Læserbrev

Urimelige vandplaner

29. november 2016

Kommunerne er i fuld gang med at stille krav til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det er ikke kommunernes opfindelse, men en konsekvens af statens vandplaner.

I vandplanerne er det præcist dikteret, hvilke husstande der er omfattet af kravet.

De overordnede planer dikterer altså helt ned i detaljen. Samtidig er reglerne skruet sammen på en måde, så man ikke kan klage over vandplanernes indhold, og man kan slet ikke påklage selve påbuddet.

For at meddele påbud skal kommunen efter spildevandsbekendtgørelsen blandt andet dokumentere, at udledningen bidrager til nedstrøms vandområde, og det nedstrøms vandområde skal være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at miljømålet ikke er opfyldt.

Mit indtryk er, at ingen kommuner har gjort sig nogen ulejlighed med at undersøge noget som helst om den konkrete ejendom endsige vandløbet, som ejendommen i givet fald udleder til.

Det store problem for kommunerne er, at de udmærket ved, at hvis de ændrer kurs, er der en betydelig risiko for, at de kan blive mødt med et erstatningskrav fra alle dem, der uden grund har indført rensning.

Var påbuddet om forbedret spildevandsrensning blevet rettet mod én ejendom, så havde det været en åbenlys urimelighed. Nu, hvor der er tale om et massepåbud, skulle påbuddet på den måde vokse sig sandt?

Det er måske ud fra devisen om, at det netop ikke kun er én, men alle, der får et påbud, at påbuddene skulle vokse sig legale. Logikken er måske den, at ét dødsfald er en tragedie. En million er statistik.

Det er muligt, at det synspunkt går an i en kommunalpolitisk verden, men jeg stiller mig tvivlende overfor, om den slags argumenter er gangbare i en retssal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer