Kronik

Alle taler om vækst – men vi taler ikke om det samme

Kritikken af den traditionelle økonomiske vækst har svært ved at trænge igennem, fordi den associeres med tilbagegang og stagnation. Misforståelsen opstår, fordi man forveksler vækst med forbrug og stirrer sig blind på regnemodeller, som overser, at økonomi reelt bør handle om vækst i livskvalitet
Kritikken af den traditionelle økonomiske vækst har svært ved at trænge igennem, fordi den associeres med tilbagegang og stagnation. Misforståelsen opstår, fordi man forveksler vækst med forbrug og stirrer sig blind på regnemodeller, som overser, at økonomi reelt bør handle om vækst i livskvalitet

Chuck Burton

1. december 2016

Alle taler om vækst. Alle vil have vækst – og dog. Der er etableret en kritisk opposition til traditionel væksttænkning. Kritikken tager dels afsæt i klodens fysiske begrænsninger, dels i spørgsmålet om, hvorvidt øget forbrug over et vist niveau overhovedet gør os lykkeligere. Man taler om lykkeindeks over for bruttonationalprodukt. Vi taler om vækst, men vi taler ikke om det samme.

Vækstkritikken har svært ved at trænge igennem, da den associeres med tilbagegang og stagnation. Den materielle fremgang i forrige århundrede har været enorm i vores del af verden. Der er ingen tvivl om, at den har givet os en langt højere livskvalitet sammenlignet med foregående generationer.

Det er den første pointe. Formålet med vores samlede aktiviteter i samfundsøkonomien er et bedre liv. Vi stræber alle efter et bedre liv, uanset om vi mangler dækning af basale behov, eller om vi er dansk middelklasse, der næppe mangler hverken mad eller ting og sager. Denne stræben efter et bedre liv vil ikke ophøre – spørgsmålet er derimod, hvad der kommer til at definere et bedre liv i fremtiden.

Social uro

I de gode år efter krigen og frem til 1970’erne blev den øgede velstand også distribueret til de brede lag i befolkningen. Det er vigtigt. Et mere lige samfund, hvor indkomsterne distribueres jævnt, fremmer i sig selv økonomisk vækst. Hvis vækstens resultater fortrinsvis reserveres til samfundets øverste lag, sådan som det er gået særligt i USA siden 1980’erne, så går det galt. Så føler store dele af befolkningen, at de er hægtet af. Det kan føre til voldsomme og irrationelle forandringer, som gavner de færreste. Her i slutningen af 2016 burde dén vist være sivet ind.

Det er den anden pointe. I perioder med høj vækst er det lettere at sikre, at alle oplever at få noget ud af den. Falder væksten, går det meste til de øverste lag som følge af formuefordelingen. Så stiger den sociale uro. Derfor vil de fleste politikere have høj vækst, for de mener ikke, de kan, eller de mangler mod til at modvirke uligheden.

Forbrug kan byttes for tid

Udover materiel velstand har væksten også givet os noget andet: tid. Den ugentlige arbejdstid i Danmark er faldet fra 60 til 37 timer på 90 år frem til 1991. Vi har samtidig fået 5-6 ugers ferie. Plus det løse: fri ved barns sygedag, løn under sygdom, barsel osv. Det nærmer sig en halvering af den årlige arbejdstid på 90-100 år. De fleste er nok enige om, at denne tid er en helt afgørende faktor for den oplevede, højere livskvalitet.

Og ja, kvinderne kom på arbejdsmarkedet i samme periode, men de lavede også noget før, der blot ikke blev talt med. Endelig opstod en masse job, som ikke har med dækning af umiddelbare behov at gøre, men hører til i pleje, uddannelse, service, oplevelser osv. Altså også en slags kollektiv tid. Vi skal samlet set bruge færre og færre arbejdstimer til at dække vores fysiske behov.

Det er den tredje pointe. Vækst behøver ikke at give sig udslag i øget forbrug, men kan give sig udslag i mere tid. Men den pointe har det svært, når debatten domineres af økonomiske modeller, der tager udgangspunkt i arbejdsudbud og den antagelse, at øget udbud af arbejdskraft så at sige skaber sin egen efterspørgsel efter det, der produceres. Så når der foreslås nedsat arbejdstid, kommer der blå røg ud af Finansministeriets computere, for i deres logik beder man dem jo reelt om at køre økonomien baglæns.

Et tankeeksperiment: Forestil dig, at Finansministeriet for 100 år siden kunne regne som i dag og blev forelagt en idé om halvering af arbejdstiden i århundredets løb. Vi ville mindst skulle tilbage til stenalderen.

Nu er der faktisk udbredt enighed om, at vi står over for en ny digital revolution, hvor mængden af data, der kan behandles på meget kort tid, er steget og fortsat vil stige eksponentielt, så med robotteknologi kan vi erstatte menneskelig arbejdskraft i en skala, vi nok ikke umiddelbart forestiller os.

Vi har allerede en førerløs metro i København, og førerløse biler og lastbiler venter om hjørnet. Selvbetjeningskasser i supermarkedet. Avancerede robotter til allehånde processer – se f.eks. video på Youtube fra Teslas fabrik i Californien. Og det kommer også til at ramme job med højere uddannelser – f.eks. kan meget af det, vi laver i bankerne, sagtens automatiseres. Med hjælp fra deleplatforme kan vi nøjes med færre genstande – alt fra biler til boremaskiner, og vi får langt bedre muligheder for at styre ressourcestrømme og genanvende de forskellige komponenter og råstoffer i produkterne.

Så det vil være klogt at forberede sig på en periode, hvor produktivitetsstigningerne omsættes i tid i stedet for mere forbrug. Det kan være timer til den enkelte eller flere job i de bløde menneskenære sektorer – eller begge dele. Ellers kan vi ikke få fordelt arbejde og indkomster på en ordentlig måde. Og så får vi flere ’Trumps’.

Fælleskabet i centrum

Den grønne omstilling er i virkeligheden et gigantisk vækstprojekt. På lang sigt ikke vækst i fysisk ressourcetræk, for vi bliver selvfølgelig nødt til at respektere planetens grænser. Men vækst i livskvalitet, som er det, økonomien handler om. Mindre forurening – bare spørg indbyggerne i Kinas storbyer, hvad det vil betyde for deres oplevede livskvalitet. Også her hos os selv vil det få uvurderlig betydning for livskvaliteten, hvis transporten omkring de store byer er organiseret rationelt, dvs. primært kollektiv, elektrisk og næsten støjfri transport.

Paradoksalt er vedvarende energi den eneste fysiske ressource, der i realiteten ikke er begrænset. Men fordi den fossile energi gjorde os innovationsmæssigt dovne i mange år, bliver vi nødt til i lang tid fremover at betragte energi som en ressource, vi skal spare på og investere store ressourcer i, f.eks. energibesparelser i bygninger.

For at opnå den forøgede livskvalitet, der ligger i den grønne omstilling og det fossilfri samfund, bliver vi imidlertid nødt til i højere grad at handle som et fællesskab. Mange af opgaverne kan ganske enkelt ikke løses gennem den enkelte borgers individuelle valg. Så vi vil opleve, at fælles bidrag – skat, investeringsbidrag over elregningen, pensionskasseinvesteringer eller noget fjerde – kan skabe mere vækst end flere penge mellem hænderne hos den enkelte borger her og nu. Det er ikke en politisk, men en økonomisk pointe, selv om nogle vil være uenige. Vi bliver nødt til at udfordre de antagelser, der ligger bag de økonomiske modeller.

Interessekamp

Så er vi fremme ved den sidste pointe. Vi kan fortsat have økonomisk vækst forstået som vækst i oplevet livskvalitet. Vi kommer til at udveksle langt flere immaterielle ydelser, end vi gør i dag, ydelser, som ikke i samme omfang kræver et fysisk input, men som selvfølgelig er en del af økonomien. Og de fysiske input skal håndteres langt mere klogt. Planetens fysiske grænser er et vilkår for økonomien, sådan som naturgrundlaget altid har været det – så det må vi tage som en ansporing af vores kreativitet og innovationsevne.

Når et tiltag i retning af grøn omstilling foreslås, lyder kritikken ofte, at det koster arbejdspladser. Ja, der vil være arbejdspladser, der forsvinder i de industrier, som hører fortiden til. Det vil ske, uanset om populister lover at bevare job i kulminerne – for kul er allerede økonomisk overhalet af ren energi. Til gengæld vil der opstå nye arbejdspladser i fremtidens virksomheder. Det er konsekvensen af at flytte ressourcerne – det er ikke første gang i historien, det sker. Og nu som før er det en kæmpe interessekamp.

Lars Pehrson er administrerende direktør i Merkur Andelskasse

Serie

Efter væksten

Mens de fleste politikere savner væksten og håber på, at den venter lige om næste hjørne, har vækstkritikerne vundet stadig mere frem – både som græsrødder og på den mere etablerede venstrefløjen.

Men et er at kritisere væksten, noget andet er at forestille sig, hvad der kommer efter væksten. Hvilke muligheder og begrænsninger giver det at slippe vækstforestillingerne? Hvordan ser samfundet ud efter væksten?

Det belyser denne debatserie på en række områder lige fra vores forestilling om sundhed til konsekvenserne for vores forestilling om frihed.

Seneste artikler

  • Den store omstilling kræver en gentænkning af frihedsbegrebet

    7. januar 2017
    Den individuelle frihed er en af hjørnestenene i den vestlige opfattelse af det gode liv. Men hvis vi skal sikre et bæredygtigt samfund, er vi nødt til at sætte grænser for netop friheden
  • Vækstlogikken gør kroppen til en biologisk maskine

    16. december 2016
    I dag betragter vi kroppen som en biologisk maskine, man kan og bør reparere på, som var den en bil. De slidte dele kan skiftes ud, og den kan modificeres kemisk: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld. Men hver gang man benytter sig af et quickfix, fjerner man lysten til at gøre noget ved årsagen til sygdommen
  • Livet efter væksten kræver et tættere forhold til ressourcerne

    8. december 2016
    Flugten til byerne og den dalende respekt for håndværk har ført os langt væk fra naturen. Når man ikke længere bor i den eller arbejder med dens ressourcer, mister man respekten for den. Så er vejen banet for hovedløst overforbrug og forestillingen om, at økonomisk vækst er lykken
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Vivi Rindom
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Erik Feenstra
  • Niels-Simon Larsen
  • Troels Holm
  • Dan Jensen
  • Slettet Bruger
  • Lars Peter Simonsen
  • Christian Mondrup
  • Leif Koldkjær
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Henrik Petersen
  • Morten P. Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
  • Ervin Lazar
  • Peter Knap
Palle Yndal-Olsen, Vivi Rindom, Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Feenstra, Niels-Simon Larsen, Troels Holm, Dan Jensen, Slettet Bruger, Lars Peter Simonsen, Christian Mondrup, Leif Koldkjær, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Henrik Petersen, Morten P. Nielsen, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Ervin Lazar og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sven-Åge Westphalen

En fantastisk rammende analyse. Den økonomiske vækstfilosofi har hele tiden været ud fra den bagvedliggende målsætning om større livskvalitet for flest mulige, og det er i den vestlige verden lykkedes. Desværre er, som Lars Pehrson også pointerer, den bagvedliggende målsætning gået tabt i forfølgelsen af økonomiske mål. Der sker heldigvis mange gode ting, men givet er det, at der er behov for stærkere politiske og svagere markedsøkonomiske løsninger. En lavpraktisk ting kunne være at udvikle de nuværende økonomimodeller ADAM, SMEC, DREAM så de også inddrog miljø- og naturbelastning samt finanssektoren.

Kasper Malskær , Erik Feenstra, Dan Jensen, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak til bankdirektøren for at være med til endnu en gang at påpege dette indlysende som allerede i 70'erne blev fastslået med syvtommersøm af den daværende norske statsminister gro harlem brundtland med rapporten 'grænser for vækst'.

Måske han ikke taler for døve øren, således at vi omsider i den offentlige samtale kan blive fri for misbrugsprofilernes elendige men hidtil succesfulde forsøg på at forvrænge og undgå virkeligheden, så de kan fortsætte deres hærg af vores fælles biotop/habitat.

Philip B. Johnsen

'En virkelighed alle må leve medmog så politikere med et ønske om forbrugsdrevet økonomisk global vækst, med skyklapper på, men helt uden fremtid'.

Statsministeren talt i dag om positv tro på fremtiden, danskerne skal gribe chancen, der skal mere dansk økonomis vækst og alle danskere skal blive rigere, danskerne forbruge mere og skabe økonomisk vækst og det er fint og godt alt sammen, det mener statsministeren.

Der er et kæmpe hul i regnskabet for hvad er fremtidig samlet set global økonomisk vækst, der omfatter også Danmark?

På Færøerne i dag forhandles på sidste dagen i en møderække for, at sikre fiskerettigheder mellem landene rundt om Arktis, når om få år, sansynligvis 3-10 år, Arktis er helt 'isfrit' og investeringer skal foretages, der skal bl.a. etableres investeringsbanker, for udnyttelse af resurserne, der hidtil har været ufremkommelige.

Hvad er der galt, har politikere ikke forstået opgaven, hvad er konsekvensen af yderlig økonomisk forbrugsdrevet vækst på forssiltbrændstof, for det er hvad det handler om, der er ikke nogle el-ladestationer i Arktis.
Foruden fisk er det olie og gas og mineral forekomster, der skal investeres i.

Strategi for Arktis: Danmark, Færøerne og Grønland
Link: https://data.information.dk/legacy/files/fakta/uploads/Arktisk%20strateg...

Sikkerhedspolitisk redegørelse om udviklingen i Arktis AGFOA – Strategi.
Fra link:
"Klimaforandringerne og i særdeleshed havisens reducerede udbredelse og tykkelse betyder, at Arktis er en region i forandring. Den mere åbne arktiske geografi indebærer, at der udvikles en ny arktisk geopolitik med potentiel stor betydning for ikke bare regionens stater og indbyggere, men for store dele af den øvrige verden."
Link: http://www.fmn.dk/nyheder/Documents/arktis-analyse/bilag2-Sikkerhedspoli...

Årsagen er de menneskeskabte klimaforandringer og deres konsekvenser.

70% af Danmarks direkte samlede energiforbrug, kommer fra fossiltbrændstof, men et markant højere del, når indirekte forbruget af importerede vare medregnes.

Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/File:Nationa...

Samtidig skal der huskes på, at kun 20% af verdens samlede energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Fakta om energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt fejlagtige påstand om Danmark som klima forgangsland.
Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Et eksempel:
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Spørgsmålet er kan kapitalismen og vores videnskabelige fakta benægtende politikere i f.eks. USA og EU lever omstilling fra kul, olie og gas og i en hastighed, der sikre vores overlevelse?

Morten P. Nielsen

Fremragende præcist og sobert indlæg. Tak for det,

Vivi Rindom, Erik Feenstra, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

En fremragende, præcis og korrekt kronik.

Tak for den.

Desværre har vore politikere over en bred kam, bevist ikke at være i kontakt med virkeligheden overhovedet.
Fremlæggelsen af "fremtidens" politik fra vor regering, eller rettere "deres" regering, røber en fuldstændig mangel af opdagelse af de nye vinde , der blæser de hidtidige opfattelser af "nødvendighedens politik" af banen.

Sammen med den politiks repræsentanter.

Altså de af dem der endnu ikke har formået at skaffe sig en givtigt ben i andre sektorer end den politiske.

Alle flygter væk fra "den nødvendige politiks" konsekvenser.
De der skal udøve tyraniet på jobcentre og socialkontorer stresses og sygemeldes, og klienternes vilkår forarmes.
De ansvarlige, der skal have ansvaret i sundhedssektorene opsiger deres stillinger og efterlader de viljeløse lakajer tilbage til deres terminsbetalinger. Personalet trygler om at få lov til at udføre deres arbejde og patienterne frygter sundhedssystemet mere og mere.

Retsvæsnet, ordensmagten, postvæsnet, den kollektive trafik, listen af væsner og styrelser der enten er holdt op med at virke efter hensigten, eller hvis sammenbrud er i sigte, er endeløs.

Kun ikke vore folkevalgte politikere, vore ypperste repræsentanter og ledelys, har fundet ud af at vejen til et ordentligt samfund, ikke går igennem økonomiens enlige sigtekorn.
Vækst kan ikke længere løse politikernes dilemma

Politikernes dilemma, har hele tiden været at have midler nok til at lukke munden på de lavere klasser og til at sikre de bedre stilledes formuers fortsatte beståen.
Den opgave har væksten løst, noget så bekvemt, og så længe væksten gjorde det, var politikerne fri for at udfylde deres egentlige plads og gøre deres reelle job, at sikre så godt et liv for så mange som muligt i samfundet gennem fordeling af de rigelige goder.

I stedet har politikerne brugt tiden og kræfterne på at sikre de velbjergedes formuer før alt andet, i forventning om at så sørgede man også for et givtigt aftægtsjob til politikerne.

Det er disse afledte konsekvenser af "den nødvendige politik" der er blevet tydelige for alle.

Løgnene er blevet for tykke og for mange til at et flertal kan blive ved med at tro på dem.

Derfor Brexit, derfor Trump.

Derfor imorgen de danske politikere der blot gør som de plejer.

Steffen Gliese, Egon Stich og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Godt nok med mere økologi, men tilhængere af 'grøn vækst' bliver nød til at indse det samme som alle andre, det er ikke muligt at have eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse. Det kan være at det tager lidt længere tid at nå grænsen, hvis væksten er lidt 'grønnere', men det er stadig tanken om evig vækst der er umulig.

Flemming S. Andersen

Lars Bo Jensen

Det kommer så sandelig da an på, hvor grøn du tænker væksten, Lars Bo.

Hvis væksten hovedsagelig bliver af kvalitet og ikke kvantitet, og ikke mindst livskvalitet, så vil moder jord være næsten endeløs gavmild.

Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Ole Steensen, Kirsten Lindemark og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Det der er galt med dit argument er ordet 'hovedsagelig'. Der indser du jo selv, at kvalitativ vækst aldrig helt kan adskilles fra den kvantitative, for at vende tilbage til mit oprindelige argument.
Det er ikke muligt at have eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse.

Flemming S. Andersen

Lars Bo Jensen

Ordkløveri forekommer aldrig befordrene for løsningsmodeller.

Jeg tror faktisk på at med en anderledes tilgang til produktioner, også bliver det surplus der giver basis for julegaver til dig og dine børn også.

I princippet kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvor rige vi er som nation, hvis livskvaliteten halter og alt for mange har et surt eller dårligt liv!

Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, Erik Feenstra, Flemming S. Andersen, Ole Steensen, Philip B. Johnsen, Lars Peter Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Endnu engang demonstrerer Lars Pehrson, at man godt kan være bankmand og have forstand på finanser uden at være social og økologisk analfabet. Måtte flere i branchen studere hans indsigter, og til alle dem, der stadig klager over de "normale" bankers asociale investeringer, deres miljømæssige uansvarlighed og deres ublu gebyrer: Se så at få skiftet bank!

Steffen Gliese, Esben Lykke, Erik Feenstra og Sanne Thelle anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Lars Bo Jensen

Jamen hvordan kunne du dog også forstyrre ved at sparke åbne døre ind??
Den funktion plejer at være lydløs, med mindre man selv gør opmærksom på sin overflødighed??

Randi Christiansen

Det er netop kernen i deres indsigt lars bo jensen. Der er grænser for eksoterisk (ydre) vækst. Punktum. Den esoteriske (indre) vækst har måske også grænser, men de kendes ikke, og det er nok her, at løsningen på vores problemer med at håndtere den ydre verden skal findes, i og med det er bevidstheden, som skaber formen.

Lars Bo Jensen. Jeg mener, du har helt ret.
Min eneste anke angående kronikken er den taler om vækst, ganske vist ikke materiel vækst, men en form for sjæleligt velbefindende, som så kan måles, for ellers kan man vel ikke fastslå, at den vokser, også kommer der på et tidspunkt en bog om grænser for velbefindende.
Hvis vi skal løse problemerne, skal vi erkende dem.
Og historien om løven, der græsser fredeligt med lammet, er sikkert lige så gammel som mennesket, men har aldrig givet brugbare løsninger.

Niels K. Nielsen

Interessant og sympatisk artikel. Fremtiden i bedre økologisk balance og mindre arbejdstid.

Hvordan skal den globale befolkningseksplosion kunne forløbe uden katastrofer og konflikter - uden økonomisk vækst?

Hvordan skal der skabes værdi i DK til at skabe beskatningsgrundlag for de 1.100 mia. kr. dyre offentlige udgifter, hvoraf Staten allerede nu hvert år låner 40-60 mia. kr. på børn og børnebørns vegne?

Forfatteren og kommentatorerne synes at glemme, at vor velstand ud over hårdt arbejde og ikke korrupt adfærd skyldes adgang til billig fossil energi.