Klumme

Man tvinger da ikke mænd på barsel

Jeg egner mig slet ikke til små børn, siger manden. ’Well’, nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Det gør jeg – og i øvrigt mange andre kvinder, jeg kender – heller ikke. Vi var ikke mødre. Vi blev mødre, fordi vi pludselig stod med et spædbarn mellem hænderne og måtte finde vores vej gennem amning, gulsot og uregelmæssige søvnmønstre
Jeg egner mig slet ikke til små børn, siger manden. ’Well’, nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Det gør jeg – og i øvrigt mange andre kvinder, jeg kender – heller ikke. Vi var ikke mødre. Vi blev mødre, fordi vi pludselig stod med et spædbarn mellem hænderne og måtte finde vores vej gennem amning, gulsot og uregelmæssige søvnmønstre

Peter Mydske

22. november 2016

Man kan da ikke tvinge mænd på barsel. Nogenlunde sådan ender diskussionen om øremærket barsel hver evig eneste gang, nogen stiller skarpt på barselsuligheden. Og så taler vi ikke mere om det, før vi begynder forfra.

Efter en passende karensperiode dukker historien op igen som en korkprop, nogen stillede sig på et øjeblik. Og det giver jo mening at blive ved med at diskutere fædres ret til barsel, så længe statistikkerne taler deres eget tydelige sprog.

Kvinder tager barslen. Mænd gør ikke. Udover Jeppe og hans fædregruppe (der er altid en journalist, der finder en Jeppe-case og fortæller den historie, lige inden debatten dør igen). Se nu bare der, det skal nok komme, siger skeptikerne så til hinanden.

Den dårlige nyhed er bare, at de mænd også fandtes i 1970’erne. De er ikke en bevægelse, men en minoritet.

Vi kunne ellers bare dreje hovedet og kigge til Sverige eller løfte blikket og se mod Island. Hver gang Sverige har øget andelen af den øremærkede barsel til mænd, har mænd taget mere barsel. Det samme i Island. Erfaringerne herfra er en fuckfinger til alle jer, der hævder, at mænd slet ikke er interesseret i at holde barsel – og til alle jer, der siger, at vi ikke kan påvirke familiernes valg og prioriteringer med politik.

Men hvorfor må familierne ikke selv vælge, hvad der er bedst for dem? Ja, du er jo nødt til at spørge. Mit svar er: Fordi familierne er blevet forældre sammen. Fordi fædre bør have ret til at være sammen med deres børn, lige som mødrene har det.

Og fordi den nuværende barselslovgivning vedholdende underminerer ligelønnen i Danmark. Bare én uges barsel mere til far, ville kunne hæve mors lønniveau (og som følge heraf hendes pensionsopsparing) betragteligt.

Hvem kan være imod det?

Måske de samme, som bliver ved med at føre et andet efterhånden temmelig trættende argument til torvs, nemlig det om, at mor meget bedre kan finde ud af at gå hjemme med babyen end far. ’Jeg egner mig slet ikke til små børn’.

Well, nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Det gør jeg – og i øvrigt mange andre kvinder, jeg kender – heller ikke. Vi var ikke mødre. Vi blev mødre, fordi vi pludselig stod med et spædbarn mellem hænderne og måtte finde vores vej gennem amning, gulsot og uregelmæssige søvnmønstre.

Få uger efter at jeg var blevet mor, var jeg alene med opgaven hver dag mellem 8 og 17, selv om jeg ingenting vidste om at skifte ble, læse barnets behov endsige at få det lille genstridige væsen til at sove.

Jeg havde ikke et særligt omsorgsgen, som fik mig til at længes efter at holde snart sagt enhver nyfødt baby. Faktisk var (og er) jeg helst fri. Men man vokser som bekendt med opgaven, finder sig til rette, fordi det jo ligesom følger med, når man beslutter sig for at få et barn.

Jeg kender så mange søde fædre, omsorgsfulde, nærværende. Men jeg kender stort set ingen fædre, der har taget barsel. Det er ikke ond vilje, bevares. Men undskyldningerne er der nok af, typisk noget med at lige netop deres job er utrolig vanskeligt at holde orlov fra. Selv om ingen af dem – for en god ordens skyld – har job, som kræver særligt maskuline kvaliteter. Det kunne med andre ord ligeså godt være en kvinde  (med ret til barsel), der sad i de stillinger.

Og sådan er det hver gang: Når vi diskuterer øremærket barsel til mænd (og familiepolitik i det hele taget), bliver det en penibel diskussion baseret på egne erfaringer. Derfor ender den blindt hver eneste gang. For hvem er jeg til at gøre mig til dommer over, hvordan andre familier indretter sig?

Svaret er enkelt og tilpas provokerende åbenbart, for det private er politisk, og derfor skal vi holde op med at tale om øremærket barsel og i stedet gøre noget.

Løsningen er enkel: Giv fædre ret til at holde barsel. Kopier den svenske eller den islandske model. Sådan. Færdigt arbejde. Så taler vi ikke mere om det.

Suzette Frovin er journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leo Nygaard
  • Jørn Vilvig
  • ingemaje lange
  • Christian Mondrup
  • Robert Kroll
  • Jørn Andersen
  • Jan Svenson
  • Sidsel Jespersen
Leo Nygaard, Jørn Vilvig, ingemaje lange, Christian Mondrup, Robert Kroll, Jørn Andersen, Jan Svenson og Sidsel Jespersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Giv fædre ret til at holde barsel." Det lyder umiddelbar fint - ligeret !
Hvad med familiens ret til selv at bestemme og stoppe med at fabrikere regler som blander sig i de ægteskabelige forhold - gifte eller ikke.
Og hvorfor kun barsel og en afmålt tid efter fødslen. Hvorfor ikke acceptere at vi er forskellige og har forskellige måder at anskue tilværelsen på.

UBI-Basisindkomst - Et socialt og menneskeligt universalmiddel mod statens og alle formynderifabrikanternes indblanding i, hvordan vi skal leve vores liv.

Ja, fædre skal tvinges til at gå på barsel. Det er så vigtigt for jævnbyrdighed i parforholdet og faderens relation til sine børn. Slut med dårlige undskyldninger.
Jeg tog selv en 3 måneders barsel med min optjente afspadsering, som faglærer, dengang i 1982, da vi fik den første, og der kun var en symbolsk barsel til mænd.

Christel Larsen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Steffen Gliese og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar

Kvinder skal da ikke "sætte tilbage" karrieremæssigt /udviklingsmæssigt o s v "bare" fordi de føder børn - uden børn har samfundet ingen fremtid.

Og hvorfor skal velbegavede , værdifulde kvinder ikke kompenseres 100% for den økonomiske/fysiske/mentale belastning det er at sikre samfundes/menneskehedens fremtidige eksistens ved at lade sig gøre gravide og føde børn ???

Lad os give alle kvinder med 2 børn en samfundsbetalt 100% kompensation - for børn ud over 2 stk kan man nedtrappe kompensationen gradvis ( - man bør ikke kunne leve af at gøre sig selv til en "føde-maskine".)

Om kvinderne lever i parforhold eller er gifte bør være uden betydning for tildelingen af kompensation.

Marianne Mandoe

"Man tvinger da ikke mænd på barsel".

Nåh nej... det har man jo kvinderne til, og kvinderne vil jo gerne tvinges til et år i semi-isolation, som samtidig garanterer mindre og færre muligheder i karrieren og et liv som fattigere pensionist.
Og kvinderne VIL jo gerne tvinges til at tage hele barslen, for kvinder er jo fundamentalt anderledes indrettet, og deres natur BEDER om at blive behandlet som andenrangsmennesker efter at have sikret at der er nogen der kan tørre røv på de udadvendte og karriereorientede mænd, når samme mænd bliver gamle nok til at miste kontrollen over anusmusklen.

Helt klart at tvang kun kan bruges overfor det ene (det kvindelige) køn, for de er indrettet til det efter naturens orden.

Benjamin Bach, June Pedersen, Christel Larsen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Robert Kroll, Sascha Olinsson, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Lovgivning i det hele taget - skal give muligheder - ikke tvang...
Hvad enten det gælder barsel, problemer med ledighed og sygdom/ medicin/ behandling - forsæt selv.

"Velfærdsstaten" har en stadig eskalerende tendens til kontrol/ nedskæringer af samfundsgoder og generaliseringer, som man så påstår er til borgernes bedste/ deres skattepenge. Individuelle hensyn og intelligente løsninger neddrosles med stor iver via sparehensyn og desto mere fjerner man så lysten og evnen til at "agere selvstændigt"!

Så længe alt koncentrerer sig om arbejde og arbejdsmarked, bliver det ikke anderledes.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke helt hvordan det skal forståes, men er det muligt, at lave et barn, være gravid i flere måneder, føde barnet, og så bare levere den lille nye verdensborger på hospitalet? Nogen skal jo passe barnet.

Hvad havde forældre tænkt sig, at stille op med deres barn?

Sascha Olinsson

Jeg bliver så sindsygt træt af det argument at staten da skal blande sig udenom. At familierne skal have lov til selv at bestemme. Familien bestemmer ikke selv nu. Staten har bestemt at 99% af barslen skal gives til moderen. Nu hævder vi at i 2016 har vi ligeret. Så derfor skal barslen fordeles ligeligt...så er det heller ikke sværere!

June Pedersen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Per Klüver, Leif Høybye, Martin Madsen, Nille Torsen, Hans Larsen, Hanne Ribens, Julie Jensen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

Sascha - Du siger, SKAL. Tror du virkelig at danske forældre er tilhængere af ligepligt - som jo betyder øremærkning. Er de ikke det, SKAL staten bestemme alligevel.

Vi kan lave en lille afstemning her : Holder du med mig, anbefaler du her. Og modsat herover på Sascha.

Henning Nielsen

Jeg har 4 børn, den ældste er 8 år.
Min kone var studerende de første 3 børn, så hun fik 1 års barsel på SU og jeg fik så 1 års barsel på barselsdagpenge, fordi systemerne ikke er afhængige af hinanden.
Jeg har haft 14 uger på fuld løn for hvert barn. Jeg har yderligere holdt 1½ års barsel på dagpenge.
Jeg har stadig 16 uger tilbage.
Jeg tog tidligt den beslutning, at jeg ikke ville have, at der skulle være forskel på far og mor, når det kom til at søge hjælp, trøst og lignende. Der er ikke noget særligt omsorgsgen. Jeg synes, det er lykkedes meget godt.
Men mange mænd ser mærkeligt på mig, når jeg nævner det. Det er faktisk som om, de ikke helt fatter, at jeg gider. Eller også synes de, at jeg er lidt doven, når jeg fravælger arbejde i forhold til barsel.
Jeg tænker, at hvis barsel skal øremærkes, så er det ikke en kamp fædrene ubetinget ønsker at kæmpe, der skal nogle mødre ind for at presse på, for en stor del fædre synes ikke ret godt om projektet.

Steffen Gliese, Marianne Mandoe, Christel Larsen, Karsten Aaen, Nanna Wulff M., Viggo Okholm, Martin Madsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Alene det, at skribenten mener, at tvang er det samme som en ret til noget, diskvalificerer indlægget. Øremærket barsel er tvang; ret til (x antal ugers) barsel er... En rettighed.

Hallo, det her drejer sig ikke om kvinders rettigheder, men om hvad der er bedst for barnet. Som en kvindelig børnelæge har udtalt på TV: "Mor er den vigtigste person i barnets første leveår".
Jeg gider ikke at høre mere på egoistiske feminister, der sætter deres egen karriere over deres børns vel og ve. Hvis ikke de vil passe deres børn, så skal de lade være med at få dem.

Hans Aagaard, Flemming Berger, Christian Larsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Henning Nielsen - I bestemte jer - som du beskriver. I kunne ha` bestemt noget andet.
Men I kunne ikke bestemme, at din kone tog et minimum orlov og du overtog hendes uger - eller omvendt. Eller selv afgøre perioderne længde.
Det bestemmer statens regler.
Mit budskab er, at vi selv skal bestemme i familien, og ikke formynderstaten.
Der stå 5 - 0 til formynderstatens tilhængere !

Bemærk, at UBI ikke er fuld løn, men en ydelse på niveau med kontanthjælp, se 10.01.

Jesper Oersted:
Den var hård, men det er vel så din ret i ytringsfrihedens navn.
Jeg mener bestemt at begge parter bør og skal have lige lang tid med deres barn som orlov. Den eneste problematik er amningen, derfor er det nok bedst kvinden starter også fordi hun har den største byrde både fysisk og psykisk. Men begge parter bør være sammen et stykke tid, har man ikke ret til det? I min tid havde vi ikke retten som sådan, men da jeg læste lykkedes det trods alt at være mand med ret og pligt samt lyst til omsorg og beskidte bleer.

Lennart Kampmann

Fri mig for staten, der øremærker hvem der skal hvad. Giv forældrene muligheder og lad dem selv betemme hvordan de forvalter dem. De er voksne og kan selv finde ud af det.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Toke Andersen
Netop, den eneste reelle forskel på moderen og faderen er at moderen kan amme. Når amningen er overstået er man på lige fod i forhold til barnet.
Så må man diskutere hvem der skal tage barsel. Ofte er det lønniveauet der afgør hvem der bliver hjemme. Sådan er det også senere når der er barns første sygedag...

Men at staten skal bestemme det, er et indgreb i familiernes organisationsret ;-) Hver familie har sine egne forhold at tage hensyn til. Et rigidt statsligt system med kontrol og ligemageri er ikke i nogens interesse.

med venlig hilsen
Lennart

Leo Nygaard, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Efter at have læst artiklen er jeg kommet i tvivl om,hvad sagen egentlig handler om for artikelskriveren.
Tvivlen går på,om det for Frovin handler om karrieremuligheder,øget pension og højere løn,eller om det er hendes brændende ønske at få lov at dele det skønne samvær med den nyfødte med sin ægtefælle!

Her på tråden findes sikkert friskere hjerner end min noget aldrende,hjerner der har gennemskuet dette og set svaret.

Jeg får på fornemmelsen, at mange her slet ikke har forstået mit budskab om personlig frihed for forældrene uden statens indgreb. Hvem kan dog ha` noget imod selv at bestemme - også i denne sag.
Pseudo-liberal, Toke ? Nej ægte liberal. Vi er jo næsten enige. Jeg går bare et skridt videre.

Det er en fuldstændig idiotisk og forbenet holdning at alle skal opføre sig ens. Det har intet med ligestilling at gøre.

Ligestilling er at give samme muligheder og så lade mennesket vælge selv. Alt andet er et overgreb fra staten i borgernes ret til at forvalte eget liv.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

At orlovens længde nu er forskellig for mænd og kvinder, har sine kulturelle årsager.
At gøre orloven lige lang for forældrene ændrer ikke ved ufriheden ved at kalde det ligestilling.
Den enes orlov kan jo ikke overtages af den anden, 16.08.
Derfor, vil man virkelig forbedre det nuværende princip, bør man fastsætte den samlede periode og lade parret selv bestemme fordelingen.
Og så iøvrigt se på rimeligheden i at give fuld løn kompensation.
(mit ønske om UBI er en anden og større sag)

Lige en bemærkning om UBI.
I min model for UBI er barnet med. Dvs. at den voksnes og barnets mindre UBI udgør den samlede ydelse - skattefri. Denne er ens for alle uanset lønnen i jobbet før.
Man vælger den selv, starten, længden, parrets fordeling helt uafhængig af hinanden.
Så er det slut med parforholdet som kampplads for feminister, politikere og andre, der vil blande sig i hvordan børnefamilier skal leve deres liv.

Marianne Mandoe

Søren Jensen: "Der kommer ikke noget godt ud af tvang."

Nej... og sådan som tingene er nu, så er kvinderne TVUNGET til at tage langt størstedelen af barslen, fordi det er nemlig skrevet ind i lovgivningen.

Men den form for tvang er måske OK?

Toke - Du sidder fast i vanetænkningen.
Jeg og andre skal ikke "forklare" og fortælle dem noget. Kvinder må selv vælge. Mænd må selv vælge. Forældre må selv vælge...........eller vælge fra. Dette må være udgangspunktet for samfundets stillingtagen.

Udgangspunktet er også facts fra samfundet : Aldrig har der været flere enlige, enlige mødre, psykiatriske diagnoser, så mange anbragte børn, så store udgifter til anbragte børn og unge.................hvorfor ?
Mit svar er, at samfundet overtager mere og mere. Systemet og dets eksperter og professionelle børnepassere ved bedst og lever af samfundets børn, istedet for at hjælpe forældre til selv at tage ansvar for DERES børn.
Vi lever i egoernes tid med feminismen i misvækst. Mig selv først. Først karriere, børn når jeg er 35.

Giv alle forældre 7 års orlov, når de får deres første barn, så må flere børn fødes indenfor den ramme - eller udløse en kortere periode.

Steffen - Jeg omformulerer lige dit sidste :
- Giv begge forældre ret til at tage orlov efter eget valg, når de får deres første barn - og det næste, og det næste............uden tidsbegrænsning.

"sætter lighedstegn mellem tvang og en moderne revision af barselsydelsen(sic!)."

Det kan jeg love dig for at det er. Og at sætte lighedstegn på den biologiske funktion hos kvinden med de sociale funktioner i en familie forekommet mig i den grad at være en indgriben i familiernes planlægning.

I stedet bør der være en model for hvor kvinden afholder barslen (som jeg dog formoder at du er enig i mig at det er kvinden der bør o skal udføre) og kvinders løn og pensionsforhold.

Om det så skal være en løn og pensionsfond indbetalt som en procent (eller promille) del af de samlede lønudbetalinger (altså en skat) eller en accept af konsekvensen af at føde børn er at man ikke kan deltage i karriere ræset (hvilket heller ikke er korrekt da Eva Schmidt har fået en 5 - 8 børn og har haft en imponerende karriere) eller en anden model kan diskutteres.

Men at staten skal tvinge et ægtepar til at manden skal afholde barsel er i den grad en upassende og idiotisk ide. Statens opgave er at tilbyde samme vilkår til alle, ikke at beskrive arbejdsforholdene mellem en mand og en kvinde (eller hvem der nu er en del af fællesskabet)