Jeg bliver tit spurgt, hvad den bedste danske opfindelse er. Der er mange at vælge imellem. Men den bedste er Danmark. Det er den danske samfundsmodel. Velfærdssamfundet.
Vores velfærdssamfund bygger på tillid. Ubemandede boder med friske jordbær og nye kartofler og en cigarkasse til kontanterne. Barnevogne foran butikkerne.
Fremmede mennesker kommer og banker på døren for at aflevere din tegnebog, hvis de finder den et sted.
Det prøvede jeg for et par måneder siden. Jeg havde tabt mit dankort, men Jesper fra nummer 38 fandt det og gjorde sig den ulejlighed at smide det i postkassen til mig.
Det er Danmark, når det er bedst.
Og det har gjort Danmark til et af de bedste lande i verden.
For når vi stoler på hinanden, tør vi gå sammen om at løse de store opgaver. Fødestuer, folkeskoler, folkepension. Og trygheden og tilliden, der følger med et velfærdssamfund, har skabt fundamentet for et af verdens rigeste samfund.
Danske virksomheder har hårdtarbejdende og dygtige medarbejdere, fordi vi sammen betaler for, at alle kan tage en uddannelse. Iværksættere lykkes med de skæveste ideer, fordi vi har besluttet, at der skal være råd til, at de løber en risiko.
Gennem overenskomster mellem arbejdsgivere og fagforeninger er lønmodtagerne blevet sikret høje lønninger, ordentlige arbejdsmiljøer, ferie, pension, barsel.
Vi stoler på hinanden, fordi vi deler nogle grundlæggende ideer om retfærdighed og ansvarlighed.
Du skal have hjælp, hvis du har det svært. Du skal have en ordentlig behandling, hvis du bliver syg eller mister dit arbejde. Uanset hvor du kommer fra, skal du kunne blive til noget.
Men alle skal bidrage med det, de kan. Det er et krav, vi stiller til hinanden. Ellers kan samfundet ikke hænge sammen, og det kan den enkelte i virkeligheden heller ikke. Man får et bedre liv af at indgå i nogle sammenhænge, hvor man mangler, hvis man ikke er en del af samfundet.
Det er nogle af de værdier, som har betydet, at Danmark på kun 100 år er gået fra at være et fattigt land til at være et af de rigeste i verden.
Der findes ingen pengetræer
Når man følger debatten herhjemme, får man let det indtryk, at vi i Danmark slet ikke kan følge med vores naboer. Det er værd at huske på, at den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at vi er det femte rigeste land i OECD. Foran både Sverige og Tyskland. Den danske samfundsmodel virker.
Den skal vi holde fast i. Men samtidig er der mange ting, jeg mener, at vi skal gøre anderledes, og ting vi bliver nødt til at styrke.
For vi kan stadig alt for tydeligt se på fødselsattesten, hvordan livet kommer til at forme sig. Alt for mange børn fra udsatte familier følger i deres forældres fodspor. De ender uden uddannelse uden for arbejdsmarkedet.
Ufaglærte ser deres job forsvinde. Flere får mere usikre ansættelser. Den fattigste fjerdedel af danskerne dør i gennemsnit 10 år før de rigeste. Hver sjette kan ikke skrive og læse, når de kaster med karameller på sidste skoledag. Etniske minoriteter fylder for meget i de forkerte statistikker.
Det vil være en bunden opgave for en socialdemokratisk ledet regering at tage et opgør med de uretfærdigheder.
Der er ingen lette løsninger, og der findes ingen pengetræer. Virkeligheden er, at de økonomiske rammer er snævre.
Vores plan er at prioritere nye arbejdspladser og stærkere velfærd.
Kvalifikationer
Vi har blandt andet fremlagt en vækstplan, der skal gøre Danmark til et bedre land at drive virksomhed i. Erhvervslivet skal have bedre adgang til risikovillig kapital, det skal være billigere for små og mellemstore virksomheder at købe nye maskiner og it-udstyr, og vi vil øge fradraget for investeringer i iværksættervirksomheder. Det skaber arbejdspladser.
De nye job kommer til at kræve nye kvalifikationer. 70.000 ufaglærte kommer til at mangle et arbejde inden for de næste 10 år. Til gengæld kommer vi til at mangle 70.000 faglærte. 70.000 svarer cirka til de danske ansatte i ISS, Novo Nordisk, Falck, DSB, Arla, Irma, Post Danmark og Mærsk. Tilsammen.
Hvis virksomhederne ikke kan finde kvalificerede folk til stillingerne, må de afvise ordrer, flytte til udlandet eller ansætte udlændinge. Men vi skal ikke importere udenlandsk arbejdskraft for at besætte danske job. Vi har foreslået at afsætte 1,5 milliard kroner til en opkvalificeringsreform for at styrke erhvervsskolerne. Og for at give de mange ufaglærte, der mister deres arbejde, bedre muligheder for at tage en uddannelse eller få et certifikat, så de kan finde et nyt job.
Forudsætningen for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og fundamentet for vores tryghed er en stærk offentlig sektor. Men vi kommer ikke uden om, at det offentlige er under pres. Udgifterne til sygehusmedicin er næsten fordoblet de seneste 10 år. Der bliver cirka 200.000 flere ældre over 70 år de næste 10 år. Samtidig stiger forventningerne til velfærden. Det skal vi kunne håndtere.
Ikke medarbejdernes skyld
Selvfølgelig er det et spørgsmål om penge, men det er ikke kun et spørgsmål om penge. Efter at have været rundt på blandt andet børnehaver, plejehjem, sygehuse, genoptræningscentre og varmestuer står det klart for mig, at vi skal lede den offentlige sektor på en ny måde.
For det er ikke medarbejderne, den er gal med. De gør en uvurderlig indsats.
Som Nazli, der er SOSU-medhjælper og går rundt til de ældre, der har brug for hjælp derhjemme. Og Nanna, som er sygeplejerske på Hvidovre Hospital, hvor hun hver dag tager sig den tid, hun ikke har, til at tage sig ordentligt af patienter og deres familier.
Som lærerne på skole- og behandlingshjemmet Orøstrand, hvor anbragte børn får hjælp til at få et godt liv, selv om de fik en hård start. Og ergoterapeuterne, sygeplejerskerne, SOSU’erne, der arbejder sammen på Syddjurs Genoptræningscenter for at få folk på fode efter en ulykke.
Hver dag gør de ansatte i det offentlige en forskel for vores ældre, børn, syge, socialt udsatte. Men for ofte sker det på trods af regler og krav.
Nazli skal tælle minutter, når hun er på besøg hos de ældre. Lærerne på Orøstrand må ikke give børnene en lusekur uden at have talt med en læge først. Og ergoterapeuterne på Syddjurs Genoptræning skal udfylde nøjagtig de samme papirer, som sygeplejersken lige har gjort.
Borgerne får dårligere service, de ansatte spilder deres tid, og som samfund spilder vi penge.
Den næste generation
De offentligt ansatte skal have friheden til at gøre en forskel. Og vi skal have tilliden til, at de selv kan finde ud af hvordan. I stedet for at kræve tykkere sagsmapper og mere papirarbejde, skal vi som politikere udstikke velfærdsmålene for de mennesker, det hele handler om: Borgerne.
De næste generationer af børn og unge skal klare sig bedre end deres forældre. De skal lære at skrive og læse i folkeskolen, og de skal have en uddannelse, så de kan tage et arbejde og bestemme over deres liv.
De ældre skal trygt kunne stole på, at de får en værdig alderdom, og de syge skal kun tænke på at blive raske. Vi vil prioritere forebyggelse og sætte ind, mens problemerne stadig er små. I børnesundhedsplejen, socialforvaltningen, sundhedsvæsenet.
Vi skal skabe plads til dem, der har svært ved at passe ind. De hjemløse, misbrugerne, dem der sidder fast på kontanthjælp i de udsatte boligområder. De har et ansvar for deres eget liv, men vi har alle sammen et ansvar for, at de får muligheden for at tage det ansvar på sig.
Det er vores plan for Danmark.
Heldigvis starter vi ikke fra bunden. Vi har brugt generationer på at bygge et af de retfærdigste, rigeste og mest lige samfund op. Det er et godt udgangspunkt, som vi skal minde hinanden om her på tærsklen til det nye år: Den bedste danske opfindelse er Danmark.
Mette Frederiksen er formand for Socialdemokratiet
Og du begår den fejl ikke at forstå, Hans Jørn Storgaard Andersen, at Socialdemokratiet repræsenterer arbejderne først, dernæst funktionærerne og i sidste ende alle lønmodtagere - og afbalancerer deres politik i forhold til forligspartnere, der repræsenterer andre samfundsinteresser.
Men selvfølgelig er økonomisk demokrati stadig det foreløbige mål, og det er trist, at man ikke i højere grad har forsøgt at komme pensionskassebindingerne tillivs, så det ville kunne opnås ad den vej. Det eneste, vi for alt i verden skal undgå, er statskapitalisme, hvor staten ophører med at repræsentere borgeren og i stedet arbejder for en abstrakt stats ligegyldige rigdom.
Hans Jørn Storgaard Andersen
Du har påtaget dig en helt urimelig stor opgave, som selv du vil indse er umulig.
Flemming S. Andersen var lidt bedrevidende med sit ..Du har påtaget dig en helt urimelig stor opgave, som selv du vil indse er umulig.
Vel har du da ikke den ringeste viden om hverken socialdemokratiet eller undertegnede.
Skriv dog om et konkret mål eller middel, som du er uenig i, så skal jeg nok komme efter dig.
Det er såmænd ikke så svært ;-
Steffen Gliese deltager sørm'e i festen for de, der bedømmer andres fjel og mangler ...
Hvad er det jeg ikke forstår ... Og du begår den fejl ikke at forstå, Hans Jørn Storgaard Andersen, at Socialdemokratiet repræsenterer arbejderne først ...
Det kunne passe dengang, hvor arbejderne i landbrug og industri udgjorde 80% af befolkningen, men vi er dog kommet videre. Bl.a. takket være vores uddannelsespolitik, der sikrer, at ALLE kan få en uddannelse, HVIS de vil.
Ved du virkelig ikke, at forholdet mellem partiet og LO er dæmpet de sidste 20-30 år?
Jeg skelner ikke mellem folks arbejde, baggrund, sølvskeer - for mig er alle mennesker lige - hver på sin måde, selvfølgelig. Det er jo det charmerende ved et folk, at de er forskellige og ikke lader sig inddele i dine grupper.
Men - du har ret i, at det med balance er vigtigt.
Faktisk har jeg det synspunkt, at mit parti er indehaver af en rekord for den perfekte balance!
Du fortsætter så med en gammel traver: Men selvfølgelig er økonomisk demokrati stadig det foreløbige mål, og her må jeg bedrøve dig med, at ØD afgik ved en smertefuld død for længe siden. Det er dog afløst af i hvert fald én ting, der er spændende, nemlig den tvungne pensionsopsparing. Her har LO fået fat i noget, der har lidt med ØD at gøre - nemlig at øge formueligheden for borgere i landet.
Jeg så det gerne udvidet med det, LO også foreslog for ½ år siden, nemlig at alle under topskattegrænsen kan få et fradrag for investering i aktier. Det er den 3jde mulighed for at få formuerne spredt mere - men det kræver, at lønmodtagerne accepterer risici.
Det sidste du skriver om statskapitalisme lyder godt i starten, men så falder jeg fra, fordi jeg ikke forstår, hvor du vil hen? Jeg har et godt eksempel, du kan forholde dig til: Hvis nu A P Møller i sin tid indgik i en kontrakt med Staten om udvikling af olie og gas i Nordsøen - i stedet for at samarbejde med 2 professionelle olie-virksomheder, hvordan ville det så have set ud i den lange periode siden 1960erne?
ps! Du kan jo forestille dig, at det kunne have været et projekt som DONG ;-)
Ja, kære Mette Frederiksen, det lyder jo rigtig fint. Selv om jeg har svært ved at genkende denne tilgang, når jeg kigger på jeres tidligere regeringsførelse, hvor tilgangen var en hel del anderledes, og der blev skudt på helt uskyldige, uheldige dagpengemodtagere, og fattige og syge mennesker i stor stil.
Jeg har også svært ved at genkende dine tanker om solidaritet, sammenhold, fællesskab om de store ting, når jeg ved, at Sosserne er med til groft at mishandle og fattiggøre UdkantsDanmark og Storebæltsregionen med grove usolidariske ekstraskatter via afgiften på Storebæltsbroen, som for længst er betalt - ikke af fællesskabet, men af de stakkels brugere, som fortsat bruges som malkekøer til at dække huller i statskassen og til andre gratis infrastrukturprojekter i Danmark.
Tag lige en snak med Rasmus Prehn om hvor hyggeligt det er for Ålborggenserne at få endnu en gratis Limfjordsforbindelse - betalt af Storebæltsbroens brugere. For i Ålborg skal man ikke betale, for man kan jo bare usolidarisk og forkælet sende regningen til Fynboerne. Eller de jyske politikere, der får endnu en gratis jysk motorvej, eller endnu en gratis udvidelse af Køge Bugt motorvejen, eller endnu en gratis Storstrømsbro. Men Fyn og Storebæltsregionen skal åbenbart betale gildet hver gang, synes du og sosserne, og samtidig er der slet ikke råd til en udvidelse af den fynske motorvej - næh, det er jo ikke vigtigt at landet hænger sammen, så også fattige mennesker har råd til at besøge deres slægtninge uden at betale grove ekstraskatter - vel, Mette ?
Men det er måske kun København, der har dit hjerte...? Vi andre er vel kun malkekøer for dig....
Det er halsløs gerning at forsøge at diskutere realpolitik med socialdemokrater af Hans Jørn Storgaard Nielsens støbning. Folk for hvem et hår fra Staunings skæg har samme relikviekraft som en splint af Kristi kors, og Mette Frederiksens status som en guds gave til menneskeheden er et uanfægteligt dogme som Jomfru Marias ubesmittede undfangelse af den treenige gud for rettroende katolikker.
Så det vil jeg afholde mig fra og blot i al verdslighed gøre opmærksom på, at Mette Frederiksens hidtidige politiske indsats 'til fordel for de fattige' i ånden såvel som i kødet ikke adskiller sig afgørende fra, hvad man hidtil har kunnet se praktiseret af kandidater til regeringslederposten fra mere småborgerlige partier, end socialdemokraterne giver sig ud for at være.
Mette Frederiksen har bogstavelig talt aldrig selv sat sine ben på det arbejdsmarked, hvor underklassen består af de lønslaver, hvis solidaritet med de nederste i lønhierarkiet hun appellerer til i ovenstående kronik. Men har, siden hun i 1996 som nittenårigt DSU-medlem forlod gymnasiet med en studentereksamen haft sit gode sikre levebrød (som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste) i socialdemokraternes beskyttede værksted for ministeraspiranter.
I løbet af denne periode har hun nået at tage en BA i samfundsfag og administration, en master i Afrikastudier og sætte to børn af egen avl i verden som medlem af socialdemokraternes folketingsgruppe, hvor hun har siddet uafbrudt siden 2001, da partiet var i opposition til V-K-regeringen. Og aldrig så snart var de ti års politiske ørkenvandring for socialdemokraterne til ende, før Mette Frederiksen fik sin første ministerpost (som beskæftigelsesminister) i Helle 'Thorning-Schmidts S-SF-RV-regering fra 2011 til 2014 og sin anden ministerpost (som justitsminister) efter SF's forpjuskede exit fra triumviratet. Indtil folketingsvalget i 2015 i henhold til grundlovens bestemmelser herom ikke kunne udsættes længere, og Lars Løkke Rasmussen tilbageerobrede 'nøglerne til maskinrummet' fra Helle Thorning-Schmidt. Som derpå gik grædende hjem, efter at have kåret Mette Frederiksen som sin og partiets 'kronprinsesse' og selvskrevet arving til posten som socialdemokaternes partileder.
P.S.Godt Nytår alle sammen - ringere end det/de forrige, kan det efterhånden dårligt blive ;o)
Folketingspolitikere – en truet art.
Ja, man skal bare blive ved med at snakke det sparsomme postdemokrati og dets valgte repræsentanter ned under gulvbrædderne, blive hjemme på chaiselongen ved næste valg eller spilde sin stemme på et isoleret fløjparti uden reel indflydelse, den lille flok af dogmatikere, der ikke har formået at yngle sig selv op over ti procent vælgertilslutning, selvom enhver burde kunne se, at de normalt har ret i deres politiske analyser, røde eller grønne eller ligefrem begge dele, spilde sin demokratiske stemme og så bagefter brokke sig over, at folkestyret har politikerne nu også afskaffet, mens man holder fanen så højt, at fødderne ikke mere kan nå jorden og ingen mere kan holde ud at høre på de gamle paroler …
Skuden gik ned – men det skete sku og fanden gale mig med vajende splitflag – bravo, bravissimo … ;-)
Linedanserinde på stiletter i Cirkus Dannebrog:
Ensom i staden står hun det skind,
spejder i gaden bitter i sind,
bøjet af sorgen, kummer og nød,
næppe i morgen ejer hun brød.
I pjalter og laser, hun længe har rendt,
sin fader og moder hun aldrig har kendt,
hun slår sig igennem, så godt hun formår,
nu hæver hun stemmen, men trevent det går:
"Køb blomster, køb blomster, en rose så rød
fra morgen til aften er vissen og død."
Grethe Preisler kom til at skrive lidt forkert om min ærede person ... "Det er halsløs gerning at forsøge at diskutere realpolitik med socialdemokrater af Hans Jørn Storgaard Nielsens støbning"
Hvorefter følger en helt forfærdelig skildring af en god, dansk politikers liv fra 2001 og til nu.
Forfærdelig fordi den indeholder et personligt had eller ligegyldighed over for dansk politik og dets politikere.
Når du nu ikke ved det, så er det ikke "bare" at stille sig op og blive leder af landets største politiske parti. Især ikke som kvinde, for Thorning blev valgt af medlemmerne i 2005 som den første, hvis du skulle have glemt det. Da hun blev statsminister i 2011 var det i kamp mod en opposition, der bestod af 4 mandlige partiledere.
Det er jeg stadig stolt af kunne lade sig gøre, og jeg er lige så stolt over, at samme Thorning besluttede at træde til side i 2015, da hun tabte til de samme mænd med et sølle mandat. Samme Thorning gik ikke "grædende hjem", som du skriver i din bedrevidende tone. For hun havde gjort det godt og vidste, at hun havde en kapabel efterfølger - også en kvinde, nemlig Mette Frederiksen. Der blev valgt på en ekstraordinær kongres med akklamation - og her må du godt fortælle, at der blev knebet en tåre !!
Mette kom ind i politik 2000, hvor hun blev valgt til Ballerupkredsens folketingskandidat. Vi var ca. 300 medlemmer, der stemte om 5 kandidater, og havde du været med - Grethe Preisler - så kan det tænkes, at du ville have stemt på en anden end Mette, siden du har et sådant horn i siden på en ung pige, der mødte frem og fortalte om sine visioner.
Hun modnedes i de 10 år, hvor Fogh/Løkke stod i spidsen for landet - og jeg er ret sikker på, at hun var medvirkende til den succes, som Thorning fik som både partileder og som statsminister. For Mette bestred begge sine poster med høj kvalifikation og fik etableret flere af de store, brede forlig, som dansk politik er kendt for - uanset hvem, der står i spidsen for regeringen.
Jeg forstår ikke dine antydning af, at Mette aldrig har været på arbejdsmarkedet. Godt nok er en MF'er ikke lønnet som alm. dødelige, men for mig er det stadigvæk et hårdt arbejde. At være partileder er endnu mere krævende - på linie med en adm. direktør i det private erhvervsliv. Men dem har du vel heller ikke respekt for, vel?
Kort sagt, du læser ikke, hvad Mette forsøger at fortælle med sin kronik - men skyder direkte efter personen med dine personlige nag og frustrationer.
Synd for dig, for Mette Frederiksen er en stor politiker - allerede nu i sin unge alder.
Siger alle de, jeg kender i mit parti ... Og uanset partifarve, så har jeg altså respekt for de andre partiers ledere, for det er ikke bare noget, der kommer af sig selv.
Man kan kun læse og undres.
Så lidt erkendelse og så påstår man sig endog stolt over resultatet.
Der er virkelig ikke noget at sige til at flere og flere tager afstand fra den stinkende møgbunke af løgne, som socialdemokraterne har brugt til at svigte egne vælgere med i alle tilfælde så længe jeg har levet.
At forsøge på at hæve MFs ødelæggelse af førtidspension og sygedagpenge til sejre, hendes skingre retorik ved terroren i København for høj kvalifikation, til et modent menneskes handlinger er simpelthen klamt.
Hun har lige så lidt kontakt med det virkelige liv, som hendes vælgere har forstået hendes virkelige ståsted i den helt blåsorte neoliberale spids af ledelse.
At en socialdemokratisk minister kan kære sig om den lille mand den ene dag og være direktør den næste er blevet en tradition som udhuler deres troværdighed, hvis ikke man evner at se resultaterne af politikken.
Men et øjeblik blev man næsten målløs af den gode underholdning
Så siger vi det, Hans Jørn Storgaard Nielsen.
Men så må Inger Støjberg, sin unge alder og sit overskuelige curriculum vitae som lønmodtager i andre brancher til trods være et endnu større politisk talent end Mette Frederiksen. For hun har allerede nu bestridt hele fire hele ministerposter plus det løse i statsmedister Lars Løkke Rasmussens regeringer, og ser da heller ikke værst ud med sine flotte ben i nylonstrømper og høje stilethæle ... ;o)
Måske Grethe Preisler skulle koncentrere sig om det politiske indhold i Mette Frederiksens udtalelser, frem for oplysninger om hendes personlige liv,
Det politiske indhold i Mette Frederiksens peptalk til sine trofaste fans?
"Jeg ønsker for det nye år,
at alle ord tilbage får,
den uforforvekslelige klang,
de åbenbart har haft engang.
At fred blir fred, og ven blir ven,
og tillid bliver tryg igen.
og alle ord, hvergang de lyder,
betyder just hvad de betyder."
(Piet Hein)
Godt nytår, Michael Kongstad Nielsen
- og Gud bevare Danmark ... .;o)
"Virkeligheden er, at de økonomiske rammer er snævre."
Danmark er et af verdens rigeste lande, så der er altså ingen smalle steder. Medmindre alt alle penge skal bruges på at de rigeste får skattelettelser.
Peter Ole Kvint skrev direkte ... Danmark er et af verdens rigeste lande, så der er altså ingen smalle steder".
Selv rige lande har det svært med næste års budgetlægning. Temmelig meget er givet på forhånd og kan ikke ændres, Peter Ole.
Du vil måske hævde, at vi har et forsvar, der kan nedlægges. At vi har en banksektor, der kan decimeres. Og måske en tredje og fjerde ting, som kan sælges og siden fordeles til dem, du stemmer på?
Problemet er, at det kræver et flertal - somme tider et meget kvalificeret flertal - for at rykke op i teltfpælene og flytte cirkus'et et andet sted hen i landet.
Prøv at gå tilbage i Danmarkshistorien og fortæl mig så, hvornår vi havde en regering, der havde ... overskud?
Medmindre alt alle penge skal bruges på at de rigeste får skattelettelser.
Hans Jørn Storgaard Andersen
De økonomiske rammer er ikke snævre, når Danmark er rigt.
Budgetoverskud eller ej er ikke afgørende ifølge moderne økonomer, men der var statsbudgetoverskud i 00-erne under den borgerlige regering.
Hvis en S-ledet regering måtte have svært ved det samme, skal jeg give dem ét råd:
- opkræv noget mere skat!
Michael Kongstad Nielsen: Selvfølgelig er de snævre, det siger enhver dansk finansminister i november, når Finansloven skal færdigbehandles.
Vi har en Budgetlov, der i store træk siger, at vi ikke må overtrække med mere end 3% hvert år.
Det kan så kalde fint og i overensstemmelse med den engelske økonom, der i 30'erne anbefalede overtræk for at få maskinen i gang igen efter finanskrisen i 1929.
Jeg tror, du blander noget sammen, for overskud, det har vi for tiden - overskud på vores handel med udlandet. Tilbage i fattigfirserne var der problemer, som førte til devalueringer og advarsler om afgrunde. Der til forveksling ligner det, grækerne er ude for. Fordi de overforbrugte før 2008-finanskrisen og forkøbte sig på især tyske luksusbiler med 2 udstødningsrør.
En S-ledet regering vil altid overhold de gængse love og regler, især fordi det er blevet til dansk lov, det med ikke at overskride budgetterne.
At du så har et standardsvar fra EL-fløjen om at øge skatterne til 100% .. det er ikke nogen nyhed. Hverken en S- eller en V-ledet regering orker at snakke om det gøgl.
Egon har en plan, som ikke kan slå fejl
En samlingsregering hen over midten med Mette Frederiksen som statsminister, Lars Løkke Rasmussen som finansminister og Kristian Thulesen Dahl som dyden i midten, der kan mægle mellem Lars & Mette, når 'høtyvene' ude på slotspladsen bliver så højrøstede, at ordenspolitiet ikke længere kan holde dem i skak uden assistance fra vore udsendte væbnede tropper, som ved den søde grød har nok at gøre med at sikre verdensfreden i de mellemøstlige nærområder, hvor muslimerne rettelig hører hjemme.
Skål og glædeligt nytår til ekspertpanelet i Bogtrykker Damaskus' baglokale.
Næh, Grethe Preisler. Du rammer helt ved siden af.
DF kommer ikke i regering. Dertil skyr de EU alt for meget.
Løkke vil ikke kere sig om finanser, hsn vil udenrigs på valfarter til flere store ordner, kors og bånd.
Men Mette fik du placeret korrekt :-)
@Hans Jørn Storgaard Andersen,
Håbet er lysegrønt, det beskæmmer ingen, og grønt er godt for øjnene. Men hvis Mette Frederiksen skal bruge lige så lang tid på at få 'nøglerne til maskinrummet' på Christiansborg fisket op af Lars Løkke Rasmussen bukselomme igen, som Helle Thorning-Schmidt brugte på at 'slå Anders Fogh Rasmussen' og erobre posten som regeringschef i Schengen-småstaten Danmark, er jeg alvorligt bange for, at hverken du eller jeg kan holde os i live længe nok til at se din glade spådom gå i opfyldelse ... ;o)
Grete Preisler: Det er ikke et spørgsmål om tid, det er tilliden, det kommer an på.
Den fik Thorning ved sit samarbejde med SF.
Mette ved jeg ikke pt. noget om. Andet end at hun er en dygtig politiker og leder, der får enderne til at mødes.
Ser du, kvinder på topposter i politik er ikke nogen nem sag. Se blot til amerikanerne, der heller stemmer på et drog som DT.
Thorning sagde dengang: Kære kammerater, vi gjorde det!
Det glemmer jeg ikke så let ;-)
Faktisk tror jeg, det forlængede mit liv med nogle år ;-)
Jamen godt for dig, Hans Jørn Storgaard,
så må vi jo håbe, at Mette F holder din tid ud som formand for Socialdemokratiet ;o)
Hvad med om vi diskuterede Mettes udmeldinger, Grete Preisler - i stedet for det evindelige falden tilbage til de personlige stikken?
Du mener det sikkert godt, men kunne du ikke bare en gang imellem vælge et synspunkt, som Mette kommer frem med - og fortælle, om det er godt, nogen lunde eller direkte skidt?
Jeg synes, jeg forsøger at holde personen ude og emnet i fokus. Hvad med ..
alle kan tage en uddannelse - her kunne du jo nævne, at vi netop har begrænset det til kun én uddannelse for det offentliges regning.
Eller hvad med en af de allervigtigste udsagn fra Mette:
Du skal have en ordentlig behandling, hvis du bliver syg eller mister dit arbejde.??
Hvad er egentlig "ordentlig behandling"? Frit valg på alle hylder eller en prioritering??
Egentlig gider jeg ikke det her pjat længere, Hans Jørn Storgaard Andersen.
Jeg tror vi begge efterhånden er udmærket klar over, hvor vi har hinanden.Men siden du spørger så pænt, hvad jeg mener "en ordentlig behandling" af andre mennesker er, så er det i hvert fald ikke den behandling, syge og arbejdsløse danskere på kontanthjælp har fået siden implementeringen af de 'reformer' af 'den danske model' fra V-K-regeringens tid, som Mette F i sine tre år som beskæftigelsesminister i S-SF-RV-regeringen fra 2011 til 2014 lagde navn og rygte til at 'videreføre i store træk'.
Åbenhed om motiver i dialog
Dialogen er lang og måske er det allerede klart, at Hans Jørn har fælles sag med Mette Frederiksen. For dem der ikke ved det, så læs evt. her:
https://www.instagram.com/hans_Jorn
Blot ment som faktatydeliggørelse og motivgranskning.
Mit motiv er skabe åbenhed om dialogens evt. forudsætninger. Generelt kunne det være en god idé, hvis debattørerne redegør for deres evt. Interesser og motiver. Især hvis alligevel selv kan finde dem på internettet.
Einig Kurt Loftkjær, det ville være fint, hvis de enkelte deltagere i debatten klarlagde deres baggrund fx. i form af billeder.
Dit eksempel med Instagram er måske ikke det bedste - jeg har det med at prøve de forskellige nye systemer, der dukker op. Instagram har jeg ikke benyttet særlig meget, prøv i stedet:
http://Facebook.com/hansjorn
så får man et overblik uden at have en FB-konto.
Nu tror du måske, jeg har en aktie i søværnet ;-)
Jeg var nu på havnen for at fotografere det store Maersk-containerskib, og så kom der lige pludselig en parade af admiraler og kadetter tll den store guldmedalje. Dét kunne jeg ikke lade være med at fotografere ...
Det står altsammen i min Facebook-profil - og nu kunne jeg ikke finde søværnet, men jeg fandt den ekstraordinære kongres, hvor Mette Frederiksen blev kåret som S-leder. Der var offentlig adgang - og det er der også til dette album fra begivenheden:
https://www.facebook.com/hansjorn/media_set?set=a.10206012737611106.1073...
God fornøjelse :-)
Grethe Preisler kom ind på et emne, hvor Mette Frederiksen spillede en stor rolle - som beskæftigelsesminister. Du kritiserede hende for at være med i det forlig, som hun stablede på benene.
Du skrer herom: ... den behandling, syge og arbejdsløse danskere på kontanthjælp har fået siden implementeringen af de ’reformer’ af ’den danske model’ fra V-K-regeringens tid, som Mette F i sine tre år som beskæftigelsesminister i S-SF-RV-regeringen fra 2011 til 2014 lagde navn og rygte til at ’videreføre i store træk’.
Det er altid lettere at kritisere sidden på plankeværket med fødderne bankende - det er straks svære at indgå store, brede politiske forlig i Folketinget.
Så jeg spørger nu: Hvad var DIT forslag til håndtering af syge og arbejdsløse dengang?
Husk lige på, at det skal kunne betales, der skal skaffes et flertal for det.
Jeg mener, at de mest alvorligt syge slap for 52-ugers grænsen. Jeg mener, at man gjorde temmelig mange ting for at bøde på de virkninger, der kom efter nedskæringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år - afsluttende med en dagpengekommission - og så et nyt forlig herom.
Kom bare med dine bud på din ønskeverden ...
Beklager, Hans Jørn Storgaard,
Men socialdemokraterne kommer til at klare sig uden min stemme, så længe der stadig findes alternativer til venstre for liste A's Mette Frederiksen på stemmesedlen. Så find hellere et andet offer for din reklamekampagne for en forhenværende modtager af Peter Sabro-prisen.
Hans Jørn Storgaard Andersen, flere og flere mennesker føler, at den sociale sikkerhed bliver mere og mere tyndslidt og deres livskvalitet urimeligt forringet, og det er klart for flere og flere (se blot på den dalende vælgertilslutning), at socialdemokratiet profilerer sig op imod et skrækscenarie opbygget af Venstrebanden, og at de når de er ved magten reelt står vagt omkring en gennemførelse af Venstres politik. Folk vil have tilbagerulning af de reformer, der har gjort kapitalisterne så rige som aldrig før i moderne tid.
Danmark har ifølge Danmarks Statistik siden 1987 haft et nogenlunde konstant skattetryk på 47 procent. Til gengæld er det lykkedes skiftende regeringer at hive store dele af progressionen ud af skattesystemet. I takt med at uligheden stiger, oplever Danmark også, at overklassen konsoliderer sig og bliver stærkere.
https://www.information.dk/indland/2017/01/stilhed-vokser-overklassens-magt
Socialdemokratiets politik, siden ØD blev fejet ind under gulvtæppet og den statsministergaranterede efterløn solgt af Poul Nyrup Rasmussen, kan venligst betegnes med det gode danske ord "lappeskræddere":
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lappeskr%C3%A6dder
Ja Mette! i den virkelige verden starter vi ikke helt fra bunden.... fordi der er ingen bund i hverken socialdemokratiet eller samfundet mere. det er absurd teater at socialdemokratiet forsøger på at postulere sig frem til, at vi med små indkomster kan tro på dem. Vi høre også politiske og økonomiske analytikkere forklare, hvad socialdemokratiets politik vil gøre af forskel og den er stort set ingen forskel....det er stadig det samme system, som bære en bestemt gruppe mennesker ind på de fede pladser i samfundet og så er der varies der lidt på almisserne størrelse - socialdemkratiet er ikke længere ensbetydende med et bedre liv for de dårligst stillede, men der er vel noget garanti for at den velstillede middelklasse stadig kan oprette privatskoler når de ikke længere kan acceptere folkeskole niveauet....
Mette Frederiksens skriv/kampagne minder pudsigt nok om Lars Løkkes tale på grundlovsdagen 2016, hvor Information skrev:
"Han fremhæver også den høje grad af tillid mellem danskerne, der gør det muligt at lade små børn sove ude i barnevognen og stole på, at folk lægger penge i cigarkassen, når man stiller kartofler og rabarber ud til vejen."
@ Hans Jørn Storgaard Andersen 06. januar, 2017 - 10:42
Tak for din forståelse og redegørelse. Jeg mener også at kunne konstatere, at du har skrevet lidt om dig selv i din profil. Det bør være et eksempel til efterfølgelse af andre debattører på disse sider på information.dk.
Personligt ser jeg ofte efter i debattørernes profiler uden at finde noget.
Sider