Siden Brexit, og i særdeleshed siden Trump blev valgt som præsident, har en masse skrivende mennesker spekuleret over, hvorfor vælgerne ikke lyttede til eksperterne.
En forklaring kan måske ligge i et spørgsmål, som en anden arbejdsmand gav mig for nogle år siden: »Hvorfor snakker du altid så højrøvet, at ingen forstår hvad du siger? Du er sgu en blærerøv!«
Nu er det jo yderst få, der i deres egen opfattelse er en højrøvet blærerøv, og den opfattelse har jeg heller ikke af mig selv. I særdeleshed fordi det er sjældent, jeg læser avis (Information) eller hører P1 uden at have en fremmedordbog inden for rækkevidde.
Når en stor del af mine tidligere arbejdskammerater alligevel mener, at jeg taler højrøvet, så skyldes det, at en mangeårig interesse i samfundsforhold har smittet af på mit sprog. Men på trods af mit højrøvede sprog er der altså mange ord i avis og radio, som jeg må slå efter i min fremmedordbog.
Derfor prøvede jeg for nylig at præsentere en bekendt for udtrykket »genuint plebsitært demokrati«, som jeg havde læst i avisen. Han spurgte først, hvilket sprog det var på. Da han fik at vide, at det skulle forestille dansk, grinede han og spurgte, om jeg ville have ham til at stemme på pianisterne, for det var den slags akademikerævl, der avler DF’ere.
Narrativ derivat diskurs
Jeg sætter nogle gange små sedler i min fremmedordbog, når jeg slår noget op. Jeg har lige ryddet op i sedlerne, og her er hvad det er blevet til siden sidste oprydning:
Public deplovement/postdoc. i antropologi/implementeres/stringente/kompleks/kosmologier/inkorporeret/humaniora/impact factor/narcisisme/opulent/megalomani/retorisk/depriverede socialgrupper/interkulturel/kommunikation/respondere/irreversibel/endogene/dedikation/en anden approach/kontekst/en catch twentitwo/have den pålici/blevet seksuelt exposed/sociolekt/outspoken/prætentiøs/dedikeret/derivat/diskurs/eksponering/optimerer/revitaliserer/associationer/kuraterer/agenda/kausalitet/adækvat/kontekst/unikhed/rarrativt/narrativer/rekonfigurere/kognitiv dissonans/genereret/paradigmer/generisk/eklektisk/opportune/postfaktuelle/vælgermaksimere/ignorance/migration/socialtransmission/retreat/checks and balances.
Det er ikke alt, jeg har kunnet finde i ordbogen. Noget af det forstod jeg, men det indgår ikke i det sprog, som jeg taler til hverdag, så det er alligevel skrevet ned. Noget er formodentlig stavet forkert, for det er kun hørt i radioen. Det er, hvad en pensioneret arbejdsmand, der taler så højrøvet, at han anses for en blærerøv, er faldet over.
Det er måske en af forklaringerne på, hvorfor der ikke lyttes til eksperterne i Danmark. I Storbritannien (og formodentlig også USA) er sproget langt mere klasseopdelt, så eksperterne er formodentlig endnu mere uforståelige der.
EU er for de rige
Sprogbarrierer er nok ikke hele forklaringen på Brexit og DF og Trumps succes. En anden vigtig faktor er afmagten, der følger af ’nødvendighedens politik’ og EU’s formål, der jo stadig er fri bevægelighed for varer, kapital og arbejdskraft.
Det er forhold, der påvirker vores liv, som vi ikke har indflydelse på, men som vi må indordne os efter.
Det er ’de andre’ – ’eliten’ – der uden for demokratiet og offentligheden bestemmer, hvad der skal ske med varerne og kapitalen. Vi andre er tvunget til at indrette os.
Derfor havde den engelske kvinde i fjernsynet ret, da hun i forbindelse med Brexit-afstemningen konstaterede: »EU er for de rige.« Det er derfor, vi ikke retter os ikke efter eksperterne: Enten taler de sort, eller også går de andres ærinde – ofte begge dele.
Ove Skildal Nielsen er pensioneret arbejdsmand
Når pengene får lov at bestemme, forsvinder alle moralske skranker. I det private erhvervsliv er det ligesom forventeligt; men i det offentlige er det simpelthen forkasteligt, fordi det offentlige i et demokrati intet andet formål har end at indfri borgerens behov, om dette er for akut økonomisk hjælp eller en uddannelse, et hjælpemiddel pga et handicap eller socialrådgivning. Der skal ikke opdrages eller manipuleres med myndige borgere, så de føjer offentlige systemer.
Derimod bør det offentlige interessere sig mere for, hvad der evt. ligger bag de behov, der søges hjæp til at få opfyldt.
F.eks. når vi hører om folk, der påstås ikke have lyst til at arbejde, bør man selvfølgelig frosøge at finde ud af, hvorfor vedkommende ikke vil det; der kan jo være tale om en misforståelse, som kan ryddes af vejen til alle parters tilfredshed.
Det offentlige må aldrig bruge sin ultimative styrke overfor borgerne som led i en fastlagt politik - det hører kun helt ekstreme situationer til, som næppe foregår i forvaltninger.
NPM-lingvistik: Mission, Vision og Værdier
Bliv privatpraktiserende managementkonsulent og du er sikker på fast arbejde i 'det offentlige', når tilstrækkeligt mange af de faste medarbejdere med 'varme hænder' og almindelig sund fornuft mellem ørerne i forhold til opgavens løsning (missionen) er løbet skrigende væk eller fyret, Så der kan blive 'luft i budgettet' til at hyre endnu flere managementkonsulenter til at markedsføre 'varm luft på dåse' som ekspertviden for de tilbageblevne.
Selvfølgelig skal man ikke gøre tingene sværere end de er, eller bruge fremmedord bare for at bruge fremmedord. På den anden side, hvis man automatisk afviser alt man ikke umiddelbart forstår som "akademikerævl" (hvad betyder det ord forresten?), så var der jo ingenting der ville udvikle sig. Sprog udvikler sig og nogen gange kan det, der umiddelbart er et fremmedord, måske være det mest præcise. Så hedder det vist forøvrigt "plebiscitært" ikke "plebsitært", det er et totalt normalt ord.
Et super debatindlæg! Tak for det. Når eksperter begynder at "ekvilibrere" unødigt i flotte udgrænsende termer, bliver jeg som regel meget mistænksom. Ved de i bund og grund, hvad de taler om...? Som censor har jeg set mange, stærkt flakkende blikke, når jeg har bedt studerende uddybe, hvad de egentlig mener med de svære begreber. På den anden side er det ekstra skønt, hvis de med almindelige ord faktisk kan udvise skarp indsigt og sandsynliggøre, at de ved, hvad de taler om...
@ Søren Rehhoff
Hej Søren!
Lige for at svare på dit spørgsmål om hvad Akademikerævl betyder:
Det er et sammensat ord, der består af "akademiker" og "ævl". Jeg har brugt den første del af ordet, som det er beskrevet i Berlingske fremmedodbog fra 1967: Enhver der studerer, eller har studeret ved universitetet. Læg mærke til at akademiker er registreret som fremmedord. Jeg bruger altså også selv fremmedord.
Ifølge politikens etymologiske ordbog fra 2010, så er "ævl" det samme som vrøvl.
"Akademikerævl" er altså her brugt om universitetsuddannede eller lignende, der vrøvler.
Om ordet hedder "plebiscitært" eller "plebsitært", så har jeg ikke kunnet finde det i nogen ordbog. Det er altså enten meget gammelt, så det er gledet ud, eller meget nyt, så det endnu ikke er optaget i ordbøgerne. Det er altså ikke almindeligt (endnu?).
Du laver en indirekte påstand om at jeg automatisk afviser ord jeg ikke forstår. Det fremgår imidlertid klart af mit indlæg, at jeg er en flittig bruger af fremmedordbøger. Din indirekte påstand er altså tilbagevist allerede i mit indlæg, for når man tager sig tid til at slå et ord efter, så er det ikke automatisk afvist.
Samtidig beskriver du problemstillingen ganske godt, fordi du ikke kender ordet "akademikerævl".
Det er alment kendt, der hvor jeg færdes,, ligesom ordet "plebiscitært" åbenbart er, der hvor du færdes. Du har altså selv lige vist, at vi udtrykker os forskelligt i forskellige grupper.
Hvis eksperterne ikke tager højde for det, så bliver deres kloge udtalelser ikke forstået, men foragtet.
@ Ove Skildal Nielsen
Det jeg skrev var sådan set ikke rettet mod dig, men mere mod folk, der automatisk afviser ting som "akademikerævl", hvis der bliver brugt ord eller begreber de ikke umiddelbart genkender. Det er jo åbenbart en reaktion du selv er stødt på. Hvad angår det "plebiscitære" så lagde jeg mærke til det, fordi det forekommer i den her artikel om Norbert Hofer og valget i Østrig:
https://www.information.dk/kultur/2016/11/babelstaarnets-kaelder
@ Søren Rehhoff
Tak for Tak for uddybningen.
Ang. plebiscitært, så er mit GÆT, at det kommer fra plebejer. Det blev så hos yuppierne i 1980erne forkortet til "plebs" i betydningen lavt uddannede, dårligt formulererede, dårligt klædt (fattigt og smagløst), dårligt lønnede; altsammen lig med foragtelig underklasse. Ordet plebiscitært er så et forsøg på at give et nedladende ord en pæn indpakning.
Dette er næppe din opfattelse, så hvad betyder ordet for dig?
@ Ove Skildal Nielsen
Ordet "plebs" er oprindeligt fra latin og kan vist oversættes som "almue", det er nok derfra ord som "plebejer" og "plebiscitært" er udviklet. Oprindeligt betød plebs, bl.a. dem der ikke var en del af den romerske embedsadel, og som ikke havde mulighed for at blive en del af det, på grund af deres herkomst. Jeg ved ikke om det i det gamle Rom også betød "lavt uddannede, dårligt formulererede, dårligt klædt (fattigt og smagløst), dårligt lønnede" eller om det er en betydning der er blevet lagt til senere. Som du selv var inde på bruges ordet "plebiscitært" også i diskussionen om demokrati, hvor "plebiscitært" er noget i stil med direkte demokrati. Det danske demokrati kan siges at have "plebiscitære" elementer i og med at befolkningen skal høres direkte i forskellige spørgsmål. Her er et link her til en gennemgang af forskellige demokratiopfattelser, hvor det danske demokrati beskrives som "et repræsentativt demokrati med træk af plebiscitært demokrati, dvs demokrati med folkeafstemninger indbygget"
http://www.gf.dk/demokrati2.htm
Så ordet "plebiscitært" bruges vel i første omgang som en teknisk betegnelse, når man skal beskrive i hvor høj grad befolkningen har krav på at blive spurgt i et demokrati. Jeg ved ikke om det skal opfattes som nedladende, men det er temmeligt sikkert rigtigt, at ordet "plebs" eller "plebejer" kan bruges på en nedladende måde.
Tak for uddybningen, og tak for linket.
Det virker som om du har ret i, at det er et almindeligt ord i akademiske kredse.
Ved du hvor længe det har været det?
Spørgsmålet er affødt af undren over, at jeg ikke har kunnet finde ordet i forskellige ordbøger.
For ikke at bruge mere af Informations plads på en diskussion, der er blevet privat, så er jeg at finde på: oveskildanielsen@gmail.com