulte sendte mange kollegaer i unåde under kommunistforfølgelserne der dengang fulgte.

Populismen kommer vi næppe af med, og den skyttegravskrig den medfører heller ikke, derfor er udbredt viden til folket så vigtigt ligesom deres ret til selvstændig stillingtagen til det der er deres virkelighed fra hverdagen.

Hvis alle holdninger er legitime hos alle, så er alle gensidige beskyldninger og undskyldninger også legitime, men så er beskyldninger og trusler indbyrdes før afstemninger er vel også legitime uanset hvem der kommer med dem.

Jakob Bonde, Egon Stich og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Christoffer Hentzer Dausgaard

Espen, to ting:
1. Læs min ovenstående kommentar. Så tror jeg du vil forstå min brug af 'populisme' og hvorfor det er uhensigtsmæssigt at bruge 'populisme' om enhver form for (subjektivt opfattet) offentlig manipulation/vildførelse (som jeg tror du gør?).

2. Du angriber en stråmand med dine argumenter for, at de 51% har den demokratiske magt (men jeg må forresten lige minde om, at populister i næsten alle lande er i mindretal - bl.a. herhjemme og i USA). Ved at kritisere populismen (igen jf. min definition) sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved vores valgsystem eller magten hos de 51%. Det er ikke, som du antyder, bortforklaring af politisk nederlag, men kritik af en bestemt måde at føre politik på, hvor politiske modstandere (bl.a. med mine holdninger) diskvalificeres som 'elitære' og illegitime fordi de ikke deles af 'folket' (hvad end dette er i flertal eller mindretal (hvilket det som sagt er i de fleste tilfælde)). Deres holdninger og deres vælgeres eventuelle frustrationer er selvfølgelig helt legitime ligesom alle andres. Men at diskvalificere modstanderens holdninger som 'ufolkelige' fordi de f.eks. pro-globalisering er ikke en demokratisk måde at føre politik på. Derudover må jeg minde om, at 'folket' ikke er de 51%, men de 100%. 51% er en majoritet.

Sune Olsen, Hans-Micael Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har følgende kommentar til denne her artikel:

1) Ja, de personer, der stemte på Trump havde og har en højere indkomst end de personer, der stemte på Clinton, Hillary. Hvorfor? Fordi de mest kom fra den hvide middelklasse, eller måske mere korrekt, den lavere middelklasse, der lige er klatret op over fattigdommen, og nu er bange for, at Clinton, Hillary vil tage det hele fra dem igen. Den hvide middelklasse i USA har altid tjent mere end den den amerikanske underklasse, som består af minoriteter som sorte, latinoer/hispanics, og andre indvandrere fra andre dele af verden, f.eks. Afrika mm.

2) En del kvinder i de amerikanske forstæder stemte faktisk på Donald J. Trump som præsident - fordi de ikke kunne udstå Hillary R. Clinton! De var faktisk mere enige i Trumps økonomiske politik mm. end med Clintons politik udi det samme emne; ofte fordi de var gift med mænd, der havde egne forretninger og firmaer mm.

3) Nej, vrede hvide mænd fra den amerikanske arbejderklasse og lavere middelklasse er IKKE en social overklasse! De vrede hvide mænd fra den amerikanske arbejdeklasse og lavere middelklasse samt kvinder i de her (sociale) klasser føler sig altså røvrendt (ja, undskyld sproget, men nogle gange må der bare de her stærke ord til!) af både det republikanske parti og af det demokratiske parti i USA!

De ser Trump som en outsider i alt det her, de føler at han ikke er en del af det amerikanske politiske og økonomiske establishment i USA, at han kan rydde op i korruption, vennetjenester mm. som de føler hersker i Washington, D.C. (at hans udnævnelser af folk til hans regering i USA mere ligner same same - altså belønning af loyale folk og folk der har gjort ham særlige tjenester er en andne sag!). Det her handler om, hvad folk i den lavere middelklasse og arbejderklassen i USA føler, ikke hvordan tingene faktuelt og objektivt er.

4) Jeg ved ikke, om Trump har hævdet, at han forstod folket, eller har ment, at kun ham og netop repræsenterede folket. Det erindrer jeg ikke at have hørt ham sige, men jeg har hørt ham sige:
"I love the poorly educated." Hvorfor han sagde det, aner jeg intet om, men jeg kan forstå, hvorfor netop de ord fandt og vandt genklang hos mange i den lavere middelklasse samt i arbejderklassen i USA....fordi her følte de, at der var en mand, der forstod dem, og viste empati for deres smerte....den smerte som de mente corporate america (altså de store globale selskaber) havde påført dem....ved at lukke fabrikkerne i deres byer, flytte produktionen væk fra deres byer mm. Og som lyttede til dem, havde empati med dem, og lovede dem, at produktionen ville komme tilbage igen.....

5) Det er den underliggende præmis i Trumps slogan: Make America great again - som det var i 1950erne, 1960erne og 1970erne samt 1980erne.....en tilbagevenden til et samfund, baseret på borgerlige dyder som hårdt arbejde, ærlighed og kristendom. Groft sagt: Hvor en mand var en mand og en bøsse et skydevåben!

Jakob Bonde, Egon Stich og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Christoffer Hentzer Dausgaard

1)
- Intet eller ingen er subjektiv/t, det er en illusion at tro på, og her ligger din første fejl i din opfattelse.

2)
Dit argument om jeg bruger "stråmand" viser du ikke har forstået emnet du gerne vil skrive om.

"men jeg må for resten lige minde om, at populister i næsten alle lande er i mindretal", vil du dermed påstå og underkende flertallet som populister, der stemte England ud af EU, - arh, den køber jeg altså ikke, og jeg må tilføje du er meget langt uden for virkeligheden i din argumentation, og viser du har dømt dem for noget andet, som du i "din objektivitet" mener er rigtigt, og dermed diskvalificerer deres opfattelse!

"Det er ikke, som du antyder, bortforklaring af politisk nederlag, men kritik af en bestemt måde at føre politik på, hvor politiske modstandere (bl.a. med mine holdninger) diskvalificeres som ’elitære’ og illegitime m.m.. ....", jamen gør det rigtigere at modparten kalder de andre for; "populister, Putin nyttige idioter, forførte af demagoger", og som diskvalificerer deres mening?
- Den ensidige offerrolle du så gerne vil fremhæve(ovenfor i citat), mod din og andre ligesindedes opfattelse, må vel så også gælde omvendt, som en lige rettighed, eller er der noget galt!?

Du behøver ikke belære mig om "folket" er 100 %, og ikke de 51 % viser din middelmådighed, det burde du have indset jeg selvfølgelig ikke troede, med udmærket allerede vidste selv.
- Det er primært kun i totalitære systemer der er 100 % tilslutning fra vælgerne.

Du roder rundt i noget du tilsyneladende ikke selv forstår helt, - men prøv lige at læse mit indlæg igen, for her fastslår jeg netop at "populisme" ingen eller intet fast hjemsted har, men kommer fra alle sider i samfundet, hvor alle er lige objektive og samtidig også lige subjektive, og de gensidige beskyldninger om ejer retten minder om de to lopper der skændes om hvem af dem der ejer hunden.

Christoffer Hentzer Dausgaard

Espen:

1. "Intet eller ingen er subjektiv/t, det er en illusion at tro på" jeg tror vi får svært ved at diskutere yderligere ud fra den temmelig dogmatiske antagelse.

2. populister i mindretal: det var et mindretal af den britisk befolkning der stemte for Brexit - men selvfølgelig et demokratisk flertal formelt set (fordi flertal af stemmer). Dette ene eksempel beviser dog ikke noget; globalt er opbakningen til populistiske partier stadig i mindretal. Det rokker ikke ved min argumentation.

3. ud fra min definition af 'populisme' (og ikke din, som jeg ikke helt forstår) diskvalificerer jeg ikke nogens mening/holdninger ved at kalde dem populister (og har intet sted kaldt nogen for "Putin nyttige idioter" eller "forførte af demagoger"?). Alligevel er det en grundlæggende (misforstået) antagelse for din argumentation. Jeg holder netop fast i (og jeg ved ikke hvordan du kan blive ved med at overse det) at populisternes holdninger er helt legitime - også den holdning der f.eks. bragte UK ud af EU. Den er helt legitim ligesom alle andre holdninger. Jeg kritiserer noget der IKKE har noget med deres HOLDNINGER at gøre, nemlig deres italesættelse af deres vælgere ('folket') og deres politiske modstandere ('eliten') - retorik som Trump, Le Pen, DF, Farage etc. gør flittigt brug af - fordi, som jeg argumenterer for i artiklen, det er en demokratisk uskik.

3. du må undskylde, hvis min kommentar om folket vs. majoriteten var provokerende - det var helt reelt sådan jeg opfattede dine formuleringer: "I dagens politiske optik er "et folk"(i Danmark f.eks.) der hvor der kan samles 90 mandater om noget i folketinget" og "De 49 % kan så tale om flertals diktatur lige så meget de vil, men det ændre ikke noget, for nu har vi engang valgt den valgmetode som den rigtige, og de 51 % er så "folket"!

4. jeg forstår ikke hvorfor du har brug for at være så nedladende i dit sprog.

5. jeg tror ikke jeg/vi får noget/mere ud af denne diskussion.

Christoffer Hentzer Dausgaard

Årh, du var nu ikke selv for fin i kanten i dit svar til mig.

Men Ok så må vi have skeen frem igen.

Vi er tre mand, dig, mig og Ole, og Ole spørger dig og mig; "hvilket firma Nike eller Addidas" laver objektivt den bedste løbesko"?

Du svarer; "det gør Addidas", og jeg svarer; "det før Nike", og nu har vi så begge svaret Ole objektivt.

- Hvem af os ejer nu retten til objektiviteten som Ole skal tro på?

At Adidas er bedst kan man jo kun bevise i form af sammenlignende test, hvor den viser sig bedre end Nike. Deri findes objektiviteten.

@ Steffen Gliese

Det objektive svar til Ole må da være han skal selv gå rundt og prøve alle mærker i butikkerne, og finde det mærke hans skrållede tæer og fødder befinder sig bedst i. uanset om det er Nike, Addidas, Star, Champion eller noget helt andet mærke.

Det kan i øvrigt så også være sådan, at Ole vælger et lidt ukendt mærke "RUSH" alene fordi han har forkærlighed for navnet/logoet eller noget andet, det giver ham et kick, - så må hans skrållede tæer og fødder sgu finde sig i det.

Min egen lille fis i den anledning er, lommeregnere, - navnet "Texas Instruments" virker så stærkt på mig, at ikke kunne drømme om at købe en HP lommeregner, til trods for de laver nogle helt fantastiske lommeregnere.
- Her er objektiviteten jo helt klart tilsidesat, og jeg tror da ikke på jeg er den eneste der har det sådan når jeg skal vælge en brugsartikel.

@ Christoffer Hentzer Dausgaard

Jeg skal beklage fejlen i tidligere skriv: "ingen og intet et subjektiv/t" , der skulle naturligvis have stået "objektiv/t", og det måtte du gerne have rettet mig i, men også indset det naturlige i fejlen.

@ Karsten Aaen

Der er tusind hvis ikke en mio. grunde til Trump vandt valget, men det der måske var det vigtigste var vel trætheden over det politiske establishment manglende formåen at styre mod fælles mål for et land og et folk, og ikke kun for en elite, der kunne betale for det de ville betale for og have politisk.

Den mulighed havde masserne ikke, og så kom protesten via stemmesedlen, ganske som vi så det med Brexit.

Hvad der venter i EU ved vi endnu ikke, men et blik ud over det politiske landskab og protesterne rundt omkring i landene såvel politisk eller blot i protestgrupper på gaden lover ikke godt for EU's fremtid, - for hvordan får vi samlet EU igen hvis det hele splittes, og hvem vil tro på det vil blive anderledes i en ny version?

Kampen om magten sker med sandheder og usandheder fra alle sider, men det er blot ikke altid kampen om magten der argumenteres for, - men retten for nogle til et livs identitet i den del af samfundet de befinder sig i, for at være en del af noget i stedet for ikke at være nogen eller noget, men blot skubbet til side.

At EU har et problem står klart, men er politikerne villige det, og kan indse det rigtige i det skal rettes og vil de det, - er det store spørgsmål?

Et parti holder møde pga faldende mandattal i meningsmålingerne. De holder møde.
En del mener - vi må gøre noget. Hvad med at ændre lidt på ...........
Den anden del mener - nej, vi mener, det vi mener - ingen ændringer.
Og lige om lidt er der valg.

Toke Andersen:
Hvad vi skal kalde dem?
Det ved, tør, jeg ganske enkelt ikke udtale mig om.
Kald dem, hvad du vil.
Nej, det jeg protesterer imod er det forbandede Nysprog, burgøjserklassen, inc. politikerne, har tillagt sig. Ud fra den betragtning, at "underklassen" er dumme nok til ikke at lugte lunten.
Papagøjesnak i stedet for ærlig dialog.
Det er b.la. her, "udfordringen" papagøjesprog for det danske ord Problem, ligger.

Christoffer Hentzer Dausgaard:

Jeg forstår, hvad du mener.
Problemet ligger, for mig at se, i at diverse såkaldte "meningsdannere" politikere osv, bevidst anvender omtalte ord som led i et pågående forsøg på at fordumme befolkningen.
Ganske efter "Nysprogs modellen".
For år siden, i et andet system, anvendtes anvendtes f.ex. ordet "Folkeforfører" med samme formål.
Nemlig at defamerer store dele af befolkningen.

@ Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Grundproblemet ligger vel egentlig i ordet "populisme", der i sig selv intet siger om noget reelt, - men er en slags anklage mod en anden part, som så foreholdes hvad anklagens indhold er, og der ligger noget Kafkas i den form for anklager.

Det er altså et tomt udsagn, der på den ene side skal udstille modparten der ikke kan forsvare sig imod anklagen "populisme", der er uden indhold, men alene udstiller vedkommende som utroværdig, men ikke på noget reelt punkt der kan gives modsvar på eller tilbagevises med nogen facts om noget som helst.

- En særdeles raffineret form for retorik imod den anden part, og overfor folket og imod reel oplysning.

Imidlertid er brugen af ordet imod en anden part i sig selv populisme, endda den første(sten der kastes) af populisme fordi den forsøger at inddrage andre i sin holdning/opfattelse/mening uden reelt indhold om årsagen.

Tidligere præsident brugte udtrykket "det store tavse flertal", som legitimering for sin person som præsident og hans politik engang, - men desværre vidste det store tavse flertal bare ikke det var dem.

"
Den kunne måske belyses ved dette udmærkede citat fra Daniel Patrik Moynihan:

"You are entitled to your own opinion, but you are not entitled to your own facts."
"

- Mon den holder i vort postfaktuelle samfund i dag?(hvor der ingen grænser syntes at være)

Søren Kristensen

Hvis Trump var en rigtig populist havde han fået et flertal af stemmerne og hvis han tog konsekvensen af sine egne ideer havde han ikke accepteret valgresultatet, af samme årsag.

Populisme er stadig blot et forsøg på udskamning af et segment / en politiker af anden politisk observans end din.

Hans-Micael Søndergaard

Christoffer Hentzer Dausgaard Der er nok alligevel håb for Danmark. Tak for et godt indlæg i debatten. Det er ligeledes fint, at du tager dig tid til at svare på de mange kommentarer :) I min definition er populister, kulturløse. I den betydning at de altid opfatter kultur som et tag-selv-bord, hvor de kun inddrager det der passer ind i deres narrativ. Populister er de, der kun appellerer til vælgernes følelser, vrede, had og foragt for de ufolkelige og elitære, de der bruger overdrivelser, løgne, de der finder på lette løsninger på komplekse problemer, finder skurke og syndebukke, de der svælger i at nogle er ofre for ansigtsløse trusler og konspirationer! Så til alle de mere eller mindre professionelle apologeter for DF vil jeg bare sige, tiden vil vise, at jeres bagstræberiske politik ikke giver svar på, hvordan vi skal lede Danmark ind i fremtiden! https://hansmicaelblog.com/2016/11/21/social-og-etnisk-apartheid-i-danmark/ https://hansmicaelblog.com/2016/09/08/de-autoritetstro-har-mistet-deres-...

Espen Bøgh:

"Grundproblemet ligger vel egentlig i ordet "populisme", der i sig selv intet siger om noget reelt, - men er en slags anklage mod en anden part, som så foreholdes hvad anklagens indhold er, og der ligger noget Kafkas i den form for anklager."

Hvis begrebet er defineret sagligt, som det f.eks. er i pågældende tilfælde hvor Christoffer Dentzer Haugaard har gjort det klart at han har anvendt Jan Werner-Müllers definition, så siger det jo masser om noget reelt.

Og på trods af at definitionen er veldokumenteret, du kan nemt forholde dig til den og anvendelsen af den i pågældende artikel, så bliver du ved med at påstå at begrebet intet betyder. Det er jo en lidt "hvis det er fakta så benægter jeg fakta" fremgangsmåde, som gør dig meget tung at danse med i en diskussion.