Kommentar

Synes sundhedsministeren, at psykisk syge er slappe?

De løbende besparelser på psykiatriområdet viser med al tydelighed, at politikerne dybest set mener, at psykisk syge bare skal tage sig sammen
De løbende besparelser på psykiatriområdet viser med al tydelighed, at politikerne dybest set mener, at psykisk syge bare skal tage sig sammen

Lars Krabbe

11. november 2016

Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg interessere mig lige så meget for, hvad psykiatrien ikke laver, som for, hvad den laver.

For der er flere og flere ting, vi i psykiatrien ikke tager os af.

Besparelser og ressourceædende garantier gennemtvinger en benhård prioritering.

Når psykiatrien ikke kan nå længere i et patientforløb – selv om patienten fortsat ikke er rask – kan han eller hun henvende sig til sin kommune og se, om der er et tilbud her.

Læs også: Ansatte i psykiatrien: Styring er håbløs for svage og pårørende

Men har kommunerne ressourcerne? Næ. Så herfra stiller man ofte et modkrav om, at der skal foreligge en diagnose, for at man overhovedet kan vurdere, om der kan bevilliges hjælp.

Som læge føler man sig klemt. Man vil ikke være årsagen til, at barnet eller familien nægtes støtte. Men finder man diagnosekoderne frem, gør man sig skyldig i støtte til den omdiskuterede diagnosekultur. Og man risikerer at rykke grænsen mellem ’psykisk sårbar’ og ’psykisk syg’ alene på grund af økonomi.

Er man f.eks. rask, psykisk sårbar eller psykisk syg, når man skærer i sig selv? Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at den blinde tro på, at vi kan sætte alt i kasser og ellers læne os tilbage, går ud over patienter og deres familier. Og jeg ved, at tilliden til kasserne ofte bliver resultatet, når der skal effektiviseres, spares og fyres.

Orange sokker

Jeg har siddet til netværksmøder og tænkt, at vi er gået væk fra tidligere tiders fine samarbejde om at finde fælles veje til barnets trivsel. Engang bød alle – psykiatri, skole og kommune – ind med det, de var gode til.

Nu er det en kamp for egne knappe ressourcer, og alle skubber sig væk fra bordet. Forældrene ser fortvivlede til. Børnene får ikke hjælp.

Samme situation gælder på voksenområdet. Her handler diskussionen om øget sikkerhed. Og når psykisk syge begår drab på plejepersonale, er det først og fremmest socialministeren, vi hører.

Men sundhedsministeren burde være helt fremme i skoene, for den slags hændelser er virkelighed, når man har så få sengepladser, at vagten begynder med prikkerunder, hvor de patienter, der er mindst syge, udskrives, selv om de ikke er færdigbehandlede. 500 sengepladser er nedlagt i psykiatrien siden 2007. Kan man blive ved med at sætte syge mennesker på gaden?

Læs også: Børne- og ungepsykiatrien er midt i en svær men vigtig kulturændring

Politikernes svar på problemet har været at opfinde et nyt botilbud med øget mulighed for brug af tvang. Men hvornår er tvang blevet en egnet behandling af syge mennesker? Jeg troede, det nye sort var at undgå tvang.

Jeg kan samtidig læse, at selv om færre ligger i bælte, bliver langt flere tvangsmedicineret. Det er sundhedsministeren forståeligt nok ikke tilfreds med, men jeg hører ikke noget om bevilling af de ekstra ressourcer, der skal til for at løse problemet.

Sophie Løhde (V) vil sikkert henvise til, at der allerede er bevilliget 2,2 milliarder kroner som en saltvandsindsprøjtning til området. Der bliver talt om de penge, som om de rækker uendeligt. Ingen nævner, at der igen og igen skæres på basisbudgetter, og at ’produktionen’ hele tiden skal øges.

Der tages lidt rundt omkring hele tiden. Store og små beløb. Psykiatrisk udrykningstjeneste overlevede med nød og næppe. Livslinjen måtte lukke om natten. Imens spankulerede ministre og folketingsmedlemmer rundt med orange sokker for at vise deres velvilje over for en kampagne, der skulle sætte fokus på depression.

’Op med næbbet’

Da 50 psykiatere og psykologer for nylig råbte op om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien, svarede Sophie Løhde, at udredningsgarantien »ikke skal tages så bogstaveligt«. Spørgsmålet er så, hvad garanti egentlig betyder på politikersprog.

Ingen stopper op og spørger: Hvad vil vi med psykiatrien? Hvad skal vores holdning til det psykisk syge menneske være? Hvis de virkelig er ’én af os’, sådan som slagordet lyder i en populær kampagne, fortjener de bedre.

Peter A.G., den rare mand, udtrykte det så fint og uheldigt i forbindelse med Sindets Dag: Psykisk syge skal bare lade være med at dyrke deres diagnose så meget. Det er bare op med næbbet!

Læs også: ’Der er intet, som viser, at det har givet ringere kvalitet’

Jeg tror desværre, han udtrykker en ret udbredt holdning og uvidenhed – ikke mindst hos vores folkevalgte. Psykisk syge skal bare tage sig sammen. Om i rækken med kontanthjælpsmodtagere og andre med slap holdning.

Ville man sige sådan til en kræftpatient? Ja, jeg ved, at den sammenligning er blevet lavet til bevidstløshed, men den er åbenbart stadig nødvendig.

Jeg tror, flere politikere skal spørge sig selv: ’Hvad hvis det var mit barn?’ Måske der så ville blive afsat de nødvendige midler til at løfte psykiatrien til et niveau, hvor vi kan få lov til at behandle folk færdig i stedet for blot at opbevare dem på behørig afstand af resten af samfundet. Og hvor vi kan få lov til at vælge den behandling, vi mener, giver faglig mening – og ikke bare skal gribe til den eneste, der kan lade sig gøre.

Pernille Darling Rasmussen er læge i psykiatrien

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Pedersen
  • David Zennaro
  • Colin Bradley
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Troels Brøgger
  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
  • Per Jongberg
  • Tommy Mortensen
  • Poul Sørensen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Anne Eriksen
  • Slettet Bruger
  • Heidi Larsen
  • Ken Sass
  • Torben Skov
  • Anne Schøtt
  • Tue Romanow
June Pedersen, David Zennaro, Colin Bradley, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Troels Brøgger, Kurt Nielsen, ingemaje lange, Per Jongberg, Tommy Mortensen, Poul Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Slettet Bruger, Heidi Larsen, Ken Sass, Torben Skov, Anne Schøtt og Tue Romanow anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til læge Pernille Darling Rasmussen for en velskrevet artikel, skrevet fra hjertet.

Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Kim Strøh, Kurt Nielsen, Kristian Jensen, Karsten Aaen, Tommy Mortensen, Anne Eriksen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg lægger mig lidt op af Peter A.G. (med al respekt for de virkeligt syge og hallucinerende) og synes det er tankevækkende, at årets mesterbager afslører han er diagnosticeret med ADD og samtidig fortæller at det eneste der skulle til (ud over måske relevant medicin?), for at han kunne gå hele vejen, var et godt råd fra Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen: Ryd op!
Wiki:
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner,
der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit
Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse
af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der
overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.
Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller
ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.
Man skelner mellem 3 typer af ADHD:
 ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
 ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, dvs. ADD
 ADHD, kombineret type, dvs. med forstyrrelser af såvel opmærksomheden som af aktiviteten
og impulskontrollen. Wiki-end.

Måske burde undervisningssektoren operere med endnu en betegnelse: AD, hvor både H´et for hyperaktiviteten og D´et for Deficit

Søren Kristensen

/mangel er udeladt. AD: Attention Disorder betegner således en tilstand som kan skylde en lang række udefrakommende faktorer: arbejdsmiljø, støjniveau, digital overload, dårlige undervisningsmaterialer etc.

Hørte lige at man havde nedsat nogen til at forske i hvorfor mange unge kvinder blev deprimeret .... en i forsker gruppe fortalt, at de intet havde fundet ud af indtil videre.....Et er og andet ved en sådan udtalelse får det til at løbe koldt ned af ryggen på en. Jeg har fulgt debatten i medierne om unge kvinders problemer i 40 år.... men der er stadig intet nyt fra den front.... Hvad er det for et samfund vi har!!!

Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Tommy Mortensen

Dovenskab lyder dommen ofte, og den kan være en fordom. Mange forsøger og fejler pga. resurser, og så er det sågu en tragedie, at andre uforstående appelerer til den resurse de ikke indeholder. Mangel på forståelse er en værre begrænsning end manglende evne til initiering. Den gør verden dummere, hvorimod manglende initieringsevne mest af alt kun går ud over den, der ikke kan selv.

Hvis ikke fagligheden må bruges, hvad skal så?
Det giver vel ikke mening at trække et spor af besparelser, "effektiviseringer" og diagnosegarantier, samtidig med at man "donerer" milliarder til formålet. Det kan da kun øge forvirringen og gøre folk mere syge og dermed plejekrævende/ genindlæggelser?
Få regioner og kommuner til at skubbe ansvaret fra sig - til anden side.
Det stadig øgede antal diagnoser og medikamenter skal du ikke bilde mig ind er for patienternes skyld og stillet spørgsmål om behandling, så vil man "forske".

Nej, der er al mulig grund til at blive deprimeret over tingenes tilstand - til trods for at det er så gennemskueligt, at ingen interesserer sig ret meget for resultaterne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Tommy Mortensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Søren Christensen
Der er F..... til forskel på ADHD og en tung diagnose som Skizofreni !! Der er rigtig nogen meningsfuld sammenligning der. Til gengæld er der mange der ikke kender den forskel, og så går det ud over dem der har de rigtig tunge problemer.
Og Peter A.G....han kan...hvor godt jeg end har kunnet lide GNAGS, skide i havet !!!
Og det er en far til en søn med en psykose i den tungere ende der taler.

Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Tue Romanow og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Aaquist Johansen

Bagermester Sunes udtalelse om dommer Blomsterbergs gode råd faldt i Aftenshowet.
Det vejer altså ikke rigtig noget i den store sammenhæng - underholdningsbehandlingsgaranti!!
Hype fra mediets egen selvsving og fødekæde.
Og lad os så lige give lærerne en lussing mere, Søren K!
Flere af ovenstående kommentarer vidner om komplet mangel på indsigt i kompleksitet ig overfor stående mangel på vilje og handling fra
politikere.
Psykiatrien er et omsorgssvigtet stedbarn.
Og læs så lige Troels Brøggers indlæg igen - en far, som lever med det!

Søren Kristensen

Beklager, at jeg må gentage første linje i mit indlæg: Jeg lægger mig lidt op af Peter A.G. (med al respekt for de virkeligt syge og hallucinerende). Parantesen er jo netop et forsøg på at udæske de skizofrene og psykotiske: mennesker der ikke ser verden som den er, men som måske kan bringes til det, de skal selvfølgelig hjælpes. For alle de andre, som godt kan se uden forvrængning, med eller uden hjælp, er det vel ok at tilbyde en frisk attitude: "bare op med næbbet". Ingen har nogensinde vundet noget ved at flashe deres psykiatriske CV: ADHD, ADD, selv om de har en slående lighed med akademiske titler og selv om mange pædagoger virker begejstret for dem. Man kan komme meget længere ved fx. at bage eller hvad det nu måtte være der vækker interesse.

Åh ja, jeg har også mødt den attitude fra folk, selv familiemedlemmer, at jeg kan da bare tage mig sammen og en frisk bemærkning er da helt OK. Og jeg får dem stadigvæk, efter så mange år med mine diagnoser, den er nærmest øjnerullende, irritable attitude, at, er du stadig ikke kommet videre. Jeg er ikke skizofren eller lider heller ikke af hallucinationer, men det gør mig ikke mindre syg i perioder.

Jeg trøster mig så med, at lige så lidt jeg kan gøre for, at jeg har psykiske lidelser, lige så lidt kan folk omkring mig gøre for de er nogle ignorante idioter, det gør det lidt nemmere at være overbærende når deres "friske attitude" igen skal kastes min vej.

Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar