Kronik

Hvad Danmark kan gøre i Syrien? I kan stoppe jeres eget militærs drab på civile

Vi syrere beder ikke Danmark og Vesten om at stoppe Assad, iranerne, russerne eller IS. Vi beder jer stoppe jeres eget militær. Russerne må stoppe deres militær, amerikanerne deres og så videre – og vi syrere må selv stoppe Assad og IS
Børn forsøger at holde varmen i Aleppo, mens de venter på at blive evakueret fra den belejrede by. Hvorfor finder Danmark det mere interessant at være del af en koalition imod IS end at beskytte civile syrere imod Assads regime?

Børn forsøger at holde varmen i Aleppo, mens de venter på at blive evakueret fra den belejrede by. Hvorfor finder Danmark det mere interessant at være del af en koalition imod IS end at beskytte civile syrere imod Assads regime?

Cem Genco

Debat
17. december 2016

Jeg tog en ph.d. i filosofi. Hvad jeg har lært af filosofien, er, at vi har brug for at sprede vores budskaber.

Det er vigtigt, at vi kan fortælle sandheden til vores medmennesker – nødvendigt, at vi oplyser vores kammerater: Det er vores moralske ansvar og pligt.

I al fald hvis vi hylder den antagelse, at mennesker er gode af natur: Kunne de blot se kendsgerningerne i et tilstrækkeligt klart lys – og er de ved deres fornufts fulde brug – vil de også vælge den rette vej.

Sokrates, visdommens far, tænkte sig, at hvis folk kendte til fakta, ville de også gøre det rigtige. Grundlæggeren af ​​den skotske oplysning, David Hume, argumenterede for, at sympati og velvilje er del af vores fælles menneskelige natur.

I vores egen tid hævder Noam Chomsky, at intellektuelle ikke har noget større ansvar end at oplyse deres medborgere og fortælle sandheden. I den arabiske kultur finder vi samme holdning hos den agnostiske, blinde, vegetariske digter Abul ’Ala Al-Ma’arri (973-1057), der opfattede sympati som grundlag for alle dyder.

Han ønskede således ikke at komme i himlen, hvis ikke også resten af menneskeheden blev ladt ind. Al-Ma’arri er opkaldt efter sin hjemby Ma’arra – en by, der sidste år blev udsat for massive bombardementer af det russiske luftvåben med hundredvis af civile dødsofre til følge.

Men i lyset af den igangværende krig i Syrien begynder jeg at tvivle på, hvor selvindlysende det princip er. For alle ved, hvad der foregår i Syrien, og alligevel er der ikke nogen, der bekymrer sig for det – sådan for alvor.

Krig live og i stereo

Den russiske intervention i Syrien transmitteres direkte til verden, inklusive brugen af nogle af de mest destruktive konventionelle våben på planeten. Hertil kommer Assad-regimets brug af kemiske våben, belejringer, der fører til sult, og allehånde former for tortur. Den største tragedie i det 21. århundrede er også den første, vi kan følge live på de sociale medier. Unægteligt spændende tider!

Trods livesendingen af rædslerne ønsker de færreste at vide besked om Syrien. De anfører typisk to begrundelser for, hvorfor det ikke nytter at beskæftige sig med den syriske tragedie. For det første: Konflikten er grumset. For det andet: Vi kan alligevel ikke gøre noget.

Lad os tage det første: Nej, konflikten er ikke grumset, men tværtimod enkel og klar. Der blev indledt en revolution imod en diktator, og diktatoren har siden brugt alle våben og magtmidler for at slå den ned.

Derudover har vi IS og kurderne: Disse fire fraktioner bekæmper hinanden og har alle – i varierende grad – begået krigsforbrydelser. Ikke desto mindre var og er revolutionskræfterne en del af den store bevægelse, som blev kaldt Det Arabiske Forår – de største folkebevægelse for demokrati i arabisk historie.

Sidste år intervenerede en ​​af de største militære styrker på planeten, den russiske, og begyndte at bombe oprørerne – ikke IS – og dræbte tusinder af civile.

Alt dette er fuldstændig klart og velbelyst, dokumenteret af bl.a. Amnesty og Human Rights Watch.

Hader Vesten muslimer?

Med den anden indvending forholder det sig anderledes: »Hvad kan vi stille op,« spørger europæerne. »I arabere og muslimer modsiger konstant jer selv. Vi greb ind i Irak, og I gik amok – vi har ikke grebet ind i Syrien, og I er gået endnu mere amok. Hvad i alverden ønsker I af os?«

I stedet for at lade tingene forblive på det generelle niveau og tale om store ting som orientalisme og historie, Islam og Vesten, civilisationernes sammenstød og andre kedelige ting, vil jeg sige et par konkrete ting om Syrien og Danmark.

Nuvel, jeres regering (jeg er ikke sikker på, om en indvandrer har lov til at sige ’vores regering’) er del af den vestlige koalition, som bekæmper IS i Syrien. Jeres regering siger, at den nu er holdt op med at bombe et ødelagt land, men bidrager stadig militært til koalitionen. Denne koalition har allerede dræbt hundredvis af civile i Syrien.

Her er der nogle spørgsmål, som kræver svar: Hvorfor finder Danmark det mere interessant at være del af en koalition imod IS end at beskytte civile syrere imod Assads regime? Hvilket mål har bombardementerne i Syrien tjent? Hvornår blev syrere taget med på råd i processen?

Islamister, moderate og ekstreme svarer således: Vesten hader muslimer, eller Vesten er fuldstændig ligeglad med muslimer. Derfor bekæmper de IS, men ikke Assad. Og derfor ignoreres de grusomheder, der er blevet begået i krigen mod terror, for ofrene var jo bare muslimer.

Selv om jeg ikke er islamist, hverken moderat eller ekstrem, synes der at være en kerne af sandhed i det svar – i al fald kender jeg ikke et mere overbevisende.

Et spørgsmål om moral

Hvad kan danskerne gøre for Syrien i disse dystre tider, hvor Rusland ødelægger landet.

Ikke alverden. Men der er visse ting, der haster.

Spørg først jer selv, hvorfor Danmark slutter sig til hver en krig, som USA fører i den muslimske verden: Afghanistan, Irak, Syrien. Træk Danmark ud af krigen mod terror – den er i sig selv terroristisk. Ignorér ikke de civile ofre, som denne krig har kostet. Stop retorikken imod muslimer i denne krig. Samme retorik bruges af USA, Rusland, Assad, Al-Sisi i Egypten og af Saudi-Arabien – ja, af alle, som ikke vil engagere sig i reelle reformer og demokratiske processer i den arabiske og islamiske verden.

Så simpelt er det. Det er et spørgsmål om moral.

Lad os sige det rent ud: Vi beder jer ikke om at stoppe Assad, iranerne, russerne eller IS. Vi beder jer om at stoppe jeres eget militær. Russerne må stoppe deres militær, amerikanerne deres osv. – og vi syrere må selv stoppe Assad og IS.

Først når I stopper med at dræbe civile, kan I spørge: Hvad ønsker I syrere, i Aleppo og i de belejrede områder af os?

Og så kan vi svare: Vi har brug for humanitær bistand, for mad og vand og tøj. Vi har brug for uddannelse. Vi har brug for lægehjælp. Vi har brug for antiluftskyts til at beskytte vores børn imod de fly, der bomber os konstant. Vi har brug for sikre zoner, hvor vi kan besøge vores familie. Vi bliver ikke lukket ind i noget land uden et visum, som er umuligt at få – ingen steder i Europa, ingen steder i den arabiske verden. Vi har brug for næsten alt!

Oplysning om sandheden

Lad mig vende tilbage til det, jeg begyndte med: de intellektuelles rolle i det offentlige liv og vores fælles menneskenatur.

Jeg må nu erkende, at jeg ikke skulle have taget den ph.d. i filosofi. For det betyder, at jeg er ubrugelig. Alt, hvad jeg forstår mig på, er at læse, analysere og argumentere – aktiviteter, den danske regering ikke sætter pris på, skal man dømme efter, hvor hårdt den har skåret bevillingerne til humaniora på universiteterne.

Regeringen har åbenbart ikke nok i at forsure min tilværelse som indvandrer – den forsøger også at ramme mine karrieremuligheder. Ikke at jeg vil at hævde, at den gør det for at skade mig. Jeg ved meget vel, at de fleste muslimer i Vesten er paranoide: De fortolker alle skridt og love, der går dem imod, som en racistisk handling rettet imod dem. Men lige for mig forholder det sig nu anderledes: Der er helt klart tale om en sammensværgelse mod mig.

Giv ikke regeringen beviser for, at den gjorde ret i sine nedskæringer. Hvis der ikke er nogen pointe med at oplyse om sandheden, giver det ikke mening at praktisere filosofi. I så fald ender jeg som arbejdsløs indvandrer. Lad dem ikke gøre det imod mig.

Men måske er spørgsmålet større end mig?

I ved, hvad der foregår i Syrien. Det ved enhver. Hvis mennesker ved det, men intet gør for at stoppe ondskaben, kollapser en af vores grundantagelser: troen på, at intellektuelle har pligt til at udbrede sandheden. Troen på, at mennesker søger imod den rette vej i livet, og på at vi kan forandre verden og gøre den til et bedre sted for os alle.

Vi ved alle, hvad der foregår. Så lad os gøre, hvad vi må gøre.

Odai Al Zoubi er ph.d. i filosofi og forfatter

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alle vidste hvad der foregik i Spanoien i 30'erne, dengang en facistisk terrorist med vaebnet magt soegte, og det lykkedes for ham, at vaelte det lovligt valgte styre. Idag kalder vi det terrorisme.

Ogsaa dengang sad vi paa haenderne og smilede henrykte, forboed danskere at tage del i myrderierne, lod Hitlers Tyskland oeve sig i 2'den verdenskrigs nye taktikker paa den spanske befolkning og paa spanske byer. Og lod Sovjetunionen forsoege at mele det forrykte kumunistisk styres kage (?).

Og heller ikke dengang var vi alene.

Odai Al Zoubi siger vi fra udenlandsk side skal lade være med at dræbe civile. Javel. Så kan vi slet ikke føre krig i Syrien, fordi man kan nu engang ikke lave omelet uden at knuse æggene. Og hvorfor satser udlandet på at nedkæmpe IS, men ikke Assad?
Det er ikke Assad der begår terrorhandlinger i udlandet, det er IS. Det er selvforsvar at angribe dem. I øvrigt ville jeg, hvis jeg var kristen, druser, kurder, kvinde eller seksuel minoritet så absolut foretrække at bo under Assads styre frem for under selv de "moderate" oprørere. Før krigen var Syrien et yndet feriemål for homoseksuelle fra andre arabiske lande, fordi de her, under Assad, kunne nyde en frihed som de ikke havde i deres hjemland.

Niels Duus Nielsen

Jesper Oersted: "Så kan vi slet ikke føre krig i Syrien..."

Nej, nemlig!!! Tyskerne kaldte det også selvforsvar, da tropperne jævnede Stalingrad med jorden. Få år senere stod fjenden så i Berlin. Så meget for det selvforsvar.

Lennart Kampmann

Offerkortet igen - det er altid vestens skyld....

Selv en phd-grad er ikke nok....Den grumme regering truer med at gøre ham arbejdsløs.

Med et sådant indlæg forstærkes modviljen mod at holde grænserne åbne og sende ulandsbistand ud.
Stemmerne går til DF.....

Var det virkelig hensigten?

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann, hvis du tænker tilbage på de hundreder af tusinder der er blevet dræbt i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. De millioner af mennesker der er drevet på flugt siden 9/11 2001. De ødelagte storbyer, der vil fattiggøre yderligere millioner af mennesker i mange år frem, mener du så, at Vestens flyangreb i de pågældende lande er uden ansvar?

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Det er artiklens forfatter offerkortbemærkningen er møntet på.
Dine andre referencer til faktiske ofre er sådan som verden er kommet til at se ud, men vi har ingen mulighed for at vide om vores indgriben gjorde det bedre eller værre. Jeg husker at selv venstrefløjspartier hoppede med på vognen og stemte for luftangreb mod Libyen...

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann, En flok primært saudiske terrorister angriber WTC i NY 9/11 2001. Afghanistan bombes og millioner sendes på flugt. Irak bombes 2003 og yderligere millioner sendes på flugt og blandt andet Al Qaeda rykker til Libyen og Syrien hvor krigene også blusser op og Vesten bomber landene. Mellemøsten blev helt bevidst sat i brand i en dominoeffekt som aldrig set tidligere i historien.

At venstrefløjen i det ragnarok fulgte USA's marionetorganisation FN, og troede de kunne være med til at forhindre en massakre i Benghasi i Libyen, var en tåbelighed der dog ikke undskylder Vestens aggression og ansvar.

Per Torbensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Hvis Vesten havde ladet stå til, ville du alligevel klandre os alle for passivitet.
Vi har været der hvor vi intet gjorde. Så lærte vi at deltage i fredsbevarende missioner. Srebrenica lærte os at det ikke var nok. Nu er det så fredsskabende missioner og vi har lært at det ikke er nok. Så skal vi tilbage til at se passivt til og lære at det ikke er nok? Verden er ikke perfekt, og der er rigeligt med "monday morning quaterbacks", der taler om ansvar.

Jeg har selv stået med en blå baret/hjelm og forsøgt at få verden til at blive et bedre sted. Hvad har du gjort?

med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Lennart Kampmann: "Med et sådant indlæg forstærkes modviljen mod at holde grænserne åbne og sende ulandsbistand ud."

Mener du i fuldt alvor, at vi skal holde op med at kritisere de uretfærdigheder, der begås, for ikke at risikere, at højrefløjen vinder frem? Skal vi bare lade højrefløjen argumentere uimodsagt, af skræk for, at hvis vi siger dem imod, så tager de magten?

Lennart Kampmann, Hvad jeg har gjort? For at have lov til at udtrykke min mening?

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Hvordan kommer du frem til den konklusion?
med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann, jeg var militærnægter for ikke at blive et redskab for en gal elites imperialistiske aggression. Og som jeg kender den danske historie - fra bl.a. min nære familie - så er det i flere tilfælde civile modstandsfolk, der har forsvaret de danske nationale interesser i krigssituationer.

I øvrigt Lennart Kampmann virker det dumt at du bruger "med venlig hilsen" når du på den måde forsøger at aflegitimere andres ret til at ytre sig.

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Det er i orden. Jeg skal nok møde op og passe på landet hvis der kommer nogle grumme karle. Fortsæt du blot med at holde freden. Vi har jo en lang tradition med at være neutrale og tjene penge på begge sider af krigen. Med mindre de store kommer og tvinger os til at aflevere flåden eller bygge forsvarsanlæg på vestkysten.
med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Alle mine indlæg afsluttes med et "med venlig hilsen". Jeg har ikke programmeret det, og skriver det omhyggeligt hver gang. Jeg bruger til at minde mig om at modere mine indlæg så de ikke er unødigt hånende eller for personlige. De fleste gange lykkes det. Nogle gange har jeg stærk trang til at smashe bolden, men forsøger at lade være.
Nogle gange bliver folk stødt af det jeg skriver. Sådan må det være. Jeg er heller ikke altid lige imponeret af alle indlæg her på Information. Jeg kommer fra en tradition med sarkasme og morbid humor, men må lægge voldsomme bånd på mig selv, da mediet ikke er velegnet til indforståethed.

Nogle debattører begynder man at ane personligheden af og en lettere humoristisk tilgang kan forsøges. Så langt er vi ikke nået. Men jeg holder fast i at afslutte korrekt og høfligt. hver gang.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Lennart Kampmann, jeg har aldrig været soldat, men min far lærte mig at håndtere en riffel. Så hvis de de grumme karle kommer og invaderer landet, stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for et forsvar af landet. Det er ikke det, vi taler om, forsvarskrige er okay.

Det er angrebskrige i fremmede lande fjernt fra hjemmet, jeg er modstander af, at danske soldater deltager i. Nu påstås det så, at Danmarks deltagelse i Irak/Syrien er et "fremskudt forsvar". Ord er taknemmelige: det bedste forsvar er et angreb, en tilbagetrækning er en frontforkortelse, og et tilbagetog er en omgruppering. Og nu er angrebet på en suveræn stat altså blevet et forsvar af dansk kultur og sædvane.

Andetsteds i avisen kan man læse om ord, som er forældede eller bruges forkert. Jeg vil i den forbindelseforeslår, at Forsvarsministeriet for fremtiden kaldes Krigsministeriet, og Forsvaret kunne så passende tage navneforandring til Angrebet.

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Det der kendetegner debatten i denne tråd er at uanset om man deltager militært eller ej, bliver det angrebet for at være moralsk forkert.
Jeg kan også forstå at man bliver militærnægter af forskellige årsager, men man er ikke sikker på at være på den moralske side alligevel. Nogle gange kan man klare tingene uden vold, andre gange er volden uundgåelig, med mindre man accepterer at lade sig udslette.
Ahimsa er et fint princip mod en civiliseret modstander, men ikke mod barbarer.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Lennart Kampmann

Ahimsa - det måtte jeg lige slå op. Nu, hvor jeg, ved, hvad det betyder, kan jeg kun give dig ret i, at ikkevold ikke altid er løsningen. Men hvem, der er civiliserede, og hvem, der er barbarer, er der vist ikke konsensus om. Er de borgerlige barbarer, og er det okay at bruge vold mod dem? Eller er det de venstreorienterede, der er barbarer?

Hvem er de civiliserede? Dig og mig? Ja, da! Den siddende regering? Efter min mening er de en flok frådende barbarer, der drager hærgende igennem landet - alligevel tror jeg ikke, at vejen frem er at stikke Lars Løkke en blodtud, selv om jeg af og til godt kunne have lyst. For jeg er nemlig et civiliseret menneske, der ikke går over til vold, før alle andre muligheder er udtømt. Og da der stadig er håb om, at de ikke afskaffer folkepensionen før jeg når skelsår og alder, ser jeg ingen grund til købe hverken en stok eller en paraply til at slå politikerne oven i hovedet med.

Om man bruger vold eller ej er altid en konkret afgørelse, det giver ikke mening på forhånd at beslutte sig for, hvornår barbariet når den grænse, hvor der skal skrappere midler til, end der tillades i Folkeskolen. AMen bare at slå vildt fremmede mennesker ihjel i fremmede lande, fordi de muligvis kan udgøre en trussel i et eller andet hypotetisk fremtidsscenarie, er dog nok den tåbeligste form for selvforsvar, man kan forestille sig. Man risikerer jo bare at grundlægge det had, som vil få dem til at komme efter os, når de får chancen.

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Artiklen klandrer os for at have ansvar. Der lægges op til at man skal trække sig væk og ikke intervenere. Der plæderes for at syrerne selv skal løse det.
Skal vi virkelig stå passivt på sidelinjen i enhver konflikt og lade folk myrde hinanden, mens vi overbeviser os om at det nok er bedst for alle at vi ikke gør noget? Historien har lært os at vi ikke er stolte af holocaust, Srebrenica, Rwanda og alle de utallige gange, hvor passivitet tillod uhyrligheder.

Nu er vi så et nyt sted i historien, hvor vi lærer at hvis vi griber ind, er der en risiko for at skade utilsigtet. Vi lærer at demokrati og humanisme ikke er iboende kræfter, der springer frem, så snart diktatoren er væk. Vi lærer at ikke alle har lært at overholde Geneve-konventionerne. Vi lærer at indgreb i fremmede lande, medfører terrorangreb på egen jord.

Vi er med andre ord ved at lære at uanset om vi står passive eller griber ind, bliver vi anklaget for at tage part i sagen. Vores eneste mulighed er så at vælge side med så åbne kort som muligt. Det gik ikke så godt med Irak, måske lidt bedre med Afghanistan, og ingen brokker sig over Mali. Syrien er ikke gået som Obama troede. Måske er paradokset at han, ved at være en kompromissøgende præsident, satte scenen for hardlinerne i mellemøsten, der tog det for et svaghedstegn. Fravær af USA er lige så vægtigt som tilstedeværelsen.

Med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

Indlægget er det bedste argument for at holde sig helt væk fra alle konflikter i Mellemøsten. Gør du det ene er det forkert gør du det andet er det også forkert. Jeg ser at artiklen er oversat, dette utaknemmelige lille lorteland giver altså en ph.d. til en som ikke behersker sproget. Ikke mærkeligt at filosoffen er er rasende på de utaknemmelige danskere.

Sascha Olinsson

Jens Peter Hansen. Ja i DK som i de fleste andre lande bliver PhD'er givet til de bedst kvalificerede og det er ikke nødvendighvis en mestren udi det danske sprogbrug der er kvalificerende.

Jeg må tilstå at jeg var overrasket over at denne artikel var oversat idet at jeg var eget imponeret over forfatterens brug af af ironi og især selvironi- så typisk dansk- når han diskuterede sin egen og andre muslimers tendens til at trække offerkortet.

Et andet spørgsmål til forfatteren går på hvilke våben han mener at Syrerne skal bruge til at bekæmpe Assad, IS mm... for vi i Vesten skal vel holde os fra at sælge våben i mellemøsten også?!

jens peter hansen

Syrien har russiske våben. Hvad er det du mener DK skal sælge ? Madsen maskingeværer fra 1940 eller hvad ? Forfatteren bruger ikke ironi for han smider jo selv offerkortet: Men lige for mig forholder det sig nu anderledes: Der er helt klart tale om en sammensværgelse mod mig.

Giv ikke regeringen beviser for, at den gjorde ret i sine nedskæringer. Hvis der ikke er nogen pointe med at oplyse om sandheden, giver det ikke mening at praktisere filosofi. I så fald ender jeg som arbejdsløs indvandrer. Lad dem ikke gøre det imod mig.

Men måske er spørgsmålet større end mig?
Det er såmænd også ganske stort !

Sascha Olinsson

"Men lige for mig forholder det sig nu anderledes: Der er helt klart tale om en sammensværgelse mod mig."

Og det lyder ikke som ironi for dig?! Jeg ved godt at ironi ikke er det letteste at formidle på skrift men det lyder bundironisk for mig.

jens peter hansen

Hele indlægget er én stor anklage, som munder ud i så gør dog noget, er det også ironisk ? Jow men hvad gør manden selv??? og hvordan fanden skal man hjælpe folk hvis største fornøjelse tilsyneladende er at myrde løs på hinanden, når de ikke som for en halv snes år siden brændte den danske ambassade ned fordi de 5 måneder efter nogle tegninger blev offentliggjort gik amok. Lad os holde os væk. Helt væk fra Mellemøsten. Og dette er ikke ironisk. Alle må kunne indse at vi intet har at gøre i dette galehus.

jens peter hansen

Jeg tænker, at jeg vil holde mig til mine værdier og gøre mit for at realisere dem i Danmark, som jeg gjorde det i Syrien og andre steder. Jeg er del af en større kamp, en kamp for at opbygge et mere retfærdigt samfund i den arabiske verden.
Skrev filosoffen 5. november i Information.
Hvis resultatet bliver som det er i Syrien, tror jeg at de fleste takker nej til tilbudet.