Kronik

Redelighed og rotter

Når en folketingsformand bliver animalsk
4. november 2016

Pia Kjærsgaard skylder en forklaring om folkene i den rotterede, som hun mener er et passende navn til EU-Parlamentet.

Når folk af formandens støbning kommer ind på det animalske, sker det som regel ved brug af et overskueligt antal arter: gnavere, slanger, drøvtyggere og torsk.

Folketingsformandens rotterede har sine historiske rødder. Formentlig er hun langtidspåvirket af en enkel, men fremtrædende mand (dyrlæge) og partifælle i Fremskridtspartiet, Kjærsgaards politiske udgangspunkt.

Dyrlægen dengang mente til manges ubehag, at danske muslimer formerer sig som rotter. Dette synspunkt delte den senere partiformand og nu folketingsformand, men ændrede rotter til mere indtagende kaniner. Meningen gik ikke tabt af den grund.

Rent bortset fra udsagnets musikalitet, var det også falsk: indvandrere allerede af første generation accelererende i anden- og tredje bragte sig hurtigt i overensstemmelse med det nye hjemlands mere beskedne formeringsrate.

I øvrigt til skade for befolkningstallet. De færreste danske borgere formerer sig i demografisk rimeligt omfang.

Raten hænger sammen med børnebegrænsning, kvinders karrierekrav, samt højere uddannelse, hvilket på lidt længere sigt kan betyde Dansk Folkepartis undergang og parlamentsformænd af Kjærsgaards kaliber som en kuriositet fra en dunkel fortid.

Men det er en anden klumme.

Skadedyr i propaganda

Nu er denne kategori af erklæringer: At (andre) mennesker formerer sig som rotter og kaniner eller den nylige rotteredesammenligning om EU næppe fremsat på en oplyst baggrund. Det ville heller ikke ligne Pia Kjærsgaard.

Generaliserende udtalelser på klos hold af det misvisende samt diskriminerende udsagn i kategori med løgnagtigheder sigter oftest mod at ophøje den ringeagtende, der ringeagter andre og anfægter enkeltpersoner eller befolkningsgruppers omdømme. Det hænder for at bortlede opmærksomheden fra egne affærer.

Standardtaktik for folk uden skrupler.

Under risiko for misforståelser trækkes nu nazikortet:

Konsekvent anvendtes skadedyr i nazistisk propaganda i Der Stürmer og andre beslægtede publikationer. Berygtet – foruden spillefilm de såkaldte Tendensfilm, hvor symbolikken var tung – kan fremhæves de antisemitiske, regimeunderstøttende propagandastrimler fra UFA postulerede som dokumentarfilm: Der Ewige Jude fra 1940, hvis indhold giver sig selv i dens umenneskeliggørelse af de tyske jøder, optakten til de forestående massedrab; kortfilmen: Erbkrank fra 1936 og den længere: Opfer der Vergangenheit fra 1937, hvis mål begge var at forberede tyskerne på ’medlidenhedsdrab’ Euthanasie af psykisk syge, synligt handicappede voksne og børn og evne- og åndssvage.

I begge film vises skadedyr som gennemgående metafor for de mennesker, man ville til livs. Tilbagestående, hjælpeløse og invalider tærede som rotter på den tyske nations ressourcer uden tanke for folkefællesskabet i den nationale eksistenskamp.

Derfor var det en pligt at bortskaffe disse omkostningstunge, udsigtsløse individer, der ydermere formerede sig som de skadedyr, man præsenterede i filmene. Regimet gjorde fædrelandet en tjeneste, også de arveligt belastede, die Erbkranke ofre for fortiden og Weimar-republikkens dekadence ved at slå dem/skadedyrene ihjel.

Jøden som rotte var i nazisternes raceterminologi nærliggende: Jøder holdt sammen med andre jøder og opererede i flok, altid i flok, sluttet sammen i ghettoen under skumle forhold, der ikke tålte dagens lys, hvor de rub og stub åd rigtige tyskeres mad, forurenede brøndene og sked på resten. Sådan var det.

Men så kom det store øjeblik: Som sendt fra himlen nedsteg Hitler og hans raske svende og ryddede op – absolutistiske mennesker og totalitære systemer taler altid om at rydde op – slog hul i det tærede murværk, så uhumskhederne kom frem i lyset: dér sad rotterne i deres rotterede, Rattenloch, og så var det bare om at tage fat.

Såfremt tyskere med vanlig tillid til EU, eksempelvis folk på formandens alder og ældre, bliver bekendt med den danske parlamentsformands udsagn, er det næppe noget, de bryder sig om at blive mindet om og fremmer næppe begejstringen for det lille land mod nord og dansk ost.

Dehumaniseringen er det afgørende i denne kommunikationsform: det dumme svin, den store ko, den lede slange; udtryk, der reducerer det menneskelige, men som nu engang benyttes i en snæver vending og lukker dampe ud. Og så er dét glemt. Mand og mand imellem.

Ord skaber handling

Anderledes på det officielle plan. Rotteredeudsagnets ophav i midlertidig position som Folketingets formand anvender på sin nations vegne et udtryk, som hun ikke ville drømme om at hæfte på sine egne partifæller, skønt Dansk Folkepartis top unægteligt frister til brugen af stærke ord.

Ord skaber handling, sproget former mentaliteten. Ordets frihed er ikke absolut, som nogen tankeløst hævder, især når det ikke går ud over dem selv. Ordet er ansvarspådragende. Jo højere oppe i systemet des mere fordrer ordet omtanke – ikke mindst når målet for spydigheden: rottereden i EU lige er blevet snydt af ens egen sammenspiste flok så vandet drev.

Udsagnets betydning og konsekvens, hvad enten i den konkrete rotterede eller i formandens distræte læsning med tilbagevirkende kraft af ordbogens sekundære betydning: et faldefærdigt hus fyldt med rotter, anslår måske først en streng af forståelse: hvor groft det er at udstyre legale institutioner med nedværdigende benævnelser, hvis man her og nu giver sit besyv med: At alle ord i denne klumme utvivlsomt er som at kaste perler for en so.

Skrevet i det forfængelige håb, at Folketingets formand i sit stille sind, når hun således bliver sat som adressat for et utilstedeligt, foragtende udtryk, indser, som præsidiet på et møde i nær fremtid utvivlsom forsøger at få hende til, hvor groft hun har griset sin egen rede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Arne Sejersen
  • Tino Rozzo
  • Erik Pørtner Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Malan Helge
  • Hans Larsen
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Ole Arne Sejersen, Tino Rozzo, Erik Pørtner Jensen , Torben K L Jensen, Malan Helge, Hans Larsen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer