Læserbrev

Sundhedsprofessionelle bør ikke tvangsudsende asylansøgere

Debat
16. november 2016

Dagbladet Information har i en række artikler i oktober beskrevet tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere og bragt debatindlæg af blandt andre læge Bente Rich fra Bedsteforældre for Asyl, Lægegruppen.

I debatindlægget efterlyser Bente Rich, at de faglige foreninger træder i karakter og underviser deres medlemmer i, hvornår de skal sige stop, og hvordan de skal undgå følgagtighed over for en tiltagende forråelse påtvunget af bizarre politiske tiltag.

Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse gerne slå fast, at sygeplejersker ikke skal medvirke ved transport af afviste asylansøgere.

Det fremgår af De Sygeplejeetiske Retningslinjer, at udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med omhu for det sårbare liv, skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning.

Medicinering med beroligende midler i forbindelse med en tvangsudsendelse er derfor i strid med de sygeplejeetiske retningslinjer og noget, som Dansk Sygeplejeråd absolut anbefaler medlemmerne ikke at medvirke til.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der er behov for klare retningslinjer fra myndighederne om, at sundhedsfagligt personale ikke må medvirke til tvangsudsendelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis Folketinget har vedtaget lovregler om hvorledes der skal forholdes med fanger, asylansøgere, flygtninge , tvangsindlagte , umyndiggjorte, senile o s v, så må det moralske og etiske grundlag være i o m flertallets normer.

Hvis en faggruppe fritages for at medvirke til demokratisk vedtagene reglers efterlevelse p g a etiske eller moralske "mangler", så må alle andre faggrupper på lignende vis kunne bede sig fritaget.

Det er en gammeldags forestilling , at nogle mennesker har et finere moralsk/ etisk arbejdsgrundlag end andre.

I en demokratisk stat som Danmark , bør alle være på samme (høje) niveau m h t moralske og etiske krav.