Kommentar

Trumps valgsejr er kun begyndelsen, hvis ikke venstrefløjen ændrer sig

En højrepopulistisk dominoeffekt ruller hen over de vestlige demokratier, men hos liberale og venstreorienterede er der ingen selvransagelse at spore
President Barack Obama shakes hands with President-elect Donald Trump in the Oval Office of the White House in Washington, Thursday, Nov. 10, 2016. (AP Photo/Pablo Martinez Monsivais)

President Barack Obama shakes hands with President-elect Donald Trump in the Oval Office of the White House in Washington, Thursday, Nov. 10, 2016. (AP Photo/Pablo Martinez Monsivais)

Pablo Martinez Monsivais

Debat
18. november 2016

Når respektable kommentatorer beroliger os med, at kriser driver over, får de ofte ret: Chok fortager sig, status quo vender tilbage. Så kan de voksne læne sig tilbage og more sig over alle de kyllinger, der virkelig troede, at himlen ville falde ned.

Men ofte er ikke altid. I de revolutionære år 1914, 1917, 1929, 1933, 1939, 1979, 1989 og 2008 var der også røster, der hævdede, at normaliteten ville genindfinde sig – spektakulært forfejlede forudsigelser, der i dag kalder på latter.

2016 ligner et revolutionsår for højreradikalismen. Det er på en gang forudsigeligt og bizart, at autoritative røster formaner os om at bevare roen.

Russisk roulette

Donald Trump er nok bare en traditionel konservativ, hedder det nu. Der ligger store muligheder forude, sprutter udenrigsminister Boris Johnson, Trumps britiske tvilling.

Forfatningen vil sætte grænser for ham og medierne kontrollere ham, insisterer andre, der tydeligvis ikke har begrebet, hvor ringe offentlig gennemslagskraft kvalitetsjournalistik har i dag.

Som deltog de i et russisk roulettespil kan de, der nu vil bagatellisere revolutionen i amerikansk politik, håbe på at have heldet på deres side. Måske mente Trump ikke, hvad han sagde i valgkampen. Måske skal vi ikke frygte værre ting i hans regeringstid end indolent korruption. Men hvad hvis der er en patron i kammeret?

Lad os koncentrere os om det, vi ved: Her er en mand, der taler som født løgner og bærer nag som en ærekær gangster. En mand, der forgriber sig på og fornedrer kvinder.

En mand, der beundrer Putins kleptokrati og vil forbyde følgere af en verdensreligion at rejse ind i USA. Den mand er nu øverste leder for verdens stærkeste supermagt.

Vi ved også noget andet: Stillet over for dette valg, som de vidste, de ubetinget skulle vinde, var Amerikas liberale for upopulære til at stoppe denne mand.

Uansvarlig stilstand

Handlede det kun om USA, kunne vi nøjes med at kritisere et uansvarligt Demokratisk Parti, der ikke tilbød forandringshungrende vælgere noget bedre end en kandidat, der ikke kunne være nogen klarere inkarnation af the establishment.

Problematikken stikker dog dybere end til diskussioner om Clinton-kampagnens talentløshed. For det er ikke kun i USA, men i hele den demokratiske verden, at liberale og venstreorienterede nu må forholde sig til endnu et nederlag.

De havde ikke forventet, at de konservative ville vinde det britiske parlamentsvalg. De havde ikke troet, at et flertal af briterne ville stemme for at forlade EU. De så aldrig Trump komme. De nægter at se Le Pen komme.

Polen viser, hvor det kan bære hen. I dette land, der indtil sidste år blev regeret af en centrum-venstre-koalition, findes der nu ikke længere en eneste politiker i parlamentet, der vil kalde sig selv for socialist eller bare socialdemokrat. Debatterne foregår alene mellem internationalt orienterede borgerlige i opposition og de autoritære nationalister ved magten.

At lide katastrofale nederlag og ikke føle behov for at ændre på sig selv er at opføre sig så uansvarligt som USA’s Demokrater. Vel er det en myte, at Trump og Brexit-fløjen vandt på grund af overvældende arbejderklassestøtte.

Ikke desto mindre kunne begge kun vinde, fordi en tilstrækkeligt mange fra den hvide arbejderklasse rykkede til højre. Debatter om, hvordan disse mennesker kan lokkes tilbage, er illustrative for forskellen mellem at argumentere imod og diskutere med – en forskel, de fleste middelklassevenstreorienterede end ikke er begyndt at tænke over.

Lad os tale om klasse

Trumps tilhængere kan man kun argumentere imod. Folk, der tror, at mexicanere er voldtægtsforbrydere og muslimer terrorister, er uden for pædagogisk rækkevidde – i al fald kan vi ikke imødekomme deres synspunkter eller indgå kompromis uden at forråde vores principper.

Men før vi bliver selvretfærdige, skal vi huske på, at en stærk fraktion på den vestlige venstrefløj bruger sproget som et middel til kollektiv afstraffelse, når de taler om den hvide arbejderklasse i bred forstand.

Forestil dig, hvordan det må føles for arbejderen i Bruce Springsteens Youngstown at høre universitetshumanister fordømme hans ’hvide privilegium’, når han har et lortejob og en kummerlig tilværelse.

Tjek på Google, hvor mange gange ’hvide heteromænd’ fordømmes af veluddannede kvinder i liberale medier, og forestil dig, hvordan det lyder i ørerne på en tidligere minearbejder, der hoster sine indvolde op i sin pensionistbolig i Yorkshire.

Følelsesmæssigt såvel som rationelt fornemmer sådanne mennesker, at venstrefløjen – i al fald den venstrefløj, de ser og hører – ikke længere er deres ven. Disse mænd og kvinder kunne vi sagtens diskutere med, hvis den liberale middelklasse ville behandle dem ordentligt.

Det er mennesker, hvis synspunkter vi kunne flytte – og som kunne flytte vores. Men i stedet for at høre en diskussion agerer de venstreorienterede sprogpoliti. Og ikke kun for at undertrykke hadtale, der opfordrer til vold, men alle ’upassende overskridelser’.

I Vestens fattige boligkvarterer er middelklasseliberale kommet til at lyde som disse menneskers chefer på jobbet. De fortæller dig, hvad du må og ikke må tænke. De advarer dig om, at du skal acceptere deres overlegenhed – og at du får problemer, hvis du ikke gør det.

Vi er nødt til igen at tænke i klasse. Ikke i stedet for, men i forlængelse af køn og race. Ellers vil historien ikke være nådig over for en venstrefløj, der tabte det ene valg efter det andet, og aldrig erkendte at for at vinde, måtte den ændre sig.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Elitens svar på alt

I går kunne man læse følgende i en artikel i Information

"- Frankrig må fortsætte med politiske reformer og blandt andet nedsætte erhvervsskatten", siger premierminister Valls.

At forbedre forholdene for de bedst stillede er en melodi, som har sendt USA til tælling. Andre lande står i kø for at blive indhentet af populisterne.

Hvem ved, hvad erhvervslivet gør med pengene? Udbetales de til aktionærerne eller brugt til nye jobtømmende tiltag i Frankrig eller andre steder i den globaliserede verden.

Kunne man ikke overveje omfordeling til de svages fordel? Så kunne megen inaktiv kapital komme ud i kredsløbet i stedet for at hobe sig op hos dem, der har så rigeligt. Og de svage kunne få en tiltrængt forbedring i levestandarden.

Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Venstrefløjen... jeg er træt af at læse om venstrefløjen og alt det den gør forkert.
Det er sgu den samme suppe, som når den herskende minoritet hele tiden pukker på de syge, de arbejdsløse, de uformuende, de ikke-tilpassede og de, som føler sig totalt sat udenfor indflydelse i et samfund, som dybest set er ligeglad med alt andet end deres nytteværdi, med 2 decimaler.
Venstrefløjsransagelse giver kun brød på bordet til den enormt store mængde mennesker som skriver artikler om nødvendigheden af venstrefløjsselvransagelse.

Det drejer sig om at nogle mennesker angiver et alternativ til den herskende orden, hvor nogle skummer fløden, hersker istedet for at lede vejen, og skammer de anderledes ud..
Vi skal have en fælles kurs. En drøm om et samfund, hvor mennesker har mulighed for tag over hovedet og en vis tryghed for, at der også vil være mad og fornødenheder i morgen. For alle !!
Der forinden skal vi tage os af, at den natur og de dyr, vi lever i kraft af, ikke går til grunde i forurening, fordi nogle mennesker skider på fællesskabet og tror sig nærmere himmelen fordi de har penge.

Venstrefløjsransagelse, blah, rend mig i.. klypsklen.

Hans Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Henrik Petersen, Tue Romanow, Bo Rosenkilde, Morten P. Nielsen, Karen Grue, Marie Jensen, Søren Wegner, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Tjek på Google, hvor mange gange ’hvide heteromænd’ fordømmes af veluddannede kvinder i liberale medier, og forestil dig, hvordan det lyder i ørerne på en tidligere minearbejder, der hoster sine indvolde op i sin pensionistbolig i Yorkshire.
Og alle de der fordømmer xenofobi og racisme , men sætter deres små putter i private skoler, kemisk renset for slemme børn, grimt sprog og elever af anden etnisk herkomst end deres eget.

Finn Thøgersen, Morten P. Nielsen, Jørn Andersen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Venstrefløjsransagelse, blah, rend mig!Det kan jeg godt forstå, hvilken venstrefløj?

Der er flertal for neoliberalismen i Danmark, EU og USA og Donald Trump er naturligvis regerings mand deres og vores nærmeste samarbejdspartner, selvom de ikke siger det højt 'endnu' i Folketinget.

Neoliberalismen har ikke økonomisk dækning for de checks den, som system har udskrevet i vores del af verden, vi taber samlet set i Europa og USA på neoliberalismen og bliver alle fattigere, man kan så diskutere om man kan lide neoliberalismens model, men det kan man tilsyneladende, da det er systemet der vælges, ved hvert eneste valg.

Globalisering.
Virkeligheden for neoliberalismen i den globaliserede verden er, at de nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, samtidig med at produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.
Problemet de neoliberale vælgere står med, er derfor globalisering.

Danmark, EU og USA vælger ved deres respektive nationale valg partier, der ønsker et stop for globalisering, udfasningen af demokrati og retsstat, med overgangen til en gammel kending Corporate statism og fascisme, jeg tror der er ved at være konsensus om, at kalde det for 'trumpisme' efter Donald Trump.

Danmark, EU og USA har er politiske flertal, der ønsker denne nye såkalte 'trumpisme' og neoliberale styreform og der kan puste liv i neoliberalismen igen ved, at stoppe globalisering, der er flertallet for dette politisk, hvis det ikke kan fortsætte på kul, olie og gas med transport over verdenshavene, hvilket der ikke findes noget alternativ til.

Trumpisme.
Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det trumpistiske USA og EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, trumpisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk trumpistisk flertalsdiktatur er født, et USA og EU.

EU tror de kan benægte realiteterne og udrette det umulige, de er selv trumpistiske demagoger, som forsøger at ophidse med usaglig og stærkt følelsesbetonet frygt retorik eller populisme, som når EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, der gav sin egen udlægning af globaliseringsudfortringen i en blog på Kommissionens hjemmeside:

»Vi har to muligheder. Vi kan tage den nemme vej og foregive, at vi kan vende globaliseringens flodbølge og lukke vore døre mod verden. Eller vi kan vælge den vanskeligere vej og forsøge at forme globaliseringen efter vor vision.«

Der er desværre ingen vision i EU, hvor EU er liberal frihandel på kul, olie og gas med transport over verdenshavene, EU er underlødigt og destruktivt.

Man kunne også formulere det, at fairhandel generelt etableres på de fattige længdekredse af jorden og ikke på overforbrugs baseret såkaldt 'frihandel' økonomisk vækst, på breddekredse af jorden i de i forvejen rige lande, det løser befolkningstilvækst og immigration problematikker og skaber ikke samtidig, på kort sigt, forøgelse af de menneskeskabte klimaforandringer, men det er ikke neoliberalisme, at tage udgangspunkt i fornuft, klima og menneskers behov, den elskede folkevalgte danske og EU model neoliberalisme tager udgangspunkt i kapitalakkumulation.

Neoliberalismen og kapitalakkumulation:
"Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs. holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapital akkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk mangement konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt.

De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære. Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation."

Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Man kan kun anbefale en kommentar en gang, men hvis man kunne ville jeg anbefale din opsang 1000 gange, Liselotte Rahbek. Du har edder-klyskeme ret!!!!

Karsten Aaen, Hans Larsen, Allan Stampe Kristiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Desværre er det rigtigt, at venstrefløjen og de liberale ikke har haft et fornuftigt svar på almindelige menneskers bekymringer.

Det er en taberstrategi at blive ved med at sige, at det er de almindelige mennesker der er for dumme til at forstå de geniale svar venstrefløjen kommer med.

Måske venstrefløjen skulle holde op med at sælge ud af vores infrastruktur? Skære i det sociale sikkerhedsnet? Skælde arbejdsløse ud for at være dovne? Liberalisere kapitalens frie bevægelse? Sænke marginalskatterne? Hæve pensionsalderen? Sikre sig og sine fede jobs når de bliver smidt ud fra tinge?

Egon Stich, Christel Larsen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

EN SENSATIONEL ARTIKEL ! ! ! Nick Cohen har om nogen været en af de mest neoliberalt orienterede Labour-folk, stærk modstander af Corbyn. Åbenbart har han nu lært lektien - og hvis han kan, kan alle

@ Lise Lotte Rahbek

Af Steffen Glise kan jeg forstå, at Nick Cohen er fra Labour og dermed venstreorienteret(?) i Storbritanien. Når du skriver, må jeg formode, at du skriver om danske forhold. Hvem er venstrefløjen og herunder hvilke partier tilhører efter din opfattelsen "venstrefløjen" i Danmark?

Hvis Socialdemokratiet er en del af venstrefløjen, skal det så ikke bruge tid på selvransagelse?

Venstrefløj er først og fremmest socialistisk, de 40% øvrige leger med en blanding af markedsøkonomi og socialisme. Der kan ikke trækkes skarpe grænser for venstrefløj idag.

Troels M. Kvols, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Artiklen kører ganske godt derudaf, men så ... i konklusionsfasen :
'Vi er nødt til igen at tænke i klasse. Ikke i stedet for, men i forlængelse af køn og race'.
Underforstået altså : værdirelativt ? Men : artiklen gør jo netop en del ud af at lægge afstand til sådan vinkling ; måske det er maddingen der skal få det her 'samtale-koncept', som 'fløje' har det svært med, til at glide ned ?
'Du kan måske ikke lide rige mennesker med overskud' ? 'Du kalder altså alle folk på Lolland for terrorister' !!!
Forskån os, please :-)

Robert Ørsted-Jensen

Venstrefløj er først og fremmest socialistiske internationalister, men så er der de 60% øvrige som leger med en blanding af nationalisme og socialisme. Der er næsten ingen rigtig venstrefløj idag.

Konklusion?

Er der nogen som vil konkludere? Hvem er de venstreorienterede i dansk partipolitik?

Lise Lotte Rahbek

Kurt Loftkjær
Jeg fik ikke hele min pointe med, kan jeg se.
Venstrefløjen er for mig et begreb, der ikke rigtig kan bruges til ret meget. Det er en gruppering, som man skal vare sig for at blive sat i bås med, for så skal man pludselig forsvare både Lenin og forlkemord i de tidligere Østlande og Stasi og alt muligt, som man personligt ikke har en disse med at gøre. Og ikke mindst skal man selvransage. Det er ikke ret vigtigt, efter min mening. Det udvikler sig hurtigt til navlepilning, hvilket er uinteressant for andre end navleindehaveren.

Jeg ønsker mig et alternativ til den herskende verdensorden, som beskrevet i mit tidligere indlæg. Jeg synes ikke vi skal kalde den hverken rød eller venstredrejet... og heller ikke Alternativ, nu jeg tænker over det. Den verdensorden jeg ænsker er en, hvor mennesker ikke bliver værdisat efter hvor mange penge de er i stand til at lægge frem. Hvor selve livet ikke skal sættes på regneark og tællefolket ikke har mere at skulle have sagt end håndværksfolket. Eller tænkefolket. Eller de, som er smaddergode til at undgå at bruge energi.

Hvordan det skal arrangeres, det ved jeg ikke. Hvis jeg vidste det, så ville jeg have startet en bevægelse. Jeg kan bare se tendenser i min omgangskreds på, at vi over halvvejs er dybt desillusionerede og ikke tror på, at vi får nogen alderdom og at de som har børn, heller ikke kan se en rimelig fremtid for dem.

Venstrefløjen er imo et forældet begreb. Den venstrefløj jeg kan komme i tanke om, opererer med nogle gamle bøger og tankesæt, som omend der er meget godt i dem, får mig til at krumme tæerne let, så mange andre tidligere paradigmer.

Fik jeg det hele med?

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Herdis Weins og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Bill:
Er det ikke et afgørende problem? I en tid hvor nationalismen rumsterer som aldrig før, er det vel de klarest tænkende socialisters pligt at bruge alle midler for at undgå de værste konsekvenser fra det destruktive nationalkapitalistiske lokomotiv?

Deraf tør jeg godt foreslå at man sætter hårdt mod hårdt retorisk, identificerer og udpeger de holdninger som ikke bunder sig i en principiel og saglig forståelse af verden, menneskene i den eller konsekvenserne ved isolationspolitik og prompte med alle verbale midler, forklarer hvorfor sådanne holdninger er destruktive og derfor, grimme.

Går man ind for at ødelægge tingene, så skal man skældes ud.

Var det ikke en art udskældning at udtale: "Stuerene, de bliver I aldrig!".
Det har han jo stadig ret i.

Men en kort stund var det populært at give nogen skylden for sin egen frygt og elendighed og muslimen bød sig til som hadeobjekt. Det uheldige er at ortodoks islam er så diametralt modsat måske især gammel-dansk kultur at det næsten er morsomt. Og det har xenofoberne ikke været sene til at udnytte.
Og det synes samtidig at være tilfældet at dele af den helt ekstremt ortodokse islam har erklæret os* decideret krig.
- den vestlige verden, EU, Danmark specifikt, m.fl.

Scenen er sat til råt nationalist-had.

Det er netop her den danske venstrefløj har fejlet. Som Islam trænger til en grundig reformation, trænger især den danske venstrefløj til en gedigen forandring.

Det der er lykkedes for venstrefløjen, er at skabe rettigheder for en masse mennesker, som nu (statistisk set) for nogens vedkommende, utaknemmeligt stemmer i andre retninger. Uanset hvem der har haft heldet med at tage æren for de sociale, retslige forbedringer venstrefløjen har udtænkt og indført de sidste 40-50 år, så ved alle jo godt hvor de ideer kommer fra. Og det skal vi da holde fast i som socialister.

Det er og bliver det bærende element i venstrefløjs-tænkningen: forhåbningen om at man kan skabe en positiv forandring for en gruppe mennesker (helst dem alle), hvis manglende rettigheder skævvrider deres livskvalitet – jo mere des værre.

Når vi igen begynder at dyrke det kollektivistiske og Fællesskaber, så ender vi også med en fornyet forståelse af hvordan man operere som naboer i vidt forskellige kulturer. Multikulturalismen er kommet for at blive; storbyens vibration skyldes netop blandingen af mange kulturer og det ved dem i storbyerne godt. Og jeg tror vi kan påstå at storbylivet på mange måder for mange mennesker er blevet bedre, sikrere og langt mere alsidigt end nogensinde før.

Provinserne og landområder bør oftest ikke forstås eller opleves i en optik af diversitet, som den hvormed man typisk kan betragte en storby. Snarere bør disse områder ses som enklaver, stammer eller små mini-bystater, med egne kendetegn og sociale normer. Derfor må den politiske optik også forandres, så dette kan imødekommes.

Og det princip mangler fortsat at blive skaleret, så det kan anvendes i mange andre sammenhænge, gerne med kapacitet til væsentligt større grupper. Det kunne jo være meget nyttigt i forbindelse med de kommende årtiers afsindige flygtninge-strømme (eller på nationalsk: menneske-strømme) at vi havde sociale planlægnings-værktøjer til at opdæmme for potentielle sociale konflikter, som konsekvens af mange forskellige menneskers pludselige nærvær.

Når vi kan løse integrations-problemet, så har vi som venstrefløj noget at køre videre med. Det kræver først og fremmest at problematikken ses symmetrisk, dvs. både fra det kulturelt danske perspektiv og den pågældende kultur den møder. Og det synes fortsat at være det punkt vi sidder fast ved.

Kan det skyldes andet end fraværet af en åben og ærlig samtale om, hvordan det kan løses? Uanset udfordringens størrelse i at mange mennesker på fløjene slet ikke forstår deres ansvar som mennesker, nytter det ikke noget at give fortabt og blive som dem.

Det er dog på tide at venstrefløjen bliver mere udspekuleret. Det er på tide at tage fløjlshandskerne af og vise præcist hvad alsidighed er for en størrelse: Uforudsigelig, inkluderende og stimulerende.

Vi skal ikke have et nyt holocaust eller en tredje verdenskrig; af helt utroligt mange årsager. Det er venstrefløjens pligt at modstå de nationalistiske folkeforfører og hvis vores nuværende fløjledere ikke kan håndtere det, må der nogle nye til. Sidste gang sagde vi tak og amen, bukkede os i støvet for noget vi ikke troede på og kiggede den anden vej, mens levende mennesker blev fjernet fra gaderne og sat på tog mod en skæbne, ingen har lyst til at tænke på.

@Martin Lund

Mener du at S-SF-R var at sidestille med de venstreorienteret?

Jeg er med på, at pressen taler om rød og blå blok. Men det gør den vel blot for at forenkle den politiske forståelse, hvilket i øvrigt kun har skabt misforståelser på den politiske scene.

Christian Nymark, Jeg ser det ikke som socialisternes primære opgave, at bekæmpe højrenationalismen. Det er en opgave for alle politiske kræfter, alle der sætter humanismen øverst på dagsorden. Fælles front betyder at alle må tone rent flag.

Socialisternes primære opgave er, at opstille et politisk alternativ til det eksisterende fejlbehæftede kapitalistiske system, der skaber den uretfærdighed i samfundet, der gør at højrenationalisterne kan få vind i sejlene.

Med hensyn til den socialistiske kamp for et andet politisk system, er nationalstaten et vigtigt element, som ikke bare kan overlades til højrenationalisterne. Socialisterne må vinde den demokratiske magt over Staten og derudfra skabe en platform, for den internationalisme der på sigt skal styrke de enkelte socialistiske nationer.

At få de højrenationale og socialister til at bekæmpe hinanden, er den nuværende neoliberalismes højeste mål, idet de derved kan fremstå, som et fornuftens alternativ - og det på trods af, at det er de (neo)liberale der ved deregulering af erhvervslivet og banker samt nedskæringsfinansieret skattelettelser har skabt den samfundssituation, flere og flere protesterer imod.

Socialisterne skal vise vejen til et andet samfund og ikke opgive kampen om Staten. Først når flere socialistiske nationer har styr på egen økonomi, kan disse danne basis for et internationalt samarbejde.

@Martin Lund (og andre som har overvejet begrebet "venstreorienterede")

Lilla/violet blok

S-SF-R-Ø repræsentere efter min opfattelse et centrum-venstre samarbejde i Folketinget med en meget stor del centrum og tilsvarende meget lille del "venstre".

Dit svar har sammen med andre kommentarer i denne tråd gjort det klart for mig, at der kun er vag og ikke fælles fornemmelse af, hvad og hvem de venstreorienterede er.

Det gør det vanskeligt at diskutere kommentaren.

Måske skulle man opgive begreberne rød og blå blok, da størstedelen af partierne befinder sig i lilla/violet blok. Og ordet blok er rigtig dårligt, da det fremmer al diskussion til noget som skal afgøres som enten/eller.

Robert Ørsted-Jensen

Nationalisme er per definition kun og altid kun - højreorienteret!

Philip B. Johnsen

Der er politisk flertal for at gå i krig og ikke forsøge at løse udfordringerne, der ledes efter undskyldningen for krigen, så krigen kan begynde.

Det er ikke muligt, at skabe samlet set global vækst, det er bare et faktum, der er ikke energi til rådighed, der ikke skaber klimaforandringer i en ikke håndterbar skala.

Der er ikke vilje til at løse befolkningstilvækst problematikkerne og udfordringerne med de menneskeskabte klimaforandringer, som vil betyde de Vestlige lande, de gamle demokratier, ikke skal forbruge mere, men hjælpe de fattige på fode på bekostning af egen øget velstand.

Alt det med at tilhøre en speciel politisk orientering, er ligesom lige meget nu, hvis ikke der er flertal for, at handle på globale handlingskrævende udfordringer, der skal sikre vores fælles overlevelse.

Det er en ny tid, det er trumpismens tid.

Trumpisme eller fascisme.
Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det trumpistiske USA og EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, trumpisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk trumpistisk flertalsdiktatur er født, et USA og EU for overmennesket.

Selv Internationalister Socialister, IS, anser nationalstaten som basis for en magtovertagelse. Hvad ellers kunne man spørge?

I IS forestiller vi os, at en revolution i Danmark eller i andre lande kommer til at starte med en storstrejke, som varer i længere tid.
På et eller andet tidspunkt må de strejkende tage stilling til et grundlæggende problem. Folk er løbet tør for mad, elektricitetsforsyningen er brudt sammen osv. Strejkebevægelsen må enten stoppe eller sætte dele af produktionen i gang under deres egen kontrol. (Programuddrag IS)

I IS har man naturligvis læst Karl Marx.

Robert Ørsted-Jensen

Gruppen der kalder sig international socialister er for længst ophørt med at bære det. I det hale taget er den gamle leninistiske stalinister og trotskyistiske venstrefløjs død ikke noget kønt syn. Kunne de i det mindste gå tilbage til Lenins klarsyn i 1914 hvor han stod fast på internationalismen og at arbejderklassen ikke har et fædreland og at det eneste værn mod vanviddet ville være at socialdemokratiske bevægelse satte formering af et føderalt Europa på dagsordnen - han kaldte det sit projekt for "Den Europæidke Union"

Robert Ørsted-Jensen

Hukommelsen og uvidenheden anti intellektualisme og tendensen i retning af det postmoderne fænomen kent som counter-factualism er sgu mindst lige så stor på stor på "venstrefløjen" som den er på højrefløjen. Fremtiden ser tiltagende Trumsk ud

Robert Ørsted-Jensen

Det er sgu skræmmende

At påstå Lenins tanker om internationalisme anno 1914 er imødekommet ved monopolernes toldunion anno 2016 er vel lige at stramme den - selv for en robertist. :-) ...eller?