Kommentar

Fra tyran til folkehelt

Filippinernes nytiltrådte præsident Duterte har tilladt, at landets tidligere diktator Marcos begraves på kirkegården for nationale helte. Det må forstås som et forsøg på at blåstemple den statsvold, han selv står i spidsen for
Filippinernes nytiltrådte præsident Duterte har tilladt, at landets tidligere diktator Marcos begraves på kirkegården for nationale helte. Det må forstås som et forsøg på at blåstemple den statsvold, han selv står i spidsen for

Vincent Thian

Debat
28. november 2016

For nylig blev tidligere præsident Marcos’ minde æret i Filippinerne med en hemmelig begravelse på Heroes’ Cemetary i hovedstaden Manila. Ekspræsidenten, der har tusinder af filippinske liv på samvittigheden, fik dermed plads blandt landets helte.

Der er tale om en genfortolkning af fortidens rædselsregime, som mange filippinere må opleve som endnu et overgreb.

Siden det filippinske samfund rejste sig mod Marcos i 1986 og gjorde op med 14 års undtagelsestilstand, undertrykkende diktatur samt systematisk forfølgelse og vold mod befolkningen, har Marcos ellers været kendt som en tyran.

Ifølge officielle tal blev omkring 3.500 mennesker dræbt under Marcos’ militærstyre. Hertil blev 34.000 tortureret og mere end dobbelt så mange fængslet. I løbet af sin regeringstid tilranede Marcos sig op mod 10 milliarder dollar af statsbudgettet.

Mens landet forsøgte at komme på fode og genetablere en form for demokrati, levede Marcos-familien et liv i sus og dus i eksil på Hawaii, hvor han døde i 1989. Familien vendte herefter tilbage til Filippinerne og genindtrådte på den politiske scene i Marcos’ hjemprovins, hvor hans lig blev bragt til i 1993 efter tilladelse fra daværende præsident Ramos.

Læs også: Filippinernes stærke mand

Marcos-familiens grove forbrydelser mod befolkningen, tilsidesættelsen af retssystemet og udmarvningen af landets økonomi synes ikke at have haft konsekvenser for den. Måske netop derfor hænger Marcos’ regeringstid fortsat som en mørk skygge over det filippinske samfund.

Ofrene kæmper videre med at hele sårene, og for at retfærdighed skal ske fyldest. Og ikke mindst for, at det der skete under Marcos, anderkendes som en særlig smertelig periode i nyere filippinsk historie; en periode, der ikke må gentage sig.

Heltebegravelse

Siden Marcos-familiens tilbagevenden til Filippinerne har den anmodet samtlige siddende præsidenter om, at få Marcos’ sidste vilje opfyldt og lade ham begrave blandt landets nationale helte og tidligere præsidenter. Samtlige præsidenter har afvist anmodningen.

I årene efter Marcos har den politiske kultur nemlig været præget af at definere sig i modsætning til Marcos, hvilket har været nødvendigt for, at de hidtil siddende regeringer har kunnet opnå en grad af legitimitet og støtte blandt folket.

Hvor Marcos gik efter politiske modstandere og praktisk talt alle, der kunne beskyldes for at være kommunister, har Duterte valgt narkomaner og småkriminelle som sine syndebukke

Men med valget af præsident Duterte, der har lovet at rydde op i de politiske geledder, genindføre dødsstraf og at fylde Manilabugten med lig af kriminelle, er der imidlertid sket et skift i Filippinernes politiske etos. Duterte meddelte hurtigt, at han ville bane vejen for, at Marcos kunne få en plads på Heroes’ Cemetary.

Siden har højesteret, menneskerettigheds-organisationer og forskellige sektorer i landet appelleret til at droppe planen og advaret mod, at en heltebegravelse ville være en hvidvaskning af Marcos’ overgreb på befolkningen. Det har Duterte set stort på. En højtidelig, omend hemmeligholdt, ceremoni blev afholdt fredag den 18. november, efter Marcos’ lig blev fløjet fra hans hjemprovins til hovedstaden. Herved er en tyran blevet forvandlet til helt.

Historieomskrivning

En sådan genskrivning af Filippinernes mørke fortid må ses i lyset af nutidens dystre udsigter. En genfortolkning af historien kan nemlig bidrage til en legitimering af Dutertes brutale politiske linje og voldsudskejelser.

Hvor Marcos gik efter politiske modstandere og praktisk talt alle, der kunne beskyldes for at være kommunister, har Duterte valgt narkomaner og småkriminelle som sine syndebukke. Siden han overtog præsidentembedet for knap fem måneder siden, er der blevet dræbt knap 5.000 mennesker af politistyrker og en blanding af dødspatruljer og selvtægtsgrupper.

Duterte har herved overgået sin forgænger i antallet af dræbte. Hertil er tusindvis blevet smidt bag tremmer i stadigt mere overfyldte fængsler. Statssanktioneret vold og tilsidesættelse af retssystemet har genfundet sin plads i det filippinske styre. Historien gentager sig. Duterte replikerer Marcos-regimets metoder.

Læs også: Slår det filippinske oprør mod eliten over i fascisme?

I befolkningen vil man ikke lade Marcos-regimets forbrydelser gå i glemmebogen. Imens begravelsen fandt sted fredag, udbrød protester rundt om i Manila under kampråbene ’Marcos er ikke en helt’ og ’En tyv selv i døden’.

Duterte derimod mener, at ofrene for Marcos-æraen bør finde plads i deres hjerter til at tilgive og glemme, så de, der har forvoldt skade, kan blive sat fri. Retfærdighed kan filippinerne spejde længe efter.

Som hovedpersonen i Orwell’s 1984, sørger Duterte for, at historien revideres i overensstemmelse med nutidens politiske ånd. Men historien må og skal ikke glemmes. Fortidens rædsler skal huskes, så vi kan få øje på nutidens.

Sif Lehman Jensen er cand.soc. og ph.d.-stipendiat ved Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hej Sif,

Super fed artikel, eller det er jo frem for alt mest sørgeligt.
Jeg er glad for, at der bliver sat fokus på det her område. Det er vigtigt, at det internationale samfund ser, hvad der foregår her i Ø-paradiset.

Noget som kunne have været inkluderet i artiklen er, at der faktisk er stor tvivl om, hvorvidt F. Marcos ville begraves på heltenes kirkegård. Fidel V. Ramos, der var tæt ven til Ferdinand og senere selv præsident, sagde, da han tillod at Marcos lig kom tilbage til Filippinerne, at Ferdinand sidste ønske var at blive begravet ved sin mors side i Illocos. Hvorimod Ferdinand kone Imelda(Imeldific) påstår, at han ville begraves på heltenes kirkegård.

Hvad er rigtig, og hvad er forkert. Det finder vi nok aldrig ud af. Det hele virker dog, som en del af en kampagne fra Marcos familien, som har kørt et stykke tid nu. Det er jo også værd, at nævne at sønnen af den afdøde diktator stadig er i spil til posten som Vice Præsident.

Det var noget af en roman, jeg fik skrevet. Men folket har i glemt endnu, og det ser ikke ud til, at det glemmer foreløbig.