Læsetid 9 min.

’Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen’

Måske er det ikke kapitalismen som sådan, der er skyld i de vestlige demokratiers ulighed og splittelse. Det virkelige problem er snarere, at eliten ser stort på klassiske konservative dyder som ordentlighed og forpligtelse over for hele samfundet, siger tidligere folketingsmedlem Per Stig Møller og redaktør ved Årsskriftet Critique, Christian Egander Skov
Per Stig Møller og Christian Egander Skov er gået på jagt i Informations arkiv efter en anmeldelse af den tidligere udenrigsministers bog ’På sporet af det forsvundne menneske’ fra 1976. Bogen varslede et opgør med marxismen og blev vel modtaget i flere danske medier, men bestemt ikke af Information, fortæller Per Stig Møller til den yngre konservative.

Per Stig Møller og Christian Egander Skov er gået på jagt i Informations arkiv efter en anmeldelse af den tidligere udenrigsministers bog ’På sporet af det forsvundne menneske’ fra 1976. Bogen varslede et opgør med marxismen og blev vel modtaget i flere danske medier, men bestemt ikke af Information, fortæller Per Stig Møller til den yngre konservative.

Thomas Nielsen/100HEADS
23. december 2016

Folket har gjort oprør i stemmeboksen. Brexit, Trumps valgsejr og højredrejningen i europæisk politik viser, at manden på gulvet vil have mere lighed og mindre elite. Og torsdagens Information beretter om, at flere erhvervsledere frygter at miste grebet om udviklingen.

Analysen kender vi. Samfundets top står foran »et valg mellem omfordeling og horder med høtyve«, som en kronik fra venstrefløjstænketanken Cevea konkluderede tilbage i februar, da endnu en rapport havde påvist stigende ulighed i samfundet.

Men hvad hvis hverken venstrefløjens omfordeling eller liberalismens tro på markedskræfterne er det rigtige svar på globaliseringen? Hvad nu, hvis det ikke er kapitalismen som sådan, den er gal med?

»Det, der er brug for, er en tilbagevenden til den klassiske konservatisme og til ordentligheden,« siger Per Stig Møller, 74 år.

»Kapitalismen er ikke fjenden, for den kan jo reformeres. Min farbror (Aksel Møller, tidl. konservativ minister og borgmester, red.) talte om puritansk kapitalisme, som tænker på samfundet og ikke på at stikke af med pengene. Det er den tankegang, jeg savner i dag.«

Information har inviteret den tidligere konservative udenrigsminister til en samtale med Christian Egander Skov, 31 år og redaktør på det konservative Årsskriftet Critique.

Hvordan tager konservatismen sig ud set fra to forskellige generationer? Og hvad er dens vigtigste kamp? Har borgerlige svar på de udfordringer, Vesten står overfor? 

»Problemet er, at den dominerende borgerlighed i dag snarere er liberal end konservativ,« siger Christian Egander Skov (CES). »Liberalisterne har haft held til at sælge deres frihedsprojekt, og derfor er de ægte konservative værdier blevet gemt lidt af vejen. Borgerlighed er for mange blevet til økonomisme.«

Hold døren åben

Per Stig Møller vidste allerede som helt lille, at hans familie var konservativ. Så da han som femårig i 1947 fulgte sin mor og far ned for at stemme på den lokale skole i Hvidovre og fik øje på socialdemokraten Hans Hedtofts valgplakat, udbrød han: »Han er dum!« Bare for at vise forældrene, at han var på det rigtige hold.

Men faren irettesatte ham: »Nej, han mener bare noget andet end mig.«

Og det er den etik, der stadig ligger i konservatismen for Per Stig Møller (PSM) knap 70 år efter.

»Du skal opføre dig ordentligt og respektere andre. Du har friheden til at bevæge dig frem og op i livet, men du har også et socialt ansvar for at holde døren åben for andre. Det betyder også, at du ikke skal tjene en helvedes masse penge blot for at sende dem i skattely. Du skal ikke have millionbonus for at fyre dine ansatte.«

CES: »For 20 år siden var direktører ikke mindre værdiskabende for virksomheder, end de er i dag. Der var bare nogle etiske grænser for deres bonusser. De grænser er vi holdt op med at tale om i dag«.

PSM: »Nogle svin er mere lige end andre, som George Orwell viser i Kammerat Napoleon

Thomas Nielsen/100HEADS

Samfund før individ

I Christian Egander Skovs barndomshjem bar diskussionerne over middagsbordet præg af, at hans forældre var socialdemokrater. Faren arbejdede på Århus Oliefabrik, men blev fyret, da en del af produktionen rykkede til Sverige.

»Så havde vi nogle meget ophedede snakke om udflytning af arbejdspladser – et stykke tid inden debatten om globaliseringens konsekvenser for alvor brød igennem i offentligheden,« siger Christian Egander Skov.

»Men jeg købte aldrig argumentet om, at man skal være vred på den kapitalistiske orden. Som traditionel industriarbejder er der ikke så meget at gøre ved den teknologiske, økonomiske udvikling. Den flyver hen over os alle sammen. Vi kan justere på nogle knapper, men vi kan ikke afvende den. Individet er del af en større organisme.«

– Hvad siger dine socialdemokratiske forældre, når du siger det til dem i dag?

CES: »Jamen, de siger ikke så meget, for ligesom alle andre socialdemokrater er de holdt op med at være socialdemokrater.«

PSM: »Ja, de er selvfølgelig blevet borgerlige.«

Thomas Nielsen/100HEADS
»Som virksomhedsejer kan du have gode grunde til at flytte arbejdspladser væk, for du er selvfølgelig forpligtet på, at bundlinjen ikke går i rødt. Men du er også forpligtet på det samfund, der har givet dig skolegang, lægehjælp og så videre.«

»Problemet er, at vi har fået en klasse, som tildeler sig selv en masse overskud. Når en chef i SKAT smider en masse milliarder væk og får et kæmpe gyldent håndtryk, eller når en chef på Politiken får en masse millioner blot for at blive i en virksomhed, der samtidig fyrer medarbejdere – så har vi et problem med en elite, som løber med alle gevinsterne og narrer de andre til at acceptere det som nødvendighed.«

CES: »Og som ægte konservativ vil du altid tænke på samfundet, før du tænker på individet. Hvis jeg skal vurdere frihed forstået som et fortløbende emancipationsprojekt over for et begreb som ’orden’ eller ’ordentlighed’, sætter jeg større pris på det sidste. Det er helhedstanken. Frihed opstår ikke i et vakuum, og derfor er jeg konservativ og ikke liberal.«

PSM: »Jeg opfatter kapitalismen som et lokomotiv, der driver togstammen, altså samfundet, frem. Men hvad er det værd, hvis det kobler stammen fra og kører selv. Med liberalismen risikerer du, at togføreren stikker af.«

Che på loftet

Christian Egander Skov gik engang i den berømte T-shirt med Che Guevara-motiv. Faktisk har han den stadig, men den er for længst røget op på loftet.

»Jeg læste George Orwells 1984 i gymnasiet, og den kom til at fylde en del i min vækkelse til politisk bevidsthed,« siger han.

Per Stig Møller stødte på totalitarismen på Sorbonne-universitetet i Paris, da det franske majoprør brød ud i 1968.

»Jeg ville have været et dødt ungt menneske, hvis ikke jeg havde forsøgt at finde ud af, hvad der foregik« – men den unge litterat fik en dårlig smag i munden over forherligelsen af Marx, Stalin, Lenin og Ho Chi Minh.

»Så tænkte jeg: Hov, hov! Hvis det er dem, man sværger til her, så er det ikke for mig,« siger Per Stig Møller.

– Så engang var det ’venstretotalitarismen’ hvad kæmper konservatismen imod i dag?

CES: »Selvfølgelig er det ikke længere totalitarismen, der er hovedmodstanderen. Selv om islamismen skal tages meget alvorligt, vil den i modsætning til marxismen aldrig blive stærk nok til at true den orden, vi har i Vesten. Den største udfordring i dag er snarere globaliseringen og al den usikkerhed, der følger med.«

PSM: »Mange mennesker er prisgivet, fordi Digitaliseringsstyrelsen har kastet digitalisering i hovedet på dem, og vi har centraliseret alt for hurtigt. Tag bare den omlægning af SKAT, Det Konservative Folkeparti var med til i 2005. Vi fjernede de lokale skattekontorer og efterlod almindelige borgere prisgivet og afhængige af et kafkask system med skattepapirer, der dumper ned oppefra.«

»Og den politiske stand har tilladt privatiseringen af infrastrukturen. Så når den lokale busrute pludselig ikke kan betale sig, holder bussen bare op med at køre. Landdistrikter er lagt øde i effektivitetens og økonomismens navn. Det var det, jeg skrev i kommentaren ’Det er politikken, dumme’ (Berlingske, 24. november, red.).«

– Kommentaren fik nogen til at konstatere, at du er blevet socialist …

»Ja, men det er forkert,« siger Per Stig Møller.

»Konservatismens væsen er one nation-tankegangen. Det er helhedens politik, som min farbror formulerede det. De konservatives opgave er at være den forsigtige bremse på samfundsudviklingen, og hvis man skal udøve selvkritik, så har vi ikke været gode nok til at implementere globaliseringen.«

Thomas Nielsen/100HEADS

Under belejring

– Har konservatismen medvind i Danmark for tiden?

PSM: »Konservatismen har kolossal medvind. Siden Poul Schlüter kom til magten i 1982, har Danmark på mange måder været domineret af konservatismen. Så hvad piber vi over?«

– Ville en liberal ikke kunne sige det samme?

PSM: »Vi skal huske på, at det var Schlüter, der sørgede for, at Danmark forblev i det indre marked, selv om et folketingsflertal ville have os ud. Det var ham, der sørgede for, at Danmark fastholdt sin NATO-politik ved at udskrive valget i 1988. Vi konservative har stået i nogle virkelig alvorlige politiske konflikter, hvor eftertiden har vist, at vi valgte rigtigt. Og konservatismen har aldrig haft så mange tilhængere som i dag, men de har spredt sig over flere partier end før.«

CES: »Jeg er nok mere pessimistisk med hensyn til, hvor konservatismen står i dag. Det er rigtigt, at bladrer man tilbage til 1970’erne og 80’erne, så har borgerligheden vundet. Nogen vil hævde, at Francis Fukuyamas The End og History (1992, red.) er passé, men der er altså ingen alternativer til den borgerlige orden og det samfund, vi har nu.«

»Problemet er, at da borgerligheden sejrede og mistede sine principielle modstandere, udartede den sig til den økonomisme, som vi kender fra nødvendighedens politik. Der er ikke noget alternativ, som Margaret Thatcher sagde. Den tænkning kan være farlig.«

– Så konservatismen er faktisk presset?

CES: »Ja, de traditionelle konservative ideer og værdier har længe været under belejring. Tænk bare på 90’erne, hvor man alle steder talte om, at nationen var en konstruktion; eliten begyndte at kalde sig verdensborgere; man satte spørgsmålstegn ved folks kulturelle identitet.«

Bedaget

– Hvad har denne belejring betydet for Det Konservative Folkepartis tilbagegang?

CES: »På mange måder er partiet blevet ramt hårdt, fordi betegnelsen ’konservativ’ er kommet til at fremstå lidt bedaget. De liberale, derimod, har kunnet sige: ’Vi vil fjerne skrankerne for individuel autonomi’. Spørger du den almindelige borgerlige vælger til hans værdier, vil du finde, at han er langt mere liberal end konservativ.«

Thomas Nielsen/100HEADS

»Vigtige etiske og moralske diskussioner er skubbet til side, og politiske og ideologiske spørgsmål er reduceret til noget, der kan afgøres rent formålsrationelt gennem en beregning.«

– Er det konservativt, at vi skal ’stoppe mobningen af bankerne’ og ’omfavne’ dem, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtalte for et par uger siden?

CES: »Det kommer an på så meget. Ingen kan vel være uenig i, at banksektoren skal fungere så godt som muligt, og her kan færre reguleringer muligvis være en løsning.«

PSM: »Jeg udtaler mig af princip ikke om Det Konservative Folkepartis aktuelle politik – dengang jeg selv var på banen, var jeg blevet ret træt, hvis de gamle havde siddet på sidelinjen og råbt ’øv, øv, idiot!’ Men når vi taler om banker, vil jeg gerne sige, at jeg ingen sympati har for de bankchefer, der er blevet fyret siden 2008 og har fået lov til at tage en masse millioner med.«

CES: »Om Det Konservative Folkeparti vil jeg grundlæggende sige, at bare fordi et parti kalder sig konservativt, er det ikke ensbetydende med, at det fører konservativ politik.«

– Hvornår fører Det Konservative Folkeparti ikke konservativ politik?

CES: »Jeg tænker eksempelvis på partiets støtte til ophævelse af EU-forbehold, på tidligere formand Lars Barfoeds håndsrækning til De Radikale og senest på Søren Papes modstand mod Venstres nye pointsystem for indvandring.«

Kampen i offentligheden

– Christian Egander Skov, hvorfor er du ikke gået ind i politik?

»Fordi man sagtens kan føre politisk kamp uden for det parlamentariske system. Idekampen og kulturkampen føres først og fremmest ude i samfundet.«

PSM: »Du er vel medlem af partiet?«

CES: »Nej, jeg har ikke være aktiv i Konservativ Ungdom siden 2009.«

PSM: »Hvad sidder du så her for?«

Begge griner.

CES: »Det glæder mig, at vi de seneste godt 10 år faktisk har oplevet genkomsten af en artikuleret konservativ position i den danske debat. Jeg tænker på Årsskriftet Critique, hvor jeg selv er redaktør, og på de borgerlige avisers debatkorps; på Kasper Støvring, Søren Hviid, Katrine Winkel Holm, Henrik Jensen, Ditlev Tamm, Jon A.P. Gissel. Og der er flere. Men der er stadig tale om en marginalposition, og vi har til gode at se den konservative position få afgørende indflydelse ved at handle på udviklingen i stedet for blot at kommentere den.«

»Konservatismen er til stede i dag, men den er på hælene.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Min farbror (Aksel Møller, tidl. konservativ minister og borgmester, red.) talte om puritansk kapitalisme, som tænker på samfundet og ikke på at stikke af med pengene.

...altså statsejede aktieselskaber, som eksv. i Kina. Ok så.

Flemming Berger, Carsten Mortensen, Niels Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white

En lokomotivfører som stikker af, jamen for et billede, det helt forkert.

Problemet er at lokomotivføreren stjæler alles tid for mindre og mindre og gældsætter fremtidens generationer også, og dem som hænger på med det yderste af neglene, er lokomotivføreren ligeglad med, de jo bare dovne.

PSM og hans legekammeret er skam meget bedre kapitalister, for de er "socialt" indstillet og kan godt se at den der grådighed ikke holder på den lange bane, så vi skal alle have en puritansk tilgang (styret af de konservative, forstås) til kapitalismen, så vi må alle spørge, hvem mon skal være de nøjsomme i PMS og legekammerats nye konservative verdensorden.?

Sålænge de har næsen dybt begravet i kapitalist sporet, er kun det samme skidt der bliver lukket ud, med forskellig indpakning.

Det må da stå klart for enhver at de konservative er selvforskyldt i deres position, med de overherre drømme de har.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

" ... Nogen vil hævde, at Francis Fukuyamas The End og History (1992, red.) er passé, men der er altså ingen alternativer til den borgerlige orden og det samfund, vi har nu.«
»Problemet er, at da borgerligheden sejrede og mistede sine principielle modstandere, udartede den sig til den økonomisme, som vi kender fra nødvendighedens politik. Der er ikke noget alternativ, som Margaret Thatcher sagde. Den tænkning kan være farlig.«
Øhh - ja, man kan vel sige at den principielle modstander ikke tillod sig at henfalde til økonomisme. men klogeligt holdt sig dette for øje "»et valg mellem omfordeling og horder med høtyve«,", en problematik der straks påkalder sig en socialisme. De måtte gi´med høtyven, og fik så andre herrefolk på nakken.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Tværtimod dokumenterer Per Stig Møller at Marx havde ret i kapitalismens natur og at Per - som kun beskæftigede sig med det franske opgør med leninismen og stalinismen og ikke kærede sig tiklstrækkeligt til at læse Marx selv - stadig tager fejl.

Jens Falkenberg, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben Skov, Torben K L Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Ja, Per Stig Møller er en sympatisk person, men som politiker magter han ikke at begribe Marx.
Den enkelte kapitalejer er uden interesse. Kapitalismen er et system med sin egen logik. Økonomien styrer os, vi styrer ikke økonomien. Så længe Sovjetunionen existerede var der et alternativ, som
muliggjorde en regulering. Det er der ikke mere.

Brugerbillede for Bill Atkins

Per Stig Møller sympatisk. Per Stig Møller stod som justitsminister bag fjernelsen af de folkeretlige forhindringer i det juridiske grundlag for dansk deltagelse i Irak-krigen. Han beordrede justitsministeriets embedsmænd til at skrive et notat til Folketinget, der - ved at fortolke bestemte ord i FN-resolutionen til fordel for regeringens ønske om at gå i krig - viser at det er lovligt for Danmark at gå i krig. Læs Mørkelygten af Jesper Tynell. (Se også Grevil-sagen.)

Per Stig Møller burde stilles for en Rigsret, hvilket også var sket hvis ikke det borgerlige Danmark havde lukket Irak-kommissionen ned, med begrundelsen "politisk drilleri fra venstrefløjen". Sympati? Ikke så meget der kan ligge på en tånegl.

Flemming S. Andersen, Peter Jensen, Egon Stich, Anne Eriksen, Anders Poulsen, Flemming Berger, Torben Skov, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Martin Madsen, John T. Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Lars Bo Jensen, Stig Bøg, Carsten Mortensen, Jan Kønig, Jens Erik Starup og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg er uenig, Ole Arne Sejersen, den eneste grund til, at Murens fald fik den konsekvens, var doven politisk tænkning og manglende analyse. Vi havde en velfungerende blandingsøkonomi, som vi senest med Danmarkskanonen har fået demonstreret, at folk stadig er tilhængere af. Det kunne vi have holdt fast i, i stedet for at antage Clintons ideologi om "New Democrats." Der er ingen undskyldning for at lave om på det, der bevæger sig imod et attraktivt mål; men som de materialister, Socialdemokratiet altid i sidste ende har været, kunne de ikke affinde sig med at finde den gyldne mellemvej, de måtte ekspandere økonomien og forbruget - til stor ugunst for deres egne vælgere.

Flemming S. Andersen, Christian Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

"Hvad nu, hvis det ikke er kapitalismen som sådan, den er gal med"?
Jamen det er det jo! Det var jo dén som privatiserede mm.

Det er sg* som at læse om Ole Birk som vil bedømmes på det han gerne vil - og ikke på det han gør!
Er de da blevet komplet vanvittige?

Flemming S. Andersen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Skov, Helene Kristensen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Har det her fremtiden for sig?
Hvis denne "borgerlighed" nu har det, så er det da så vidt jeg kan se ikke på grund af dens "dybsindige" tanker. Selvom ovenstående da næsten virker som tænkning sammenlignet med Berlingskes blogs om "det borgerlige" eller "konservatismen". Så hvordan det hele kan blive en så uiimodståelig (?) bevægelse er et stort spørgsmål. Med mindre grunden har noget at gøre med at dens modstandere dummer sig og fejler.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Puritansk K ! Eller noget andet.

Er det at styre de griske slyngler ? Det kan gøres, hvis man ønsker det. Alternativet skal opstilles, sættes på dagsordenen, få flertal i det valgte folketing og derefter føres ud i livet.

Er det at ændre Danmark totalt ? Det kan gøres, hvis..........................og derefter at føre det ud i livet.
Med de nødvendige midler til at tvinge de individer, der ikke passer ind i den grå masse.
Det er prøvet før.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Per Stig tænker næppe på 'puritanisme' i betydningen streng moral, askese, spartansk livsførelse m.v., men på konservativ velopdragenhed, dannet tilbageholdenhed, klassiske dyder såsom at holde hus, spare op, ikke vise sig frem, ikke prange, - bo stille og harmonisk i ikke skinger arkitektur, ikke pralende på et 'slot' med sortglaserede tegl og 'løver' ved indkørslen.

Flemming S. Andersen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Alle ideologier mister deres berettigelse hvis man ikke sætter handling bag de fine ord.
a
Alle slags kriminelle handlinger er økonomiske fixfaxerier som den banker,investeringsfonde og regeringer der stjæler og sælger ud af fælleseje,kan går fri af er helt uhørt i et demokrati - de skal stilles til ansvar og dømmes efter lovenes ånd og hvor stor skade fællesskabet har lidt.
I Frankrig 1789 mistede de hovedet - men i det mindste retten til at drive økonomisk virksomhed oveni i en klækkelig bøde og for politikere retten til valg til folketinget,skal vedtages - gerne ved en folkeafstemning - for at redde de sidste rester af et fungerende demokrati inden det post-demokratiske "Corporate State"- system tager over. - Begyndelsen er sat igang med Trump som præsident i verdens stærkeste økonomi og det tegner ikke godt for Verden som sådan.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Per Stig tænker næppe på 'puritanisme' i betydningen streng moral, askese, spartansk livsførelse m.v., men på konservativ velopdragenhed, dannet tilbageholdenhed, klassiske dyder såsom at holde hus, spare op, ikke vise sig frem, ikke prange, - bo stille og harmonisk i ikke skinger arkitektur, ikke pralende på et 'slot' med sortglaserede tegl og 'løver' ved indkørslen.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@MKN
PSM ydtrykker sig klart:
"»Kapitalismen er ikke fjenden, for den kan jo reformeres. Min farbror (Aksel Møller, tidl. konservativ minister og borgmester, red.) talte om puritansk kapitalisme, som tænker på samfundet og ikke på at stikke af med pengene. Det er den tankegang, jeg savner i dag.«"
Det er altså en social, en ikke-egoistisk tankegang, der savnes, ikke en puritansk,

Flemming S. Andersen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ja, altså en slags tilbageholdenhed fra kapitalistens side. Men helt ærligt, så ville kapitalismen jo gå i stå. Det ville næppe ske. Familien Møller (fx. A. P. - eller Mærsk-Mckinney) har nok levet puritansk, men ikke hvad angår reder- og olie- virksomhedens udvikling.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Familien Møller (fx. A. P. - eller Mærsk-Mckinney) har nok levet puritansk, men ikke hvad angår reder- og olie- virksomhedens udvikling."

er det sandt ? :

"Jeg [ NN ] har fået Arbejdstilsynet redegørelse for ulykken på Lindø 27. oktober 1994 [ 6 dræbte, 13 sårede ] . Det er lang tid siden, at det skete, men vi har aldrig før hørt den endelige sandhed om ulykken, så jeg kommer her med et referat, af det jeg har læst.:
Lidt før kl. 13.00 ser en medarbejder, som er beskæftiget med ultralyd i bagbords (bb) brandstoftank på 2 dæk mod klædning, at der løber en klar væske ud af et rør (ø 200) i maskinrums skottet under dæk. Udtømningen beskrives som et lille vandfald, eller en stråle, der rækker ca. en 1/2m ud i tanken. Den udstrømmende væske (dieselolie) rammer stålet og stilladserne, hvorved det bliver forstøvet. En makker er beskæftiget med svejsning tæt på den udstrømmende olie, der sker en forpufning/eksplosion.
Hvorfor er der diselolie i røret? Ca. en uge før den 27/ 10 er omtalte rør blevet trykprøvet med dieselolie. Værftet har altid trykprøvet brandstofrør med diselolie og har åbenbart valgt ikke at dræne rørledningen efter trykprøvning. Man har også valgt at trykke direkte mod ventilen i bb brandstoftank, som er en fjernbetjent ventil, der bliver aktiveret med hydrauliktryk fra dækskontrolrummet, men på denne ventil er hydraulikrørene fejl monteret, hvilket ikke er blevet opdaget før efter den fatale dag. Under arbejdet med hydralik systemet, andet sted på skibet sker der en utilsigtet åbning til bb brandstoftank, på grund af de fejl monterede hydraulikrør, så 800 til 1100 liter olie løber ud. Det må konstateres, at det er en overtrædelse af AT bekendtgørelse af 30 september 1965 om regler for arbejde på fartøj med tank for olie mv., der siger, at der skal bruges den mindst farlige væske at trykke med og at der skal trykkes mod en blind flance eller en ”spade”. Og hvis der bruges brandfarlig væske, skal det trykprøvede rørsystem drænes bagefter.
Grunden til at værftet ikke gør dette, er for at spare timer. Når der bliver trykket med dieselolie og direkte mod ventiler, som her, betyder det, at der spares de timer, der vil være brugt til at rense og tørre røret og montage efter trykprøvning med f.eks. vand. Jeg vil tro det sparede antal timer er mellem 20 og 100, når man bruger værftets metode.
Få sekunder efter at ultralydmanden har set væsken brænder det og han søger dækning. Andre makkere på dækket fortæller om en 10 m høj stik flamme, der slår op gennem dækslugen, i de 2 forsyningshuller, der er skåret i bb langskot mellem brandstofstank og kedel/maskinrum på dæk 3 og 4 og slår en 12 meter lang stikflamme ind gennem maskinrummet (vidneudsagn). På dæk 3 bb er anbragt et ilt-og gasudtag. Dette udtag var egentlig anbragt på dæk 4 med forsyningsslanger hængende fra hoveddæk. Efter at kedlerne er anbragt på dæk 4 og rendestensjernet svejst om, ligger de omtalte forsynings slanger og rider på rendestensjernene. Inden lukkepladen kom i hullet til kedlerne, bliver hullet brugt til at hejse gods med i maskinrummet. Det er nok under det arbejde, at forsyningsslangen til ilt fik en klemningsskade. Denne post er så senere blevet hængt op på dæk 3, hvorved den bliver ramt af stikflammen fra mandehullet og den skadede slange eksplodere. Brandvæsnet oplyser senere, at det var meget svært at slukke branden i det område af skibet.
Alt dette ender med at værftet bliver anklaget og idømt en bøde på 100.000kr. Bøden i sat i forhold til den ringe profit, der har været ved besparelsen med trykprøvningen med olie, uden at dræne, i forhold til at have overholdt reglerne.
Altså 100 sparede timer = 6 dræbte, 13 sårede, 100.000kr i bøde og endnu en gang bevis for den ligegyldighed/kynisme, som blev udvist og det hele bliver garneret med begrebet ”rettidig omhu” eller mangel på samme. Så vores barske vittigheder om, at det kun kostede værftet et frimærke at få en ny okse, har vist sig at være sandt.

Staks efter ulykken farer værftet i blækhuset og kommer med diverse angreb mod AT chefen på Fyn. Det er efter avisudklippene, at dømme en langvarig konflikt. Blandt andet havde værftet tidligere afvist at få undersøgt deres arbejdsmiljø efter opfordring fra praktiserende læger. Vores egen fagforening ved også straks efter ulykken (dagen efter) ”at der ikke er noget at komme efter”.

Kilde: AT januar 95
Redegørelse vedrørende
Ulykken ombord på supertanker
Ved Odense Stålskibsværft Lindø
Torsdag den 27 oktober 1994.
Og: AT presse arkiv om ulykken
Kopier af brev veksling mellem AT og værft."

Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Denne venlige henstilling til kapitalisten er noget pjat.
Den økonomiske aktivitet, der skader andre - hele samfundet - skal reguleres med lov. Det sker ikke af sig selv.
Den økonomiske aktivitet, der gavner, skal støttes og ikke forhindres i sund udvikling til gavn for samfundet med beskatning. Først når pengene tages ud af selskaberne og bruges privat forbrug, skal der beskattes.
At der burde indføres et helt andet skattesystem, der støtter den grønne omstilling, er en anden sag.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

I må meget undskylde, men jeg forstår hverken hvor Jens Thaarup Nyberg eller Leo Nygaard vil hen med deres seneste indlæg - hverken i forhold til artiklen, eller i forhold til mine små 'puritanske' indlæg.

Brugerbillede for Anders Poulsen

https://www.information.dk/debat/2004/01/danske-konservative-fascineret-...

Ja puritanske dyder må da lige være sagen, det hele var jo bedre i gamle dage, Per Stig Møller prøver febrilsk at fremstå som en eller anden slags hygge onkel, jeg køber den ikke og der er sikkert mange andre der har det på samme måde.

Det vi har hængende over hovederne i dag ligner mere fascisme end kapitalisme, efter min mening. Begge dele har vist vist sig ikke at fungere så godt.

Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Lissom den enkelte kapitalejer er uinteressant. når det angår en marxistisk analyse af kapitalens væsen og fremtræden, er den enkelte politiske agent for samme osse uden interesse.
Per Stig Møller agerede på kapitalens præmisser. Moralisme her forplumrer blot en rationel kritisk tilgang: Han burde stilles for en Rigsret! Bemærk den konjunktive modus. Hvor naivt. Systemet sikrer, at det aldrig sker.
Kapitalismen har ingen moral. Hvis den havde, kunne systemet ikke fungere. Sådan er det jo. Men den har en overbygning, der tillader den af fremvise masser af moral: Skuespilsamfundet. Her færdes mange trygt med hovedet fyldt med falsk bevidsthed.
Per Stig Møller er stadig en sympatisk person udstyret med en politisk-økonomisk fejlagtig opfattelse af virkeligheden. For kontrastens skyld kan der henvises til Ole Birk Olesen, der andetsteds i Informations spalter optræder som mimosen, der forgæves søger at skjule sine skallesmækkende tilbøjeligheder (specielt over for folk på overførselsindkomst). Denne "politiker" står ikke alene for en enfoldig opfattelse af den politisk-økonomiske virkelighed, han er tillige i sin arrogante, hånlige og nedladende adfærd over for anderledestænkende en dybt usympatiisk person. Og latterlig, når man får at vide, at arrogancen dækker over, at han havde behov for flere tilløb inden det lykkedes ham at slippe ind på journalisthøjskolen. Low performance! Men nu kan han takket være systemet fortsætte med at føre sit hylster (!) frem i verden som minister.
Steffen Gliese: Tror du virkelig for alvor på, at flittig politisk tænkning og tilstedeværende analyse ville have standset den ultimative frigørelse af den destruktive kapitalisme nu der ikke mere var noget alternativ at frygte. Du kommer med nogle tågede vendinger om, at vi kunne have holdt fast. Igen denne konjunktiv. Præstesnak. Det kapitalistiske system til gengæld, er stenhård konkret virkelighed. Sådan er det jo.

Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Søren Lystlund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R ikke SL
Hvorfor er det, at ældre politikere bliver så fromme på deres gamle dage? Hvad var det, der forhindrede dem i at føre den politik, som de nu anbefaler, da de sad ved magten? Er det historiens dom de frygter?

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R ikke SL
Jeg mener ikke, at Per Stig Møller bør stilles for rigsret, men han må ærge sig, den intelligente mand han er, at Danmark gik i krig i Irak på hans vagt, på falske forudsætninger. En krig bl. andre, der har fået Mellemøsten i brand. Europa bør være mere kritisk overfor USA, især nu. Den eneste vej frem er, at Europa står sammen. Vi er trods alt omkring 510 millioner i EU og flere, hvis vi tæller europæiske lande udenfor EU med.

Brugerbillede for Stig Bøg

En forståelsesvanskelighed er, at det liberale samfund næppe kan påstås at insistere på universel lighed, klassers afskaffelse og en de jura frihed og lighed; den slags påstande er besværgelser. Det er jo netop sådanne falske påstande, der hele tiden inspirerer højre- og venstrefløjens anklager mod det liberale demokrati. Den frihed og lighed, som dette demokrati hævder i sit udgangspunkt, giver sammen med resterende privilegier og fratagne rettigheder (til f. eks. arbejde og produkter) anledning til både uligheder og ufriheder.

Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Niels Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Jeg forstår faktisk godt hvad Per Stig Møller mener, når han siger han mangler ordentligheden.

Det gør jeg også.
Den har været der, somme tider.
De tider hvor folk har turde tro på deres samvittighed talte med større vægt, end undskyldningerne som grådighed, ideologier, socialt hieraki og religion giver god mulighed for.

Og jo der findes da "ordentlige" arbejdsgivere, konservative, sågar politikere, ligesom de findes i andre partier.
Og skulle det være sådan at Per Stig Møller som ældre har fået et større klarsyn med livets erfaring, som gør at han dels erkender ulighedens, urettens og magtkoncentratets skadelighed så skal han da ikke skoses for den erkendelse. Tvært imod.
Derimod kunne man helt generelt efterlyse de mere modne menneskers tilgang til problemløsning og eftertanke, uanset deres overbevisninger og beklage tidens manglende brug af disse mere eftertænksommes evner og den ulidelige leflen for umodne, fikserede og ubegavede mennesker på magtfulde poster i alle partier. Jeg behøver kun at nævne Thorning og Løkke.

Jeg tror at ordentlige mennesker, der har modet til at høre efter den samvittighed de har fået i fødselsgave og gennem opdragelse findes i alle ideologier. Heldigvis har ingen ideologi patent på ordentlige mennesker og heldigvis er vi fri til at mene hvad vi vil og kan.

Et af de mest sociale, ordentlige og behagelige mennesker jeg har mødt, var en mester jeg arbejdede for.
Han var erklæret konservativ, moderne og helt bevidst om hvem der tjente penge til ham.
Han var generøs og oprørsk imod laugets traditionelle holdninger og medlemmer.
Bl. a. spiste han ofte til laugsmøder et æble hver gang de andre mestre drak en øl og mødte op med lommerne fulde af æbler. Derfor ophørte laugets invitationer til ham.
Han drev sin forretning som et forbillede for alle og havde næsten 30 års jubilæum.

Jeg var aldrig enig med ham politisk, kun fagpolitisk, hvilket han kun opfattede som en udfordring og vi havde mange gode diskussioner, med plads og rum til store armbevægelser.
Jeg har haft kolleger jeg var mere enige i politisk over i mod den røde side, men jeg mødte aldrig en så social og generøs.

Jeg nævner ham som eksempel fordi jeg ærgrer mig dybt over den, efterhånden, helt overflødige opdeling af vælgerne i politiske standpunkter og partier, hvor spin, rævekager og lokumsaftaler, skjuler og hindrer fornuftige beslutninger og giver plads til den helt rå og uønskede grådighed i stedet.

Alt kan man tilsyneladende tillade sig under dække af at gøre det i en ideologis navn?
Man kan gøre sagesløse mennesker uden mulighed for at ændre deres situation fattigere, bare det er i en ideologis navn.
Ingen fornuftig røst behøver at blive hørt, ingen barmhjertighed vil blive vist, for troen på ideologien giver legitimitet.
Man kan lade gamle gå i deres tis og købe fly til angrebskrig.
Man kan føre krig uden lovligt grundlag og fjerne ordensmagten fra store dele af landet.
Man kan blive ved med at lade tilstrømningen fra andre kulturer fortsætte uden hensyn til skadevirkninger er endda at beregne omkostningerne.
Man kan uden evidens ændre folkets skole og rage hundredevis af skoler ned.
Man kan sammenlægge kommuner og fjerne borgerne fra demokratiske processer.

Intet af disse helt åbenbare dumme beslutninger kunne lade sig gøre uden det partipolitiske spil og det ideologiske dække.
Tvært imod ville de fremstå som både dumheder og umoral,....af alle ordentlige mennesker.

Karsten Aaen, Leo Nygaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Per Stig Møller overset, at kapitalismen dybest set ingen moral har. Kapitalismen er i sin inderste essens kun interesseret i at tjene penge - og det på alt. Hvis kapitalismen kunne tjene penge på at save den gren over som den selv sidder på, ja så vil den da gøre det.

Det, som Per Stig Møller om, taler om som ordentlighed mm. udmøntet i hvad han kalder for "en puritansk kapitalisme" er jo i virkeligheden ikke kapitalisme, som vi kender fra i år 2016; snarere er det som Marx kaldte for den enkle vareproduktion, hvor ejeren selv er Mester i sin virksomhed og oplærer andre i håndværkets ædle kunst, og investerer hele sit overskud tilbage i virksomheden, eller i bagerbutikken, eller i isenkramforretningen eller i kjolefabrikken eller i skjortefabrikken eller i landbruget, familiefarmen. Og dermed har vi det som folk i dag kalder for cirkulær økonomi, sådan som Niels Kærgaard fortæller om her: (læg desuden mærke til at han hedder Kærgaard til efternavn, familienavnet er helt sikkert opkaldt efter familiens gård :) ):

"»Det hang også sammen økologisk: Vi lærte, at planter var nødvendige, når man havde dyr, for dyrene skulle have foder, og samtidig var dyrene nødvendige for at sikre gødning til planterne. Det var også nødvendigt at have både svin og køer, for køerne leverede mælk til fremstilling af smør og ost, og i den proces blev der skummetmælk og valle tilbage, som kun var velegnet til svinefoder. Så det hele hang sammen, familiebruget var en rationel størrelse. Man havde ikke store maskiner, men typisk et par heste – jeg husker stadig vores: De hed Knudsen og Flemming.«"

Alternativets, Enhedslistens og Signe Wennebergs ideer om cirkulær økonomi er ikke spor nye; det var noget man havde i gamle dage i DK - helt naturligt. Og såmænd også i min barndom og ungdom i 1970erne og lidt i 1980erne.....

Per Stig Møller overser også, at ordentligheden mm. kommer helt af sig, når man som Mester, eller butiksejer, eller landmand dagligt står over for sine ansatte, så ved man - bevidst eller ubevidst - godt, at man skal være ordentlig overfor sine ansatte...da man jo skal samarbejde med dem hver dag i mange, mange år....

Mange danske virksomheder er i dag blevet solgt til udenlandske kapitalfonde, bl.a. Unimerco, en fynsk robotvirksomhed, Johan Bülow Lakrids mm. - hvem ejer nu de virksomheder! Ingen - og alle. Forstået på den måde, at det nu ikke længere er Johan Bülow, der ejer sin egen virksomhed, men en anonym kapitalfond, der ejer virksomheden Johan Bülow....og som kan bestemme, hvad der skal se med den, herunder også lukke den, hvis de anonyme ejere af kapitolfonden ikke synes de får deres investerede penge hurtigt nok igen, det der på engelsk hedder ROI, return of investment. Eller de kan sælge virksomheden også...

I dag er der mange virksomheder, der før var ejet af en enkelt-person, eller flere personer, der er overtaget eller solgt til japanske, amerikanske, svenske mv. firmaer eller kapitalfonde mm. Hvem ejer dem? Hvem er ejerne af dem? Hvem skal de ansatte gå til? hvis de vil klage? over noget i virksomheden? Kapitalfondene er, som jeg ser det, en del af den finanskapitalisme, vi har her i dag, i år 2016, og som udelukkende er interesseret i en eneste ting: profit, profit og atter profit. Til de aktionærer og investorer, der har investeret i f.eks. Johan Bülow Lakrids eller i at lægge Løgismose og Claus Meyers firmaer sammen; hurtig fortjeneste er det eneste, en kapitalfond er ude på at få.
Og dermed forsvinder ordentligheden også, den puritanske udgave af kapitalismen forsvinder også - fordi kapitalfondenes interesserer også er at sælge aktier, spekulere i obligationer mm.

Per Stig Møller kan godt ønske sig en ordentlig kapitalisme med et menneskeligt ansigt - en puritansk udgave af kapitalismen; han overser bare at det han argumenterer for her ikke er kapitalisme, det er den enkle vareproduktion (som defineret hos og af Marx).

Brugerbillede for Leo Nygaard

Karsten - Kan det ikke være ligegyldigt, hvad man kalder den. Bare den er bedre.
Der er vel ikke et ord for den regulerede kapitalisme.
Jeg vil foreslå "Retsstaten", en ideologi over hundrede år gammel, men ukendt af de fleste - opfundet før klimakrisen, men nødvendig for at overvinde den.
Du ved, den med det naturskabte og det menneskeskabte.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg har lige hørt en inspirerende direktør i Saxobank i Deadline, d.d. - mener han hedder Sten Jakobsen og der har været en artikel her i bladet.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Karsten Aaen

Måske har du en lidt romantiseret holdning til små næringsdrivende og deres evne til at være nogen ufatteligt store svin over for deres ansatte.
Ordentlighed eller det modsatte er ikke til at sætte i system, eller i klasser, produktions eller ejerforhold.

Det at vi mangler ordentlige mennesker betyder ikke at vi skal sortere mulighederne for at møde dem, eller at de får lov til at være det, gennem vore egne fordomme og forestillinger om hvad der kan lade sig gøre.
Jeg ved det er vanskeligt at tro, men jeg har faktisk også mødt et par ordentlige mennesker der var direktører, et mindretal javel, men de er også et mindretal på gulvet i fabrikshallen.
Der holdes folk på plads af kollektivets regler, uden dem....??

Hvis vi fortsætter med ideologiens sorteringer og vore egne fordomme, så hindrer vi jo netop at ordentlige mennesker kan mødes og handle fornuftigt.