Læsetid 6 min.

30 timers ugen er ikke en umulighed

En arbejdsuge på 30 timer vil give os bedre livskvalitet, dæmme op for stress og nedslidning og være til gavn for klima og miljø. Samtidig er en kortere arbejdsuge økonomisk realistisk at gennemføre. Endda uden lønnedgang, og uden at samfundet bliver fattigere
En arbejdsuge på 30 timer vil give os bedre livskvalitet, dæmme op for stress og nedslidning og være til gavn for klima og miljø. Samtidig er en kortere arbejdsuge økonomisk realistisk at gennemføre. Endda uden lønnedgang, og uden at samfundet bliver fattigere
Illustration: Nilas Røpke Driessen/iBureauet
9. december 2016

Det er verdens mindste nyhed, at arbejdsgivere, borgerlige meningsdannere og en del økonomer stejler over forslag om at sænke arbejdstiden. Sådan har det været, hver eneste gang debatten har været oppe at vende i de seneste 100 år.

Alligevel er arbejdsugen blevet forkortet med 23 timer i perioden. Samtidig er samfundet blevet meget rigere – på trods af alle dommedagsscenarierne.

Dette historiske faktum er tilsyneladende ikke slået igennem i den nutidige debat om arbejdstiden. Tænketanke og Finansministeriets vilde tal om omkostningerne ved at sænke arbejdsugen til 30 timer bliver behandlet som uomtvistelige fakta, der nu sætter en endegyldig stopper for visionen. Det skete senest, da Alternativet tilsluttede sig kravet om en kortere arbejdsuge.

Men mens kortere arbejdstid herhjemme bliver udlagt som en urealistisk utopi, vinder ideen frem i vores nabolande. I Norge har Fagforbundet sat kravet om en seks timers arbejdsdag på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne i 2018. I Sverige har der været flere eksperimenter med en 30 timers arbejdsuge, og Vänsterpartiet har gjort kravet til en af sine mærkesager.

Det krav støtter vi helt op om i Enhedslisten. For som historien viser, er kortere arbejdstid på ingen måde en utopi. Ifølge vores beregninger kan arbejdstiden faktisk, over tid, sænkes uden nedgang i lønnen.

Fagbevægelsen må gå forrest

I dag fremlægger vi i Enhedslisten et oplæg til debat om 30 timers arbejdsuge. Oplægget består bl.a. af en økonomisk model for, hvordan vi som samfund kan forkorte arbejdstiden, samtidig med at lønmodtagernes realløn som minimum fastholdes – og endda kan hæves for lavtlønnede.

Med denne model ønsker vi at rejse diskussionen for alvor og gøre den mere konkret – både i fagbevægelsen og i befolkningen. Hvis det skal lykkes, skal en 30 timers arbejdsuge nemlig prioriteres højt af fagbevægelsen til fremtidige overenskomstforhandlinger – som et fælles, samlende krav.

Men lad os først opridse, hvorfor vi mener, at en 30 timers arbejdsuge er en helt nødvendig forandring.  Vi står som samfund i en paradoksal situation. På den ene side drømmer 170.000 raske mennesker om at få et job. Og den gruppe bliver sandsynligvis kun større i de kommende årtier. Digitalisering og robotteknologi vil overflødiggøre titusindvis af jobfunktioner.

Læs også: Enhedslisten har lavet regnestykket: Sådan får vi råd til 30 timers arbejdsuge

På den anden side bliver de, der har et arbejde, mere og mere pressede, og mange drømmer om mere tid til familien. Samtidig er 180.000 udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom og psykisk eller fysisk nedslidning.

Kortere arbejdstid kan hjælpe os alle sammen. Med kortere arbejdstid kan vi skabe plads til flere på arbejdsmarkedet og mere plads til det gode liv.

Mange kan få bedre muligheder for at være sammen med børnene og i øvrigt deles mere om omsorg og praktiske opgaver i hjemmet – det hjælper også ligestillingen på vej. Samtidig giver en kortere arbejdsuge overskud og tid til at vælge de bæredygtige løsninger: tage kollektiv trafik i stedet for bilen, genbruge mere og deltage i grønne fællesskaber som byhaver eller deleordninger.

Der er altså masser af grunde til at gøre en kortere arbejdsuge til et centralt krav ved overenskomstforhandlingerne. Det springende punkt er: Hvordan kan det gøres?

Fritid frem for lønstigning

Grundprincippet for vores økonomiske model er, at lønmodtagerne vælger at veksle en del af den forventede fremgang i reallønnen til mere fritid. Det kan ske over en årrække gennem overenskomsterne. I stedet for lønstigninger ud over reallønnen vil lønmodtagerne gradvist få kortere arbejdstid og mere fritid.

Vores model har dog stadig plads til en mindre reallønsfremgang generelt. Og hvis lønfremgangen målrettes de lavestlønnede, vil de opleve en betydelig stigning i indkomst, samtidig med at arbejdstiden sættes ned.

Når det kan lade sig gøre at arbejde mindre for samme løn, skyldes det de årlige forbedringer i produktivitet, som følger af nye teknologier og løsninger. Finansministeriet antager, at produktiviteten årligt stiger med 1,25 procent. Denne stigning er i de sidste mange år blevet vekslet til mere i lønningsposen. Men hvis en del af stigningen i realløn i stedet veksles til kortere arbejdstid, vil vi i løbet af 21 år gradvist kunne sænke arbejdstiden til 30 timer. Det er tidshorisonten, hvis arbejdsgiverne beholder deres nuværende andel af overskuddet.  

Men en sænkelse af arbejdstiden kan også gå meget hurtigere. Præcis som lønmodtagerne kan tilkæmpe sig højere lønstigninger, kan de også tilkæmpe sig en hurtigere indfasning af kortere arbejdstid.

Siden krisen har lønstigningerne været meget begrænsede. Men samtidig er arbejdsgivernes overskud blevet væsentligt større, og lønmodtagernes andel af overskuddet meget mindre. F.eks. har LO opgjort, at lønmodtagernes andel af overskuddet i industrien er faldet med historiske 13 procentpoint fra 2009 til 2015.

Vi mener derfor, at der er råd til, at lønmodtagerne kan presse deres andel af overskuddet op og dermed gennemføre en hurtigere sænkning af arbejdstiden til 30 timer om ugen, f.eks. over to-tre overenskomstperioder.

Det kan lade sig gøre

Vi anerkender, at en sænkelse af arbejdstiden generelt kan betyde en lavere årlig vækst i BNP, end den ellers kunne have været. Men ved at investere i at sænke arbejdstiden, veksler vi en del af den økonomiske vækst til andre værdier for vores samfund, blandt andet gevinster ved mindre nedslidning, større livskvalitet, mere bæredygtighed og færre udgifter til social- og sundhedsvæsen.

Det, mener vi, er den rigtige retning at gå i som samfund. Og at sænke forventningerne til væksten er i øvrigt fuldstændigt nødvendigt af hensyn til klimaet.

Vi påstår ikke, at vi har fundet de vises sten. Det er selvsagt svært præcist at forudsige alle afledte effekter af så store forandringer i vores økonomi. Derfor lægger vi vores model åbent frem. På den måde kan alle, der ønsker det, tjekke modellen efter og give den kritik med på vejen. Den debat ser vi frem til.

Debatten er første skridt

Enhedslisten afgør ikke, på hvilken måde og med hvilken hastighed arbejdstiden skal sænkes. Det gør derimod fagbevægelsens ca. 1,4 mio. medlemmer, udviklingen i samfundet og arbejdsgivernes reaktion.

Der er desværre ingen tidligere eksempler på, at arbejdsgiverne har accepteret kortere arbejdstid uden sværdslag. De vil sikkert også afvise det denne gang, ligesom diverse tænketanke vil stå klar med dommedagsscenarierne om landets bankerot.

Ud over vores egne beregninger vil vi derfor stilfærdigt pege på det faktum, vi nævnte i starten: At vores land på knap 100 år er gået fra en 60 til en 37 timers arbejdsuge, fra 0 til 5 (6) ugers ferie og i den periode har oplevet en voldsom velstandsstigning. Derfor bør diskussionen nu handle om, hvad vi bruger velstanden til, og hvordan vi fordeler den.

De faglige hovedorganisationer vil måske heller ikke umiddelbart prioritere 30-timers ugen ved overenskomstforhandlingerne. Men det, håber vi, kan ændre sig.

For her er en historisk chance for at samle det store flertal af lønmodtagerne om et fælles krav, der har stor positiv betydning for hver eneste menneskes hverdag, arbejdsliv og liv i det hele taget. Måske det også er en historisk chance for fagbevægelsen som sådan?

Det afgørende her og nu er, at vi får rejst debatten om kortere arbejdstid, så det kan blive et tema i overenskomstforhandlingerne. Arbejdstiden er ikke en uforanderlig størrelse – den er et fagligt og politisk spørgsmål.

Og 30 timers arbejdsuge er en vej til et samfund, hvor det gode arbejdsliv og det gode liv er i centrum. Det er muligt at nå derhen. Lad os gå i gang med at diskutere hvordan.

Pernille Skipper, Pelle Dragsted, Finn Sørensen og Maria Gjerding er alle medlemmer af Folketinget for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
Niels-Simon Larsen, Grethe Preisler, David Zennaro, jens wolff, Ejvind Larsen, Pia Qu, Curt Sørensen, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Oersted

Tung i arbejde, dum i arbejde, skraldespandsmodellen, ØD med centralfond og 30 t arbejdsuge. Venstrefløjen giver tilsyneladende aldrig op, de bliver ved med at komme med deres pibedrømme. Også selvom økonomer siger, at 30 t arbejdsugen koster samfundet 270 mia kr om året. Det vil, fordelt på hele Danmarks befolkning komme til at koster i omegen af 189.000 kr for en familie på 4. Jeg vil godt se dem finde de penge på budgettet.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Vi kan debattere 30 timers uge til vi er helt blå i hovedet.....undskyld altså.

Men så længe vi er i EU så er det drømmerier med mindre det kommer som et direktiv.
Fagbevægelsen kan ikke tilkæmpe sig en disse, end ikke at dens overenskomster overholdes for danske eller udenlandske normalt ansatte, for slet ikke at tale om praktikanter eller arbejdsprøvede i tvangsarbejde.
Det kan den ikke fordi dens magt er svækket af både danske og EU regler og af de fri bevægelser af arbejdskraft, varer og ikke mindst kapital.
Desuden har vi bindinger i den økonomiske politik der umuliggør sådanne eksperimenter.

Et eksempel.
Efter en 30 timers arbejdsuge i Danmark og eks. vis 37 i resten af EU, vil det højest tage et år for den risikovillige kapital at søge helt væk fra Danmark og til andre lande, hvis der er 20% længere produktionstid andre steder.

Et andet:
Landet vil blive overstrømmet af unge arbejdsduelige østarbejdere, der sagtens magter at arbejde "dobbelt", altså 12 timer om dagen i et job, eller som det ses i andre lande to jobs og udkonkurrere den danske arbejdskraft, der jo har højere bolig og leveomkostninger.
En anden følge vil være et ødelagt boligmarked.

Men ingen tvivl.
Megen tid og megen debat vil blive brugt på en 30 timers uge.

Brugerbillede for Michael Neumann
Michael Neumann

Ja, drømme er noget skidt. Vi kan jo bare betragte vores samfund i dag og se, hvor lidt det har med drømme at gøre. Undskyld mig sarkasmen, men det er for useriøst at angribe et forslag for at være drømmeri. Alt det, vi har opnået gennem tiderne, er startet med en drøm. Om at forandre, om rigdom, om magt, om at gå efter det umiddelbart uopnåelige. For en del år siden drømte man om en 5-dages arbejdsuge. Det tog tid, men den kom. Også selv om man dengang tegnede de sorteste billeder af dens konsekvenser - bare for at nævne et eksempel.
Og ja, man kan komme med mange forbehold og problemer, der skal overvindes. Men lige netop arbejdstiden er ikke EUs anliggende. Det er ikke engang Folketingets. Arbejdstiden aftales mellem arbejdsmarkedets parter, sådan som man har gjort det i over hundrede år. Det er jeg temmelig sikker på, at parterne sagtens kan finde ud af i årene der kommer. Men vi har vel lov til at forsøge at præge dem. Der er nemlig så mange fordele ved at sænke arbejdstiden, både for dem i arbejde og for dem der gerne vil have et, at det fortjener at være en del af en fælles drøm.
Men vejen er lang og der er mange huller og løse sten. Så i stedet for at angribe drømmen, så enten begrund, hvorfor der skal bygges en barrikade eller også hjælp til med at fjerne de løse sten og fylde hullerne ud. Jeg kan faktisk ikke greje, om Flemming S. er med på ideen og peger på problemer der må løses, eller om han direkte er imod. Eller om han bare er imod, fordi der er nogle problemer.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Erik Feenstra, David Zennaro, Morten Lind, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Jørgen Wassmann, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hele tiden denne omvendte regning: man taber ikke penge, man kunne have tjent, man tjener dem bare ikke. Men i sig selv er penge også værdiløse, og det er længe siden, der var en reel sammenhæng imellem arbejdskraften og profitten.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Erik Feenstra, Morten Lind, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen, Egon Stich og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Man får indtrykket af at enhedslisten er en løsrevet akademisk snakkeklub, der ikke aner noget om virkeligheden. Tuhliarder, der vokser ud af den blå luft...
Er der andet end cafe-latte kommunister tilbage i partiet? En arbejder?
med venlig hilsen
Lennart

Ernst Enevoldsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Først var der AL, så kom EL, og hvem bliver den næste, der lokker med fagre løsninger?

Blot en enkelt iagttagelse: Hvordan deler man arbejdet fior højtuddannede med de 170.000 pt., der har svært ved at få fast arbejde?

Brugerbillede for Leo Nygaard

Fint at forsøge at del arbejdet bedre, men hvis man indregne 170.000 ledige i regnestykket, har man begået den første fejl.
Næste fejl er at generalisere uden hensyn til fag og arbejde. En arbejdsplads med pres på kan ikke nedsætte tiden. Flere fag mangle folk, og kører med overarbejde. Se bare på social- og sundhedssektoren. Her bliver der sandelig brug for de 21 år.
Andre steder kunne man starte straks, f.eks hvor der uddannes til ledighed.
Den tredie fejl er at blande tid og løn sammen som faktorer der er fastlagt generelt for alle fag - og endda 21 år frem !

EL har tydeligt vist, at de er planøkonomer, nu benævnt NPM tilhængere, uden jordforbindelse.
Hvorfor ikke arbejde med sagen ud fra variable faktorer, som nævnt her - afhængig af arbejdeområderne.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Michael Neumann

Jamen jeg skal da gerne give klarsyn over min holdning.

Jeg er til enhver tid imod nogle taskenspillere og døgenigte, forsøger at fremme deres egen politiske karierre

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

ups Sorry

Michael Neumann

Jamen jeg skal da gerne give klarsyn over min holdning.

Jeg er til enhver tid imod nogle taskenspillere og døgenigte, forsøger at fremme deres egen politiske kariere ved at flytte sigtet for de politiske muligheder imod ønskedrømme og overse de reelle problemer.

Jeg er helt sikker på at mange ville have gavn af en nedsat arbejds tid, ligesom de ville have af at få en højere løn, bedre børnehaver, skoler, ældreforsorg, pensioner ect. ect.
Og ingen ønsker mere end jeg at de mennesker får deres behov opfyldt.

Men det vil ikke ske i det kafkaske kludetæppe og forpligtelse overfor udlandet, erhvervslivet og kapitalen som samtlige partier i større eller mindre udstrækning ligger under for, og som de alle sammen vægte højere en samfundets og borgernes behov.

Hvis man så kigger på det politiske landskab, med en højrefløj bestående af syv otte på højrefløjen og et enkelt på venstrefløjen der ikke kan genkende blå politik, og da slet ikke vælte den, så er der ikke udsigt til ændringer i politikken så langt øjet rækker.

I et sådant landskab kan man vælge at give indsigt i tingenes sammenhæng, hvorfor der ikke er råd til en skid mens nationen er rigere end nogensinde, fordi pengene fosser ukontrollabelt ud af landet uden geninvestering.
At vi forsøger som nation at tigge os til arbejdspladser i stedet for at forpligte de der nyder allermest godt af et velfungerende land o.s.v.
Hvorfor vi helt bevidst skruer ned for de uddannelser vi skal leve af i fremtiden , samtidig med vi ved at ingen kan regne med at uddanne sig til et livslangt job. ect. ect.
Med andre ord forklare vejen ud af sumpen.

Det gør man ikke ved at stikke folk blår i øjnene med nedsat arbejdstid.
Intet af ovenstående løses med nedsat arbejdstid, men nogle ting forværres.

Det eneste der sikres ved løfter om nedsat arbejdstid er jobbet for de useriøse politikere der lover nedsættelse, og som får enfoldige ønskedrømmere til at spilde tid og kræfter på at arbejde på det og overse de virkelige årsager til at 30 timers ugen ikke allerede ER her.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg er stortilhænger af at tale om drømme og håb for fremtiden. Om visioner og hvor vi skal hen ad.
Der er en millionmilliard årsager til, at det ikke kan lade sig gøre at forandre noget til det bedre.
Ikke desto mindre er det håbet om at det KAN blive bedre, der holder os i live.

Alt for længe og i alt for stort omfang har der været regnearksbestyrere, som uanset hvad der hat været opkastet af forbedringer for menneskene (ALLE menneskene) som har stået med dybe panderynker, rystet bekymret på hovedet og sagt, at detder forbedring det har vi altså ikke råd til, og kan vi så få ro til at arbejde og regne os halvt ihjel.

For pokker - hvis ikke vi skal tale om drømme og visioner, så kan politik være skideligegyldigt.
Så ER det kun økonomi og regneark og mistrøstighed.

(I øvrigt udløber mit abonnement i morgen, hvorfor jeg giver den fuld gas i dag. ;-) )

Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Erik Feenstra, David Zennaro, Morten Lind, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Jørgen Wassmann, June Beltoft, Flemming S. Andersen og Michael Neumann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Bare rolig Jan Weis, den kommer her, og gør opmærksom på at alt arbejde er ikke lige nyttigt.
Et væsentligt bidrag til nedsættelse af den generelle arbejdstid er at flytte arbejdskraften til samfundsgavnlige fra det unyttige og direkte skadelige.
Det gøres med UBI-Basisindkomst.
Yderlige forklaring er vel overflødig.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Lise Lotte Rahbek

Det kan ikke blive bedre før du kender og erkender opgaven, beklager.

Du kan heller ikke vinde en kamp før du kender din/e modstander.

Drømme er det stof fremtiden er lavet af, men uden en lillesmule realisme, så er drømme kun luftkasteller.

Brugerbillede for Michael Neumann
Michael Neumann

Flemming S
Det hjalp da noget på forståelsen.
Jeg er da enig i noget af det du peger på, som giver problemer i forhold til at skabe en bedre verden at leve i. For mig er det da også uforståeligt, at folk accepterer argumenter om, at vi er så fattige, så vi ikke kan give udsatte borgere et anstændigt liv. I og med at folk accepterer sådanne argumenter, bliver de endnu mere pressede af de forringelser, der følger med.
Men sagen er jo, at det er disse mennesker, vi skal have med os, hvis vi skal gøre os håb om at "give mennesker det, de har behov for". Det kan vi få, hvis vi kan vise, at der er en farbar vej til at opnå målet. Det er det, der er forsøgt i forslaget om 30-timers arbejdsuge (jeg vil i øvrigt anbefale at læse rapporten, der hører til. Den kan sikkert erhverves hos Enhedslisten). Og nej, en 30-timers arbejdsuge løser ikke alle problemer. Der er mange andre steder, der skal sættes ind. Men måske kan vi med en "realistisk" kampagne få folk i tale om andre af de forhold, vi gerne vil have ændret. Og i hvert fald forsøge at få revet folk ud af illusionerne om det fattige samfund.
jeg glæder mig over, at du tilsyneladende er enig i de fordele en arbejdstidsnedsættelse giver. Det ville være lige så dejligt, hvis du så kunne blive medspiller i stedet for modspiller.
(Jeg bliver i øvrigt lidt ærgerlig over, at du betegner Enhedslistens politikere for taskenspillere og døgenigte, der kun tænker på egen politisk karriere. Mig bekendt er Enhedslisten det eneste parti, med rotationsprincip og partiskat, som faktisk skulle modvirke den slags.)

Erik Feenstra, Morten Lind og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jamn jeg er sådan set ikke uenig med dig, Flemming, om realismen.

Jeg ønsker bare en diskussion af, om det er 30 timers arbejdsuge, vi ønsker os i retningen af Eller UBI i en eller anden form. Eller noget helt andet.
Fra mit synspunkt kan det ikke lade sig gøre at fortsætte med at lade skuden/samfundet skvulpe rundt uden mål eller med i et håb om, at vinden lægger sig og dønningerne fra resten af verden forsvinder af sig selv. Der skal være en form for mål og destination ud over, at de rigeste skal være rigere og vi skal alle have råd til et fedt nyt køkken, for det har vi fortjent - hvordan det så end har ladet sig gøre.

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Michael Neumann

Alt kommer jo til den der venter siges der.
Det gælder nok også for forståelse.

Jeg beklager at måtte være den der hælder realismens malurt op i dit og andres bægre, men bedre nu end når en masse kræfter er brugt på noget der blot ændrer situationen til det dårligere.

For det første et vort land ikke fattigt, virkeligheden er måske endda at vi er for rigt et land.

For rige til at kunne bevare den nødvendige solidaritet og empati der er forudsætningen for at skabe demokratiske løsninger der ikke blot gælder forskellige dele af befolkningen med hele befolkningen.
I øjeblikket har vi et sæt love og regler for de aktive, rige og raske og et helt andet med et helt andet fundament for fattige , udstødte og syge. Helt uden forbindelse.

For du har ret i at det ikke kun er vore internationale bindinger der er i vejen, men de er afgørende.

Jeg skal henvise til debatten om Europol, som jo i virkeligheden er ganske triviel og ligegyldig i forhold.
Hele det borgerlige Danmark (ingen nævnt ingen glemt) har aftalt at det skulle være et problem ved den foreslåede aftale, at man engang i fremtiden ikke kan søge allesteder om hvadsomhelst fra teknik man ikke ved om gennemføres.
Ikke en tænkte på den usikkerhed der måtte følge en sådan tilstand og registrering af borgerne.
Og det er en forholdsvis lille og uvigtig diskussion i forhold til at tilbyde væsentligt anderledes forhold på arbejdsmarkedet end resten af EU.

Jeg tror simpelt hen ikke at EL som eneste EUskeptiske parti har en chance i helvede, for at få ørenlyd og hvad værre er, så vil det ikke være nogen fordel med en 30 timers uge under EUs dekreter og forordninger, der jo netop vil betyde et sammenbrud for landet, hvis man skulle forsøge en sådan enegang.
Konsekvensen for det danske arbejdsmarkeds endelige sammenbrud vil, skal man jo ikke glemme, blive betalt af de nederste, der jo er hård nok ramt og som er dem man siger man vil hjælpe.

Der er, i mine øjne, kun den lange seje vej, at oplyse, oplyse og oplyse om bagsiden af at afgive suverænitet og selvbestemmelse, netop betyder at man fraskriver sig muligheden for at lave forbedringer af eget samfund og øge rettighederne for borgerne, i det omfang det er muligt.

Og ja ja polimik og ønskedrømme til at vildføre vælgerne med, kommer måske ikke de nuværende repræsentanter til gode i EL ligesom i AL, men så partiet og de næste til gode.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard Andersen - d.d. 8:04

Godt spørgsmål Hans Jørn
- hvordan skal 'vi højtuddannede' politikere, spindoktorer, LO-funktionærer og professionelle meningsdannere i de hæderkronede gamle danske partier, som skabte den danske model og velfærdssamfundet (Socialdemokrater, Konservative, Venstre og Radikale m.fl.) dele vores samfundnyttige arbejde og gode løn- og pensionordninger med de 170.00 ignoranter, som ikke nåede at komme ud på arbejdsmarkedet, før Lehmann Brothers gik i betalingsstandsning i 2008? Og nu står 'til rådighed for arbejdsmarkedet i EU og Schengenområdet som migerende arbejdskraft på globale markedsvilkår eller working poors og kommunale hundefækaleopsamlere i DK på nedsat kontanthjælp?

Den nød bliver sandelig ikke nem at knække, men det ville dog være lettere at få hul på den, hvis Enhedslistens 'moskvatro' folkevalgte repræsentanter på tinge kendte deres beøgelsestid og blev 'rigtige politikere' ligesom de folkevalgte fra S, SF og RV.

Karsten Aaen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Flemming Berger og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Leo Nygaard - du har ret, arbejde er ikke bare arbejde, noget skaber merværdi, som andre så løber med – og så er der ’arbejde’, som kun skaber ’mindreværdi’, dvs. ’produkter’ af enhver art, materiel eller immateriel, som efter bearbejdning af en eller anden supplerende indvirkning fra andet hold, man må formode en form for menneskelig ’intelligens’, bliver skåret til efter nogle principper, som ikke umiddelbart virker oplysende – jfr. Mozarts opera "Die Entführung …“, som Ihro Majestät Joseph II. kritiserede – "Zu schön für unsere Ohren und gewaltig viele Noten" …

Brugerbillede for Asger Trier Kjær
Asger Trier Kjær

Kritikken af indlægget har bestemt noget på sig, og det må man erkende, uanset hvor stor tilhænger af forslaget man er. Naturligvis virker idéen tillokkende, men debatten ender samme sted, som den så ofte gør, når Danmarks fremtid bliver diskuteret:
Skal vi være et foregangsland, der måske katalyserer en ny verdensorden - og tage slæbet og konsekvenserne af vores idealisme - eller skal vi bekymre os om det nationale, kortsigtede perspektiv?
Man kan ikke være udelukkende idealist, og det er klart, at Enhedslisten med deres nye model prøver at vise, at de har øje for realiteterne og ikke agiterer for verdensfjerne drømme.
Men vil vi gøre de ofre, en omstilling kræver? Vil vi kæmpe den træge kamp for bæredygtigheden, der bestemt ikke viser sig lige med det samme, eller vil vi resignere over for fremtiden og vende blikket mod det påtrængende nu?
EU skal nok komme med, hvis det i Danmark viser sig at fungere. Og så kommer resten af verden. Men tør vi tage teten - eller i hvert fald forsøge at gøre det? Være den første gnu, der krydser floden?

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Når man taler om væsentlige forbedringer på egen hånd indenfor EUs fællesskab, så må man forsøge at beregne og forstå konsekvenserne af en enegang f.eks. omkring arbejdstidens længde.

EUs altoverskyggende grundlæggende princip er uforståeligt nok stadig bevaret mere end 50 år efter de blev skabt for at gavne og billiggøre Europæisk produktion af først og fremmest kul og stål og undgå konflikter om dette.

Der må ikke lægges hindringer i vejen for arbejdskraftens, varernes og kapitalens bevægelser over landegrænser uanset hvor store forskellene er imellem landene.
Enhver bør kunne indse hvem det er til gavn for, hvis kapitalen til enhver tid kan placere sine investeringer hvor det mest profitabelt, hvis varer produceret i et lavlønsområde frit kan udkonkurrere områder med højere løn og bedre forhold, hvis arbejdskraften ydermere kan presses til at flytte rundt hvor løn eller forhold bliver for attraktive.
Hvis så yderligere et samlet system for beskatning af især kapitalgevinster er totalt fraværende, så et brættet sat op til et spil med kun få vindere og rigtigt mange tabere og det er på dette bræt med disse og et sæt af meget komplicerede regler oveni, beregnet til at styrke erhvervslivet ensidigt at et spil om en forbedring som enegang skal afgøres.

Stort set alle lande i EU har de samme udkantsproblemer som Danmark.
Stort set alle har haft en udvikling imod større ulighed.
Næsten alle har problemer med arbejdsløshed især blandt ungdommen og problemer med generationsskifter, som igen er afledt af kapitalkoncentrationer.
Alle råber på en vækst der ikke kommer igang og samlet set så man det som en sejr i EU da ledigheden kom under 10% i 2015.
For at illustrere EUs strukturproblemer, så spænder disse 10% ledige fra Tysklands 4,7% hvilket kun opnås i kraft af deres working poor og nogle græske regioner over 25%.
Hvad værre er at nogle regioner opnåede over 67% arbejdsløse unge.

Vi har mindst 2-300 000 marganaliserede på forskellige overførsler, der ikke har kunnet finde plads på vort arbejdsmarked af forskellige grunde, som har fået deres vilkår forringet i en lang periode, derom er der ingen der er i tvivl.
Årsagerne kan være mange, uddannelse, helbred, bopæl o.s.v. . Essensen er, at de ikke har kunnet klare sig i konkurrencen med unge, friske, arbejdsduelige østarbejdere, som ikke har nogen familie at tage hensyn til her og er ligeglad med bopæl og opholdssted.
Det samme gør sig gældende overfor flygtninge, indvandrere, praktikanter og arbejdsprøvede og flexjobbere med løntilskud, også der har konkurrencen være for ulig.
Altsammen uden fagforeningerne har kunnet/gidet eller turdet tage sin opgave seriøst og beskyttet arbejdsmarkedet.

Man kunne så forestille sig at man hævede lønnen med en 18-20% på arbejdsmarkedet?
Ville det hjælpe de svageste igang?
Ville deres ulemper forsvinde i forhold til en yngre østarbejder og hans fortrin.
Man kunne tilføje at han i påkommende tilfælde ikke behøvede mere end måske 16% i lønstigning og forholdet havde bevæget sig til det værre.

Hvis det så er arbejdstiden man laver en forbedring på 18-20%??
Der kommer udskifteligheden, fleksibiliteten og effektiviteten virkelig over på østarbejderen side, for nedsættelsen er så stor at to job let kan lade sig gøre når man er ung og frisk.
Når opslidning opnås kan vedkommende blot udskiftes, han kan rykkes rundt efter forgodbefindende fordi han ikke har fast bopæl og ikke mindst kan han nøjes med halv betaling for han kan nå at bestride to job, som sin kollega i Tyskland.

Det var det ene aspekt i bunden af lagkagen.

I toppen af lagkagen, der hvor man ikke bare udskifter mennesker fordi det er besværligt, de er for kvalifecerede eller specielle til at erstatte med billig mobil arbejdskraft udefra.
Der må man imødese en produktivitetsforringelse i forhold til en tilsvarende aktivitet i et andet land.
Da man ikke kan tilføje billig arbejdskraft, kan man blot flytte aktiviteten til et sted med større produktivitet.
I min levetid har der ikke på noget tidpunkt været tvivl om at kapitalen løber derhen hvor den største opnåelige profit er til stede.
Da vi ikke har lagt nogen begrænsninger, så vil en enegang i produktivitetsfald, betyde en tømning af kapital og aktivitet i løbet af endog meget kort tid.

I begge scenarier er det ikke de der intet mangler, der betaler regningen.
Det er de der i forvejen er udsatte, som i forvejen er til overs der kommer til at betale for at nogen andre får gavn af en 30 timers uge

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Det handler om børnene. Kan du holde ud/har du lyst til at være sammen med dine børn fire til syv timer mere om ugen og er du villig til at betale for det - eller vil du hellere gå på arbejde?

Anders Reinholdt, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Lise Lotte Rahbek

Jeg er helt enig i at vi skal sætte mål, og vi kan sagtens udvide det til mål for alting.
Ikke fasttømrede urokkelige mål, men retninger af hvilken vej vi ønsker at udvikle samfundet og individdet.

Et af mange værktøjer blandt solidaritet, empati, mod, accept, tillid o.s.v. er også det økonomiske værktøj, der er medvirkende til at vi kan nå så langt vi ønske i en bestemt retning.

Idag er det omvendte tilfældet og alt er langt tilrette efter økonomi som det første og til tider det eneste spørgsmål.
Har vi råd til det??
Nej.

Nå så kom vi ikke videre der.

Det er ligenøjagtigt det EU bl.a. medfører, at vi ikke kan bruge flere økonomiske knapper at dreje på end EU har bestemt og at EUs grundregler om bevægelighed indskrænker brugen af resten af værktøjskassen.
Dermed er vi bundet til at forestille os, hvad vi kunne have gjort og være realistiske om vejen til at kunne gøre noget fremover.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Søren Kristensen

Så længe vi taler om individdets valg, så har du helt ret.

Når du taler om et samfunds valg, så er det klassekamp

Anders Reinholdt, Erik Feenstra, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Nielsen

"Vi har vundet værdikampen" skrev Klaus H Frederiksen, Venstre, i en kronik 2011.
"Neoliberalismen lever og har det godt", skrev Kristian Jensen, Venstre, fornylig i denne avis.

Efter et års tids hvor jeg har skruet ned for "informations tætheden" fra landets såkaldte frie presse, kan jeg kun konstatere at De begge har ret.

Alt hvad der ikke kan leve op til neoliberalismens og den "nødvendige politiks" (Konkurrence stats) præmisser bliver ignoreret, latterliggjort, frygtliggjort.

Hvilket en del kommentarerne jo tydeligt viser.

Ps. Hej Jesper Ørsted
Dejligt at se et medlem fra Nye Borgerlige blande sig i debatten. Jeg elsker at læse dit galde både her og der. Du er et ægte politisk frontsvin. Velkommen.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Jamen er det da ikke skjønt at se et gammelt trofast medlem af Det. kgl. danske Socialdemokrati og et nyslået medlem af det splinternye 'Nyt Borgerligt Sammenrend' falde hinanden om halsen i henrykkelse over, hvor godt det går med udsigten til en genopførelse af folkekomedien 'De gode gamle Dage', hvor 'ordentlige mennesker' kunne finde ud af at 'samarbejde hen over midten' ... ;o)

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler: Fortæl mig lige, hvorfor DF og EL ikke er at se på kommandobroen? Angst for at miste det populistiske fodfæste, de har fået?

Ps! Jeg forstår ikke din aversion mod et samarbejde henover midten? Jeg har nydt det lige siden Thorvald dukkede op i dansk politik med 45% af stemmerne. Alligevel forstod han betydningen, hvilket også hans efterfølgere har.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Jamen held og lykke med projekt 'samarbjde hen over midten' mellem Socialdemokratiet og Nye Borgelige. Tag en snak med Mette Frederiksen om det, så finder hun sikkert en rigtig god løsning' i morgen ;o)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard Andersen,

P.S. Du har ellers været tidligt ude med din begejstring for 'samarbejde hen over midten', hvis du som anført har "nydt det, lige siden Thorvald Stauning dukkede op i dansk politik med 45% af stemmerne". Jeg var ikke født endnu, da cigarsortereren og alfahannen med det store fuldskæg, skaldepanden og den dybe basstemme leverede sit politiske svendestykke med 'Kanslergadeforliget' i 1933 .... ;-)

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Hans Jørgen Storgaard Andersen
Dansk folkeparti har til fulde fået gennemført deres politik. Stort set alle regeringsduelige partier (-radikale og LA) overgår hinanden i udlændingestramninger. Socialdemokratiet er måske de mest ivrige...
Hvad mente du med at DF ikke er med på broen?

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler: Man behøver såmænd ikke at være født i går - for at nyde historien om Stauning og hans meriter siden 1924, hvor han satte sig tungt i Statsministeriet ...
Du har måske oplevet, at historielæreren ikke nåede længere end til Grundloven i 1849 ;-)

Til gengæld bør du vide, hvem vi samarbejder med "hen over midten". Det er ikke så svært at følge, brug f.eks. Wikipedia og danske regeringer siden .. 1924, så får du svaret.

Det interessante her er, hvem der tør gå med i en regering - og mit spørgsmål var rettet mod de 3 partier: AL, EL og DF, der ikke er med på den ide, men hænger på plankeværket og banker med hælene.

Nu tænker jeg altså kun på partier i Folketinget, det parti du nævner, kender jeg slet ikke noget til. Heldigvis.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Et lille stik fra Biens korrespondent til de fantasiløse...................

Flere forsøg peger på bedring af den generelle helbredstilstand. Både hos de ledige og dem i "ubehagelige" jobs. Det kommer af den betingelsesløse tryghedssikring.
Den enkeltes forhandlingsposition ift arbejdsgiveren ændres og trykket på den ledige fjernes.
Debat og mistænkeliggørelse om lediges manglende flid/dovenskab og lyst til anden nyttig beskæftigelse end lønarbejde, får et andet udgangspunkt.
Naturligvis afhængig af, om man kan klare sig økonomisk.

En forbedret helbred forbedrer arbejdsevnen og lysten, og bidrager dermed til at dele og nedsætte arbejdstiden. Det er jo emnet her.
Her er desuden en ny indgangsvinkel for fagforeningerne !!

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Lennart Kampmann: Hvad ved du om DFs "fulde politik" - eller tænker du på, at de styrer noget som helst i vort land?
Du må tænke på fuldepolitik, vælger jeg at tro.

Udlændingepolitik er noget man forholder sig til, når der dukker problemer op - som f.eks. i 2015, hvor der skete noget. Var din holdning dengang, at problemet løste sig selv?

Ved du ikke, at vi faktisk ikke har noget redskab i kassen, der kan bruges - bortset fra at forsinke familiesammenføringer? Resten er reguleret af internationale konventioner, min gode herre.

Endelig spurgte du til noget, jeg mente var selvklart: "Hvad mente du med at DF ikke er med på broen?"
DF vil ikke i regering, for så ved de, at de mister stemmer jf. den norske regeringsdeltagelse for deres søsterparti. Desuden ved de også, at hvis de er i regering, så skal en DF-minister rejse til Bruxelles og betræde de bonede gulve - og de bekommer ikke deres vælgere vel. Endelig er de rædde for at træde i spinaten, hvilket de gjorde med nogle enkle EU-tilskud til tandbørster i Polen ...

Ak ja, hvor svært kan det være?

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Et underligt land hvor ingen politiske partier tør gå i regering og når de tør så vil de ikke regere og vil de regere, så gør de bare som de andre.

Krone=V Plat(og det mener jeg virkelig)= S

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Hans Jørn Storgaard Andersen
Jeg tror at du i et øjebliks svaghed fornægter verden fordi du er socialdemokrat og ikke bryder dig om at stå ved den langsomme glidning i holdninger i dit parti.
med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Godt at det kun er din trossag, Lennart Kampman - hvad der foregår i mit parti, det har jeg ikke problemer med. Tværtom så er jeg dybt imponeret over de mange frivillige, der stiller op, når der skal ske noget.

En socialdemokrat fornægter ikke verden, er du rigtig klog ;-) Vi elsker denne verden og nyder den i fulde drag. Ikke som de to drankere i Rungsted Havn, heldigvis, vi synger sange i stedet for.

Det med den "langsomme glidning i holdninger", det tolker jeg som noget positivt: At vi følger med tiden, at vi glæder os over, at det går vore unger bedre end for os selv i den alder.
Takket være gode politikere, der har skabt det samfund, vi alle har glæde af.

Socialdemokrater eller ej.

Brugerbillede for Jan Weis

Er dette dit 'glædelige samfund', HJSA?
Tror ikke S-aficionadoen helt følger med i, hvad det aktuelt sker ude i samfundet, og hvad der faktisk har stået på i adskillige år – daglige skyderier, knivstikkerier, likvideringer, bandekriminalitet, indbrud, berigelsestyverier, fup, plat og svindel, mm. – og så disse salamikræfter, der næppe heller vil samfundet det godt og som larmende gnaver løs i samfundsskibets spanter og bærende konstruktioner …

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørgen Storgaard Andersen,
- hvis du ikke ved, hvad Ny Alliance er for et parti, kan jeg betro dig, at Jesper Oersted, hvis kommentar i denne tråd, du indledte din manuduktion af folk, som er ældre dig selv, med at anbefale, er en af Ny Alliances stiftere. Det ville du have vidst, hvis du ikke havde haft så travlt med at markedsføre Socialdemokratiet i nærværende og andre trykte medier, der har skrevet op ad stolper og ned ad vægge om denne 'fornyelse' i dansk partipolitik det meste af sommeren.

Prøv med et abonnement på Information, så du kan læse andet end Ritzaus telegrammer og udvalgte læserbreve og petitartikler i den mindst ringe gamle Jas.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

P.S. Ny Alliance har samlet underskrifter nok til at stille op på egen liste med egne kandidater, næste gang Venstre og Socialdemokratiet kaster sig ud i valgkampen og konkurrencen om, hvem der skal overtage 'nøglerne til maskinrummet' på Christiansborg.

Jeg ser det for mig:
Lars Løkke Rasmussen Eller Kaos - Sæt kryds ved liste V!
Mette Frederiksen eller Kaos - Sæt kryds ved Liste A!

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvordan kan det mon være at danmark historisk set er et foregangsland mht velfærd? En position som desværre er for nedadgående, men som dog stadig ude i den store verden fremhæves som enten forbillede (for de, der kæmper de underpriviligeredes sag) eller skrækscenario (for de, der kæmper for at bevare deres privilegier) og som migranter valfarter til.

Hvis det er sandt, at vi nu er i en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at være foregangsland på kvalitet, hvorfor er det så tilfældet? Er det eu, som låser os? Så må vi da skynde os så langt væk, som det er muligt - hvilket i sig selv er en yderst konfronterende øvelse. Er det den ene procents stadig mere verdensomspændende centralisering af kontrollen med fællesejet, som er naturressourcerne, der forhindrer os i at vælge kvalitet og velfærd for alle borgere i danmark, som vel stadig er vores eget land med egen jurisdiktion? Eller hvor ligger lorten og stinker?

Globalt samarbejde? Ja naturligvis, men hvem skal bestemme laveste fællesnævner? Bøllerne i skolegården? Eller vil vi stadig kæmpe for alt, hvad vi har kært?

Det er simpelthen for billigt at afvise el's regnestykke med modpartens - især når vi har historisk belæg for, at det netop er kapitalejernes påstande om, at der ikke er råd til forbedringer for andre end dem selv, der ikke har holdt vand.

Alle må kunne enes om, at der er plads til forbedring, og at nuværende model ikke løser opgaven. Der må kigges dybt i maskinrummet, lappeløsningerne bliver stadig mere forhutlede - skal jeg hilse og sige hernede fra folkedybet.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Det bliver vel ikke ligefrem forbudt at arbejde mere end 30 timer om ugen; er tanken ikke, at det skal være muligt uden levestandarden trues. Altså, at der først og fremmest skal der ske en omfordeling af lønninger.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Rettelse:
Jesper Oersteds parti - som i lighed med den nyudnævnte udenrigsminister Anders Samuelsens parti Liberal Alliance er en aflægger af det hedengangne 'Ny Alliance' - hedder Nye Borgerlige. Partiformanden, arkitekt M.A.A Pernille Vermund har tidligere været været opstillet som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, men kom ikke ind som følge af de konservatives mandattab ved valget i 2015 og måtte derfor nøjes med en plads som suppleant hos de konservative.

Så der kan ikke just siges at være mangel på 'nytænkning hen over midten' i den borgerlige lejr - eller 'Blå Blok', som den fjerde statsmagts politiske 'analytikere og 'eksperter' foretrække at kalde fænomenet ..... ;o)

Brugerbillede for Hans Holmegaard
Hans Holmegaard

Nåh, men tilbage til emnet, kunne man sige: interessant for enhver at diskutere, hvor meget vi kan/vil/behøver arbejde. Hvor jeg slår mine folder er ønsket bare at komme ned i nærheden af de 40 timer i gennemsnit. Teoretikerne i baglokalerne til partierne kan så sidde og fordele arbejdsmængden og tro så meget de vil, at resultatet bliver det samme eller måske bedre. Men de glemmer at det eneste vi har at leve af, er værdien af den indsats vi gør: intet kommer af intet. Og at vi her i smørhullet lukrerer på hårdt arbejde udført langt herfra: overvej, hvor mange t-shirts vi ville få råd til, hvis de skulle laves af syersker på Herning-egnen på dansk overenskomst og 30 timers uge med 1 års barsel etc. Men "globalisering" og "udbytning" af 3. verdenslande - inkl. transport og forurening og spild - er vist også noget ENL vil gøre op med. DEt bliver vist en svær øvelse.
Prøv en kætterisk tanke: drop planøkonomie, lad den enkelte selv bestemme hvor mange timer han/hun vil arbejde/hvor mange penge han/hun vil tjene: mennesket er arbejdsomt og inovativt, men det dræbes af planøkonomi og politiske teoretikere, som kun kan "omfordele" og ikke selv skabe noget som helst.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler: Kan du virkelig ikke tage stilling til et indlæg uden nødvendigvis at kende forfatterens baggrund?
Eller foretrækker du at diskutere med dine egne?

Når jeg trykker på "Anbefal kommentar", så er det fordi, jeg anerkender det, skribenten skriver. Om vedkommende så er medlem af det ene eller det andet parti, det finder jeg mindre væsentlig.

Debat handler om at snakke om emnet, her de 30 timers arbejdsuge - og ikke lege statsminister hele tiden. Eller sparke på plankeværket, hvis EL's forslag ikke behandles "ordentligt".

Så for god ordens skyld vil jeg gerne gentage det, jeg anbefalede i Jesper Oersted indlæg:
--
- ØD med centralfond og 30 t arbejdsuge
- 30 t arbejdsugen koster samfundet 270 mia kr om året.
--
Det var de to hovedpunkter, som jeg er enig med Oersted i.

Økonomiske Demokrati kunne Anker og Thomas ikke enes om. Den ene glemte en vigtig del af en aftale, hvor arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejde.
Det andet spørgsmål handler om penge - og hvor skal de 240 mia. kr. så hentes fra, hvis vi alle lægger os ud og sole i solen?

Jeg har vist tilføjet andre elementer, der gør, at EL's forslag er lige til papirkurven.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard Andersen

Er det slet faldet dig ind, at EL's beregninger af omkostningerne ved implementering af 30-timers arbejdsugen over en periode på x antal år er foretaget brug af de samme parametre og 'regnemaskiner med indbygget kunstig intelligens', som regnedrengene i tænketankene Cepos og Kraka m.fl. samt finansministerietd økonomiske eksperter og 'vismænd' anvender, når de laver deres prognoser?

Først bliver Alternativets visioner kritiseret for manglende dokumentation af de økonomiske konsekvenser, og så går EL visionerne efter med kritikernes egen tættekam og egne beregningsmetoder. Og lige galt er i din optik, for ingen af de to 'uansvarlige' partier har leveret
'den endelige løsning' i form af en plan, der 'der kan nå hen over midten'.

Du må meget undskylde Hans Jørn, men nu må du enten holde inde med skydningen eller affinde med at få det sidste ord i denne disput om Staunings skæg for viderekomne. Jeg orker ikke mere ;o)

Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi lever i en religiøs dyrkning af arbejdet, det er ikke en sund tankegang, for den korrumperer og krop og sjæl og stjæler tiden fra alt det, livet virkelig går ud på.
Der er jo den indlysende mulighede, at vi laver det arbejde, der er folk og maskiner til. Når vi taler om de fantastisk høje priser på varer, der produceres her i landet, overses det, at det skyldes den økonomiske struktur, hvor begærlighed anses for en dyd. I det øjeblik, hvor syerskerne i Herning kan være sikre på at have tilbud om en anstændig tilværelse ved siden af det arbejde, de yder, vil vi være ude over det høje danske lønniveau. Der er altid i et samfund råd til et udmærket liv, selv i de mest forarmede af verdens lande; men der er ikke råd til en distanceret og umådelig rig overklasse, der meler sin egen kage på bekostning af helheden.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Erik Feenstra, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler: Jo, jeg har noteret, at EL har brugt kendte regnemodeller. Det gjorde andre yderpartier også - f.eks. LA, da de "beviste", at det ville være godt for landet at sænke topskatten ;-)

Nu kender jeg ikke til disse modeller så godt som du åbenbart gør - men jeg har den stædighed at anfægte motiverne til, at både EL og LA bruger disse modeller for at dokumentere eg. bevise, at det kan lade sig gøre.

Jeg er blot opdraget til at lave regnestykker baseret på politikeres vurderinger - som man så kan sammenligne - hvorefter man træffer et valg. Et eksempel: Hvad er værdien af en sparet time, hvis vi forbedrer trafikken mellem Vest - og Østdanmark - 10, 20, 30 kr. eller mere?

Der er så store usikkerheder i den slags analyser, at vi altid ender med at træffe - ikke et økonomisk valg, men et politisk.

Så jeg vil kalde det for lokkemad for folket i en tid, hvor fake-news er blevet et modefænomen.

Det utrolige er, at folk hopper på det og klapper i hænderne - for hvem vil ikke gerne have færre arbejdstimer og mere ferie?

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Steffen Gliese skriver ... Vi lever i en religiøs dyrkning af arbejdet - og det er jeg ikke enig med ham i. Især ikke det religiøse element ;-)

Hvad galt er der i at kunne lide at have et arbejde, Steffen? Og jeg tænker ikke bare på de attråværdige jobs som flykaptajn eller dyrlæge eller børshandler. Næh, når jeg tænker tilbage på de, der asfalterede vejen i min barndomsby, så husker jeg en glæde og stolthed over arbejdet - !

Det andet, du skriver, jeg er uenig med dig i, det er " begærlighed anses for en dyd". Hvor i alverden har du dog det fra? Begærligheden kender vist alle - mænd begærer kvinder - men hvorfor gøre det til en dyd?

Dit eksempel med syersker i Herning - hosekræmmere var der vist også i "gamle dage" - ak du lieber Augustin, vil du virkelig have de tider tilbage?

Det er altså urealistisk - vi har gang i noget helt andet - højere uddannelser for en stadig voksende del af vores befolkning. Dvs. vi kommer på et højere niveau, så en syerske bliver designer af stoffer og får lavet arbejdet enten af maskiner eller i Østen, hvor der stadig er arbejdskraft, der kan leve af lave lønninger.

Din rige overklasse synes at spøge - er du slet ikke klar over, hvor stor denne "overklasse" er blevet i de sidste 70 år efter 2.den verdenskrig? Velhavende vil jeg kalde dem, der har klaret sig godt i vores samfund og uden hvilke, vi ville have været at ligne med et mismodigt samfund under afvikling.

Det eneste eksempel jeg kender på folk, der fornægter moderne virkemidler, det er Amish-folket - og det skyldes vist en stærk religiøsitet. Hvorved vi er tilbage ved begyndelsen .. "den religiøse dyrkning af arbejdet" ;-)

Brugerbillede for Leo Nygaard

Alle disse faktorer - tid, løn, klima, teknik, socialydelser. solidaritet, grådighed..........er med til at danne grundlag for de forskellige politiske opfattelser.
Men hvad nytter alle overvejelser og meningsdannelser, når verdens ledere er ude af stand til at styre grådigheden på alle planer - men selv er en del af den.

Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Sider