Kronik

Jeg vil stå ved min sociale arv – ikke bryde med den

Jeg har altid længtes sådan efter den dag, hvor nogen ville kalde mig mønsterbryder. Men nu, hvor de gør det, vrider det sig i mig. For jeg er blevet til noget i kraft af min opvækst, ikke på trods af den
Det er så forbandet ambivalent for mig at blive kaldt mønsterbryder, for det har jo hele vejen været mit mål at bryde mønstret, skriver Freja Troelsen.

Det er så forbandet ambivalent for mig at blive kaldt mønsterbryder, for det har jo hele vejen været mit mål at bryde mønstret, skriver Freja Troelsen.

Sigrid Nygaard

19. november 2016

Jeg er flere gange blevet kaldt mønsterbryder. Forleden dag sad jeg hos min jordemoder, og efter en snak om opvækst, vilkår og værdier bad hun mig klappe mig selv på skulderen. »Tillykke, du har brudt den sociale arv,« sagde hun.

Og selv om det naturligvis er rart med anerkendelse, var der alligevel noget, som vred sig i mig, som jeg sad der og klappede mig selv på skulderen en højlys efterårsdag. Jeg skammede mig og følte mig pinligt berørt. Og jeg blev ked af det.

Det har været mit livs kamp – at bryde den der sociale arv. Jeg har været familiens håb og følt presset hver eneste dag – som en smerte i maven og en unaturlig bevidsthed om mit eget åndedræt. Og jeg fandt først ro, da jeg begyndte at acceptere min sociale arv – i stedet for at prøve at bryde med den og tage afstand fra den.

For lige meget hvor hårdt jeg kæmper imod, er jeg et produkt af min sociale arv, og det vil jeg altid være. Den er i mine værdier, mine tanker og processer. Den er i mine minder, i min mors varme arme.

Klirrende Netto-poser

Jeg er fra et sted, hvor Brøndby-flaget hænger fra flagstængerne i de små gårdhaver. Et sted af beton, stisystemer, socialdemokratiske værdier og klirrende gule Netto-poser. Et sted, hvor man kender sine naboer og hilser på Stefans far nede foran kiosken. Et sted, hvor naboens dreng spiser med tre aftener i træk, fordi ingen ved, hvor hans mor er. Et sted, hvor man ikke stiller for mange spørgsmål.

Min mor var alenemor til tre. Vi havde alle den samme far, men ikke en vi så meget til. »Det er nok for det bedste,« sagde min mor, men jeg husker tydeligt følelsen af at blive brændt af.

Jeg lærte hurtigt, at bare fordi han havde sagt, at han ville hente os, betød det ikke, at han ville gøre det. Men hver eneste gang håbede jeg så inderligt, at han ville. Når han ikke gjorde, græd vi i mors arme og brugte hele dagen side om side, hånd i hånd. »I vil altid kunne regne med mig,« sagde mor, og det havde hun ret i.

Hun havde det ikke nemt. Hun havde flere job på samme tid for at komme af med den narkogæld, vores far havde efterladt hende med, og hun kæmpede bravt kampen mod et knust hjerte og bristede drømme.

Om aftenen kunne man høre hende græde i soveværelset i rækkehuset med de papirstynde vægge, og mine søskende og jeg lå i vores køjesenge og aftalte, at vi ville prøve at være nogle nemmere børn i morgen, og næste dag ville vi servere hende morgenmad og sort pulverkaffe på sengen og inderligt håbe, at hun ville have en af de dage, hvor hun smilte. Vi ville gøre alt for vores mor, for hun gjorde så forbandet meget for os.

Afgørende værdier

Det er nok derfor, det vrider sig i mig, når jeg nu får tildelt mærkatet mønsterbryder – når jeg hører, at jeg er kommet så meget længere end mine forældre, at jeg har brudt den sociale arv. Jeg har ikke brudt den sociale arv.

For selv om jeg hverken tæller ned til derby på stadion i mine opdateringer på Facebook, har narkogæld eller diagnoser, så ville jeg ikke være den, jeg er i dag, uden netop min opvækst, og jeg er nået hertil, hvor jeg er i dag, primært på grund af empati, et klogt hoved og en god portion viljestyrke – alle værdier, som har været mig tildelt i min opvækst.

Jeg har som barn bekymret mig meget mere om penge og mine forældres velbefindende, end noget barn har godt af, og jeg var i en meget tidlig alder klar over, at mine søskende og jeg ikke havde de samme vilkår som de fleste. Hverken dengang eller nu.

Men vi har haft hinanden, og midt i de til tider farveløse omstændigheder har vi haft kærligheden og sammenholdet, og et rum, hvor der var plads til at tro på sig selv, og hvor drømme ingen grænser kendte.

»Du kan gøre, lige hvad du vil,« har min mor sagt til mig så mange gange, at jeg til sidst har troet på det. Jeg har som publikum på forreste række været vidne til, at min mor gang på gang har samlet sig selv op fra selvmedlidenhed og tomme rødvinsflasker og er kommet videre i livet. Det er min sociale arv, og den vil jeg være ved – ikke bryde med.

Hovedløs høne

Det er så forbandet ambivalent for mig at blive kaldt mønsterbryder, for det har jo hele vejen været mit mål at bryde mønstret. Jeg har rendt rundt som en hovedløs høne og troet, at jeg skulle alt muligt i min desperate iver efter at gøre noget med mit liv – blive til noget.

Jeg har tvunget mig selv igennem uddannelser bare for at bevise, at jeg kunne, og fuldstændigt glemt mig selv i det. Og jeg har sådan længtes efter den dag, hvor nogen ville kalde mig mønsterbryder, hvor nogen ville anerkende, at jeg har gjort noget med mit liv. Men det betyder ikke længere det samme for mig.

I al vores snak om den sociale arv og mønsterbrydere glemmer vi noget vigtigt. Vores fokus er på det, der kan måles og vejes, status og penge, og vi glemmer det, der i virkeligheden betyder noget: om vi er vokset op og blevet nogle sunde, fornuftige og kærlige mennesker, som trives i tilværelsen. Det er i sandhed det vigtige. Og det har også jeg til tider glemt, fordi jeg har troet, at det handlede om noget andet.

I virkeligheden handler det jo bare om at kunne mestre sit eget liv på sin egen måde – mønsterbryder eller ej. Især i ordet ’bryde’ er der noget, som gør mig meget ubehagelig til mode. Uanset hvilke vilkår og ressourcer, vores forældre har haft – eller netop ikke haft – så må det anerkendes, at langt de fleste forældre har ønsket det bedste for deres børn og gjort deres bedste med det, de havde at gøre med.

Og lad os nu skide på det rigtige modetøj, eksotiske ferier og restaurantoplevelser i weekenderne. Det er fint, men det er ikke det, der er vigtigt.

Når vi vælger at anvende ord som ’bryde’, så tager vi automatisk afstand fra vores forældre og vores baggrund, og det bliver lige pludselig ens helt egen fortjeneste at have brudt den der sociale arv. Det bliver lidt sådan en »tillykke, du fik tildelt ingenting, men fik alligevel noget ud af tilværelsen«-retorik, og det er virkelig ærgerligt.

Fokus er det helt forkerte sted, for det vil altid være omsorgen, anerkendelsen og kærligheden fra vores forældre, der er den afgørende faktor for, hvilke mennesker vi vokser op og bliver.

Jeg anerkender, at der har været en risiko for, at det ville gå mig anderledes på grund af min opvækst og min sociale baggrund, men at det er gået mig godt, er altså ikke kun min egen fortjeneste, det er ikke på trods af min opvækst, men også i kraft af den.

Arven som et vilkår

Når det er sagt, bliver jeg selvfølgelig nødt til at anerkende min sociale arv som et vilkår. Den sætter stadig den dag i dag nogle begrænsninger for mig, fordi det ikke har været nemt at vokse op, og fordi jeg stadig ligger om aftenen og bekymrer mig irrationelt for hele verdenen omkring mig. Det er mine vilkår, men det er okay.

Ifølge statistikken har jeg »brudt den sociale arv«, men det havde jeg aldrig været i stand til at gøre uden netop den arv. »Størst af alt er kærligheden, min skat,« sagde min mor tit, mens hun stille strøg tårerne væk fra mine røde barnekinder, og det runger stadig i mit hoved.

Freja Troelsen er lærerstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Flemming Berger
  • Poul Sørensen
  • Ib Christensen
  • Ole Henriksen
  • Tino Rozzo
  • Karsten Aaen
  • Claus Oreskov
  • Elisabeth Andersen
  • Anne Eriksen
  • Margit Tang
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorthe Jacobsen
  • Heidi Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Rasmussen
  • Slettet Bruger
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Steffen Gliese
  • Christian De Thurah
  • Malan Helge
  • Benny Larsen
  • Steen Sohn
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • jørgen djørup
  • Grethe Preisler
Vivi Rindom, Flemming Berger, Poul Sørensen, Ib Christensen, Ole Henriksen, Tino Rozzo, Karsten Aaen, Claus Oreskov, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Margit Tang, Niels Duus Nielsen, Dorthe Jacobsen , Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Marianne Rasmussen, Slettet Bruger, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Christian De Thurah, Malan Helge, Benny Larsen, Steen Sohn, Jens Thaarup Nyberg, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, jørgen djørup og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Erik Starup

Niels Nielsen. Det siges, at troen kan flytte bjerge. Du tror selvfølgelig på hvad du fremfører, men ved du noget om det?

@randi christiansen. Yula boede store dele af sin barndom på en losseplads. Og det er ifølge din karma tro (overtro) hendes egen skyld - mærkelig nok boede der ingen børn på lossepladserne i Sovjetunionen, så de mennesker må have haft en enorm god karma! Filmen er også et realistisk bud på Michael Kongstad Nielsens " Frihed fra sociale krav og bindinger giver boblende glæde"
http://www.vice.com/read/the-russian-girl-who-grew-up-in-a-garbage-dump-511

Randi Christiansen

Claus, du læser ikke, hvad jeg skriver - at selvom det skulle forholde sig sådan ....... så fritager karmaloven ikke for valget af omsorg eller ej.

Personligt mener, jeg det er bedst at drage omsorg for hele biotop/habitaten, fordi splittelse gør svag. Men det ef jo en kamp om ressourcer, og sålænge administrationen af disse er så uhensigtsmæssig, som tilfældet er, er vi udfordrede.

http://www.epigenetics.dk

Randi Christiansen

Beklager linket ikke duer, men når jeg googler 'epigenetics dk' kommer en lang række hits frem herunder henvisninger til ku, men prøv dette til biokemisk forenings site : http://www.biokemi.org
med denne artikel af Kristian Helin, BRIC, Københavns Universitet, kristian.helin@bric.ku.dk, hvorfra nedenståede citat er taget :

"Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret
Publiceret April 2012

Efter kortlægningen af menneskets genom i 2001, havde forskere og læger håb om at kunne diagnosticere og behandle sygdomme hurtigere og mere effektivt. Men så enkelt skulle det ikke være. Det ser nemlig ud til at mange sygdomme ikke kun opstår som følge af ændringer i den genetiske kode, men at ydre påvirkninger ofte skaber ændringer på et andet plan i vores celler, som på trods af at det ikke involverer DNA-koden, alligevel kan nedarves. Men hvad er det så for ændringer og hvordan kan en sygdom overhovedet nedarves, hvis den ikke skyldes forandringer i vores DNA."

Randi Christiansen

Og her fra dansk selskab for molekylær medicin, desværre er mødet afholdt :

"SMOME Seminar 4: Epigenetics - Basic and applied insight, November 6 2014 in Copenhagen
Dansk Selskab for Molekylær Medicin (DSMOME) afholder seminar om "Epigenetics - Basic and applied insight".

Place: Faculty Club, Lokale 5 - 16.6.16, Panum Institute, University of Copenhagen
Date: Thursday 06 November 2014
Time: 13.30-15.50
Program
13.30 – 13.50: "The epigenome" by Anja Groth, Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Copenhagen, DK
13.50 – 14.20: "Early epigenetic reprogramming and its relevance to genomic imprinting" by David Monk, Bellvitge Institute for Biomedical Research (IDIBELL), Hospital Duran i Reynals, Barcelona, Spain
14.20 – 14.40: "Epigenetic therapy" by Kirsten Grønbæk, Rigshospitalet, Copenhagen, DK
14.40 – 15.00: Coffee Break
15.00 – 15.30: "The epigenome in cancer" by Stephan Beck, University College London (UCL), London, UK
15.30 – 15.50: "Epigenetic biomarkers in clinical cancer" by Karina Dalsgaard Sørensen, Department of Molecular Medicine (MOMA), Aarhus, DK"

Niels Duus Nielsen

Jens Erik Starup, jeg er ikke biolog, så min viden på feltet er ren amatørviden. Men jeg støtter mig til biologer, der både har skrevet tykke og lærde bøgerog heldigvis også har afholdt mere populære foredrag om emnet .

Man skal jo nok passe på med at drage alt for forhastede konklusioner om sociale forhold, men det er da interessant, at det miljøet principielt sætter sig arvelige spor, selv om de måske ikke er helt så hug- og stikfaste som de "rigtige" genetiske arveanlæg.

Men forstår jeg epigenetikerne korrekt, er det netop den genetiske determinisme (fremnfært bl. a. af Lone Frank), de gør op med, i et forsøg på at vise, at kromosomerne ikke er uoverskridelige barrierer (nødvendigheder) for individets udvikling, men derimod et udgangspunkt for en lang række muligheder hvis realisering sker med forskellige sandsynligheder. Og disse sandsynligheder er igen påvirket af miljømæssige faktorer.

Jeg tror det er termen "arvelig", der volder problemer - vi har lært, at arvemasse er det samme som kromosomer. Men forskningen viser altså, at der kan finde arvelige afvigelser sted, uden at det nødvendigvis er udtrykt i kromosomerne. Derfor "epigenetik" - udenom/udenfor generne.

Eksemplet med hjortene, der undgår et ikke-eksisterende elektrisk hegn var oprindelig tænkt som et fun fact - der kan sikkert findes andre forklaringer, men da jeg for et par år siden nævnte fænomenet her i en kommentartråd, blev jeg netop henvist til epigenetikken og Robert Sapolsky (tak til randi christiansen og/eller Morten Balling for henvisningen), og har siden fået mange timer til at gå med at forsøge at forstå, hvad biologerne har gang i.

Påvisningen af, at kz-fangers børn arver forældrenes traumer er ikke en joke.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mit citat fra i går 23.18 er fra en artikel af Kristian Helin, BRIC, Københavns Universitet på biokemisk forenings hjemmeside med overskriften 'Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret' (linket som ikke duer : http://www.epigenetics.dk).

At finde den frem er tid godt investeret, hvis man ønsker på en kort, præcis og let forståelig måde at forstå, hvad epigenetik betyder. Men som sagt kan store mængder af materiale let googles frem.

Randi Christiansen

Det er faktisk så nemt, har jeg lige erfaret, at hvis man googler 'Center for Epigenetik – når den genetiske kode ikke giver (hele) svaret' kommer biokemisk hjemmeside frem med hele nævnte artikel. God fornøjelse

@randi christiansen. Karma loven. laver du grin med mig? Man kan tro på karma men det er ikke en naturlov!

Randi Christiansen

Ja claus, med karmaloven henvises til det forhold, at som du sår, høster du. I hvilket omfang dette gør sig gældende, er så det store spørgsmål. Og lad mig benytte lejligheden til at understrege, at karmaloven ikke fritager for ansvar.

Og jens, jeg kan se, at du ikke har ulejliget dig med at undersøge, hvad du så arrogant og nedladende afviser.

Michael Kongstad Nielsen

Den der sår bedreviden og nedvurdering af andre debattører i kredsen, høster modstand og lukkede ører,

@randi christiansen. jeg kan forstå at du tror på en moralsk lov om gengældelse. fandtes der en sådan universel moral, måtte den være kendt af alle - men moral er jo ganske relativt! M.a.o. noget pladder fra østens overskudslager af sort overtro. Når du ser et andet menneske lide, så ved du altså, at det er selvforskyldt - jeg er glad for, at jeg ikke er i stand til at se verden på den måde. Moral er ikke universal men betinget og relativ. Hvis du læser Salomons visdom (Prædikerens bog), så er det pludselig en halt anden moralsk lære, den religiøse tror på. Her hedder det at det går lige ens for synderen, som for den retfærdige. Jesus gentager flere steder denne tankegang, så man kan sige at også kristendommen ikke forudsætter at som man sår sådan høster man. I dette udsagn ligger en frydefuld ondskab gemt, nemlig drømmen om hævn over de der ikke lever, som jeg syntes, er den rigtige måde at leve på. Kender du historien om Phoolan Devi. Hun var født i en lav kaste og efter troen på karma skyldtes det hendes tidligere liv. Som barn og ung blev hun mishandlet og voldtaget flere gange. Hvor tror du et sådan menneskes selvværd er, når hun lever i en kultur, hvor alle mener at en sådan, vanskæbne er noget hun selv har sået i et tidligere liv?
For omkring 2-3 år siden gik en kasteløs pige på 12 år forbi en brahmins hus et sted i Indien. Pigen var i følge karma loven selvforskyldt endt som kasteløs. Braminen var i følge samme "lov" ophøjet og født til et liv med mange fordele og privilegier. Pigen er uren fra fødslen og brahminen ren fra fødslen. Nu skete der det at pigens skygge faldt på brahminens hus og forurenede derved huset. Det var en skrækkelig forbrydelse imod brahminen og sammen med nogle ligestellede, fangede han pigen. Tændte et stort bål og kastede pigen på bålet, hvor hun brændte op. Renheden, karmas lov, og det hellige havde endnu engang triumferet!

Michael Kongstad Nielsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Al respekt for din slutning, Jens Erik Starup, den er bare forkert.

Jeg har brugt ti år af mit liv på at studere videnskabsteori, som netop er den disciplin som undersøger, hvad der er tro, og hvad der er viden, så forskerne ikke bare kan bilde os hvad som helst ind.. Så jeg har rimelig god selvtillid, når det handler om min egen dømmekraft på det punkt.

Men du må da gerne tro, at jeg ikke kan skelne, jeg er lidt ligeglad - da jeg ved, at jeg har videnskaben i ryggen i dette spørgsmål, mens du støtter dig til din forældede børnelærdom. Så det skal ikke skille os ad.

Michael Kongstad Nielsen

Randis lov er modsat livets, der giver hjælp til den tilskadekomne, fx som samaritaneren i bibelen, eller løven i fablen, der skånede slaven Androkles, fordi løven kunne huske, at Androkles havde helbredt løvens pote ved at trække en torn ud af den.

Niels Duus Nielsen

Og hvis det er randi christiansen, du hentyder til med din kommentar 12:39, så støtter jeg skam randi, ikke fordi jeg tror, at hun ved, at karma er et videnskabeligt begreb - for det ved hun ikke, fordi det er det ikke - men fordi ordet er en nyttig pladsholder for visse sociale sammenhænge, som videnskaben endnu ikke er fintmærkende nok til at forstå.

At vi lige kalder det "karma" skyldes globaliseringen, i gamle dage da Europa udgjorde hele verden, talte vi om hybris og nemesis. Eller bare om "løn som forskyldt". I mange sammenhænge kender vi den virkende kausalitet, i andre har vi ikke regnet den ud endnu. Men det er gold positivistisk scientisme blot at hævde, at noget ikke eksisterer, bare fordi man ikke kan forklare det.

Jens Erik Starup

Ved du hvad Niels Nielsen. Jeg er glad for, at jeg ikke er i stand til at tro på hverken dig eller Randi Christiansen.

Claus Oreskov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Randi Christiansen og Claus Oreskov.
Jeg kan se at jeg bør være forsigtig med at bringe karma ind i billedet her. Claus mener at karma er overtro.
Det kommer vel så an på forståelsen eller opfattelsen af begrebet. Karma bruges efterhånden i flæng og bruges både som lidt sjov og lidt frit og ikke skelnende så meget om det er buddhismen eller hinduismen man tror det kommer fra. Men ud fra min tro og opfattelse så er karmaen en del af vores væren og den måde vi handler ud fra de årsager vi kan handle. Mennesker uanset har ikke de samme forudsætninger, evner eller interesser og der vil altid ligge bestemte hændelser til grund. Jeg ved godt at vi er ansvarlige for egen karma, men det skal opfattes som at vi som mennesker handler godt eller skidt i situationer i vores liv og den form vore handlinger tager fortsætter livets "ringe" omkring det vi sætter i gang. Bliver jeg vred får min vrede en reaktion både i egne følelser og andres. Eksemplet Claus fra dig er så en af de tragedier som selvfølgelig ikke kan påduttes skyld. Skyld og eftergivelse af skyld er mere et kristent begreb, men alt er jo til diskussion og i store træk i buddhismen ligger ansvaret i at ændre det, man erkender og kan gøre noget ved det andet ligger der så en laden være og se det som det er og så forsøge at leve med det uden at skade mere. Bortset fra det er vi vel ret enige om at Freja har den rigtige forståelse i det liv, hun har valgt at leve og forstå.

@Niels Nielsen. "løn som forskyldt" Er ikke kun en kynisk attitude, men også en forfladigelse af virkeligheden. Hvis ikke ligefrem en virkelighedsflugt! Og præcis ligeså forlorent og skadefro et udsagn som det allerede diskuteret ”som man så høster man”! Det er som om, vi med disse bondesnu udsagn, har bevæget os ind i røgstuen i en af middelalderens bondestuer – eller skal jeg være sød – ind i en Holberg komedie!

Michael Kongstad Nielsen og Finn Nissen anbefalede denne kommentar

@ Viggo Okholm. Jo selvklart vi bruger ordet ”karma” i daglig sproget, men billedlig og i overført forstand. Hvilket indebære at ordet er befriet for, og løsrevet fra begrebet.
Begrebet karma stammer fra østens religioner, først og fremmest fra hinduismen. I hinduismen bruges begrebet især til at retfærdiggøre social ulighed og menneskelig udbytning og fornedrelse. Og som du skriver er buddhisterne også godt med, dog med et mere konfusest karma begreb, der skal foregive at de ikke tror på det som det ror på.
Imidlertid ser det ud for mig, som om du bytter den gamle skæbne tro, ud med ordet karma.

"Diffust" skulle der garanteret have stået :-) og ikke "konfusest" - lyder som noget med Konfutse og ham vil jeg ikke bringe på banen i denne sammenhæng. Han er dog ligevel en lige så god moralist som jeg :-)

Michael Kongstad Nielsen og Buster Lauritsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jens og mikael, I lyder som en dansk politiker, der sagde disse berømte ord : "Hwis det æ fakta, så benægter a fakta" og mod faktaresistens, kæmper selv guderne forgæves ... tror jeg nok.

Og claus, det må være af polemiske årsager, at du læser mine indlæg, som fanden bibelen.

Jeg valgte mine ord med omhu og sagde 'HVIS man anlægger præmissen .... og antager at karmaloven er udtryk for en grundlæggende kausalitet .... så er der en vis retfærdighed i det. MEN det fritager NATURLIGVIS ikke for ansvaret forbundet med konsekvenserne af vore handlinger. Hvilket jeg - men det er jo kun min personlige holdning - udlægger som følger : hvis du ønsker at medvirke til at bryde ondskabens selvforstærkende kæde, som jo - efter selv den snævre naturvidenskabelige tolkning af loven om årsag/virkning - efter al sandsynlighed vil ramme dig selv i nakken, må du istedet for hån møde lidelsen med empati, barmhjertighed og hjælp, hvis du kan. Hvorvidt dette er ren altruisme, eller der ligger et nytteperspektiv gemt, uddybes som tidligere nævnt af professor i statskundskab i '24 spgsm til professoren' på 24/7, hvor han taler om mennesket som 'et politisk dyr', et oldgræsk begreb. Som jesus tillægges at have sagt : døm ikke din næste, dommen tilhører 'gud'/min fader i himmelen eller hvordan, det nu lige formuleres.

I og med alt er forbundet efter lovmæssigheder, som ikke er fuldt erkendte, kan det derfor ikke afvises at kausalitetsbegrebet er mere omfattende, end det pt kan naturvidenskabeligt fastslås. Hvis man - som også jeg - bekender sig til viden frem for tro, må man altså lige ulejlige sig med at undersøge, hvad der de facto vides, og om hvad der tros, før man udtaler sig så skråsikkert som jer eller æde sine ord i sig igen. Det er faktisk ikke så svært at indrømme egne fejl snarere en lettelse, jeg ved, hvad jeg taler om. Læs så den artikel, selvom jeres kæphøje egoer ømmer sig over, ikke at få ret. I min optik er det jer, der er bedrevidende og nedvurderende.

Philip B. Johnsen

"Årsag og virkning".

God grant me the serenity to accept the things I cannot change, the courage to change the things I can, and the wisdom to know the difference.

Reinhold Niebuhr (1892–1971).

Michael Kongstad Nielsen

Af den årsag, at jeg er født omkring 56 grader nord/10 grader øst, er jeg ikke hindu, men har valgt at stå ved min sociale arv, der har påvirket mig til at blive kulturkristen, dog i absolut moderat grad.
Nu befinder vi os jo i den 'postfaktuelle' periode, Randi, så det kan vel ikke undre dig, at nogle benægter noget, andre kalder 'fakta', særligt ikke når disse faktuelle fakta handler om tro og er udsondret fra tågerne i mellem røgelse og myrraskær, sort nepal og almindelig mosekonebryg.

Randi Christiansen

Mikael, hvis du ulejligede dig med at læse nævnte artikel, ville du vide, at der er tale om fakta.

Hvorvidt Kristian Helin, BRIC, Københavns Universitet har været omtåget af 'røgelse og myrraskær, sort nepal og almindelig mosekonebryg', da han skrev den, ved jeg ikke.

Randi Christiansen

Ja jens netop, epigenetisk forskning har vist sig at have dyb relevans for bla krætforskning, hvilket du ville vide, hvis du som anbefalet havde læst artiklen i stedet for at undersøge alt mulig andet.

Du og mikael fremturer med jeres ukvalificerede standpunkter. Det er faktisk mærkeligt

Jens Erik Starup

Jeg synes ikke min påstand har været, at epigenetisk forskning ikke har relevans for kræftforskningen.

Derimod er det min påstand, at epigenetikken ikke giver noget naturvidenskabeligt grundlag for visse begreber i østens religioner som f.eks. karma og kastevæsen.

Religioner er magtmidler, som er designet således, at præsteskabet kan bjærge føden uden at få hård hud i hænderne. Religioner kan ikke finde nogen støtte i naturvidenskaben.

Hvad angår dine læsevejledninger, Randi Christiansen, så forbeholder jeg mig ret til selv at vurdere, hvad jeg ønsker læse.

Du må selv fremføre dine påstande på en sådan måde, at de bliver forståelige for dine omgivelser.

Michael Kongstad Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Naturvidenskaben er designet således, at forskerne kan bjærge føden uden at få hård hud i hænderne. Lige en parafrase af Jens Erik Starup.

Jens Erik Starup

Velkommen Dagny Olsen. Jeg kan se, at du er helt ny kommentator. Du er ikke den eneste nye her i november måned. Når argumeterne mangler, er det jo rart at være i en flok.

Randi Christiansen

Nej jens, du siger at artiklens forfatter beskæftiger sig med kræftforskning og ikke med østens religioner, hvilket jeg på intet tidspunkt har hævdet. Jeg har forsøgt med pixiversionen og et kort indledende citat fra artiklen, men du fastholder din afvisning.

Her er derfor et lidt længere uddrag, som burde kunne bibringe dig mere klarhed på området :

"Epigenetisk Center holder til på forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet og ledes af professor og direktør for BRIC Kristian Helin. Centret har medlemmer fra fem forskningsgrupper; fire ved BRIC og en ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet. For at udnytte centerets kompetencer og infrastruktur optimalt, går centres overordnede forskningsstrategi og de konkrete forskningsprojekter på tværs af de deltagende gruppers forskningsområder og ekspertiser. Der er således tale om et videnskabeligt, teknologisk og finansielt samarbejde, som bringer ca. 50 forskere, først og fremmest postdoc og ph.d.-studerende, sammen i bestræbelserne på at besvare en række af de store spørgsmål inden for epigenetikken.

Epigenetikkens store spørgsmål
Et af de helt store videnskabelige spørgsmål er, hvordan den første stamcelle, som jo opstår når æg og sædcelle smelter sammen, kan give ophav til de mere end 200 forskellige celletyper vores krop består af. Hvordan ved cellerne, som alle har den samme genetiske kode, hvad de skal blive til, og hvordan opretholdes cellernes specialiserede funktioner livet gennem? Hvordan lagres denne hukommelse i cellerne? Kan man bruge denne viden til at re-programmere celler og reparere vævsskader? Er denne ”epigenetiske” hukommelse involveret, når celler glemmer hvad de er og i stedet udvikler sig til kræftceller?

Epigenetiske mekanismer styrer genaktiviteten
Dannelsen af specialiserede celletyper fra den første stamcelle, en proces kaldet differentiering, er et omdrejningspunkt i epigenetikken. Epigenetiske mekanismer er nemlig ansvarlige for, populært sagt, at ’slukke’ og ’tænde’ for udvalgte gener, så kun de rette gener er tændt i en given celletype. Hvis der sker fejl i de epigenetiske mekanismer, kan en celle ikke bevare sin identitet og funktion. Når kræft opstår, mener man at en af årsagerne er, at nogle celler fejlagtigt de-differentierer og modtager signaler om, at de besidder stamcelleegenskaber – og det får cellerne til at dele sig ukontrolleret. En af de funktioner stamceller har, er netop at forny vores vævs celler ved at dele sig, men ukontrolleret vækst giver ophav til kræft.

I cellernes kerne ligger vores DNA sirligt viklet op omkring nogle proteiner kaldet histoner. Sammen udgør DNA og histoner en struktur kaldet kromatin og netop denne struktur er afgørende for vores geners aktivitet. Hvis strukturen er tæt, kan det maskineri som aflæser og kopierer DNA koden, ikke komme til og generne i området vil være slukket, mens generne i et område med en løs kromatinstruktur vil være tændte. Forskellige epigenetiske mekanismer kan regulere kromatinets struktur og dermed vores geners aktivitet, og netop dette forskningsområde er omdrejningspunktet for Center for Epigenetik."

Sagen er, at vi ikke aner, hvad nogetsomhelst er genetisk kodet til. Dog konstaterer vi, at de færreste levende væsener frivilligt indlader sig på at dø, omend der jo faktisk findes adfærd, hvor individet ofrer sig for flokken.
Det har stået imellem arv og miljø i hundredvis af år, i forskellige forklædninger; men man overser mellemfasen, nemlig fostertilstanden, hvor udviklingen af sanserne gør barnet mere og mere i stand til at modtage påvirkning. Fra Freud ved vi jo, hvor meget den førsproglige erfaring determinerer mennesker, og hvis denne kan trækkes endnu længere tilbage end det fødte barn, skal der godt nok passes på.

Randi Christiansen

"Jens Erik Starup
21. november, 2016 - 20:46
Niels Nielsen. Det siges, at troen kan flytte bjerge. Du tror selvfølgelig på hvad du fremfører, men ved du noget om det?" (I en response til niels som anerkender den epigenetiske påvirkning)
"Jens Erik Starup
22. november, 2016 - 20:25
Ved du hvad Niels Nielsen. Jeg er glad for, at jeg ikke er i stand til at tro på hverken dig eller Randi Christiansen."

Jens : "Derimod er det min påstand, at epigenetikken ikke giver noget naturvidenskabeligt grundlag for visse begreber i østens religioner som f.eks. karma og kastevæsen."

Det er heller ikke min pointe - som er, at miljø-og socioøkonomiske påvirkninger nedarves.

Randi Christiansen

Forvirringen er måske så opstået pga den sideløbende samtale med claus om karmabegrebet.

Men det er da godt, at det nu kun synes at være mikkel og mikael, som er faktaresistente mht epigenetik.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Randi, din lyst til at trække kommentariatet rundt ved næsen efter din dagsorden er uforlignelig. Med hensyn til 'resistens' skal jeg minde om, at det faktisk er en rigtig god egenskab, fx. ifølge definitionen: - ´resistens, modstandskraft, levende organismers evne til at tolerere eller modstå giftige stoffer eller andre organismers angreb.´

Dine fakta er som tidligere nævnt ikke ligefrem giftige, men dog angreb, på sund fornuft, og almen erfaring. Den omstændighed, at der forskes i gener på forskellige leder og kanter, gør jo ikke forskningens antagelser, teser, forestillinger osv. til fakta. Hvis al social væren var arveligt bestemt, - i den genetiske forstand - var der jo ingen grund være til at gøre sig selvstændige tanker og drømme om, hvad man vil med livet. Men erfaringen viser modsat, at vilje til at gøre noget ved det, flytter på vilkårene,

Det gælder både det miljømæssige og det sociale, begge steder kan man - alene eller kollektivt - flytte på vilkårene. Det er altså IKKE fastlåst af generne, viser erfaringen.

Demokratiet er udsprunget af denne ide om at ting kan ændres. Ved menneskers egen fornuftige kraft og vilje. Den amerikanske uafhængighedserklæring taler om 'retten til liv, frihed og stræben efter lykke'. Men hvis alt er forudbestemt, giver disse tanker ingen mening. Ser man på historien, er der intet der tyder på, at den sociale arv er genetisk, og ikke kan brydes.

Randi Christiansen

Mikael, jeg må skynde mig at kvittere for dagens bedste grin. Når jeg er færdig med at grine, vil jeg svare på dine udmærkede påtaler.

Randi Christiansen

"Den omstændighed, at der forskes i gener på forskellige leder og kanter, gør jo ikke forskningens antagelser, teser, forestillinger osv. til fakta"

Nu forholder det sig faktisk ! sådan, at epigenetik ikke er baseret på 'antagelser, teser, forestillinger osv.' men på netop fakta. Hvilket du vil kunne forsikre dig om, hvis du genlæser mine klip fra omtalte artikel.

"Det gælder både det miljømæssige og det sociale, begge steder kan man - alene eller kollektivt - flytte på vilkårene. Det er altså IKKE fastlåst af generne, viser erfaringen."

Jeg er helt enig. Den epigenetiske determinering er netop ikke fastlåst, men det er en god forudsætning for at ændre på determineringen at kende dens komponenter.

Alt er ikke forudbestemt, det er det smukke - vi KAN vælge vores fremtid. Og her mener jeg, at epigenetikens opdagelser vil kune hjælpe os med at undgå at spænde ben for os selv, dvs opnå noget andet end hvad vi egentlig ønsker.

Sider