’Det er bedre at være en god murer end en dårlig akademiker’

Da Frederik Skafte Schriver, 21 år, gik ud af 10. klasse, følte han, at han var helt færdig med at gå i skole. Sønnen af to cand.mag.er valgte at gå i lære som murer og er nu udlært murersvend.

Hans mor, Eva Skafte Jensen, seniorforsker i Dansk Sprognævn, oplever, at håndværksfaget har gjort hendes søn voksen i et hurtigere tempo, end hun selv blev det under universitetsstudierne.

Frederik Schrivers valg om at lægge skolebøgerne på hylden og tage murerskeen i hånden blev truffet dels på grund af skoletræthed, dels på grund af tre dage i en murerhal under erhvervspraktik i 10. klasse.

Frederik Schriver: »Vi fik værktøj stukket i hånden og mursten og mørtel – og så fik vi bare lov til at mure løs. Det var pilskævt, men jeg kunne godt lide det. Jeg kunne godt lide, at man ligesom kunne se, hvad det var, man lavede, og hvor langt man var. I stedet for at få at vide, at ’nu skal du skrive fire sider om Christian 4.’, og så sidder man der halvvejs igennem og tænker, at det er lige så kedeligt, som da man startede.«

– Hvordan er det at have en lang universitetsuddannelse og være seniorforsker i Sprognævnet og så have et barn, som ikke vil det boglige, men noget helt andet?

Eva Jensen: »Det er dejligt at have et barn, som ved, hvad han vil. Det har simpelthen været så rart. Og jeg kan huske, at jeg faldt til ro, da han fortalte, at nu havde han taget en beslutning. Det, syntes jeg, var fantastisk. Jeg var simpelthen så glad for, at han vidste, hvad han ville. Det gjorde jeg ikke, da jeg var 16-17 år. Det var virkelig en glæde og en lettelse, for man tænker altid over, hvad der nu skal ske med ens børn.«

– Eva, Hvad er fordelene og ulemperne for Frederik ved, at han har valgt at blive håndværker frem for akademiker?

Eva Jensen: »Jeg oplevede, at Frederik blev voksen, da han startede i lære. Og på en anden måde, end jeg blev voksen. Jeg havde som universitetsstuderende ikke så mange andre at være ansvarlig over for end mig selv, og der synes jeg, at Frederik er blevet voksen hurtigere og grundigere. Det handler f.eks. om at overholde aftaler. Jeg sov længe om morgenen og kom nogle gange for sent. Og når det skete, var det selvfølgelig irriterende, men så var det heller ikke værre. Frederik kommer ikke for sent, for det går ud over resten af sjakket. Og på den måde er han meget mere ansvarlig, end jeg var i den alder.«

Frederik Schriver: »Der er ikke plads til at kunne fjolle rundt, ligesom der var i folkeskolen. Nu har jeg så ikke erfaringer fra gymnasiet … «

Eva Jensen: »Det er det samme. Bare med ældre folk. Og universitetet, bare med endnu ældre folk.«

Frederik Schriver: »Som murer er der ikke tyve andre 16-årige, man kan gå og joke med, og ’åh, næste modul gider vi ikke’. Det er der ikke plads til, overhovedet. Hvis man ikke producerer noget, vil ingen ansætte en.«

Eva Jensen: »Men jeg tror, den største fordel er, at Frederik faktisk har gjort noget, han gerne ville – i stedet for at hænge fast i noget, som han egentlig ikke var sikker på at kunne bruge og ikke nødvendigvis havde lyst til. Han er sluppet for den ventetid, som det kan være at være i gang med en uddannelse, som man ikke kan se, hvad skal føre til.«

»Der er en tendens til i disse år, at det akademiske bliver den målestok, man måler efter. Jeg har erfaring fra min tid som universitetslærer, og der er altså nogle folk, der kommer i klemme dér. Jeg har set studerende, som ville have det bedre andre steder. Det er synd, at det er dét, de unge gør, når de ikke rigtig ved, hvad de ellers skal. Der er nogen, som er på universitetet, fordi det er forventningen – ikke nødvendigvis fra deres forældre, men fra samfundet.«

»Tidligere forskningsminister Helge Sander (V) havde på et tidspunkt en målsætning om, at så og så mange fra en bestemt årgang skulle have en universitetsuddannelse, og jeg tænkte: ’Hvorfor er det dét, man går efter – hvorfor skal det være universitetet?’ Alting bliver ens, hvis alle skal være akademikere, og så kan man ikke se værdien i forskellige ting. Det er meget, meget bedre at være en god murer end en dårlig akademiker.«