Klumme

Det alternative højre taler populærkulturens sprog

Den nye højrefløjsbevægelse ’alt-right’ – det alternative højre – går ikke op i økonomi ligesom traditionelle borgerlige. De anser derimod race, køn og etnicitet som definerende for den politiske kamp. Derved omfavner de en identitetspolitik, som ellers har været venstrefløjens domæne
30. december 2016

»Hil Trump. Hil vort folk. Hil sejren!« Videoen, hvor unge mænd og (få) kvinder på nazimaner heiler som hyldest til Donald Trump, har introduceret os for det nye ikkeborgerlige højre, alt-right.

Der er ikke tale om de velkendte skaldede nazitabere, men smarte ironiske racister, kvindehadende forførelseseksperter og jødehadende hipstere, der på internettet fører kampagne for deres »gudekejser« Donald Trump og for en hvid amerikansk etnostat.

Trump er ikke selv alt-right, og som de fleste over 30 har han givetvis svært ved at afkode bevægelsens lag af ironi og såkaldte ’memes’.

Men alt-right udfylder en del af det ideologiske tomrum, der omgiver den orangefarvede demagog. Da Trump den 13. oktober retweetede et billede af sig selv som bevægelsens maskot, tegneseriefiguren Pepe the Frog, blev det set som en kæmpe sejr og blåstempling.

Når alt-right på så kort tid er gået fra at være totalt ukendt i den brede offentlighed til en marginal, men dog væsentlig ideologisk magtfaktor, så handler det i høj grad om bevægelsens succesfulde omklamring af Donald Trump, men også om, at alt-right baserer sig på den samme identitetspolitiske verdensopfattelse, som er blevet udbredt af den akademiske venstrefløj og progressive medier de sidste 30 år.

Unge mennesker er forvænte med at se race, køn, seksualitet og etnicitet som afgørende for deres selvforståelse og position i samfundet. Hvor udbredt det er ses i populærkulturen, hvor musikkanalen MTV for nyligt udsendte en video med nytårsforsæt for »white people«. Her fik hvide mennesker kollektiv skyld for stort set alt, der er galt i verden. Racisme, fattigdom og krig.

Kunne man forstille sig et lignende kollektivt opråb til sorte? Lad være med at tage stoffer og være på overførselsindkomst. Eller muslimer? Lad være med sprænge jer selv i luften.

Dengang, jeg var teenager, var MTV sejt. Højrekristne grupper beskyldte kanalen for at lokke unge mennesker til at eksperimentere med stoffer og fri sex. ’Cool,’ tænkte jeg. MTV var samtidigt banebrydende, når de f.eks. viste musikvideoer med homoseksuelle kunstnere som Queen-forsangeren Freddy Mercury.

På den måde slog MTV et slag for, at bøsser også var mennesker, og at det ikke var farligt at gå i skole med en, der havde aids. Når den vestlige verden trods alt er kommet langt i sin tolerance de sidste 30-40 år, så tilhører en stor del af æren populærkulturelle medier som MTV.

Men et eller andet sted blev det pludseligt acceptabelt i åbenhedens navn at opdele mennesker i kollektiver, som man så skammer ud. Man bruger det våben, som man kritiserer andre for at bruge: hudfarve. Det er udbredt i den popkultur, der storforbruges af unge, som ser The Daily Show, og i standupkomik. I november tweetede Girls-stjerne og ivrig Clinton-støtte Lena Dunham en video, hvor hun glædede sig over »udryddelsen« af hvide heteromænd.

Alt-right er helt åbne om, at det er lige præcis det verdensbillede, de selv dyrker. Bare med omvendt fortegn. Som en af bevægelsens talsmænd siger: »Venstrefløjens klientbefolkning har vist os, at det er helt fint at være etnocentrisk.«

Venstrefløjens form for racisme er stadig sjælden i Danmark, men vi ved af erfaring, at amerikanske kulturelle fænomener finder vej hertil med nogle få års forsinkelse.

Et hjemligt eksempel var kontroversen om dansk-afghanske Geeti Amiris erindringsbog Glansbilleder, hvor det kom frem, at Politikens anmelder Nazila Kivi havde omtalt Amiri som »en rigtig lille housemuslim« og i samme forbindelse skrev: »Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem.«

Begrebet »husmuslim« blev forsvaret af den feministiske debattør Emma Holten med henvisning til Malcolm X’s kritik af husnegerne. Dem, der under slaveriet havde de nemme tjanser indendørs. Og Malcolm X var vel næppe racist, spurgte Holten retorisk.

Men jo, det var han faktisk. Malcolm X, der er så populær på den yderste venstrefløj, var i 1963 tilhænger af racekrig og streng opdeling af hvide og sorte. Et budskab, alt-right kun kan støtte op om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Venstrefløjens form for racisme er stadig sjælden i Danmark, men vi ved af erfaring, at amerikanske kulturelle fænomener finder vej hertil med nogle få års forsinkelse."

Det er den da slet ikke. Det er tværtimod sådan at den helt dominerende racisme i Verden i dag og også i Danmark er den, der udgår fra venstrefløjen.

Dette er så udtalt at det mest karakteriserende for en venstreorienteret person i dag er at hun er racist. Faktisk har venstrefløjen knapt anden politik end denne anti-hvide racisme - den er politikkens skelet. Uden anti-hvid racisme ville fløjens politik kollapse som et punkteret badedyr.

Alligevel er det rigtigt at det givetvis vil blive meget værre, for de amerikanske campus'er er marinerede i PK, kulturmarxisme og globalisme, hvoraf følger at miljøet er hysterisk intolerant og revanchistisk i en grad, der ensretter alle, der går gennem pølsefabrikken.

Der er rigtig meget primærprocestænkning i denne ideologiske strømning - som der er det i heksejagter og i det urfascistiske medløberi.

Artiklen her skal have ros for åbent at erkende at 'alt-right' blot anvender venstrefløjens kategorier og logikker - blot i en ikke-racistisk variant, der anser alle menneskers lige værd som grundlæggende.

Måtte venstrefløjen snart komme frem til også at indse at medfødte privilegier er en krænkelse af menneskeligt ligeværd, der kan føre til netop de forfærdende resultater, tidligere venstrefløjsideologier har ladet regne ned over os.

Niels Duus Nielsen

Er du en hvid mand, Søren Ferling? Du føler dig virkelig stødt på manchetterne, lader det til. Hvad er det for medfødte privilegier, venstrefløjen er fortaler for? Kan du være lidt mere præcis i din kritik? Giv os et par eksempler.

@ Niels Nilesen

Ja, det er jeg og ja, jeg er mildest talt stødt på lidt af hvert.

De omtalte medfødte privilegier kan du da ikke være uvidende om...

Jeg taler selvsagt om hele vores racelovgivning og den tilhørende PK, der sagt firkantet priviligerer alle andre end hvide og er man så tillige en eller flere af følgende ting, daler ens status yderligere: Mand eller dreng, midaldrende, kristen, heteroseksuel og såkaldt 'sisgender'.

Har du selv slet ingen sans for ret og rimelighed ?

Niels Duus Nielsen

Søren Ferling, din kritik er stadig for generel til at blive taget alvorligt - jeg er ikke bekendt med, at vi fx har en "racelovgivning" her i landet. Og politisk korrekthed er også et meget vagt begreb, som betyder noget forskelligt, alt efter hvilket politisk standpunkt man har.Hvad tænker du på rent konkret?

Niels Nielsen, stiller du dig nu ikke mere uvidende an, end der er grundlag for - jeg ville mene at mine generelle betragtninger er genkendelige for alle, der følger med i den offentlige debat.

Nå, men §266b er det mest centrerede og tydelige eksempel på at mennesker tillægges rettigheder efter identitetsmarkører, som det kaldes - altså f.eks. race. Her følger domspraksis, som det også skal være, lovens bemærkninger og forarbejder, der siger at det er minoriteter, der skal have særrettigheder. Deraf følger af majoritetsbefolkningen bliver stillet dårligere end alle andre.

Der er så en lang række af andre forhold i samfundet, som ikke alle er kodificerede, men en del af den nye racistiske kultur imod hvide - og de andre identiteter, jeg nævner, hvor hankøn, kristendom, heteroseksualitet, midalder og videre ud, anses som mindreværdige i forhold til alternativerne.

At du ikke kan tage de forhold alvorligt er som en muslim, der hævder at ikke-muslimer lever fint i muslimske lande - vil-blindhed.

PK er ganske udmærket defineret, men kommunister hævder ikke at forstå begrebets indhold. Det passer muligvis, for PK er en miniudgave af især stalinisme og som sådan en systematisk måde at lyve på, der skal tilsløre de reelle forhold, for til gengæld at lade som om man tror på Magtens dogmer - af hensyn til egen sociale fremgang, alternativt undgå marginalisering (eller hos mesteren selv, Gulag-lejr).

Jeg går ud fra at du har læst artiklen og så må du da vel også genkende at Skole og MSM konsekvent fremstiller hvide fra en racistisk vinkel - at de helt enkelt er kontrafaktuelle eller helt skæve i deres perspektiver - dette kan delvist indeholdes i den racistiske og ahistoriske 'postkolonialisme' og flere af de andre venstrefløjsfabrikationer som 'antiracisme', der søger at oppiske racehad imod hvide.

Du synes at være ganske blind for racismen, men hvad så med artiklens eksempler - er de også bare fundet på efter din mening - kan du ikke se at kunst og kultur (i venstrefløjens 'fin-kultur'-betydning) er gennemsyret af anti-hvid racisme ?

Niels Duus Nielsen

Tak for dine uddybende kommentarer, det var bare det, jeg bad om. Dine generelle bemærkninger kan jo betyde hvad som helst, men dine præciseringer viser mig jo tydeligt, at min mistanke var korrekt: Du har misforstået racismebegrebet.

Hvad angår §266 er der ikke tale om at et mindretal skal stilles bedre end et flertal, men om at et mindretal ikke skal stilles ringere end flertallet på grund af fx hudfarve. Det er ikke racisme, men ligestilling.

Og politisk korrekthed er i min optik et overdrevet fokus på, om en udtalelse overholder en eller anden til lejligheden opfundet norm, som i dagens anledning udnævnes til universel takt og tone. Fx er det blevet politisk korrekt i højreorienterede kredse ikke at ville finde sig i at blive kritiseret ud fra postkolonialistiske synspunkter, selv om forskningsprogrammet igen og igen påviser, hvorledes gammel kolonialistisk herrementalitet overlever i den globaliserede verden. Postkolonialisme er ikke racisme, men en måde at anskue verden på, som giver svar på en række spørgsmål, som ellers er svære at besvare.

Det relativt nye er, at racister er begyndt selv at trække racismekortet - jeg havde mere forståelse for argumentationen, dengang man skældte ud over den overhåndtagende "krænkekultur", hvor gud og hver mand følte sig krænket, bare de blev sagt lidt imod, eller hvis "tonen" blev for hård - men nu er der åbenbart mere tilfredsstillelse i at føle sig krænket og se sig selv som et offer.

Og nej, jeg er på ingen måde blind for racismen, jeg ser den bare et andet sted end dig - jeg ser ingen grund til at have ondt af hvide midaldrende mænd, der føler sig stødt på manchetterne, fordi deres adfærd bliver stillet til skue som uanstændig, bagstræberisk og menneskefjendsk. Men jeg er daglig vidne til diskriminering af mennesker med en anderledes hudfarve end den gængse, og det er den racisme, jeg er modstander af.

Anders Reinholdt og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Niels Nielsen

Nu er racisme/antiracisme begrebparret, som så meget i kommunismen, ikke defineret, men er som så meget, noget der fungerer på gruppetænkningsplanet - på fornemmelsen for, hvorhen vinden blæser. Der er tale om de helt primtitive dele af vores socialitet, hvoraf også de grusomme følger kommer.

Jeg bruger ordet i den diffuse betydning, det har i den offentlige debat og mener at 'racisme' imod hvide er dagens helt dominerende.

§266b giver visse identificerbare grupper en bedre retsstilling end folk udenfor den gruppe. Dette er per definition diskrimination, der på raceområdet kaldes 'racisme', og sådan omtales den slags ordninger også hos FN. Man taler om positiv diskrimination, som skal kompensere for en modsat rettet eksisterende eller blot antaget diskrimination og det bemærkes at ordningerne skal ophøre, når den tiltænkte kompensation er opnået.

Det definerende ved PK er at man taler magten og ikke sandheden efter munden.

At tilbagevise kritik af ens kulturs fortidige og nutidige forseelser er ikke PK - det er et faktuelt sprøgsmål, som må afgøres ud fra fakta og argumenter - altså ikke dogmatisk som med PK.

Postkolonialisme er pseudovidenskab og er derfor nem at tilbagevise - hvorfor venstrefløjen generelt holder sig fra saglige debatter, hvor det går dem dårligt. De holder sig til mobning, tilsværtning, bagtalelse, heksejagt og retorisk akrobateri - denne antiintellektualisme er en katastrofe for demokratiet.

Når du lancerer en formulering som at racister trækker racismekortet, må du selv kunne se at der mangler en operationel definition på 'racist' og 'racisme'. Min er behandling eller bedømmelse efter regler, der afhænger af race - og i den betydning er Vestens samfund i dag racistiske imod hvide.

Du forstår vel selv, hvad betegnelsen er på en indstilling, der siger at hvide midaldrende mænd har en uanstændig, bagstræberisk og menneskefjendsk adfærd ?

Søren Ferling

@ Niels

"Men jeg er daglig vidne til diskriminering af mennesker med en anderledes hudfarve end den gængse, og det er den racisme, jeg er modstander af."

Du kan da ikke bare sige at jeg har misforstået racismebegrebet, lancere nogle racistiske tanker og så undlade at svare, når jeg peger på dine egne racistiske tankebaner.