Klumme

Nu skal TV 2 sælges – altså måske ...

I halvandet årti har den borgerlige fløj drømt om at sælge TV 2. Men problemerne står i kø. Og de forsvinder ikke, fordi man skriver drømmene ind i regeringsgrundlaget
Ambitionen om at privatisere TV 2 er ikke ny. Da Brian Mikkelsen blev kulturminister i Fogh-regeringen lød det, at det ville ske ’inden 100 dage’. Det er over 5.000 dage siden. På billedet er Brian Mikkelsen sekunderet af Dansk Folkepartis daværende medieordfører Poul Nødgaard, Venstres daværende medieordfører Jens Rohde og Jesper Hermansen fra Kulturministeriet.

Ambitionen om at privatisere TV 2 er ikke ny. Da Brian Mikkelsen blev kulturminister i Fogh-regeringen lød det, at det ville ske ’inden 100 dage’. Det er over 5.000 dage siden. På billedet er Brian Mikkelsen sekunderet af Dansk Folkepartis daværende medieordfører Poul Nødgaard, Venstres daværende medieordfører Jens Rohde og Jesper Hermansen fra Kulturministeriet.

Jens Dresling

30. november 2016

Det er i disse dage 15 år siden, den nyvalgte Fogh-regerings unge, konservative kulturminister, Brian Mikkelsen, og Venstres medieløve Jens Rohde satte TV 2-privatiseringen på dagsordenen. Det ville ske »inden 100 dage«, lød det.

I dag, 5.000 dage efter, er TV 2 stadig ikke solgt. Nu prøver den nye trekløverregering igen.

TV 2 skal sælges, når det gældende medieforlig udløber i 2018.

Vi kan altså – måske – regne med, at landets største tv-kanal – måske – bliver solgt i løbet af 2019. Når ordet ’måske’ optræder så hyppigt, er det fordi salgsprocessen er omkranset af et utal af usikkerheder.

Den første er politisk: Salget deler Folketinget i to næsten lige store dele: 89-91. Selv om et folketingsvalg nu er rykket lidt længere ud i fremtiden, kan balancen tippe.

Fogh-regeringen satte TV 2 til salg i oktober 2004, men udsatte salget »på ubestemt tid« syv måneder efter. Den officielle årsag var, at TV 2’s kommercielle konkurrenter, Tv-Danmark og Viasat, havde anlagt en række sager i EU, bl.a. om at TV 2 havde modtaget ulovlig statsstøtte, nemlig de 628 millioner kroner, som TV 2 havde modtaget i licens.

Licensen stoppede i 2004, og TV 2 blev omdannet til et statsligt aktieselskab. Sagerne har kørt rundt i EU-systemet uden endelig afklaring. Hvis TV 2 taber sagerne, kan kravet om tilbagebetaling ende i milliardstørrelsen. Det vil massivt påvirke en fremtidig salgspris, og dermed forsvinder en eventuelt økonomisk fordel for regeringen.

Men det handler ikke kun om penge. Andre forhold spillede også ind i udsættelsen. F.eks. havde statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke lyst til at svække politikernes indflydelse på tv, ligesom regeringen var dybt bekymret for, om EU-regler ville kunne forhindre den i at kunne sælge til en rent dansk køber. Det var ikke så enkelt den gang, og det er det stadig ikke.

Tilbage står et rent ideologisk ønske om salg af TV 2. Det er ikke liberal politik, at staten via ejerskabet af både TV 2 og DR delvist dominerer mediemarkedet. Et salg af TV 2 vil reducere statens rolle.

Det er en sælsom dans, der nu i halvandet årti har været opført omkring den kommercielt drevne stations fremtid. TV 2-direktør Merete Eldrup har elegant undgået diskussionen – »jeg blander mig ikke i, hvad ejerne vil gøre i fremtidenm,« har hun sagt.

Hun har også stædigt fastholdt, at TV 2 ikke modtager licens, selv om en vigtig brik i TV 2-sendefladen er 100 procent licensfinansieret via TV 2-regionerne.

Det ene øjeblik er de ikke en del af debatten, det næste øjeblik – så sent som i forrige uge – er »TV 2-regionerne en vigtig del af TV 2’s DNA«, som hun udtrykte det. Og netop de licensfinansierede regioners plads i TV 2-hovedkanalens sendeflade kan sagtens fortolkes som ulovlig statsstøtte til stationen.

Den nye regerings erklærede mål om at sælge TV 2 er altså ikke i sig selv epokegørende nyt. Det er et gammelt mål, udtrykt af flere tidligere regeringer. Dog midlertidigt sat i dvale af det igangværende medieforlig, der gælder til 2018. Et forlig, som også denne regering vil overholde.

Det er dog opmuntrende, at et eventuelt salg af TV 2 skal ledsages af public service-forpligtelser. Det skal primært læses som, at TV 2 fortsat uanset ejerforholdet skal producere nyheder.

Sporene skræmmer: fra Sverige, hvor det privatejede TV4 har skåret voldsomt ned på nyhedsdækningen – og i nogen grad fra Norge, hvor det danskejede (eller »udenlandskejede«, som nordmændene siger) TV 2 har bedt om kompensation fra staten i forhold til kravet om at producere nyheder.

Det er Egmont-koncernen, der ejer norsk TV 2, og her dirrer man af lyst til at få lov at købe TV 2.

Koncernen har efter sigende også en plan for, hvordan man juridisk kan isolere et milliardstort tilbagebetalingskrav i et særligt selskab. Og prisen er ifølge dagbladet Børsen omkring tre milliarder kr.

Uanset hvad, kan salget af TV 2 have lange udsigter. Regeringserklæring eller ej. 

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det hører sig ikke til i et demokrati, at Staten er så totalt dominerende på det indenlandske TV område.

Lad os få TV2 solgt så hurtigt som muligt, om det så bliver til Egmont-koncernen, JP/Politikens Hus eller et helt tredie til lejligheden oprettet selskab.

Hvor dum kan man være - har regeringen ikke lært af sidst VK-regeringen forsøgte. Det endte i fiasko, og alligevel tror man, at man kan snyde Kommissionen denne gang.
Nå, men jeg kan jo være ligeglad - ser kun TV2 når der Toru om sommeren - resten af året er det det rene hø og hakkelse.