Kommentar

Trump har ret: Økonomien er syg

– men USA’s kommende præsident repræsenterer selv alt det, der er galt med en kapitalisme, der ikke længere skaber værdi for masserne
USA’s finans- og businesselite har lavet penge ved at ekstrahere værdi, ikke skabe den. Og det er det, som har ført til, at så mange almindelige amerikanere oplever at være blevet svigtet. 

USA’s finans- og businesselite har lavet penge ved at ekstrahere værdi, ikke skabe den. Og det er det, som har ført til, at så mange almindelige amerikanere oplever at være blevet svigtet. 

John Angelillo

16. november 2016

Trump vandt, fordi han skamløst satte sig selv i scene som talerør for de forurettede masser.

Over 16 republikanske rivaler og sin demokratiske modkandidat formåede han at vinde over ved at illudere, at han hørte råbet fra alle dem, der føler, at de er ladt i stikken af globaliseringen.

Han kanaliserede og opflammede deres diffuse vrede, talte racemæssige skel frem og udnyttede i det hele taget en generel stemning af, at eliterne har rottet sig sammen og skabt et system, der bondefanger den lille mand.

Han var den selvudnævnte vindertype, der vidste, hvordan man gør op med det system. Og den stærke mand, der alene kunne ordne det.

Læs også: Trump leverer den populisme, demokratiet har manglet så længe

For Trump såvel som for en stor del af Brexit-tilhængerne var fjenden en outsider: mexicanere, kinesere (hvis handelspolitik, han kaldte »det største tyveri i menneskehedens historie«), muslimer, ja, selv NATO-allierede.

Hans økonomiske og sikkerhedspolitiske budskaber smeltede sammen: Det var på tide at danne vognborg og sætte Amerika og amerikanerne først.

Trump vandt, fordi han tilbød, hvad mange købte som en plausibel udlægning af de brist i den amerikanske økonomiske politik, der har skabt stagnerende eller forringede levevilkår for store befolkningsgrupper – brist, der blev tydeligt udstillet med det økonomiske sammenbrud i 2008, men som går tilbage til begyndelsen af 1980’erne.

Eksterne kræfter

Men selv om Trump gjorde ret i at insistere på konsekvenserne af en syg økonomi, kunne hans diagnose ikke være mere forkert. Han vandt ved at skyde skylden på eksterne kræfter, på internationale handelsordninger og indvandring. Sandheden skal søges i indre amerikanske forhold.

Det er nemlig USA’s finans- og businesselite, herunder Trump selv, hvis handlinger forklarer, at så mange almindelige amerikanere oplever at være blevet svigtet. De har lavet penge ved at ekstrahere værdi, ikke skabe den. Og problemet er kun blevet værre siden krisen i 2008.

1980’ernes deregulering af aktiemarkedet skabte en selskabs- og ledelsesmodel, der belønner kvartalsvise afkast af investeringer i virksomheders produktionskapacitet.

Læs også: Donald Trump og udenrigspolitikken

Virksomheder brugte herefter i stigende grad deres overskud på at købe aktier tilbage for at opskrue aktiekurser, aktieoptioner og chefgager. Dette har skabt en finansbaseret økonomi, som mange af Trumps bebudede politikker – herunder sænkning af selskabsskatten – kun vil forværre.

Frem til 1980’erne kunne lønningerne følge produktivitetsvæksten. Det har de ikke kunnet siden, og samtidig er fagforeningerne blevet stedse mere svækket. Og fordi lønnen ikke har kunnet holde trit med leveomkostninger, har mange pådraget sig personlig gæld for at dække hullet.

Finansialisering

Denne stigning i den personlige gæld har været årsag til nye typer finansielle instrumenter, der suger blod ud af systemet, hvilket fører til en stadig mere finansbaseret økonomi. Væksten i finansiel formidling som procent af BNP har for længst overhalet væksten i resten af ​​økonomien.

Globaliseringen af ​​kapital (i modsætning til arbejdskraft) betyder, at når væksten udebliver eller er for lille, kan kapitalen søge andre steder hen.

Faktisk er Trumps adfærdsmønster – at etablere virksomheder, lade dem krakke, undgå at betale sine leverandører, slippe for at betale skat i årtier takket være konkurslovgivningen og oprette andre virksomheder et andet sted – det perfekte symbol på en kapitalisme, der hellere skræller aktiver og værdier end skaber dem.

Læs også: Det er ikke kun Trumps retorik, der er vanvittig, men hele USA’s politiske system

Det er bruddet på den uskrevne kontrakt mellem kapital og arbejde – dvs. på hele den underforståede følelse af, at den amerikanske arbejdstager og arbejsgiver virker for de samme mål og deles om frugterne – og de amerikanske arbejderes hermed forbundne manglende evne til at omstille sig til strukturelle og teknologiske ændringer – der er problemets rod. Det er ikke i sig selv robotterne, der er fjenden.

Det opgør, vi skulle have taget i 2008, kom aldrig. Ingen ville stille sig i spidsen for at reformere den model af kapitalismen, som har skabt Trump. Vi kan kun håbe, at valget af ham omsider vil åbne hans modstanderes øjne for, hvorfor der er brug for helt nye ideer.

Væksten skal gives retning

Der findes andre veje at gå. Trump ser statens rolle som begrænset til at varetage protektionisme og finansiering af grundlæggende opgaver som forsvar og infrastruktur, men der er behov for en stat, der går efter at løse samfundets problemer gennem investeringer i innovation – som stimulerer de private investeringer og giver væksten retning.

Vi har brug for et afgørende skifte i retning af investeringsdrevet vækst, der kan erstatte den nuværende forbrugs- og kreditdrevne model, som skaber stress for de mest sårbare af os.

Bekæmpelse af ulighed bør være et centralt mål for den økonomiske politik – og det lige så meget af økonomiske som sociale grunde. Vi har brug for at genoprette samfundskonktrakten og indgyde en følelse af bredere forpligtelse, der belønner værdiskabelse frem for skrælning af værdier.

Trumpismen er muligvis et specifikt amerikansk politisk udtryk, men de dysfunktionelle sider af amerikansk kapitalisme, der har frembragt den, er ikke specielt amerikanske.

Selv om enkeltheder i udformningen kan variere, lider de europæiske kapitalistiske modeller under mange af de samme brist. Skal vi løse den politiske, sociale og økonomiske krise på denne side af Atlanten, må Europa finde sit eget distinkte sprog, sin egen politik.

Mariana Mazzucato er italiensk-amerikansk økonom

Oversat af Niels ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
ulla enevoldsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump, republikanerne og de vrede hvide i Midtvesten

Kommentaren giver mig anledning til at dele nedenstående spørgsmål med debatørerne. Et spørgsmål jeg har prøvet at rette til bosiddende dansk-amerikaner og republikaner gennem mere end 60 år uden at få et egentligt svar.

""Er der noget konstruktivt, der binder Trump, republikanerne og de vrede hvide i Midtvesten sammen?"

Jeg har stadig ikke kunnet få øje på idéen.

...Gab gab gab.

At en dereguleret konkurence kapitalismen er ødelæggende og destruktiv for demokratiet er der råbt op om i årevis. Men for døve øre. Derhjemme kalder vores demagogiske og manipulerende svindler regering det for "moderne" at ødelægge demokratiet.

Egon Stich, Steffen Gliese, Bill Atkins, ulla enevoldsen, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Som gammeldags socialdemokratisk-tænkende økonom med mange år international erfaring ved jeg fortsat ikke om økonomien er syg. Til gengæld er det i mine øjne den førte politik, der er syg, og den er endda meget syg.

- Den førte politik er syg, når politikerne tillader, at en fortsat mindre procentdel af befolkningen hele tiden opnår en fortsat større andel af samfundsskabte værdier.
- Den førte politik er også syg, når politikerne tillader, at ekstremt velhavende borgere blot kan spekulere frit i, og de overhovedet vil betale skat til det fælles samfund.
- Og den førte politik er især syg, når politikerne tillader, at nogle borgere slider sig halvt ihjel med fast overarbejde, medens andre vedvarende er arbejdsløse. Og dette skal ses i lyset af det helt groteske, at der mangler hænder på sygehuse, i ældreomsorgen, i skolerne, i børnepasningsordningerne og så vide.

Dette er ikke en syg økonomi, men at den førte politik er totalt afsporet, ansvarsløs og visionsløs.

Og selvfølgelig kan der gøres noget ved problemerne:
- Høj skatterne på arbejdsfrie indkomster og høj dem mest på de højeste indkomster.
- Beskat valutaflugt.
- Omprioriter finansbudgettet, så der spares på militær på politi.
- Og ansæt det nødvendige antal borgere i offentlige jobs, hvor man servicerer mennesker, - skoler. sygehuse, ældreomsorg og så videre.

Og her står Donald Trump og alle de højreradikale, populistiske samlinger rundt omkring i Europa for den præcis modsatte politik.

Mads Berg, Hallberg Borg, Karsten Aaen, ulla enevoldsen, Torben Skov, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

Gert - 98% af de politikere vi har (her og i alle andre lande med kapitalistisk økonomi) ser det som deres (nødtvungne?) opgave at holde kapitalismen kørende ('hjulene i gang').
Hvis dine 4 forslag gennemføres konsekvent, så holder økonomien op med at bidrage til kapitalakkumulationen (mere til dem, der har nok) - derfor kan de ikke blive til noget.
Medmindre man vil gøre op med dette økonomiske system - men hvem vil det? Socialdemokraterne?
Artiklen vi kommenterer her har en god analyse, men den drager ikke de nødvendige konsekvenser.

Steffen Gliese, Jørgen Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg må lige korrigere mig selv. Kronikforfatteren fejler på et afgørende punkt: der har aldrig været en uskreven kontrakt mellem kapital og arbejde; der har været en uskreven kontrakt mellem kapitalisme og politik(ere). Og den er på ingen måde blevet brudt.

Ole Henriksen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Jørgen Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

En kapitalisme med negativ rente og et USA med megagæld til Kina samt finanskapitalens. behov for tapning af stater, for at redde sig, er en afsluttet kapitalisme, som fællesskaber vil beslutte sig væk fra ...come on !