Læsetid 8 min.

Det virker pudsigt at snakke om danske værdier, når jeg har brugt det meste af mit liv på at kæmpe for præcis det samme i Syrien

Danskere er stolte af deres værdier. Respekt for forskelle, ytringsfrihed og ligestilling. Som herboende syrer får jeg konstant at vide, at jeg er nødt til at acceptere dem. Det virker lidt pudsigt, når jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at kæmpe for dem i Syrien
’Jeg har læst mig til, at det ene sprog i princippet ikke er sværere end det andet. Men måske vil danskerne ikke vide af det faktum, så jeg trækker gerne min påstand tilbage. Den skal ikke stå i vejen for min lange vej mod ’integration’,’ skriver dagens kronikør, forfatter Odai Al Zoubi

’Jeg har læst mig til, at det ene sprog i princippet ikke er sværere end det andet. Men måske vil danskerne ikke vide af det faktum, så jeg trækker gerne min påstand tilbage. Den skal ikke stå i vejen for min lange vej mod ’integration’,’ skriver dagens kronikør, forfatter Odai Al Zoubi

Sille Veilmark
5. november 2016

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle leve mit liv i Danmark, ja det var aldrig faldet mig ind blot at besøge dette lille land i det kolde Nordeuropa. Men nu har krigen i Syrien og forelskelsen i en dansk kvinde fanget mig ind. Jeg kan ikke længere tage tilbage til Damaskus.

Min danske hustru foreslog, at vi slog os ned i Danmark for at kunne »føre en normal tilværelse«. Jeg var ikke helt sikker på, hvad hun mente, men lod mig overbevise. Hvorfor ikke? Selv syrere kan fortjene et normalt liv, tænkte jeg.

Da jeg er en rationel mand med en ph.d. i filosofi, sagde jeg:

»Godt, jeg besøger København og bor der i tre-fire måneder. Så kan vi se, om vi vil slå os ned der.«

Min kone blev helt forskrækket.

»Jamen, du kan ikke besøge Danmark, Odai. Syrere og somaliere kan kun få besøgsvisum, hvis der er dødsfald i familien eller den slags,« sagde hun.

Jeg kan ikke påstå, at jeg blev overrasket. ’Normal’ er den praksis vel ikke ligefrem, men jeg har nu ikke så meget lyst til at kalde den diskrimination. Det vil jeg afholde mig fra at sige, for jeg anstrenger mig for at integrere mig, så det vil næppe være klogt at beskylde mit nye land for diskrimination. Og som en god syrer har jeg lært aldrig at sætte spørgsmålstegn ved, hvad min regering gør.

Blind date

Vi besluttede at søge om familiesammenføring. Jeg vil ikke sige noget om, hvor gnidningsløst og respektfuldt proceduren forløb – det ved I sikkert allerede. Jeg bosatte mig i København uden nogensinde at have set byen. Som en ven udtrykte det, havde jeg »en blind date med den danske hovedstad«.

Jeg begyndte at spekulere: Hvordan ser hun ud? Er hun smuk? Har hun gode manerer? Er hun varm og fyrig eller kold og rolig? Vil hun kunne lide mig? Er jeg god nok til hende? Foretrækker hun højere og mere muskuløse mænd? Er jeg for intellektuel? Ville hun kunne leve med, at jeg har muslimsk baggrund? Vil vi hele tiden komme op at toppes om små ting? Må man spise med fingrene eller lytte til fjollede sange?

Ingen kunne svare mig. Jeg måtte først selv se hende. Jeg var, for at være ærlig, en smule skræmt. Jeg havde kun én gang før været på en blind date, og det havde været skuffende. Pigen var virkelig smuk og lækker og klog – men hun kunne ikke lide mig!

Hvilken slags by var København?

Dansk er ikke specielt svært

To ting gjorde straks indtryk på mig i København: flaget og det danske sprog. Lad mig begynde med det sidste.

De fleste danskere, jeg mødte, insisterede på, at deres sprog er meget vanskeligt. Jeg er ikke sikker på hvorfor. Jeg tænker, at danskere tænker, at det danske sprog er så specielt, fordi de selv er så specielle.

Eller måske forsøger de at være flinke, fordi de er klar over, at jeg stadig ikke kan sige noget fornuftigt på deres eget sprog.

Eller måske vil de gøre os klart (’os’ henviser her til indvandrere og flygtninge), at vi skal gøre en indsats for at blive accepteret, og at sproget blot er det første skridt. Hvad svaret end er, må jeg sige: Nej, dansk er ikke specielt svært.

Jeg har læst mig til, at det ene sprog i princippet ikke er sværere end det andet. Men måske vil danskerne ikke vide af det faktum, så jeg trækker gerne min påstand tilbage. Den skal ikke stå i vejen for min lange vej mod ’integration’.

Hygge kan sagtens oversættes

En anden gådefuld ting omkring det danske sprog er, at alle danskere insisterer på, at ordet ’hygge’ ikke kan oversættes. Men det kan det jo udmærket – fx til cosiness på engelsk. Det er helt uproblematisk, så vidt jeg kan se.

Så smiler de og ser på mig, som om jeg har forpasset en af livets grunderfaringer. Og taler så i ti minutter for grundigt at forklare, hvad man forstår ved ’hygge’. Hvorpå jeg siger: ’Undskyld mig, men det er præcis det samme, man forstår ved cosiness’.

Hver gang jeg insisterer på det, kan jeg være sikker på at blive mødt med irritation og endnu en belæring om kulturforskelle. Jeg fastholder dog min pointe, uanset om det skal betyde, at min ’integration’ kan blive bragt i fare.

Hvad så med flaget? Der er danske flag overalt i dette land: I gaderne, på markederne, på bondegårde, i byerne og på landet, i indkøbscentre og i små butikker, hos frisører og på togstationer og i lufthavne – hvor, tro det eller ej, danskere medbringer flag for at byde andre danskere velkommen tilbage – og ved (for guds skyld) fødselsdagsfester!

Jeg er en rationel person som allerede understreget, og en af mine rationelle helte er en engelsk anarkist ved navn George Orwell. Han hævdede, at besættelse af nationale symboler er tegn på en national sygdom.

Jeg er ikke sikker på, om Orwell har fuldkommen ret. Der er helt bestemt et eller andet uldent ved besættelse af nationale symboler, men det vil jeg lade ligge her og henvise til hans Notes on Nationalism – et fremragende essay.

’Dansk’ dansk

I Danmark er folk stolte over deres socioøkonomiske system, som, siger de, er et af de mest lige på planeten. Her kan kvinder og mænd deltage næsten ligeligt i det politiske og økonomiske liv. Kun få har for meget og færre for lidt.

Danmark har tillige et fremragende uddannelsessystem, en grøn og miljøvenlig industri, og et samfund, som er meget frisindet over for homoseksuelle. Jeg er imponeret og forstår, at der er grund til at være stolt af det, man har præsteret her.

Men at være syrer i Danmark er noget andet end at fejre disse succeser. Når folk hører, at jeg er syrer og gift med en dansk kvinde, spørger de uvægerligt: »Så du mødte din kone, efter du kom her?«

»Nej, vi mødte hinanden inden.«

Så bliver det svært og forvirrende: »Hvor og hvordan?«

»Tja, for et par år siden i Syrien.«

»Det er jeg ked af. Besøgte hun sin familie der?«

»Ikke ligefrem.«

Nu må tingene frem: »Er hun da dansk dansk?«

Her farer der en trold i mig, og med et ondskabsfuldt smil spørger jeg: »Mener du, om hun er hvid?«

Den stakkels person bliver uhyre flov. Folk vil gerne vide, om hun er hvid, men spørger i stedet, om hun er ’dansk dansk’, for at spørge til hudfarve anses ikke for socialt acceptabelt.

Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at alle danskere stiller disse spørgsmål. Arabere kunne stille det samme spørgsmål uden at have nogen skrupler ved at bruge ordet ’hvid’. Endda ynder de at svælge i spørgsmålet om hvide eller ikke-hvide hustruer, men det er en anden diskussion.

Men selv hvis vi undgår at tale om hvidhed, hvad vil det da sige at være dansk?

Jeg tænkte, at man nok først og fremmest er nødt til at kunne lide frikadeller, men så mødte jeg nogle dansk-danske personer, der ikke kunne fordrage frikadeller. Jeg tænkte så, at man er nødt til at gøre grin med Sverige og Norge, men igen er det ikke alle danskere, som sætter pris på den slags vittigheder.

Så tænkte jeg, at som bosiddende i København er det min pligt at gøre grin med Jylland. Men så opdagede jeg, at halvdelen af befolkningen i København er fra Jylland. Endelig tænkte jeg, at den bedste strategi ville være at gøre, hvad det officielle Danmark har opfordret mig til: at respektere og tilpasse mig til ’danske værdier’. Dette har imidlertid vist sig noget nær umuligt.

Som et rationelt individ, der har for vane at sætte spørgsmålstegn ved mange ting, må jeg bekende, at det falder mig svært at bestemme nøjere, hvori disse værdier består.

Hvordan kan vi f.eks. skelne danske værdier fra europæiske værdier? De synes mig at være præcis de samme: Vi skal respektere forskelle, ytringsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, sætte vores medborgere i stand til at være myndige, selvbestemmende individer osv.

Universelle værdier

For det andet: Som universalist troede jeg faktisk, at disse værdier skulle forestille at være værdier for alle mennesker, og ikke reserveret en bestemt gruppe i en afkrog af verden kaldet ’danskerne’. Faktisk har jeg i hele mit voksne liv kæmpet og argumenteret for præcis disse værdier.

Ganske som Bertrand Russell og Noam Chomsky m.fl. er jeg af den overbevisning, at alle mennesker er lige og udstyret med forskellige kreative evner, som de må kunne udøve på de måder, de finder passende for dem selv.

Efter min mening må kinesere og arabere, teister, agnostikere og ateister; mænd og kvinder, homoseksuelle, heteroseksuelle og transseksuelle, dansk-danske og andre slags danskere alle have ret til at udtrykke sig og til at bruge deres moralske autonomi til selv at styre deres eget liv.

Hvorfor skal jeg så have at vide, at jeg er nødt til at acceptere værdier, jeg for længst har favnet selv? Og hvorfor skal jeg forandre noget, når jeg ved, at mine værdier som universelle værdier er bedre end de mere begrænsede ’danske værdier’, hvad de så måtte være?

Endelig, tænkte jeg, kan et centralt element i integrationsprocessen bestå i at være mistroisk over for muslimer. De største politiske partier i landet erklærer i al fald, at danskerne ikke er fortrolige med muslimer. Men dette forekommer mig at modsige troen på de værdier, jeg formodes at skulle tilpasse mig: tolerance og accept.

Nu er jeg meget forvirret over, hvordan jeg kan blive dansker: Bliver jeg dansker af at føle mistro over for udlændinge, eller skal jeg holde fast i mine universelle værdier og acceptere alle mennesker, og forsvare deres rettigheder, overalt, til at være anderledes?

Den danske regering har ikke noget svar. Men som vi alle ved, skal svarene på moralske dilemmaer jo heller ikke findes på de officielle kontorer. De skal findes i os selv.

Jeg tænker, at jeg vil holde mig til mine værdier og gøre mit for at realisere dem i Danmark, som jeg gjorde det i Syrien og andre steder. Jeg er del af en større kamp, en kamp for at opbygge et mere retfærdigt samfund i den arabiske verden. Og del af et endnu større projekt – et projekt om at genopbygge hele vores planet ud fra en libertær og socialistisk overbevisning.

Et personligt problem mangler jeg dog endnu at løse. Jeg er forfatter. Jeg skriver noveller og essays om livet og lignende ting, som den her kronik. Hvad skal jeg skrive om her i Danmark?

Måske noget om kærlighed og venskab i København? Jeg vil indlede min første historie om Danmark med disse ord: »København er virkelig hyggelig, men ... «

Oversat af Niels Ivar Larsen

Odai Al Zoubi er filosof og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Leif Koldkjær
    Leif Koldkjær
  • Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
    Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
  • Brugerbillede for Bjarne Jensen
    Bjarne Jensen
  • Brugerbillede for David Breuer
    David Breuer
  • Brugerbillede for jens dalsgaard
    jens dalsgaard
  • Brugerbillede for Jakob Trägårdh
    Jakob Trägårdh
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
    Finn Årup Nielsen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Preben Jensen
    Preben Jensen
  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Jeppe Petersen
    Jeppe Petersen
  • Brugerbillede for Wolf Wucherpfennig
    Wolf Wucherpfennig
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Steen Rybjerg Pedersen
    Steen Rybjerg Pedersen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
Espen Bøgh, Leif Koldkjær, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Bjarne Jensen, David Breuer, jens dalsgaard, Jakob Trägårdh, Viggo Okholm, Finn Årup Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Preben Jensen, Britta B. Hansen, Hans Larsen, Steen Sohn, Jeppe Petersen, Wolf Wucherpfennig, Torben Skov, Jørn Vilvig, Carsten Mortensen, Klaus Seistrup, Erik Karlsen, Henrik Brøndum, Steen Rybjerg Pedersen, Niels Nielsen, Benno Hansen, Torsten Jacobsen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

Når folk spørger Odai om hans kone er dansk betyder det om hun er født og opvokset i Danmark. Det har intet at gøre med hvid eller sort, men det er rigtigt, at arabere har en tendens til at opgøre menneskers parringsværdi efter hudfarve, jo lysere jo bedre. men selv det er mere internationalt at gøre end man skulle tro. Selv i det indre Afrika .... men i Skandinavien er det faktisk mindre markant, fordi der simpelthen ikke findes 'lysere'. Det er et af de steder hvor mørk hud anses for sexet af flest. At blikket altid bevæger sig hen på den lyshårede på et gruppebillede først bekræfter blot det faktum, at øjet pr. automatik søger det lyseste/fjerneste punkt i synsfeltet primært. Og 'antiracister' kan ikke gøre en skid ved det. Det er et vilkår.

Søren Stryhn, Jesper Nielsen og Kasper Kjær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Det er svært andet en at blive forskrækket over den styrke, voldsomhed og konstanthed, i den danske indvandrer debat. Det er måske en ringe trøst, men der er faktisk ligeså mange modstandere, som der er tilhængere, modstanderne går bare typisk lidt mere stille med dørene.

Allan Stampe Kristiansen, Karen Grue, Annette Sommer, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man bliver dansker af at indgå i det net af uformelle relationer, der binder samfundet sammen og skaber en flad og anti-hierarkisk menneskeforståelse. Når det kan være lidt svært at få øje på, er det, fordi vore politikere har gjort os til gidsler for andre landes mere blakkede og middelmådige sig-selv-nok-kultur.

Allan Stampe Kristiansen, Søren Stryhn og Annette Sommer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen

Der er nogle mennesker som mener de har mere ret på kloden andre, blot fordi de kom først. Ja, der er idioter i Danmark, såvel som i Syrien, men vi har alle sammen lige meget ret til at være her. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad problemet er i Syrien, men i Danmark er problemet at de mennesker, som lever af at dele verden op i dem og os, som har gjort det til en karriere at definere, hvad og særligt hvem der er rigtige danskere ikke rigtig har forstået hvad det vi sige at være dansk og hvad værre er, fremhæver værdier, som værende særligt danske og samtidigt anvender dem helt forkert. Fx er det selvmodsigende at bruge intolerance som kriterie for eksklusion, hvis man samtidig inkluderer sig selv som tolerant.
Velkommen til Danmark, hvis du vil forstå hvad danskerne er, må du læse Ringenes Herre. Vi ligner mest Hobitterne, jeg ved ikke rigtig om det er noget at aspirere til. Men hvis du fortvivles, så husk at Frodo også er en hobit, selvom han tilsidst bliver nødt til at flytte.

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Viggo Okholm, Søren Stryhn, Ole Frank, Hans Larsen, Annette Sommer, Carsten Mortensen, Marie Holm, Kristian Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Kære Odai Al Zoubi
Bare rolig, de værdier du kæmpede for i Syrien er ikke danske værdier, de er i virkeligheden almene humanistiske værdier som danskerne bare har taget til sig, eller bør jeg sige stjålet, for derefter at kalde dem "danske værdier". Ligesom de gør med alle mulige andre ting de godt kan lide men ikke selv kan producere fordi det i virkeligheden er jo kun et lille, snæversindet men storhedsvanvittige land på størrelse med en forstad af Mexico City.

Det er et meget dansk særkende som jeg ikke i samme intensitet har mødt andre steder i verden.

Britta B. Hansen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Søren Stryhn, Annette Sommer, Carsten Mortensen og Bruger 240852 anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Odai Al Zoubi

Hvis du skal forstå danskerne, så skal du først kigge på geografien.
Danskerne bor der hvor det altid blæser.
Der hvor vejret altid bliver dårligt, når du kommer sydfra.
Der hvor der alligevel ikke er så meget plads, som når du kommer længere nordpå, med den frihed meget plads giver.
Sådan et lille surt hjørne af Europa, som danskerne er glade for at gøre til noget specielt ud fra devisen: Kan du ikke få den du elsker, må du elske den du får.

Lidt det samme med vort elskede kongehus, vi opfatter som vældigt fint gennem historien, fordi det er gammelt, selvom deres slotte og pragt udstillede de var de fattige fætre der oppe i blindtarmen.
Det har vi også gjort specielt, fordi det er vort behov som nation.

Dernæst skal du forestille dig en eller anden lille miniaturehund.
En lille uopdragen køter der bjæffer op hele tiden, fordi den er bange for at nogen kommer til at træde på den, for de fleste er så meget større.
Derfor har den også hele tiden behov for at markere sit territorium, selvom der nok næppe er nogen der vil have det.
Det gør den så med danebrogflag og danskheden. Ikke fordi det er ret meget andet end en klud og er tolerancer der engang var, men mere fordi den er bange for at blive jokket på.
Den kan godt blive bidsk, hvis det er absolut nødvendigt, men helst som medlem af en flok store hunde, Så er den til gengæld en af de mest agresive, selvom den kun kan nappe lidt.
Og skal du vinde dens tillid, så er det vigtig at du stryger den med hårene.
Og det kan tage lang tid må du vide, fordi den er så lille, at vinde dens tillid.
det allerbedste du kan gøre er at vinde international hæder for den lille hund, så er du accepteret med det samme. Du behøver ikke farven eller sproget og alle er din ven.

De sidste to ting du skal huske er med til, at gøre danskerne til noget særligt er:
De har aldrig måttet slås for den frihed de havde for ikke så længe siden. Derfor har de været parat til at sælge den til højestbydende, men det må du aldrig minde dem om, for de har ikke selv opdaget det endnu. Så de bliver meget fortørnede over det.

Den sidste ting er at stort set alle danskeres stamtræ røber at de stammer fra bønder, og har dermed kærlighed til jorden og landet, men også en bondesnuhed der gør dem villige til at glemme deres kærlighed og bosætte sig i byerne, hvis det er det der "betaler sig".
Det med altid at være villige til at gøre det der betaler sig, kan du sikkert regne ud er en anden god vej til at blive accepteret på.
Du må så aldrig blive "for dygtig", for så ryger du ud af det fine selskab igen.

Held og lykke med det.

Nikolaj Svennevig, Sanja Rajic, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, curt jensen, Viggo Okholm, Bill Atkins, Søren Stryhn, Britta B. Hansen, Hans Larsen, Niels Nielsen, Jeppe Petersen, Annette Sommer, Carsten Mortensen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Vidunderlig artikel og fornemt oversat. Tak til både skribent, oversætter og redaktion.

Specielt nød jeg, at det politiske misbrug af værdi-begrebet blev spiddet. Politikerne er nu ikke de eneste - mangt og mange taler om værdier - på samme måde som man drøfter, om man skal have havregryn eller corn flakes til morgenmad.

Kan Information måske facilitere en værdidebat mellem f.eks. Bertil Harder og Odai Al Zoubi?

Vibeke Hansen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, curt jensen, Osvaldo Cariola, Viggo Okholm, Søren Kristensen, patrick scholer, Eva Bertram, Britta B. Hansen, Hans Larsen, Niels Nielsen, Jørn Holm-Pedersen, Torben Skov, Annette Sommer, Maj-Britt Kent Hansen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Christensen
Rasmus Christensen

Jeg synes ikke det giver mening at tale om nogle objektive kriterier for at være dansk, det afgørende må være hvordan man selv opfatter sig selv. Selvom man er født i DK kan man sagtens føle at man har svært ved at identificere med mærkaten DANSKER.

Vibeke Hansen, erling thaysen pohl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

By ‘patriotism’ I mean devotion to a particular place and a particular way of life, which one believes to be the best in the world.
Skriver Orwell i samme artikel, er citeret. Og med hensyn til flaget, så var det efter hukommelsen syriske arabere som hoppede rundt på det danske fødselsdagflag da de et halvt års tid efter Muhamedtegnerne blev rigtig vrede. De fleste her i andet var temmelig ligeglade det, men blev naturligvis lidt forskrækkede da de også tændte ild i ambassaden.
Du skriver: Hvordan kan vi f.eks. skelne danske værdier fra europæiske værdier? De synes mig at være præcis de samme: Vi skal respektere forskelle, ytringsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, sætte vores medborgere i stand til at være myndige, selvbestemmende individer osv.
Jamen det er jo vel også danske værdier eller ? Ud over de mennesker du tilsyneladende møder så er der da ingen der påstår at disse værdier ikke er universelle.
Jeg tror bestemt det kan være bøvlet at komme ind i det danske samfund, men jeg er dødtræt af at skulle læse det ene opstød efter det andet om egen værdi og det lille kolde land i Nord, der ikke passer ind i den indrejsendes verden. Havde filosoffen forventet daddelpalmer og 45 grader i skyggen. Hvor ville det være opløftende hvis den foragt for lilleputstaten DK ikke hver gang skulle luftes, mens skribenten sidder i sikkerhed og vil indføre retfærdig i et land der er ved at slide sig i had og ødelæggelse. Mon ikke et lille flag i fødselsdagslagkagen er en temmelig uskyldig tradition i sammenligning med det myrderi der lige i øjeblikket er gang i ?

Torben Pedersen, Søren Stryhn, Peter Jensen, Hans Aagaard og Anna Schøning anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

Jens Peter Hansen illustrere meget rammende en dansk kerneværdi. En fremmed må gerne rose os, men hvis der siges andet om dansken, så er det utaknemmelig foragt. For at lære den disciplin, skal man finde sin indre idiot frem og parre den offentligt med svinehunden. Det er ikke nemt, men kan man bare fremstå en tiendedel så tåbelige som på pragteksemplerne Pia Kjærsgaard og Martin Henriksen og være stolt af det, så er man godt på vej til frikadellefadet og den røde grød med fløde.

Vibeke Hansen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Niels Nielsen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie Jensen

Herligt at få udstillet den dobbeltmoral og selvfedme udlændinge i Danmark mødes med.
Jeg har dog en kommentar til det med det sproget: for det første kan det godt være at man i princippet ikke kan tale om at nogle sprog er sværere at lære end andre, men letheden hvormed man lærer et sprog er betinget af personlig baggrund og af hvilke sprog, man kan i forvejen. Hvis der f.eks. er lyde i det sprog man vil lære, der slet ikke minder om noget i de sprog man kan i forvejen, så kan de være svære at lære for voksne mennesker. Nogme danske lyde som f.eks. vokalen y volder en del sprog elever besvær. Et sprog med begrænset udbredelse, der skrives og udtales forskelligt kan godt være sværere at lære for mange mennesker end meget udbredte og regelmæssigt opbyggede sprog.
Det har ikke så meget at gøre med om dansk er noget helt særligt eller ej. Jeg tror egentligt også at de fleste siger at dansk er svært at lære for at være venlige ved udlændinge. Det er en slags undskyldning for vores besværlige sprog. Det er en anden udbredt habitus her i landet at vise gæstfrihed ved at undskylde og forklejne sine ejendele og egenskaber.

Viggo Okholm, Søren Stryhn, Steffen Gliese og Annette Sommer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Petersen

Der er forskel på den historie som danskere selv fortæller om deres kultur, og så den historie som professionelle (antropologer, sociologer, filosoffer o.l.) kan fortælle. Den førstnævnte er subjektiv (biased), den anden bør være objektiv (unbiased), hvis den er gennemført efter god videnskabelig skik. Jeg lytter mest til sidstnævnte, og det betyder da også at jeg ikke føler mig specielt dansk. Er man dansker når man er født og opvokset i Danmark? "Ja", siger nogen. OK. Jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg føler mig ikke dansk. Jeg føler mig global. Jeg opholder mig dér, hvor jeg kan udføre mit arbejde, og ikke nødvendigvis dér, hvor jeg er født og opvokset. Jeg har ikke nogen nationalitetsfølelse, punktum. Til gengæld føler jeg mig stærkt knyttet til naturen i Danmark, og globalt. Så mit gode råd til de mennesker der kommer udefra og som bekymrer sig meget om, hvad de dog skal gøre for at blive integreret. Lad være med at bekymre jer. I er i forvejen godt integrerede på den blå planet (som desværre er ved at skifte farve fra blå til brun som følge af aktiviteter udført af arten H. Sapiens).

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvad fanden har fødselsdagsflag med selvfedme at gøre ? Er det ikke selvfedme at sige jeg er verdensborger og danskerne er selvfede ? Hvad er det artikelskriveren har mødt der viser denne selvfedme ? Såvidt jeg forstår vil han gerne indføre den europæiske opfattelse af rettigheder i de arabiske lande. DK er vel også europæisk ! Wallah!

Morten Pedersen, Søren Stryhn og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ida Hegner

Jens Peter Hansen ... og del af et endnu større projekt at genopbygge hele vores planet ud fra en libertær og socialistisk overbevisning - fortsætter kronikken.

Brugerbillede for Niels Roed

Det bedste svar på hvad danskhed er, det er at vi nægter at besvare det spørgsmål, og vi nægter at diskutere det, for spørgsmålet medfører uundgåeligt et dem og et os. Og det vi vil er et vi.

Britta B. Hansen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Schøning

Til at starte med vil jeg gentage dit udsagn: ”Moralske dilemmaer findes i os selv”.
Så er det ikke bare skønt, at der i Verden findes steder, hvor du frit kan diskutere dem.
At, det ikke kun er i Danmark, den mulighed findes, er de fleste nok klar over.
Jeg synes, du måske skulle bruge mere tid på at kæmpe for dine ideologier i verden end på at tale om frikadeller, det danske sprog og det danske flag.
Selvfølgelig er hygge noget, man kender til overalt, men når nogle danskere fremhæver ordet, er det vel fordi, man fra udlandet får at vide, at det ikke kan oversættes direkte. Ordet bliver nemlig brugt i mange forskellige sammenhænge.
De fleste af os har en familie, som vi føler os knyttet til. Måske en skole, idrætsforening eller andet. Det giver os tryghed. At være dansker eller evt. en anden nationalitet giver også en form for tryghed. Vi taler samme sprog, som for nogle nytilkomne kan føles svært tilgængeligt. Vi har lov til at ytre os, og vi har demokrati.

Velkommen til Danmark . Og det er bestemt velment.

Hans Aagaard, jens peter hansen og Søren Stryhn anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Bertram

Jens Peter Hansen: Hører du mange danskere understrege, at 'danske' værdier er universelle? Jeg gør ikke. Jeg registrerer til gengæld en nærmest nærmest skizofren tilstand: På den ene side en udbredt insisteren på, at alle udefra kommende skal tilegne sig de danske værdier, på den anden side vores kulturminister, der indsamler folkets meninger om, hvad disse 'danske' værdier mon er, så de kan blive samlet i endnu en kanon... Vi aner ikke - og er ikke enige om - hvad disse værdier er. Der var engang, hvor man med rette kunne tale om en skandinavisk samfundsmodel - den Bernie Sanders har advokeret. I takt med at denne afmonteres i Danmark, taler vi i stigende grad om 'danske' værdier - det tror jeg Orwell kunne have skrevet en underholdende bog om. Tak i øvrigt til Obai for at dele sine oplevelser med os.

Britta B. Hansen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Niels Nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Og hvad kan vi så bruge det til - dårlig turistreklame for arabere

Det lyder godt nok som noget af en opgave for en lille syrer i lille Danmark - et projekt om at genopbygge hele vores planet - man kunne finde på at spørge, hvad skal der, efter filosoffens mening, ’genopbygges’ her i hans nye værtsland, for der mærkes igen på en mellemøstlig forfatter, nu også filosof, at der er rigeligt meget galt – og det hele er, ikke til en afveksling, igen vores egen skyld, hvis man da tolker teksten efter hensigten …

Måske var det stadig mest relevant - at opbygge et mere retfærdigt samfund i den arabiske verden - uden at blande os ind i ret meget, at vise man kan sætte sig ud over de lokale barrierer af enhver afskygning, herunder de herskende religioner, og de øvrige despotiske kræfter og danne levedygtige demokratier i de 'fejlslåede' stater efter vestlig målestok – så skal hjælpen nok komme …

Hans Aagaard, jens peter hansen, Søren Stryhn og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Der er absolut ingen modsætning forbundet med at fremhæve værdier som danske, og så at konstatere, at disse i høj grad også er sammenfaldende med europæiske eller universelle værdier. Og hvorfor skulle det dog være nødvendigt, at udskille de danske værdier fra de universelle, for at kunne respektere dem? Ingen ville være så tåbelig at hævde, at værdier som frihed og lighed er eksklusivt danske. Derimod kan man nemt observere, at de ikke respekteres alle steder i verden, og at krig og flugt, fra f.eks. Syrien, bl.a. hænger sammen hermed. Men hvis man i forvejen respekterer disse værdier, ja lige frem har kæmpet for dem, hvad er så problemet?

At samles om flaget som nationalt symbol er langt fra specielt dansk, men formerne kan variere fra land til land. Hos vore sydlige naboer, har dyrkelsen af det nationale flag oplevet en markant opblomstring i de senere år. Især, men ikke kun, i forbindelse med fodboldslutrunder kan det tyske flag ses overalt: F.eks. i vinduer, på altaner og i små udgaver på taget af bilerne. Former for anvendelser af flaget, der ikke er typiske herhjemme, men jeg har ikke bemærket nogen kritisere tyskerne for dette, og hvorfor skulle man også det? Nord for os, dyrker man nationale symboler på måder vi knapt nok kender her i landet. 17. maj fejres med brask og bram, bl.a. med kvinderne klædt i hundedyre nationaldragter, og som får Grundlovsdag til at se temmelig bleg ud. Selv vore yderst politisk korrekte østlige naboer, har ingen problemer med at vælte sig i blåt og gult. Men lige netop hos os, er dyrkelsen af nationale symboler åbenbart en vulgær og ekskluderende nationalisme!

Udtrykket dansk-dansk er nyt for mig, men jeg går ud fra at det er nogenlunde synonymt med etnisk dansk. Og i så fald er der ingen grund til at inddrage hudfarven.

Og i øvrigt – selvom det måske ikke er en helt rimelig indvending – kan jeg ikke undgå at bemærke, at det tager sig bare en lille smule skuffende ud, at der er en oversætter på artiklen, når det nu er en så væsentlig pointe heri, at dansk er så let et sprog!

Morten Pedersen, Roxana Simion, Hans Aagaard, jens peter hansen og Søren Stryhn anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Man bliver dansker når Martin Henriksen siger at man er dansker! Indtil da forbeholder han sig ret til ubegrundet spekulation i dine relationer til alt mulig dårligdom, udanskhed og EU-korruption... nåeh nej... slet lige den sidste ;)

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Stryhn

Jeg er imponeret over det høje niveau i den feedback mange brugere har bestræbt sig til at give Odai. Det må være dejligt, at komme til et land hvor man så let kan komme til orde og få sit synspunkt oversat og skrevet det i en avis og tilmed blive hørt. Det kunne være interessant hvis debatten ikke hele tiden drejede sig om dem og os, hvid eller hvid/hvid m.v., kristen eller muslim, danske værdier, politisk forvirring, racisme og omvendt racisme. Jeg savner en debat som forener os. Ellers vil Odai ikke kunne komme med noget nyt.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Den danske folkesjæl er en suppe, som det sædvanligvis tager generationer at blive en del af. Man er "landet" når man føler sig dansk og ikke længere stiller spørgsmål om hvad det vil sige at være dansk, altså når det bare er noget man er. Altså sådan lidt: to be or not to be, agtigt. Beklager, men jeg kan ikke komme det nærmere. Den samme definition gælder i øvrigt alle andre samfund. Processen går måske lidt hurtigere i et land som USA, som er bygget på indvandring og lidt langsommere i et land som Danmark, hvor jorden er flad og solen alt for sjældent skinner og som der ikke rigtig er nogen grund til at slå sig ned i, med mindre jobbet eller kæresten kræver det.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

At beskrive ytringsfrihed som en "dansk værdi" er ikke alene absurd - det er idioti - det er det ikke mindst i betragtning af at vi stadig indtil for 50 års siden sloges for denne ret

men at stille krav til nyankomne fremmede at disse respektere ytringsfrihed og demokrati - er ikke alene rimeligt - det er nødvendigt.

men fri mig for uhæderlige påstande om at dette skulle være "danske værdier"

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

respekt for retten til at være kritisk, i opposition eller ønsket om sekulært demokrati - er sgu hverken danske eller europæiske værdier

Det er værdier der er under pres og bør kæmpes for som menneskerettigheder overalt på kloden og kulturrelativisme er en forbrydelse mod samme værdier - der er tale om universælle værdier

Det er skinhelligt nonsens at beskrive dette som "danske værdier" - DF ikke mindst gir fanden i disse værdier nåår de kritiseres

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Flemming S. Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Balancen mellem krigsindsats og frihedstrang er stadig menneskehedens problem nummer ét. Her i overskudslandet Danmark havde vi desværre ikke politisk vilje til, at hævde ytringsfriheden eller hæve vores intellektuelle stade, og udarbjede en Irak-rapport. Man kan i mangel af bedre analysere Chilcot-rapporten.

http://www.iraqinquiry.org.uk

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Bare for at sige at det har ikke altid har så meget med sproget at gøre, eller udseende eller andre ydre attributter eller om at omgivelserne skal synes du er dansk. Omgivelserne er oftere end du tror ret ligeglade, med mindre din gøren og laden udgør en trussel og vi ser bort fra imigrationsmyndighedernes benhårde krav. Det handler om at DU skal synes du er dansk. Hvordan du vil opnå den følelse er helt op til dig selv. Men hvis du ikke røres bare en lille smule positivt, når du ser et dansk flag til en børnefødselsdag eller når Danmark vinder i fodbold eller oprøres, når du fx ser børn blive omskåret eller kvinder dækket til med slør, så er du bare ikke landet endnu. Kald det nationalisme eller med et lidt mindre farligt ord: traditioner, men hvordan vil du ellers tale om at være følelsesmæssigt knyttet til et land i det hele taget?

Og så er der, som du ganske rigtigt påpeger på en tradition for herhjemme, at vi omtaler begrebet hygge som noget vi selv har opfundet, selv om det sagtens kan oversættes til alverdens sprog. Det er en dansk idiosynkrasi, som muligvis beror på at vi i virkeligheden har mindre til fælles end vi vil være ved. Derfor må vi opfinde noget, selv om det allerede er opfundet. Englænderne spiller dart på pubberne. Tyskerne drikker øl af store glas under telte og vi hygger os, ved at rykke tæt sammen indendørs. Det er vanvittig banalt, men det er ikke desto mindre noget af det der definerer os.

Håber ikke jeg helt har taget modet fra dig, for din artikel er fremragende og tankevækkende og for min skyld må du gerne blive dansker, men kun hvis du har lyst?

Brugerbillede for Viggo Okholm

Jeg synes at hilsenen fra vores nye syriske medborger er beundringsværdig skarp og med et varmt glimt i øjet.
Jeg kan se et par indlæg være "tolerant" fornærmede over Odai. Sandheden kan være ilde hørt ,men sandheden er jo så ikke den samme, men kan være ret subjektiv. Men vi kan ikke løbe fra vi bliver udfordret p.t. både i forhold til at tro vi er noget særligt og så som en del af noget større og endnu mere globalt. Det piller ved værdier, som vi bilder os ind andre ikke har og så er de andre farlige. I min optik skal vi lære at se hele menneskeheden i os selv fordi vi er og bliver forbundne, men at vi som enkeltindivider er foranderlige "særlige" ikke kan rumme det hele i vores små hjerner. Flemming Andersen har et indlæg her som er rigtig morsom og kontant og igen med glimtet i øjet. Det sidste tror jeg vi skal overleve på.

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Robert Ørsted-Jensen, Flemming S. Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Danmark er et land i Europa, men det er vel de færreste der føler sig som europæere, sådan i det daglige. Det forhindrer os dog ikke i at have antaget og adopteret en række fælleseuropæiske værdier hvoraf de vigtigste er de politiske, som stammer fra tiden omkring den franske revolution. Så er der den socialdemokratiske velfærdsstat som DK sammen med især Sverige, men også UK, efter 2. verdenskrig opbyggede. Bemærkelsesværdig ofte med borgelige partiers støtte som i 1956 med folkepension. Den nordiske velfærdsmodel er grundfæstet i at den er skattefinansieret mod de fleste lande syd for os hvor der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er den som bekendt også ved at blive her. En udvikling væk fra noget temmelig dansk, ikke ?
Jeg bryder mig heller ikke om at det bliver understreget og udskreget at visse værdier er så danske, men det er jo vigtigt at forstå at de gælder i Danmark. (t andet sted fortælles at 20 % af mennesker med indvandrerbaggrund føler sig danske. 80 % gør det altså ikke. Det er da tankevækkende) Tidligere i denne uge var der en veluddannet kvinde der hidsede sig op over at hun skulle se norsk serie, Skam, for at kunne spejle sig i en figur, i stedet for at være glad over at hun kunne forstå et nabolands sprog og i øvrigt ville kunne se den på dansk fjernsyn om ikke så længe. Man kan synes det er latterligt med alle de flag, man kan synes at frikadeller er dårlige, i et land hvor pizza, spaghetti bolognese, pitabrød og shawarma er mere almindelige dagligretter end frikadeller og svinekoteletter, men er det nu betydningsfuldt ?
Mens det opfattes som den mest grinagtige provinsialisme når danskere vil have rugbrød på Solkysten, så er det så eksotisk at tyrkere, araberepakistanere og vietnamesere i den grad tager deres madkultur med og dyrker den i de næstegenerationer også. Jo der er grimme dansk/danske stemmer, men der så sandelig også grimme stemmer fra mellemøstlige indvandrere. Stemmer der lægger vægt på alt andet end europæiske og rettigheder.
Jeg synes det er velgørende at høre begrundet konkret kritik, fx af sprogundervisning eller diskrimination på arbejdsmarkedet, men lad dog fødselsdagslagkagen og frikadellerne være i fred.

Torben Pedersen, Lars Viberg-Sørensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg synes ikke det er saa vigtigt om f.eks. frihed, lighed og broderskab er franske, danske eller vestlige. Det besynderlige er at de omtales som vaerdier og noget "man har". Da jeg gik i skole var der tale om idealer eller principielle rettigheder. At kalde dem vaerdier er at misbruge sproget - med mindre en faguddannet filosof forklarer anderledes.

Niels Nielsen, Vivi Rindom, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid og Lars Viberg-Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Viberg-Sørensen
Lars Viberg-Sørensen

Jeg synes hans analyse er lidt simplificerende, og han forholder sig slet ikke til den kontekst, der har skabt disse dilemmaer. Men det lyder nu ellers til, at han har et moderne og vestlig tankegang, så jeg tror han let vil kunne integreres, hvis han dropper offer-rollen. Om vores værdier er universelle eller ej er irrelevante. Det handler ikke om hvem der opfandt den dybe tallerken. Det er værdier de fleste af os har her, og vi oplever ikke alle indvandrere følger dem. Derfor fremhæves de, når mange af os bliver spurgt hvad det skal sige at være dansk. Jeg tror dog de fleste danskere ville blive glade for at høre, at han synes de er universelle. Det er ellers ikke det indtryk jeg har om den muslimske verden, at de er enige i den vestlige verdens liste over, hvad der er menneskerettigheder.

Hygge kan oversættes med sætninger på alle sprog. Men det er jo ikke det, som det handler om. Cosiness har andre associationer en hygge og kan som ord ikke altid bruges i samme brug. På engelsk vil det ofte blive erstattet af great, nice, etc. hvor vi stadig ville kalde det hyggeligt. Det er det primære ord på dansk om en social konstruktion, der gik godt. Sådan kan cosiness ikke bruges.

Men han skal nok kunne integreres. Jeg forstår dog godt hans frustration, for han møder langt mere modstand i sin integration end de fleste pga han kommer sammen med en meget stor flok at flygtninge, vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre med. Nogen af dem laver ballade, og generer de andre folk der bor her. Odai virker dog ikke til at falde i den kategori, så hvis han bare fortsætter og ignorere "diskriminationen", som jeg ikke tror på, er ment mod velmenende mennesker, så skal alt nok gå.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Teksten indeholder fin ironi. Er det slet ikke blevet bemærket?

Britta B. Hansen, Vibeke Hansen, Espen Bøgh, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Breuer

Thank you for an excellent article, Odai!

One difference between the words hygge and cosiness/coziness is that people from English-speaking countries do not defensively use that 10.0 minutes to lecture you on the grand uniqueness of the concept in their country.

The conclusion in Denmark if you are skeptical about the grandiosity and universal Danishness (Danosity?) of the concept of hygge is that you "do not like (to) hygge". Hygge may only occur among people who agree about its unique nature for the fortunate people who can prove that they passed through the birth canal of a Danish woman (thank you, The Onion) and not based on universal concepts such as having fun.

Hmm, sounds similar to the concept of Danish values and Danish human rights.

On that note, does anyone want another Danish?

Espen Bøgh, Hans Larsen, Lars Viberg-Sørensen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Ein prosit, ein prosit, der Gemütlichkeit....

Hygge - en dansk opfindelse....som andre folkeslag jf. dansk folkevisdom ikke har kunnet finde ord for, underforstået har de ikke formået at opfinde, eller importere det...
hold da helt op! Hvis jeg hørte det for første gang ville jeg syntes det er så langt ude i hampen som man overhovedet kan komme.
Men efter snart 25 år sker det stadig at jeg kan blive forbavset, endda chokeret over den åbenbart uendelige grad af formastelighed de infødte kan rulle sig i.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

og i Auistralien påstår de at mateship er en australsk opfindelse. Påstanden er tilsyneladende at mænd ikke kan være kammerater med hinanden andre4steder på kloden.

Hvad siger den slags?

vel - nationalisme og ideer om national uniqueness og særlige nationale værdier - er ikke bare åndsvag tale - det er hamrende farligt sludder.

Desværre er selv dele af venstrefløjen i deres kamp mod ideen om det internationale, globale og ideer om at der også er behov for overnationale organer - begyndt at ævle og anse danmark som noget særligt og unikt med særlige værdier. man har adopteret den der åndssvage kanon

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Danmark er da selvfølgelig noget særligt.

Ligesom Australien er det.

Kan du slet ikke mærke det??

Brugerbillede for Petr Grabowski

Cosy har konnotationer til at være omsluttet, beskyttet, varm, hvor hygge er afledt af hu, at ihukomme noget, eller at gøre noget med velberåd hu fx, dvs en tilstand I sindet. Hygge kan lyde som en klam indadvendthed efterhånden, men vi skal hellere bruge det om omsorgen for hinanden, som I det fine ord elskov, som bringer lysten sammen med netop omtanken (elskr - hugi, se ODS)

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig - Flemming. - -lær dele af verden har deres særegne side. Men det der med at der er særlige danske eller Australske værdier er sgu bullshit - og da især når vi taler om ytringsfrihed - og det i lande som enten forsøgte at forbyde (aus) eller endog forbød (dk) det sovjet kommunistiske parti for bare få årtiers siden. Give me a break!

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

"Les jeux sont faits" siger franskmænd, det er forsent og bolden er I arabernes halv banen. I de sidste 300 hundert år har Vest kun skabt ruin I de arabiske lnde, det sidste er Irak og Libyen - Syrien, og vil fortsætter hvis ikke var krigs trætheden. Araberne har haft så meget med Vesten fra begyndelse,/grækerne, Romere. Franskmænd og Englændere og til sidst Amerikaner; det er så meget og i så lang tid, at hos araberne er det blevet svært hvis umuligt at fjerne fra deres ordforråd begreber som "kosmopolit, tolerance, samarbejde etc af den slags, og de siger det til I Vesten , det er latterligt. Hvordan ændre man denne verdensyn hos arabere ved jeg selv ikke. På samme måde er vesten det samme, de rotter sig sammen mod alt I verden og specielt araberne elle muslimer. Det bedste er at rotte sig sammen, også for araberne. Selv følgelig bliver det meget værre hvis man I det mindste ikke samarbejde for at løse de mindste problemer I de mindste sager." That is the question". Resten er urealisærbare. De gamle græker sagde "alt hvad øje ser er illusion, der findes kun atomer" Det med lyshårige farve den har vi fra solen som skinner det meste af året. men når den farve få kød og blod på, siger vi nej tak. Brun er bedst. Problemet er ikke alle der er brune, mange er mere hvide, det problem møder jeg, for jeg søger en rigtig brun kvinde.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig er der da forskel på værdierne.
To folk, to placeringer, to historier, to kulturer.
Også selvom der er mange sammenfald, af det vi kalder universelle værdier, men også de er nuancerede. Ret meget endda.

Det der med at ville ensliggøre alting, det er en form for mani der aldrig viser sig at holde.
Hvis ikke du kan erkende forskellene, ikke bare i lovkompleksets nuancer, men også i indstilling livssyn og vaner, så er jeg bange for du ikke er særlig observant overfor dine omgivelser.

Prøv at se efter om ikke bilerne kører med kængurogitter??
Så er du ikke i Danmark.

Da jeg for mere end 40 år siden flyttede til det mørke jylland, var jeg slået af den forskel der var, inden for dette latterlig lille land.
Ikke bare havde man en anden dialekt i jylland.
Og ikke bare en men mange.
Ikke bare en anden dialekt, men tingene havde forskellige navne og betegnelser.
Og navne og betegnelser har en anden betydning.
Sætninger har en anden betydning i København, på Sjælland og i Jylland, altså samme sætning.
Og disse forskelligheder udspringer af lige netop denne egns natur, befolkningens vid og historie, levevis o.s.v.
Egnsretter, kaffeborde, politisk syn,man kan blive ved.

Så hvis du ikke kan kende forskel, så open your eyes

Brugerbillede for Jan Weis

Lær at køre i bybus i Aarhus – en gammeljysk værdi

Nu skal man være tolerante over for de dér jyder af en guds nåde ovre i det mørke Jylland (med stort J, tak) – i smilets by Aarhus er nogle af indbyggerne først lige nu ved at lære en helt, for dem, ny værdi, via et særligt designet og målrettet program - at begå sig i bybusserne - afslører en nylig rapport fra Cepos –

”Programmet skulle da bestå i undervisningsmoduler med afslutning i form af en lille diplomprøve.

Det første modul var et modul i buskørsel. Det lød jo efter min umiddelbare opfattelse fornuftigt, for der ville nok være rimelige beskæftigelsesmuligheder som chauffør. Jeg fandt imidlertid hurtigt ud af, at jeg aldeles havde misforstået sagen. De unge skulle ikke uddannes til at være buschauffører, men til at være buspassagerer. Der er to døre i en bus i Aarhus, men hvilken stiger man ind ad, og hvilken ud ad? Billet skal også købes, og det skal også læres. Og ikke mindst skal man lære at opføre sig ordentligt. Man slår ikke på sine medpassagerer.

Det gjorde indtryk på mig, at man finder på at udvikle den slags programmer. Vi taler om mennesker, som har gået ti år i skole fra morgen til aften (i princippet). Og så finder velfærdssystemet det rigtigt eller nødvendigt at begynde aldeles forfra.”

http://www.b.dk/kronikker/farvel-til-en-utopi
Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos.

Det med at ’begynde forfra’, på mange for os andre selvfølgelige ting, er vi også flere, der har undret os over – ikke bare i denne forholdsvis overskuelige sammenhæng, tør man mene, men sandsynligvis også en dansk værdi, skribenten næppe kender fra Damaskus – men tag det nu for guds skyld ikke personligt, hvis andre ikke er i besiddelse af de gængse lokale sociale kompetencer, selvom det bare er ovre i Jylland … ;-)

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Hmm nu er det jo altså ikke duften a syrener og humlen på Fyn vi taler om gher Flemmeing men ytringsfrihed - og ytringsfrihed når det gælde religionskritik og det er altså ikke en dansk opfindelse uanset hvor meget du synes at det er og burde det være det.

Kampen for ytringsfrihed og demokrati er en global kamp. Ingen af delene er opfundet i Danmark eller udtryk for danske værdier. Rent faktisk er dette et område hvor der blev vundet adskillige globale og lokale sejre i 1960erne, blot mangler vi stadig i Danmark (beklageligvis) at afskaffe blasfemiparagraffen og det burde gøres asap

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Dansker - er man, når man er registreret som borger, med ret til den beskyttelse og de rettigheder, der følger med. Resten er kun et spørgsmål om følelser, og her synes jeg, de er løbet af med DF. Jeg hader den måde, hvorpå de insisterer på at definere mine følelser, for det er de slet ikke kompetente til. Hvis danskhed var en fast formuleret vedtagelse, ville vi jo nemt kunne "peges ud" i udlandet, men sagen er, at rigtig mange slet ikke kender landet. Det, vi i virkeligheden taler om, er hvilken opførsel skal vi efterleve, for at kalde os danske. Igen på krav fra højrenationalister, der i den forbindelse har genindført ord som: landsforrædere, udansk, jødehadere, muslimelskere eller venligboere. Ofte under fællesbetegnelsen "røde". Der er da en indforståethed omkring det, at være dansk, som man nok skal have levet i landet nogen tid, for at forstå. F.eks den med rugbrød på Solkysten, vil få enhver til at tænke typisk dansk. Men derfor behøver vi jo ikke at vedtage en lov om det. Cosiness eller hygge, er jeg ikke enig i, er det samme. I Danmark er ordet væsentlig mere værdiladet, end i UK. Hos os udløser ordet i sig selv en masse forventninger og forestillinger om noget. Stearinlys, fællesskab, mørke vinteraftener, o.s.v. Vores hygge er ofte kendetegnet af en følelse af at klumpe os sammen og jage det triste væk med noget godt. I min optik er det helt andre ting, der definerer Danmark og danskhed, hvis det ord overhovedet er gyldigt. Det er et spørgsmål om landets størrelse og det at der er tilgængeligt overalt og for alle. Det, at "alle kender alle" er i den grad med til at definere vores dagligdag. Desværre kommer politikken så også til at have indflydelse på, hvordan vi behandler hinanden, og iøjeblikket er jeg oprigtig talt ikke stolt over, at være dansk. Den småborgerlige holdning til udvalgte befolkningsgrupper, der vejer et ordentligt liv op i økonomi, er ikke det, jeg mente var danskhed. Sparken nedad, frygt for det anderledes og hængen fast i fortiden er ikke den danskhed, jeg voksede op med. Så fri mig snart for den tåbelige debat, der kører på DF's præmisser.

Flemming S. Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Muslimer ved for langtid siden at de skulle følge (skikke og brug) når de er med fremmed folk, på arabiske hedder "mella" bogstaveligt betyder (sekt), altså er folkeslag samlet som stammer eller sekter , og skal så følge deres måde at leve på. Det skal tolerance til og forståelse for at gå igennem den periode, Der findes også en anden forskel, som landet størrelse og historie. Danskere når de taler om kultur taler om kun I kultur forstand, hvor I virkligheden landet også har meget at gøre med de andre vesrlige lande, så som koloni tiden, slaveriet. multinationale selskaber og ikke mindst Nationalismen (og dem og os) politik. Og den tredje er hvordan man fortolker nogle begreber, her kan finds misforståelser, som har at gøre med gammelvane, så som Sterinlys og brænde til varme, de finds ikke mere nogle steder, der er næsten over alt idag "elektrisk lys og radiatorer" over alt. Jeg genkender den danske hygge som I arabien da jeg jeg var barn, (men I arabien brugte man olielampe I stedet for sterinlys) mem her også bruger elektriskstrøm og varme mest fra sol. men tilgengæld er der (ventilatorer), det kan komme et problem med tilpasdning her. konklusion er der brug for tilpasning over alt.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Robert Ørsted-Jensen

Blasfemiparagraffen har det som min blindtarm.

På trods af flere attentater fra emsige overaktive fremmede, så lever den og har det godt og gør sit arbejde, selvom det mest består i ikke at bestille noget.